En kedelig regnvejrs dag?

Den sorte fine bil kørte op foran skolen, Yuu så ud af bilruden, hvor regndråberne trillede ned af, på skolebygningen og sukkede kort, han vidste han skulle vente på at chaufføren åbnede døren med en paraply, men det gad han ikke vente på. Han åbnede selv døren og steg ud, han mærkede hvordan regnen langsomt gjorde hans hår vådt og han blev lidt glad for at han selv havde taget sin tykke jakke på i dag. "Herre" sagde chaufføren næsten undskyldende for at han ikke havde været hurtig nok, Yuu rakte ind i bilen og tog sin skoletaske over skulderen, han tog stille i mod paraplyen og begyndte uden et ord at gå mod skolen. I denne uge var han hos sin far, hvor der altid var en bil til hans rådighed, men han ville ikke bruge den medmindre det regnede for meget til han selv gad at gå. *Hvorfor er jeg overhovedet kommet i skole i dag?* tænkte han mens jeg med en smule besvær fik sin lighter og cigaretter op af lommerne i bukserne, og gik tændt en smøg, mens han stadig holdt paraplyen. "Taaaaaaaakkkkkeeee!" hørte han en irriterende, men velkendt stemme råbe *Nååå ja* tænke han med et suk og fortsatte med at gå, han gik faktisk hurtigere. Han huske pludselig hvordan han havde pjækket fra skole i tre dage, men Haru i går havde ringet til ham og bønfaldet ham om at komme. Haru kom løbende op på siden af ham og gav Yuu sit sædvanlige fjogede smil, af en eller anden grund virkede Haru altid glad, og Yuu kunne ikke selv lade vær med at smil lidt når han så på Haru. Mens Haru begyndte at plapre løs om hvad Yuu var gået glip af i de tre dage, både i skole, i banden og hvad Haru selv havde lavet slog Yuu lidt fra og så bare mod indgangen. Han skoddede sin smøg inden de gik ind, han var alligevel færdig, og de slog deres paraplyer ned. Han gik hen og åbnede sit skab og satte sin paraply derind, han så lidt på skoene, hans egne var våde, så i dag tog han de rigtige sko på og satte sine egne ind i skabet og lukkede det igen. Mens de gik på gangen plaprede Haru stadig løs, men Yuu lyttede stadig ikke helt, mest af alt fordi han ikke helt var vågnet endnu, han havde jo sovet længe i tre dage nu. Han gik hen og satte sig på en plads og Haru gik hen til nogen af de andre fra klassen, Haru var mere social end Yuu, måske var det det han kunne li, at de var så anderledes. Han lagde sig ind over bordet og så lidt på Haru, hans smil var skjulet af hans arme, men det var der. Han rettede sig op og så ud af vinduet og prøvede nu at sige havde Haru havde sagt om banden, han var jo Jjang.

Tifa så ud af vinduet i toget og sukkede. Hvorfor skulle de lige regne i dag? Hun rodede i sin taske og fandt sin paraplyen. Det var en lille en som hun altid kunne have i sin taske. Hun slog den ud da hun tog ud af toget. Hun så på sit armbånds ur og måtte små løbe lidt. Toget havde været forsinket. Hun nøde lige ind for skolen mure da skolens klokke ringede første gang. Hun løb hen over pladsen og ind af døren. Hun pustede lidt mens hun åbnede sit skab og trak sine sko ud, og smed paraplyen ind i skabet og sine våde sko. Hun trak hurtigt skoen på og løb op til klassen. Hun stoppede i døren da hun kunne se at læren ikke var kommet endnu. Hun pustede ud og gik roligt hen og hængte sin taske på siden af bordet og brøstede så lidt til sin nederdel for at få det værste vand af den. Hun smilte lidt, hun kunne se at hun alligevel havde været i god tid, for de andre sad stadig i grupper og snakkede. Hun satte sig på sin stol og lage mærke til Takeshi-san også sad for sig selv, eller retter lå hen over bordet. Hun havde aldrig talt med ham før, men det gjorde alle de andre piger i klassen, hvilke var en af grunde til at hun holdte sig fra ham, hun kendte godt hans omdømme.

Yuus tanker blev hurtigt distraheret af den pludselig larm der blev i klassen han så sig lidt undrende omkring og så derhen hvor de fleste andre var på vej hen, Kimiko-san var kommet i skole. Han sukkede lidt og rystede på hovedet da Haru også gik over til hende, Haru var som regel god til piger, men af en eller anden grund var han aldrig kommet nogen vegne med Kimiko-san. Han slappede af og begyndte at tænke igen *Hvad var det nu Haru havde sagt mens de gik i regnen?? ... og så fik jeg is med min bedstefar, med 5 kugler, mand jeg var fuld!... det var den kedeligste time nogensinde... Vi var oppe at slås med banden fra nord..* huskede han Haru havde sagt, han rejste sig hurtigt op *hvorfor havde han ikke reageret da han sagde det.. de havde været oppe at slås med banden fra nord uden at han var med eller vidste noget om det!* tænkte han irriteret over at han ikke havde været der. Haru havde lænte sig lidt over Kimiko-sans bord, men Yuu var lidt ligeglad, Harus flirt måtte komme efter banden, han gik over og tog ham i øret og trak ham væk "Taaakkkkeee" sagde Haru i en klynkede barnlig tone. Han trak ham lidt væk fra Kimiko-sans bord "Fortæl mig alt om jeres slåskamp" sagde Yuu mens han lænte sig op af væggen, Haru nåede lige at blive færdig med at fortælle inden læren kom "Værsgo find jeres pladser" sagde læren og de satte sig alle sammen, mens time gik kunne Yuu ikke tænke på andet end det Haru havde fortalt. Han skulede lidt til Haru der sad og gloede på Kimiko-san, hvilket også fik Yuu til at se på hende *Hvad er der så specielt ved hende?* tænkte han undrende, *nå ja, så skal vi i det mindste ikke til at slås over hende..* tænkte han med et smill, mens han gav Haru et lille slag oven i hovedet med sin blyant.

Tifa smilte og vinkede til nogen af pigerne fra klassen. Haru-san var den der kom tættets på. Tifa kunne ikke få sig til andet end at smile til ham og grine af hans vittigheder. Haru-san var ikke lige så gal som Takeshi-san, men alligevel. Tifa kunne ikke lade hver med at blive nysgerig da Takeshi-san tog fat i Haru-sans øre. Hun smilte sødt. Af en eller anden grund havde Haru-san en god virkning på Takeshi-san. Men hendes smil forsvandt stille. Hun vidste godt hvad de snakkede om. De var i den samme bande, og hun havde hørt lidt om at badnen havde været i kamp med en anden bande. Tifa så mod tavlen da læren kom ind. Timen gik stille og roligt. Takeshi-san og Haru-san sad nogen få borde foran Tifa, og hun mødte kort Haru-sans blik da hun så mod tavlen. Hun havde afvist ham så mange gange at han da snart måtte opgive. Da timen var slut gik læren hen til Tifa. "Kimiko-chan, du kunne vel ikke sætte Takeshi-chan ind i hvad vi har lavet de sidste tre dage." sagde læren og så mod Takeshi-san. Tifa så også mod Takeshi-san og sukkede inden i sig selv. "Jo skal jeg nok." sagde hun og smilte til læren.

Som han havde været hele timen var han stadig en smule fraværende da time sluttede og læren gik forbi ham længere bag i klassen. Han havde egentlig rejst sig op og ville gå ud og finde nogen af de andre bandemedlemmer da han hørte læren sige hans navn. Han vendte sig om og så ned på læren og Kimiko-chan ”Du skal jo ikke komme for langt bagud så det er nok bedst hvis Kimiko-chan viser dig hvad vi har været igennem.” sagde læren med et smil hvorefter han gik igen. Jeg så lidt opgivende på Kimiko-chan og sukkede så lidt, og så mødte jeg Harus blik ”Eh… Haru hvis du har tænkt dig at slå mig ihjel så gør det nu…” sagde jeg i en træt tone, Haru så ud som om han havde lyst til at dræbe mig fordi jeg skulle være samme med Kimiko-chan. Jeg gik over og satte mig siden af Kimiko-chan og så ikke rigtig på hende, jeg så op, haru stod der stadig ”Sig til drengene at jeg er stolt af at de forsvarede vores bande, men at gøre noget uden at fortælle sin Jjang ((det betyder for resten bandeleder, hvis nu du ikke vidste det )) om det er åndssvagt..” sagde han i en kold tone ” Jeg betaler gerne alle hospital udgifter der måtte have været, men jeg tror ikke der er nogen når i er så gode” sagde jeg med et lille smil, smilet var kun for Harus skyld, ”Fortæl dem at jeg nok skal tage hævn over det umotiverede angreb” sagde jeg bestemt og gav Haru et nik, han gik lidt modvilligt af sted. Jeg ville helst selv have gået, men sådan kunne det ikke blive ”Skal vi få det her overstået?” sagde jeg til Kimiko-chan, og så på hende, mit blik var fraværende.

Tifa så nogen af pigerne gå fnisende ud af klassen, mens andre så surt på hende. Hun så lidt på Takeshi-san. Ja han så da godt ud, men hvad så de ellers i ham? Den eneste han nogensinde smilede til var Haru-san, hvilket der vel også var en charme over, det vidste at han havde en følsom side. Hun smilte lidt og så på Haru-san. Men hvis hun endelig skulle vælge at være sammen med nogen af fyren fra den bande, skulle det nu være Haru-san. Nej han så ikke lige så godt ud som Takeshi-san, men han havde sådan en vidunderligt sind, i hvert fald hvad hun kendte til. Hun så på Takeshi-san igen da han henvedte sig til hende. Nok så han på hende, men hans blik fra fraværende. Det var ikke noget hun var van til, alle fyrene havde det altid med at savle over hende. Men sådan var Takeshi-san ikke. Hun smilte lidt, lage sine arme på bordet og lænede sig lidt over bordet, så hendes bryster blev skubbet lidt frem. Hun smilte og pustede ham stille på kinden. Det var et lille trick hun nogen gange brugte på fyre, hvis de ikke have bemærket hende. "Det vil gå lidt hurtigere, hvis du ret faktisk gad høre efter. Jeg har altså også andet at lave end at side her." Hun lænte sig tilbage og løsnede lidt på sit slips og skubbede en hårlok tilbage.

Han så lidt undrende på hende da hun pustede han stille på kinden, men så blev han blik surt *Hvad fanden har hun gang i?* tænkte han irriteret. ”Jeg høre efter, jeg høre efter” sagde han i lidt af et suk og lænte sig ind over bøgerne, han var egentlig ikke interesseret i at det lod som om hun prøvede at gøre sig til. Han så mod døren Haru var gået ud af *Hvorfor gjorde hun også det når Haru var sådan overfor hende?* tænkte han undrende ”Hvorfor er du egentlig ikke sammen med Haru?” spurgte han hende, men holdt hans blik ned i bøgerne. Haru og Yuu var trods alt bedstevenner, og derfor ville Yuu aldrig gå efter samme pige som Haru, hvis Haru virkelig kunne li Kimiko-chan ville Yuu da prøve at hjælpe. ”Han har vist været forelsket i dig længe… hvorfor ved jeg egentlig ikke.. for at være ærlig tror jeg det er baseret på tiltrækning.. Men det skal jeg jo ikke kunne sige.. jeg kender dig jo ikke rigtig… Men jeg kender Haru, og det er seriøst hvis han får lyst til at dræbe mig bare fordi jeg skal være alene med dig..” sagde jeg og så op på hende ”Haru er den bedste fyr jeg kender” han gav hende et smil, et af de ægte, det var fordi jeg tale om Haru ”Så måske skulle du give ham en chance, hvis bare du føler det mindste for ham” sagde jeg og så ned i bøgerne igen. Jeg regnede ikke med at Kimiko-chan rigtig lyttede til det jeg havde sagt, han vidste egentlig ikke selv hvorfor han havde sagt det, måske fordi han bare ville se Haru glad. Han begyndte at pege ned i bøgerne og snakke om det de havde været i gennem, der var ikke så meget af det han ikke forstod.

Hun så roligt på ham mens han talte. Hvorfor hun ikke var sammen med Haru? Fordi han var med i en bande, derfor! Og fordi hun aldrig havde haft en kæreste i længere tid, hun endte altid med at hun rejste fra dem. Hun måtte se ned i bogen da han smilte. Så ægte et smil, nok havde det været fordi han talte om Haru, men han havde alligevel smilte til hende. Hun kunne ikke lade hver med at smile stort. Hvis de andre piger havde set det. Tifa kunne ikke andet end at nikke til hvad Takeshi-san sagde og nogen gange vende siderne i bøgerne for at vise han hvad de ellers havde lavet, og nogen gange sætte noget ekstra på hvad han fortalte. "Er du sikre på at du ikke har været her?" sagde hun og smilte lidt. Hun skubbede sine bøger ned i tasken og strakte sig i stolen. "Vi kan hvis lige nå at få lidt luft før vi skal til time igen." sagde hun og så ud af vinduet.

Han lagde ikke mærke til hvordan hun reagerede på hans smil. Jeg rykkede tættere ind til hende mens de snakkede om det de havde gennemgået, han så undrende på hende ”Ja jeg var her ikke.. men det er ikke så svært” sagde han og gav hende et lille smil, hvis Haru godt kunne li Kimiko-chan måtte han hellere være sød ved hende, så ville Haru også blive glad. Han så mod vinduet, det var så småt holdt op med at regne *haru kan li hende… vær sød..* han rejste sig op ”Det kan vi godt” sagde han og gik ud af klassen og ned af gangen *så kan jeg også få en smøg* tænkte han og sukkede tilfreds ved tanken. Folkene på gangen så temmelig meget efter dem, han kunne ikke regne ud om det var pga. af ham eller Kimiko-chan, men det var vist en blanding af de to. Han gik ned og stoppede lige udenfor indgangen, han tog sin pakke med smøger op af lommen, hvorefter han tog sin lighter op og tændte den. Han rakte hende den åbne smøgpakke mens han tog det første hiv af smøgen.

Tifa rejste sig op og gik roligt ved siden af ham. Flere piger så vredt efter hende, og hun lagde også mærke til drenge så vredt efter Takeshi-san. Hun smilte lidt og gik ud og stilte sig op af væggen. Hun så lidt på pakken, og tog så en og tog den i munden. Hun tog lighten ud af hans hånd og tændte smøgen og tog et hiv og pustede ud. Hun rakte han lighten tilbage og tog endnu et hiv. "Hvis mine forældre vidste det her, ville du trækker mig ud af skolen." sagde hun grinende og tog endnu et hiv og lavede en røgring.

Han tog pakken og lighteren tilbage og puttede dem i hver sin lomme ”Hvis ikke du har en tilladelse er det så klogt at stå her i indgangen, det mest indlysende sted og ryge?” spurgte han hende og kunne ikke lade vær med at smile lidt hånligt, han vidste han ikke selv skulle snakke, hans tilladelse var med en falsk underskrift og han røg ofte indenfor på steder hvor der ikke var brandalarmer. Han så lidt på den røg ring hun havde lavet, det var ikke første gang hun røg. Han så lidt på hende* mon det var hende udseende Haru var faldet for?* Hans tanker blev distraheret af hans telefon der ringede, han tog den op fra lommen og så på displayet, det var Haru. Han tog hurtigt et hiv mere inden han tog smøgen ud af munden og tog telefonen ”Heey Haru” sagde han i en drillende tone ”Hvad mon du vil?” sagde han igen i en drillende tone og tog et hiv mere af sin smøg. ”Nej jeg har ikke set hende” sagde jeg og smilte frækt til Kimiko-chan og blinkede til hende, mens han lænte sig op af væggen. Det var bedste at Haru ikke vidste Kimiko-chan og han var alene sammen, Haru blev let jaloux, især når det kom til Yuu, han smilte for at være sød mod hende, fordi Haru kunne li hende. ”Ja ja… jeg kommer lige om lidt” sagde jeg i et suk og lagde på. ”Han er vist bekymret for dig” sagde jeg til Kimiko-chan og smilte lidt, men det var ikke det ægte smil. Jeg så ud i regnen, det var egentlig første gang Kimiko-chan og han havde talt så meget sammen og været alene sammen så længe, hun var vel okay, men han kendte hende stadig ikke.

Hun smilte drillende til ham. "Jeg ryger normalt heller ikke i skolen tiden." Hun tog endnu et hiv og så på ham. Hun nåde lige at se at han studere hende da hans mobil ringede. Hun knipsede cigareten væk fra sig og ud i en vandput hvor den gik ud. Han smed aldrig smøger fra sig med minder hun var sikre på at den slukkede. Hun så lidt på ham, og kunne ikke ikke lade hver med at smile over hans fræke smil. Ja okay, måske kunne hun godt forstå de andre pige, lidt. Men hun ville ikke lade sådan en lille bagatel lade hende blive blind. Hun kendte ham ikke, selvom han nu virkede okay. "Hvorfor skulle han være bekymret for mig? Du har vel ikke tænkte dig at overfalde mig?" sagde hun drillende og lage godt mærke til hans smil, men det havde ikke samme virkning, dette var ikke det rigtige.

Han tog det sidste hiv af sin smøg og smed den ud i regnen, jeg så lidt efter den. ”Jo det har jeg” sagde jeg og så meget alvorlig ud, han skubbede sig væk fra væggen og begyndte at gå tilbage ”Han er bange for at jeg stjæler dig fra ham.” sagde han mens vi gik, der var en historie om at de havde været oppe at slås over en pige for nogle år tilbage, men den ville han ikke fortælle til Kimiko-chan, han følte allerede han var for åben overfor hende for Harus skyld. Han drejede ind i klassen igen, hans tid alene med Kimiko-chan var slut, han gik hen til sin plads siden af Haru, der ikke så glad ud, men Yuu gav ham bare et stort og kort smil. Både Haru og Yuu havde glemt bogen til næste time, så Yuu rejste sig og gik ned til Kimiko-chan og spurgte med et smil om han måtte låne hendes. Han var ved at være træt af at smile, men sådan måtte man være hvis man ville have ting af folk.

Hun så lidt underne på ham og ventede på en forklarin mens de gik, men da der ikke kom nogen ville hun ikke spørge, så tæt var de dog ikke. Da de kom ind i klassen, satte Tifa sig roligt på sin plads. Hun så efter Takeshi-san og så påHaru-san og smilte venligt og vinkede et lille vink til ham for ikke at andre ikke skulle se det. De skulle ikke tro noget. Tifa rakte ned i sin taske og fandt sin bog frem da Takeshi-san kom hen til hende. Igen det ligeglydige smil. Hun vinkede ham lidt tættere på og sagde stille. "Helt ærligt, så vil jeg hellere have at du ikke smiler, når du ikke smiler rigtig." sagde hun alvorligt og rakte ham bogen og smilede så stort "Værsgo, bare giv mig den tilbage efter timen." sagde hun normalt.

Da hun vinkede ham tættere på lænte han tættere ind til hende, Yuu var blevet van til at ignorerer blikkene der ofte var rettet mod ham, det gjorde han også nu. Han blev tydeligvis en smule overrasket over det hun sagde, alle de andre piger han smilte til virkede altid glade for at han smilte, også selv om det var falskt. Han så hende lige ind i øjnene og studerede hende helt ”Okay” sagde han så og lod vær med at smile til hende, han nikkede og tog i mod bogen. ”Oppa!” hørte han en pige sige og han vendte sig om, hans blik blev koldt og han lænte sig lidt op af Kimiko-chans bord ”Hvor mange gange skal jeg be dig om at stoppe med at kalde mig det… jeg er ikke din Oppa…” sagde han tydeligvis irriteret, det var en pige fra 1 klasse hvis kæreste havde været med i en bande på en anden skole, Yuu havde gennemtæsket ham for nogle uger siden og nu ville pigen ikke lade ham være. ”Hvad er der galt.. kan du ikke li mig?” spurgte hun og gik helt hen til ham ”Nej det kan jeg ikke…” sagde han koldt og lænte sig ind til hende ”Hvilket sjov er der i at have en pige som dig?” spurgte han koldt ”Du går fra mand til mand baseret på hvem der har mest magt og hvem der er stærkest…” sagde han og kørte en hånd op i hendes hår ”og hvilken udfordring er der i at tage en ting man allerede har taget en gang?” sagde han koldt, de to havde været sammen, før han tæskede kæresten, han var bestemt ikke interesseret i at være sammen med hende igen. ”Du var bare et legetøj.. noget der kunne bruges mens du var sjov og når du så blev kedelig smed jeg dig væk.. jeg har aldrig lagt mere i vores forhold, så det er din egen skyld hvis du har misforstået..” sagde han koldt, men det var jo sandt, og hun havde gjort nøjagtig det samme med ham dengang. Han skubbede hende lidt væk fra sig ”Jeg vil ikke se dig mere.. gå din vej” sagde han og gik ned med Kimiko-chans bog og satte sig sammen med Haru. Da han sad med Haru ændrede hele hans holdning og kropssprog sig, og mens de begyndte at bladre lidt i bogen sammen, smilte Yuu lidt. Pigen stod og så lidt efter ham mens hendes øjne fyldtes med vand og hun spænede ud af klassen, det var den slags blinde kærlighed som Yuu var så træt af, pigen påstod hun var vild med ham, men hvorfor vidste hun ikke.. hun kendte ham jo ingen gang, men kunne han virkelig bebrejde dem det? Han var jo næsten aldrig sig selv.

Tifa smilte til ham. Hun så lidt underne på den unge pige. Ikke mange fra 1 som truer bevægge sig om i en 2 klasse. Hun rynkede bryne. Så denne pige var endnu en af Takeshi-san sejre. Hun så lidt på pigen. Men hvor dum kunne hun også være. Sådan var Takeshi-san, hvis man skulle tro rygterne. Tifas blik flydte Takeshi-san da han satte sig ned, og hun kunne ikke lade hver med at opfange det skift i hans holdning, og hun måtte igen smile lidt. Ingen fra klassen lage mærke i pigen der løb ud, og kort efter kom læren ind.

”Værsgo at sætte jer på jeres pladser” sagde læren da hun kom ind, hun vendte sig mod tavlen og begyndte at skrive navne sammen to og to, dreng og pige. ”I den næste time skal i arbejde i grupper” sagde læren og blev ved med at skrive navnene op ”Jeg har sat jeg i grupper tilfældigt og jeg udleverer jeres spørgsmål om lidt, resten af dette vil være lektier til timen på næste tirsdag” sagde læren og skrev Yuus navn op siden at Tifas. Yuu så hurtigt og ubehageligt den anden vej, han ville helt sikkert ikke kigge på Haru lige nu, hvis øjne kunne dræbe ville Harus sikkert gøre det nu. Yuu drejede langsomt hovedet mod Haru, mens læren begyndte at dele opgaven ud, og gav ham et stort smil *Vær sød ikke at slå mig ihjel..* tænkte han med et lille suk, han var ikke bange for Haru eller noget, men han blev så let jaloux når det kom til de piger han kunne li og Yuu. Da Yuu fik opgaven studerede han den hurtigt og mærkede hvordan håbet om at løse denne opgave hurtigt forsvandt, det var en slags ”skattejagt” med spørgsmål om skolen, de første var lette nok, de spørgsmål lød f.eks.: ”Hvornår blev skolen bygget?” og ”Hvor mange lærer er der på skolen?”, men derefter blev de bare svære og svære, og Yuu kunne knap nok svare på 3 spørgsmål, resten af informationen måtte spøges andre steder. Han rodet sig lidt i håret *Det her kommer til at tage langt tid* tænkte han lidt opgivende mens hans blik kørte ned over de mere end 50 spørgsmål *Hvem har doneret pigernes gymnastiksal?... Hvem har det højeste gennemsnit på hver årgang?... Hvorfra kommer udvekslingseleverne på denne skole?... hvor fanden skulle vi vide sådan noget fra?!?* tænkte han med et suk, og rejste sig op, han tog sin skoletaske op på bordet og glemte helt det var Kimiko-chans bog han havde lånt og lagde den ned i tasken, han var for fokuseret på spørgsmålene. Han svingede tasken over hans skulder og gik ned til Kimiko-chan ”Skal vi gå på biblioteket?” spurgte han hende da læren gik op til kateteret igen ”Det er ikke sikkert i kan svare på alle spørgsmålene.. men se det som en udfordring” sagde hun og prøvede at lyde opmuntrende ”Dem der klare sig bedst vil modtage en lille præmie” sagde hun med et lille smil, men entusiasmen for denne opgave i klassen var lav. Men da Yuu hørte at det var en udfordring rettede han sig op og en gnist tændtes i hans øjne, han kunne ikke afvise denne udfordring.

Tifa så roligt på tavlen mens læren skrev navne op. Hun rynkede bryne lidt da hendes navn blev skrevet efter Takeshi-san. Hvor mange tilfældigheder skulle der lige ske i dag med at de to skulle føres sammen? Før i dag havde de ikke engang sagt et ord til hianden og nu var de sadt sammen 2 gange. Hun så lidt mod dem, og lage mærke til at Takeshi-san igen smilte. Et undskylde smil, men dog ægte. Tifa tog i mod sedlen med spørgsmål og så dem hurtigt igennem. Nogen af dem var lette nok, og resten af dem kunne sikret findes i bøgerne på biblioteket eller nogen optegnelser. Hun så op da hun hørte Takeshi-san stemme. "Sad jeg selv lige og tænkte på." sagde hun og rejste sig op. Hun tog sin taske og tænkte lidt på hvad hun havde i den. Hun havde bøgerne for timerne i dag, nogen blyanter, kuglepenne og viskelæder. Hun havde en en mobil, men de eneste nummer som var tastet ind var hendes forældres og sin søsters så hun kunne komme i kontakt med dem. Det havde været hendes fars ide, så kunne hun jo også skrive med sine venner. Men ingen fra klassen havde hendes nummer, når de spurgte om hun havde en mobil, sagde hun nej. Der ud over havde hun også en peperspay, det havde været hendes mors ide, så hun kunne beskytte sig selv, når hun nu var alene. Tifa havde svæget at havde en på sig hele tiden, men den lå helt nede i bunden, så hvis hendes taske skulle vælte, ville det være svært for den at trille ud.
Tifa så lidt rundt i klassen. Grupperne havde sat sig sammen, og svarede på de spørgsmål de kunne. Så kunne hun og Takeshi-san måske få fat i de bedste bøger først. Hun vendte sig om og gik ud af klassen og mod biblioteket. //Out//

Yuu studerede Kimiko-chan lidt, og så dig lidt over skulderen på Haru, han havde sat sig sammen med pigen han var blevet sat sammen med, men skulede stadig lidt til dem. Han sukkede lidt irriteret over at han var blevet sat sammen med Kimiko-chan, men der var ikke rigtig noget at gøre ved det. Han fulgte efter hende mod biblioteket. //Out//