Arbejde og måske karaoke?

”Selvfølgelig er jeg okay” sagde han i et fuldt vris, han var virkelig fuld. Han grinte lidt ”Og hvem skulle så følge mig hjem og passe på mig? Dig?” spurgte han lidt hånende mens han vendte sig om og lagde sig på ryggen så de kunne se på hinanden. Han prøvede at lade hjælpe ham op men han kom igen op og sidde på hug, men så væltede han ned over hende. Han så lidt på hende og rynkede på næsen, mens han lå halvt oven på hende ”du stinker af alkohol” sagde han som om han ikke selv gjorde det. ”Og hvad skulle jeg sige til den vogn …” sagde han og løftede sig med armene lidt væk fra hende, han var rød i kinderne fordi han var fuld ”hej mit navn er Yuu Makashi.. i ved helt sikkert hvor jeg bor… ” sagde han i en træt tone, han sagde sit efternavn forkert. Han pressede sig væk fra hende så han lå siden af hende, hvorefter han først satte sig op, så på knæ, og så på hug i kort til og så op, han var lige ved at falde da han rejste sig helt op men den gik lige. ”Burde du ikke gå hjem?” sagde han, men det kom ud forkert, han mente om hun ikke brude gå hjem fordi det var sent og det ikke var godt for en pige at være her så sent om natten i den tilstand, men det lød som om han spurgte hende om hun ikke snart skred.

Hun kunne mærke hun begyndte at blive vred. "Havde jeg ikke tænkt mig, nej" sagde hun lavt. Hun fik ham halt op at stå, hvor han væltede over hende. Hvis det ikke var fordi hendes kinder allerede var røde, ville de være blevet det. "Tak, og i lige måde." sagde hun vredt og rykkede sig lidt tilbage. "Hvor skulle jeg kunne vide fra, at du har glemt alt, jeg er ikke tankelæser." sagde hun stadig vredt og rejste sig. Selvom hun var vred, holdte hun stadig øje med ham. I det han sagde ”Burde du ikke gå hjem?”, følte hun et stik af smerte. Nej de var måske ikke venner, men prøvede hun ikke lige at hjælpe ham. "Fint, så gå jeg hjem. Jeg er tydeligvis kun til besvær for dig. Så kan du jo prøve at finde hjem selv." råbte hun vredt og vendte sig lidt for hurtigt om og var lige ved at vælte. Hun fandt balencen og skyndte sig væk fra ham. Hun kunne mærke hun havde tåre i øjne. Hvorfor havde du prøvet, hvorfor havde hun håbet? Hun var kun kommet nogen meter frem, da hun snublede og væltede om på jorden. Hun landte på knæ og hænderne. Nu kunne hun huske hvorfor hun ikke drak, det var kun til besvær når det var overstået. En tåre løb ned af hendes kind, som hun surt tørrede væk.

Han studerede hende lidt, hun var også sur, det gjorde bare ham mere sur, som et barn mente Yuu kun det var ham der burde være sur, han krydsede sine arme. Han bed sine tænder sammen *den dumme kælling sådan skal hun ikke tale til mig!* tænkte han utroligt vredt, men da han så på hende igen skyndte hun sig væk. Han så lidt efter hende og så at hun faldt, han holdning blev pludselig blidere, det måtte have gjort ondt, han kunne ikke lade vær med at have ondt af hende. Han sukkede lidt og gik over hende og tog fat i hendes arm og hev hende lidt op for at han ikke skulle til at bukke sig for meget ned efter hende, da hun var kommet en smule på benene igen tog han ordentlig fat om hende og løftede hende op i sine arme så han bære hende, han siger ingenting. Han begynder at gå i den retning hun var løbet, han vakler en smule men det gik og han kunne sagtens bære Kimiko-chan. Han så på hendes ansigt og blev lidt overrasket over at hun grad, det var tydeligt på hans ansigtsudtryk. Han stoppede op og gav slip der hvor han holdt ved hende ben, så hun gled ned af hans krop og blev stilt forsigtigt på benene, han holdt stadig rundt ved hendes skuldre da han fandt sin mobiltelefon frem. Han sukkede og prøvede at fokuserer på kontakterne i sin telefonbog, han fandt endelig den han ledte efter og trykkede på ring. Han tog telefonen op til ører og vendte sig så han stod ansigt til ansigt mod Kimiko-chan, han stod og vippede lidt. Han tog den arm han holdt rundt om hende skulder og kørte blidt sin tommelfinger under hendes ene øje ”Du må ikke græde… undskyld” hviskede han, som om så hørte hun det måske ikke, han gav hende et smil og hans blik var blidt. Telefonen blev taget i den anden inde og han tog sin hånd til sig og rodet sig flovt i håret med den i stedet ”Heej… hør jeg ved det er sent.. og du sov sikkert… men” han holdt en bøvs nede ”Kunne en bil komme og hente mig og en på….” Yuu så op og fik øje på en gadeskilt, han gav chaufføren gadenavnet og fik besked på at vente der, det var vel fordelen ved at være den unge mester, chaufføren lod ikke engang sur eller træt. Yuu tog Kimiko-chans hånd og trak hende med over til en bænk og satte sig på den, han trak hende med ned, han bukkede sig ned og var lige ved at glide af bænken, han så på hendes knæer, om hun havde slået dem, men for nogen kunne det vel godt se ud som om han prøvede at kigge hende under kjolen.

Tifa sad bare vredt på jorden. Hun opførte sig som et barn. Hun tørede endnu en tåre vredt væk da nogen greb fat i hendes arm. Hun ville til at skrige at slå ud efter personen, da hun så det var Takeshi-san. Det gjorde det ikke bedre, og hun skulle til råbe ham op i hovedet at han skulle lade hende være. Hun var jo alligevel ikke hans ven, men fik ikke en lyd frem da Takeshi-san tog hende op i hans arme. Hun så først overrasket ned af sig selv, og trak ned i sin nederdel. Hun så op mod hans ansigt, da han overrasket så på hende. Hun så væk og tørrede endnu en tåre væk. Hun havde ikke lige frem ønsket at Takeshi-san skulle se hende græde. Det virkede så barnligt. Hun gled stille ned af hans krop og stod bare som forstenet. Hvad havde han gang i. Hun så op på ham da han tog sin telefon op. Tifa kunne godt mærke at han vippede, men det gjorde hun også selv. Hun så igen ned, hun ville ikke se på ham så længe hun havde tåre i øjne. Hun lukkede øjne, da han tørrede en tåre væk fra hendes kind. Hun fik ikke fat i hvad han sagde, hun underede sig for meget. Han blev ved med at skifte i mellem to personer. Den ene som han var nu, sød og endda kærlig, og så den skid han lige havde været. Hun så på ham da han begyndte at tale. Han havde altså ringet efter nogen som kunne hente ham, det var godt. Hun skulle lidt til at vende sig om at gå videre da Takeshi-san tog hendes hånd og trak hende hen på en bænk. Hun havde endnu ikke sagt en lyd, og vidste stadig ikke hvad hun skulle sige. Hun så lidt på ham, og samlede hurtigt sine ben helt sammen og trykkede ned i sin nederdel. "Hvad tror du lige du har gang i!" Sagde hun vredt, og flyttede sine ben lidt, så han ikke kunne se lige op. Det var ikke lige det hun havde tænkt sig at sige som det første. Det havde været sødt af ham at løfte hende op. Der var mindre udafskrabninger på hendes knæ, som blødte lidt, men ikke noget alvorligt.

Han rettede sig undrende op og hans ansigtsudtryk var irriteret ”jeg prøvede at se om du var kommet til skade men bare glem det!” sagde han vredt og lænte sig helt tilbage på bænken og krydsede sine arme ”Som om jeg ville se dine trusser!” sagde han i et vris og mærkede at han blev mere rød i kinderne. Han så vredt i den anden retning, hun var kommet lidt til skade, men ikke noget alvorligt, han skulede lidt til hende, at Yuu skiftede humør sådan var ikke ualmindeligt. Efter et stykke tids stilhed rettede han sig op så han så lige ud igen han tog en dyb indånding af den friske luft ”Havde du det sjovt i aften?” spurgte han, han vidste ikke hvorfor. Han rejste sig da den sort fine mærke bil kom, han tog hende hånd ”Kom” sagde han og trak hende med over til bilen, chaufføren var allerede stået ud af bilen og havde åbnet døren for dem, Yuu stilte sig ved døren og ventede på at Kimiko-chan steg ind.

Hun så bare vredt den anden vej og sagde ikke en lyd. Hun kunne snart ikke vide med ham. Nu havde han jo ikke fundet en anden pige han kunne være samme med. Hun krydsede sin ben og så på det ene knæ. Ikke noget slemt, det ville være væk inden weekenden var over. Hun så på ham da han talte. Mente han at han ville høre hendes mening? "Ja det var meget sjovt." sagde hun lidt kort for hovedet. Hun roligt på bilen der kom kørene i mod dem. Selvom der ikke var gået særlig længe, var hun ikke nær så fuld mere. Hun mærkede igen Takeshi-san om sin. Hvorfor kunne det være, at hun følte at den bare passede der. Hun rejste sig op da han trak lidt i hende, men stoppede op og så bare spørgende på Takeshi-san og døren. "Hvor skal vi hen?" spurgte hun dumt. Lige da det var kommet over hendes læber, vidste hun godt hvor dumt det lød. Hun steg ind i bilen og satte sig helt over til den anden side. Hun tog sig lidt til hovedet. Det var vel bedre, end at hun skulle til at regne ud hvilket tog hun skulle med for at komme hjem.

Han nikkede roligt ”Det var godt” sagde han og tog igen en dyb indånding. Da hun spurgte hvor de skulle hen svarede han ikke, det måtte hun da selv regne ud.. Yuu var virkelig sur, så dan han satte sig ind i bilen smækkede han døren hårdt og sad nærmest klemt helt over i den anden side mens han havde krydsede arme, han stirrede ud af vinduet *Hvordan kan hun være så sur på mig?!?* han skulede lidt til hende *Hun gør mig så rasende!!!* han så arrigt ud af vinduet igen. ”Unge mester.. jeg formoder at jeg skal bede stuepigerne om at gøre et af gæsteværelserne klar?” spurgte han Yuu ”Ja ja” sagde Yuu surt tilbage ”Det skal være det der er længst væk fra mit værelse” sagde Yuu stadig irriteret mens han så ud af vinduet. Chaufføren ringede på telefonen der var i bilen og bad om det Yuu havde sagt. Da han hørte chaufføren gentage hans ord fortrød han det lidt og så på Kimiko-chan for at få hendes reaktion.

Tifa rykkede hovedet op med et sæt da Takeshi-san smækkede med døren. Hvad var det nu? Hun så lidt på ham. Hvorfor var han nu så sur? Hun bukkede igen sit hoved og dækkede sit ansigt med begge sine hænder. Bare det at bil døren blev lukket gjorde hende køre syg. Hun hørte hvad chaufføren sagde. Hun ville protester, men lige i det samme, kunne hun mærke hun ikke skulle åbne munden. Tifa kunne ikke andet end at lytte til hvad Takeshi-san sagde. *Han hader mig virkelig.* tænkte hun, og endnu en gang kom tårene. Men hvorfor? Han var intet for hende, og han kunne da hellere ikke være noget for hende, vel? Takeshi-san kunne heldigvis ikke se hendes tåre da hun stadig dækkede sit ansigt, men nogen få tåre løb ned af hendes hændre og dryppede ud på gulvet. Hun rettede sig brat op, da hun havde fået taget sig sammen, både med kvalmen og sin tåre. "Hvis du virkelig gerne vil have mig så langt væk, så sæt mig af her." sagde hun vredt og så på ham. Man kunne se hun havde grædt, men det kunne lige så godt havde været fra før. Tårende pressede sig igen på, og det sammen med kvalmen, så hun måtte holde sig for munden og vende hovedet ned mod gulvet igen. Hun lukkede øjne og endnu en tåre dryppede ned. Hun fik styr på sin kvalme igen og så igen på Takeshi-san. "Hvis du virkelig hader mig så meget, hvorfor bliver du så ved med at hjælpe mig?" sagde hun træt. Hun havde ikke overskud nok til både at holde styr på sin kvalme og sine tåre, så dem lod hun stille løbe.

Han så undersøgende på hende da hun bukkede hovedet ned og skjulte sig ansigt i sine hænder *Hvad er der nu med hende?* tænkte han med et suk. Han studerede hende lidt da hun satte sig op og snakkede vredt til ham igen, havde hun grædt igen? ”Unge mester?” sagde chaufføren spørgende mens han sate farten ned, han spurgte han indirekte om han skulle stoppe bilen så hun kunne komme af. Yuu rystede bare på hovedet, det skulle hun ikke. Da hun holdt sig for munden igen kunne han næsten regne ud hvorfor, han sukkede lidt og så undersøgende på hende igen da hun talte. Han sukkede ”Selvfølgelig hader jeg dig ikke… overhovedet ikke.” sagde Yuu i en blid tone, næsten træt, han gjorde en håndbevægelse til chaufføren som med en knap foran elektronisk åbnede vinduerne bag i på hver side en smule, så kom der frisk luft ind i bilen. Yuu rykkede hen til Kimiko-chan ”Jeg sagde til dig du skulle stoppe med at græde…” sagde Yuu blidt og begyndte at tørre hendes tåre væk med sin tommefinger igen. Han lagde en hånd på hver af hendes kinder og så hende ind i øjnene ”Jeg tror jeg bliver ved med at hjælp dig fordi du gør mig sur ligesom Haru… du gør mig rød i hovedet, du kunne se mit smil var falskt, selvom det var en af de første gange vi nogensinde havde snakket sammen… du driller mig” han smilte lidt ”jeg vil ikke… men jeg tror jeg kan li dig..” sagde Yuu og gav hende et lille smil, et ægte smil, han mente ikke kæreste li men venner li, men det lød vel på nogenlunde samme måde når man sagde det. ”Så måske… måske hjælper jeg dig så du skal give mig en chance… til trods for alt det lort du har hørt…” sagde Yuu og så blidt på hende, han lod hende se ham, den ægte Yuu. Han så mod chaufføren ”Jeg tror snart vi er der… så hvis du skal brække dig skal du bare holde det i det lidt længere endnu” sagde han og kørte den ene hånd ned på hendes skulder og den anden op i hende hår, han pressede stille hendes hoved ind mod sit bryst så hun kunne hvile sig mens hun sad i strømmen af den friske luft.

Hun rettede sig en smule op og tørrede træt nogen tåre væk. Hvorfor græd hun pludselig så meget, det var dumt. Hun så bare trist på ham mens han talte. Den køllige og friske vind hjalp på hendes kvalme og hun slappede en smule mere af. Hun lukkede stille øjne mens han igen tørrede hendes kinder. Hun så roligt på ham mens han talte. Hun mindede ham om Haru? hun kunne ikke lade hver med at smile lidt. Hun vidste ikke hvordan hun havde set at hans smil var falsk, det havde bare ikke været rigtigt. "Du er så svær at forstå, men det ved du vel godt." sagde hun og smilte lidt. "Allerede på den kørte tid vi har talt sammen, har du både bevist og modbevist hvad alle siger om dig. Men jeg tror der er en anden side af dig, som ikke mange for at se. Ind til nu, tror jeg kun det er Haru-san, Lilly og din mor." sagde hun og så ham ind i øjne. Var det okay at hun talte om hans mor, der havde trodsalt ikke stået noget om at hun var det. Hun lod ham trykke hendes hoved mod hans bryst. Dette føltes både forkert og rigtigt. Hun holdte sig for en sikkerhed for munden, ville ikke være så smart hvis hun brækkede sig ud over ham.

Han nikkede lidt, han vidste godt at han var svær at forstå, det var der en grund til, af en eller anden grund kom han til at tænke på den Yuu han havde været som barn, dengang havde han været nogenlunde som Haru. Han sukkede lidt, det var længe siden, før hans forældre blev skilt og Yuu alt for hurtigt måtte blive voksen. Han smilte lidt, hun havde lagt mærke til der var flere sider af ham ”Ja” sagde han bare til det hun sagde, han var nok også sådan her så hurtigt overfor hende fordi han var fuld ”De tre mennesker betyder også meget for mig… min bedsteven, min kusine og min mor..” sagde han stille, hun var den første af dem han kendte til at få af vide at Lilly var hans kusine. ”Vent… min mor??” sagde han undrende ”kunne du regne ud det var min mor fra det billede?” spurgte han undrende, så meget lignede han heller ikke sin mor, mere hans far. Han mærkede at bilen stoppede et kort øjeblik, så var der en metallisk lyd hvorefter bilen kørte igen, han kunne regne ud at de kørte igennem porten. ”Så er vi her… du kan snart komme til et toilet” sagde han og rakte over og åbnede døren siden af hende da bilen stoppede foran det store flotte palæ, chaufføren kom hurtigt over og hjalp Kimiko-chan ud af bilen hvorefter Yuu selv steg ud og lagde Kimiko-chans arm over sin skulder for at hun kunne støtte sig, han havde bare glemt at han selv var stang stiv, så det gik ikke helt. Chaufføren lukkede forsigtigt bildøren og kom hen og hjalp dem med at komme ind de skulle op af et par trin for at komme op til fordøren. Chaufføren åbnede døren for dem og de gik ind i et stort flot rum, alt så meget dyrt ud og var af et eller andet mærke, det var stort set også alt Yuus tøj og ting han havde her, det var stedmoren der havde gjort det til sin personlige opgave at sørger for det, så alt var fint, dyrt og gerne af et kendt mærke. I starten havde det irriteret Yuu at hun gik så meget op i materielle ting og penge, det hadet han stadig, men der var ikke så meget at gøre ved det. Yuu begyndte at gå mod trappen da chaufføren sagde ”Unge mester… ret mig hvis jeg tager fejl, men det gæsteværelse der ligger længst væk fra deres værelse ligger i den anden ende af huser” Yuu så på chaufføren *Nåå ja… det sagde jeg godt nok* han bed sig lidt i underlæben ”det ville ikke være så slemt hvis hun fik gæsteværelset overfor mit værelse…” sagde Yuu stille og så ned i gulvet. Chaufføren nikkede ”Nu skal jeg sørger for det” sagde han selv om det vist ikke var hans job, det var nok butleren, eller den øverst stuepige… Yuu sukkede irriteret *Hvorfor har vi så meget unødvendig hushjælp?* tænkte han irriteret *Fordi din stedmor forbinder det med status?* Yuu nikkede og gik videre mod trappen. ”Vi skal bare op af trappen og så lidt ned af en gang” sagde han mens de vaklende gik op af trapperne sammen. Da de kom ovenpå drejede han til højre og gik ned af en lang gang, et par værelser fra enden stoppede han og åbnede døren ind til sit værelse med sin frie hånd. En stuepige kom ud kom gående ned af gangen og ind stoppede da hun så Yuu sammen med Kimiko-chan, hun bukkede ”Det vare ikke længe unge mester” sagde hun undskyldende og gik ind på værelset. Yuu tændte lyset inde på sit værelse og gik ind sammen med Kimiko-chan, Yuus værelse var ligesom resten af huset, meget fint, mange dyre ting, et stort fladskærms tv, en dyr computer, en stor seng, en stor reol med bøger, en stor fin kommode med mærke tøj i osv. der var egentlig ikke noget der sagde noget om Yuu som person, det var det værelse Yuu brugte men det var ikke hans eget på nogen måde. Han gik hen og satte hende på sengen ”Dit værelse er klar lige om lidt” sagde han og gik over til kommoden, som han åbnede ”Vil du låne noget at sove i?” spurgte han, han mente en T-shirt eller noget. Han så mod de to store vinduer der var på hans værelse da nogle få regnedråber ramte dem, det begyndte at regne. Han lod kommoden stå åben, hun kunne tage noget hvis hun ville ”ellers kan jeg spørger om stuepigerne har noget piger sover i?” sagde han spørgende uden at tænke over at han afslørede at han ikke havde nogen ide om hvad piger sov i. Han vaklede lidt mens han gik over og åbnede en dør ind til sit badeværelse, igen meget fint og fyldt med mærke ting som stedmoren havde købt, parfumer, hårlak, håndklæder, shampooer osv. alt var af det fineste og det irriterede Yuu. ”Hvis du skal brække dig må du gerne gøre det her” sagde han og pegede ind mod badeværelse ”Det er varme i gulvet så det bliver ikke koldt at sidde foran toilettet” sagde han og gik mod døren ud fra værelset igen ”Jeg kommer igen om lidt” sagde han og vaklede ud.

Hun lukkede stille øjne mens han talte. Det var godt at sidde her, og hendes kvalme forsvandt stille. Hun kunne ikke lade hver med at smile over det han sagde om Haru, Lilly og hans mor. Så LIlly var altså han kusine, gad vide om de andre fra hans bande vidste det. HUn åbnede øjne og bad sig lidt i læben. "Øhm jo ser du.." begyndte hun. Skulle hun fortælle ham at moren havde flimet. "Det stod da i sms'en." løj hun og så op på ham. "Tror godt din mor ville fortælle mig, at hun var din mor. Hun er virkelig en køn dame." Hendes øjne mødtes hans og følte en mærkelig lethed i sit bryst. Hun løftede sig lidt op, trykkede sig stille ind i mod ham og nærmede sig stille hans læber. Hun rykkede sig hurtigt tilbage da han åbnede døren for hende. Hun smilede lidt flovt. Hun vendte sig om, tog sin taske og steg ud af bilen, og var lige ved at falde bag over. Sikke et hjem. Hun stod lidt og kiggede på det. Nok havde hun læst at Takeshi-san var rig, men det her haved hun alligevel ikke forventet. Tifa så på Takeshi-san da han tog hendes arm og lage den over hans skulder. Det var lidt svært da han var lidt højere end hende. Det virkede mærkeligt at blive hjulpet så meget, men hun kunne alligevel ikke lade hver med at nyde det. Tifa så sig lidt omkring da de kom inden for. Sikke et hjem. Hun truer næsten ikke gå på gulvet. Hun var bare glad for at hun ikke havde nær så meget kvalme mere. Tifa så på ham, da chauførren nævnte at det gæsteværelse der lå længest væk, var i den anden ende af huset. "Jeg vil ikke være til besvær. Det gør ikke noget." sagde hun stille, og mærkede hun snupplede lidt, hvilket fik dem til at vakle endnu mere. Hun gik stille op af trappen. Det gik meget bedre for hende. Da de kom ind på Takeshi-san værelse blev hun ikke overrasket. Det lignede resten af huset. Hun var hellere ikke bleveet overrasket over at se stuepigen. Alt virkede til at det skulle være der. Tifa satte sig tilfreds ned på sengen og lod sin taske dumpe ned på gulvet. Hun løsnede sit hår og lod det falde ned. Hun rodede lidt i det. Hun så lidt på kommoden. "Det er fint nok med en t-shirt." sagde hun og gned sig lidt i øjne. Hvorfor var hun pludselig blevet så træt. Hun kørte stille en hånd hen over dynen. Hun sov selv i en futon. Hun kom til at grine lidt, ikke over hvad Takeshi-san sagde, men over hvor lille hendes hjem virkede til hans. Hun boede i et værelse, hvor der var et stort rum, et lille køkken og et bedeværelse. Hun så på ham og smilte igen kærligt. "Nej, det er fint. Som jeg sagde vil jeg ikke være til besvær." Hun så efter ham da han gik hen til badeværelset. Det så ud til at være lige så stort som værelset. Hun rejste sig op da han gik hen til døren og gik ud. Hun gik hen til kommoden, og havde næsten ikke lyst til at vælge noget af tøjet. De så alt sammen for fint ud til at hun kunne sove i det. Hun valgte en stor t-shirt. Den var sort. Hun vaklede ud på badeværelset og lukkede døren efter sig. Jo badeværelset var lige så stort som væreselet. Hun lagde t-shirten på vasken. Hun løsened lidt usikret sit slips og smed det på jorden. Hun knappede stille sin skjorte op, fra over og ned. Hun skulle helst ikke ødelægge sin uniform. Hun smed den sammen sted som bæltet og trak så sin nederdel ned. Tifa så op, og lage mærke til et kæmpe spejl på væggen. Hun havde blondtet lyserrødt undertøj på. Hun åbnede sin bh og lod den falde. Hun så igen på sig selv. Takeshi-san havde flere gange sagt at han ikke ville se hende nøgen. Troede han der var noget galt med hende? eller gjorde han det for at være brask. Tog t-shirten og trak den over sit hoved og hev ned i den. Selvom det havde været den største hun lige havde kunne se, gik den hende kun lige til låret. Den var kortere end hendes nederdel. Hun samlede sit tøj op og gik tilbage til Takeshi-san værelse. Hun smed tøjet på en stol i første omgang og satte sig på sengen. *Hvornår mon Takeshi-san kommer igen?* Tænkte hun træt og lage sig ned på siden af sengen og trak sine ben op under sig. *Det kan vel ikke skade at jeg bare lige lukker øjne* Tænkte hun træt og lukkede dem.

Han så lidt mistroisk på Kimiko-chan da hun sagde det med at hende mor havde skrevet det i beskeden, han vidste hun var ude på noget, og han havde egentlig aldrig tjekket den besked. Han så undrende på hende og pressede sig lidt væk da hun lænte sig ind mod ham *Hvad laver hun?* tænkte Yuu dumt og valgte bare at åbne døren. ”Lad vær med at sige du ikke vil være til besvær… det har du allerede været.. vælg nu bare noget” sagde Yuu i en træt tone mens han gned sig i øjet som et træt barn, mens han gik ud af værelset. Han vaklede ned af gangen, nedenunder og ind i køknet hvor han gik tændt lyset og gik hen og åbnede det store dobbelt køleskab og tog to flasker med fint vand ud. Han smækkede køleskabet og nåede at vende sig om inden der lød et ordentligt brag, det var en lys, der blev med det samme sort i køknet. Yuu sukkede lidt *strømmen er gået* tænkte han træt, han kunne stadig finde vej op til sit værelse, dog var det lidt sværere fordi det var mørkt og han var fuld. Yuu åbnede døren ind til sit værelse og stod lidt i døren ”Kim” hviskede han træt og fuld, han måtte hellere ligge sig til at sove inden han også gik kvalme. *Kimiko-chan er sikkert allerede gået ind på gæsteværelset og sove* tænkte Yuu mens han tog noget af den ene flakse med vand og satte den anden på bordet. Han gik over og så ud af vinduet, det styrtede ned der ude og tordnede, godt de var kommet hjem nu. Han tog fat i bunden af sin trøje og løftede den over sit hoved, hvorefter han smed den træt på gulvet. Han gabte lidt mens han spændte sine bukser op og smed dem på gulvet, han satte sig på den anden side af sengen og tog sine strømper af. Han løftede dynen og lagde sig under den. Han havde ikke opdaget Kimiko-chan. Yuu sov ofte uroligt og hvis han havde en kæreste lå han tæt med hende.

Tifa vågnede kun lidt da et stort lysglimt oplyste værelset. Hun så halvsovende omkring, og kravlede højre op i seng og maste sig under dynen og faldte i søvn igen. Tifa kunne godt fornæmme at der lage sig nogen ned ved siden af, men hun havde været så van til at sove sammen med sin søster, selvom der var noget tid siden nu. Hun vendte sig om så hun lå med ansigt mod den der sov ved siden af hende. Hun rykkede sovende længere ind på midten. Hun rakte stille sine hændre frem. Nogen gange havde hun sovet helt tæt med sin søster.

Yuu rullede lidt rundt i sengen og endte efter kort til et sted på midten. Han åbnede sine øjne lidt da der var en der bevægede sig i hans seng, selvom hans øjne var lidt åbnede var han overhovedet ikke vågen. Han rynkede lidt på næsen og men da personen kom helt ind til ham kunne han ikke lade vær med at gøre som han gjorde når det var hans kæreste der gjorde det sammen. Han pressede personen ind til sig så persons hoved hvilede mod hans bryst, han lagde sin arm rundt om personen ved hoften og tog den anden hånd og hvilte den på baghovedet af personen og lagde sit eget hoved oven på personen hoved, han pressede sin krop ind til personens. Da han lagde sit hoved der var det som om han kunne lugte det ”Tifa?” mumlede han lidt, men han var for fuld og træt til at tænke over det, han lukkede sine øjne igen og faldt i søvn. Om natten sov han virkelig godt, den søde lugt og den varme krop de lå op af hans, når Yuu sov med armene rundt om nogen lå han stille, det var lidt svært at slæbe dem med rundt når man rullede. ”Unge mester!” Yuu åbnede sine øjne lidt, men lukkede dem så igen ”5 minutter mere” mumlede han, det var butleren på samtaleanlægget ”Unge mester jeg beklager meget men klokken er altså 13 nu..” sagde butleren prøvende, især fordi han vidste at Yuu hadet at sove en dag væk, medmindre han pjækkede. ”Mmmm” sagde Yuu som en Ja Ja lyd, men butleren kunne ikke høre Yuu medmindre han stop op og holdt en bestemt knap nede på samtaleanlægget. ”Unge mester” prøvede butleren igen ”Argh mit hoved” sagde Yuu irriteret mens han tog sit til hovedet og prøvede at vælte sig om på siden, men han holdt fast i noget. Han åbnede træt sine øjne og så til sin store overraskelse at hans arme var om Kimiko-chan.. Han så stille på hende et par sekunder *Hvorfor er hun i min seng…* tænkte han undrende om kom til at se hvad hun havde på, og hvad han selv havde på ”Hvad fanden!” råbte han og tog sig lidt til munden *Havde de været sammen?* tænkte han lidt panisk, Haru ville slå ham ihjel. Yuu sukkede og tog sig til hovedet, han orkede ikke at tænkte lidt nu. ”Unge Mester?” prøvede butleren igen ”Ja ja” vrissede Yuu og stod op og gik hen til samtaleanlægget, trykkede på en knap ”Jeg er oppe..” sagde han træt ”Jeg begynder at forberede morgenmad til dem” sagde butleren og Yuu sukkede og så mod sengen.

Tifa havde ikke sovet så godt længe. Hun nød at blev holdt om. Tifa borede sit hovede længere ind i det hun lå op af da hun hørte en stemme. Hun ville ikke op nu. Hun åbende sin øjne da personen ved siden af hende råbte op. Hun så lidt overrasket op på Takeshi-san og rykked sig tilbage. Hun satte sig op i sengen og så sig omkring. Hvad lavede hun her? Hun tog sig til hovedet. Hun kunne godt huske hvad der var sket dagen før, men det hele virkede som en drøm. Hun så igen på Takeshi-san. "Hvad skette der lige i går? Jeg lage mig hvis ned for at vente på dig. Mere husker jeg ikke." hun skubbede sig hen til kanten af sengen og svingede benne ud over kanten. T-shirten dækkede kun lige hendes underliv. Hende ben og røv var helt tydlig, og man kunne lige se kanten af hendes lyserrøde trusser. Hun håbede virkelig ikke der var sket noget i mellem. Ikke at det ville have været jordens undergang, men hun ville nu gerne kunne huske det.

”Hvor skulle jeg vide det fra…” sagde Yuu i et vris mens han krydsede sine arme, han var rød i kinderne, men ikke over at han bare stod i underbukser, han kunne stå i bar røv og nøgler og det ville ikke have gjort nogen forskel. Han tog sig irriteret til hovedet ”Jeg kan ikke rigtigt huske noget..” sagde han og så op, han så på vandflaskerne ”Nåå ja… jeg hentede vand og kom her op… ellers ingenting” sagde han og trak lidt på skulderne med et lidt skævt undskyldende smil. Hans smil falmede lidt da han så på hende, hans øjne kørte ned af hende krop og hvilte lidt ved hende trusser. Han så væk med et ubehageligt ansigtsudtryk, han tog en hånd op og rodet sig i håret ”Jeg går bare i bad inde ved dig” sagde han, han skulle ud derfra, han åbnede hurtigt døren.

Hun smilede lidt, og hendes kinder var lidt røde. Når ingen af dem kunne huske noget, så var der sikret ikke sket noget. Hun så lidt på ham. Uden tøj, så han endnu bedre ud. Hans krop, den var så muskelløs, det måtte have været derfor han havde kunne løfte hende så let. Hun rejste sig hurtigt op da han åbnede døren. "Vent..." sagde hun og rakte ud efter ham, selvom hun stod alt for langt væk til at få fandt i ham. Hun så mod jorden. "Jeg mener. Det er ikke nødvendigt. Jeg skal alligevel også hjem. Så bare gå i bad her, så trækker jeg i tøj, og tager afsted. Jeg har allerede været til besvær nok." sagde hun og folde sine hændre foran sig og bukkede dybt. "Tak for i går." sagde hun mens hun stod bukket. Hendes ansigt var vendt mod jorden og hendes hår dækkede det.

Han vendte sig undrende om i døren og så på hende, han krydsede sine arme og lænte sig op af dørkarmen ”Lad vær med at være irriterende” sagde han træt ”Tag nu er bad og få noget at spise.. og eftersom du er så tosset efter at komme hjem skal jeg nok bede en chauffør om at køre dig” sagde Yuu, han var træt, en smule flov og på en måde ville han ikke have hun skulle tage hjem. Hans sure ansigtsudtryk forsvandt da hun bukkede sig og sagde tak ”Selv tak…” han i en blid tone og smilte lidt, men et kort øjeblik blev hans ansigtsudtryk overrasket og hans smil forsvandt, kort efter kom det igen, stort og skævt ”ehm.. Kiminko.chan.. jeg kan se ned i trøjen når du står sådan” sagde han i lidt af et grin som han prøvede at stoppede/skjule med sin ene hånd, hendes hår dækkede lidt men man kunne lige se ned i trøjen.

"Ahhh!" skreg hun og rettede sig hurtigt op mens hun trykkede t-shirten ind til sit bryst. Hele hendes hoved var rødt. Hun havde jo ikke engang bh på. Hun så lidt hen mod stolen hvor hendes tøj lå. Hendes bh lå enda øverst. Hun så lidt på ham og smilte både flovt og kærligt. *Kunne du lide hvad du så?* tænkte hun i sit stille sind. "Øhm tak Takeshi-san... Og jeg, øhm..." hun legede stille med en af sine lokker. "Det er ikke så vigtigt at jeg kommer hjem. Der er alligevel ikke nogen der." sagde hun stille og gik hen til stolen og samlede sit tøj op. "Men jeg vil gå i bad, hvis det er okay." hun bukkede igen, men ikke nær så dybt som før. Hun vendte ryggen til ham og gik stille hen til badeværelset døren og åbende den. Hun så tilbage mod ham og smilede stort og sagde drillende "Du må godt komme og holde mig med selvskab hvis du vil" og lukkede så stille døren efter sig, men lukkede den ikke helt. Hun stod lidt op af døren og trak vejret dybt. Hvorfor havde hun sagt til ham at det ikke var vigtigt for hende at komme hjem. Han behovede jo ikke at vide at hun boede alene. Og havde hun ikke også lige tilbudt ham at kunne komme ind og se hende nøgen? Hun lage sit tøj på vasken og trak af t-shirten og underbukserne og gik under bruseren. Hvad skette der lige med hende?

Han rynkede lidt bryn med et smil over hende reaktion *Slap af.. jeg overfalder dig jo ikke* tænkte han og rystede lidt på hovedet. Han blev stående som før og så på hende *Boede hun alene?* tænkte han lidt undrende, men ville ikke spørger. Han studerede hende da hun sagde det med at han kunne gøre hende selskab.. det kombineret med hvordan hun havde stået med sit hår *Kan hun mon li mig?* tænkte han lidt trist, han så efter badeværelsesdøren *Pokkers også… dumme pige* tænkte han og vendte om.. Men han kunne alligevel ikke lade vær med at drille hende. Han gik hen til døren og skubbede den stille op, derfra hvor han stod, kunne hun ikke se ham ansigt til ansigt, men de kunne se hinanden i spejlet. Han smilte til hende og stilte sig op af dør kammen til badeværelset, han krydsede sine arme ”Kimiko-chan… kan du li mig?” spurgte han lidt koldt mens han så på hende i spejlet der langsomt var ved at dugge til.

Blev overrasket over at høre hans stemme. Hun vendte ryggen til ham og så lidt ham over skulderen. Hvad havde han gang i? Hun kunne mærke hendes kinder var røde. Men på en måde, havde hun intet i mod at han så på hende. Hun smilte flovt og uskyldigt og vendte siden i mod spejlet, så han kunne se hendes side, mens hun trykket sine arme mod sit bryst. "Det kan jeg da." sagde hun flovt. Hun vidste ikke om hun mente som kæreste, men hun ville ikke have noget i mod hvis det gik i den retning. "Kan du li.. mig?" spurgte hun og vendte sig lidt mere om mod spejlet.

*Det kan jeg da* hendes ord stak næsten i ham, han studerede hende lidt, hvis hun bare mente som venner ville hun ikke vende sig sådan mod ham nøgen og være flov, vel? ”Dumme tøs” sagde Yuu i et vris, højt nok til at hun kunne høre det ”Nej jeg kan ikke li dig… faktisk vil jeg aller helst have du skynder dig at blive færdig og går din vej…” sagde han og så utrolig sur ud. *Jeg har fået nok! Hvordan kan hun li mig og hvorfor? Vi har ikke kendt hinanden længe og de kendte da ikke hinanden særlig godt! Hun kendte i hvert fald ikke mig!... og jeg kender ikke hende* tænkte han og så trist ned i jorden, han hadet at piger kunne li ham uden grund, han hadet det! Han så på sig selv i spejlet, hans krop, måske skulle han holde op med at træne? Stoppe som Jjang? Droppe ud af skolen? Bare komme væk og være sig selv, mens han så på dig selv så det ud som om han hadede sig selv, især da han så sig selv i øjnene, et opgivende blik. Han bed sine tænder sammen, han kunne ikke bare give op, han måtte blive ved at være stærk ”Det var en fejl at lade dig komme så tæt på og sove i min seng…” sagde han koldt ”Når du er færdig så tag dine ting og gå” sagde Yuu i en rolige tone og vendte om, han gik ud af værelset og ind på gæsteværelset, han lukkede stille døren efter sig. *Jeg beklager… men jeg hader dig Kimiko-chan* tænkte han og lod sig selv glide ned af døren og han skjulte sit ansigt i sine hænder.

Tifa kunne ikke tro sine egne øre. Hvad var der lige sket? Hun tog sine op til sit ansigt, faldt ned på knæ og græd. Hun steg hurtigt ud af badet, trak i sit tøj, stadig våd, greb sin taske og løb ud af døren og ud af huset. Men hvorfor havde hans ord slået så hårdt? Han kunne da ikke allerede være begyndt at betyde noget for hende. Hun kendte ham ikke engang. Jo han så godt ud, og hver eneste pige ville være misunderlig over at hun havde været så tæt på ham. Men hun føltes stor sorg over at det allerede var slut. Men hvorfor? Men ville så gerne have lært ham at kende, alt til ham. Vide hvad han kunne li og ikke li. Men nu var det forsent. Hun havde ødelagt det hele, selvom hun ikke vidste hvordan. Hun måtte stoppe op foran en port, og hun vidste simplehen ikke hvordan hun skulle komme forbi. Hun smed sin taske i gennem og begyndte at kravle over. Hun græd stadig, og kom til at tænke over hvad der lige var sket. Havde hun mon opført sig som alle andre pige gjorde over for Takeshi-san? Hun skammede sig pludselig.

Han dækkede sit ansigt, men han græd ikke, det var flere år siden han havde gjort det, faktisk ikke siden.. Han rettede sig op… *Du er en særlig* tænkte han om sig selv og rejste sig op. *Var jeg for hård ved hende?* tænkte han et øjeblik og tog eftertænksomt sin ene hånd op til underlæben *Nej!* tænkte han vredt og knyttede den hånd han havde ved underlæben *jeg var blid overfor hende i forhold til hvad jeg har været overfor andre* tænkte han. *Det viste sig at hun bare var som alle andre piger omkring ham…* Han så ned i jorden *hvorfor er jeg så trist over det?* tænkte han undrende, han sukkede irriteret og gik ind på gæsteværelsets badeværelse, han smed sine underbukser og gik ind under bruseren. Det varme vand ramte ham og føltes næsten som om den brændte hans hud, alt føltes ekstremt lige nu, han havde tømmermænd og ondt i hovedet. Han pressede sine håndflader mod fliserne på væggen inde i brusekabinen og lænte sig lidt forover *Skal jeg brække mig?* tænkte han og prøvede at finde ud af hvordan han havde det, nej han skulle ikke brække sig, han tændte hurtigt for det kolde vand og da det ramte hans krop gik der et mindre chok igennem den, men i det mindste føltes det ikke som om hans krop brænde længere. Han havde stået sådan et stykke tid under den kolde bruser da han hørte en mærkelig høj lyd over samtaleanlægget, hvis det var slået til i gæsteværelset var den slået til over hele huset. Han rettede sig op og slukkede bruseren, mens han prøvede at lytte til lyden, samtaleanlægget havde en del lyde der alle betød noget bestemt, der var en for morgenmad hvis man ønskede det, men dette hus anvendte kun dem der betød noget med et nødsituation, så som brand og…. Yuu stivnede lidt *For helvede da!!* tænkte han rasende og løb ud, tog et håndklæde om livet og skyndte sig ud på gangen, nedenunder, han flåede hoveddøren op og så Kimiko-chan, hans krop og hår var helt vådt og han havde ikke taget noget på fødderne. Samtaleanlægget havde også en lyd der betød ubudne gæster, altså tyve, en af dem fra huset der ikke vidste at Kimiko-chan var her havde sikkert set hende og troet at hun var en tyv. ”Din idiot!” vrissede Yuu ”Du kan skuda ikke kravle over porten!” råbte han og løb over til hende, tog fat i hende ben og hev hende hårdt ned derfra mens han holdt fast i håndklædet med sin anden hånd. ”Dit fjols… en fra huset så dig og trykkede på alarmen” sagde han strengt. ”Oniichan…. Hvem er det?” spurgte en skrøbelig stemme, det var stedsøsteren, der overhovedet ikke lignede med Yuu, hendes hår var langt og blond, hendes øjne var blå. ”Bare en eller anden tøs.. det rager ikke dig..” sagde han i et vris til hende, det tog hun hårdt. ”Oniichan jeg ville jo bare se…” sagde hun stille og så på Kimiko-chan, hun gav hende et lille smil ”Jeg er fuldstændig ligeglad med hvad du ville….” sagde han til stedsøsteren, han så strengt på Kimiko-chan, han greb hårdt om hendes håndled og trak hende hen til den ene ende af porten, han gav slip på hendes håndled og begyndte at trykke på et panel med knapper, han trykkede på et par stykker hvorefter der kom en sjov lyd og porten åbnede sig lidt. Han vendte sig så han så direkte på hende, hans blik var fuldt med had, han tog, uden at flytte sit blik fra hende, fat i en af tremmerne på porten og skubbede den hårdt lidt mere åben. Det var hans måde at sige skrid på, han så strengt og afventende på hende.