Lejlighedskomplekset hvor Yuus mor bor.

Mens Yuu gik fra skole og mod en række lejlighedskomplekser, skrev han til Haru at han var taget hjem, men at de ville se hinanden i aften, han skrev en besked hjem til villaen, at det ikke var nødvendigt at chaufføren hentede ham i dag, og så tastede han Kimiko-chans nummer ind. Da han var færdig med det satte han sin mobiltelefon tilbage ved lommen. Efter at have gået et stykke tid stoppede han foran døren hvorpå der stod ``Kiyomi og Yuu Takeshi´´, han tog fat i håndtaget og drejede det, som sædvanlig var døren ikke låst. Han gik ind og smed sin taske på gulvet og hængte sin jakke op på en knage på, han havde stadig ikke opdaget at han havde fået Kimiko-chans bog med hjem. "Jeg er hjemme!" råbte han og gik ind i gangen, der var intet svar, han gik ind i stuen og fandt hende på hendes sædvanlige plads. Hun lå på sofaen og var enten drukket under bordet eller også sov hun bare, fjernsynet var tændt og på sofabordet stod der et hav af tomme flasker. Yuu gik hen til foran sofaen og satte sig på hug ved den, han mente nok hun lød som om hun havde det skidt da hun ringede, foran der hvor hun lå på sofaen var der bræk ned af hende selv, sofaen og på gulvet. Han studerede hende lidt mens han støttede med den ene hånd på sofaens armlæn, han havde fundet hende sådan her et par gange før, det var ikke så tit hun rent faktisk brækkede sig, især ikke efter hun var faldet hen, men det var stort set kun når hun blandede nogle bestemte typer alkohol at dette skete, og alligevel gjorde hun det. Han mindes stadig den skrækkelige følelse han nogen gange vågnede med om natten, fordi han troede at hun var blevet kvalt i sit eget bræk. Han sukkede lidt, rejste sig og gik ind på sit værelse, han trak hurtigt af tøjet og trak i noget jogging tøj han havde, hvorefter han gik ind og slukkede fjernsynet. Han gik hen og åbnede et vindue, og gik ind i køkkenet som også sejlede i flakser *For helvede mor.. det er 5 dagen siden jeg tog af sted* tænkte han irriteret, til trods for han var van til det efterhånden. Han begyndte at samle flaskerne sammen inde i køkkenet først, derefter stuen, og smide dem ned i skraldespanden til flasker ude på gangen, han sørgede altid for at der ikke var alt for mange der så ham når han gjorde det, for folk skulle helst ikke fatte mistanke. Han lavede noget sæbevand som han hurtigt tørrede bordene af i køkkenet og stuen med. Derefter gik han ind på badeværelset og tændte for vandet i badekaret, han gik ind og tog sin mor i sine arme og løftede hende op. Hun lugtede en del, både af bræk og alkohol, men det var han van til. Han tog hende ud på badeværelset, trak hendes tøj af og satte hende i det varme bad, hende tøj smed han i vasketøjskurven. Han var blevet van til at gøre sådan nogle ting så det rørte ham egentlig ikke, han tog fat i det spænde det holdt hans mors lange sorte glatte hår oppe så det faldt ned, hendes øjne var stadig lukkede, men hun trak vejret, så han var ikke bekymret. Han slukkede for vandet, og lagde hendes hoved sådan hun ikke gled ned i vandet og druknede, han gik ind på hendes værelse, derinde åbnede han også vinduet, han fandt en kåbe i hendes skab som han lagde ude på badeværelset. Han satte sin mor lidt op i badet og vaskede hende, da han var færdig med det tog han hende op, tørrede hende og gav hende kåben på hvorefter han lagde hende ind i hendes seng, tog dynen over hendes krop og kærligt kørte sin hånd over hendes kind. Selvom Yuu havde gjort det her i årevis var han aldrig blevet træt, han havde aldrig hadet sin mor, måske håbet han hun kæmpede lidt mere for sig selv, men lige meget hvad elskede han hende. Han lukkede vinduet inde ved hende så hun ikke skulle fryse, han gik ud af værelset og lukkede døren en smule til. Han gav sig til at vaske brækket af sofaen og gulvet med en klud og en spand vand, han blev nød til at købe noget mere rengørings middel, det var de løbet tør for sidste gang huskede han, det var det eneste der kunne få det helt af. Han smed kluden i den ulækre spand igen da det meste af brækket var væk, han rejste sig op, at være hos moren var et hårdt arbejde, men sådan tænkte Yuu slet ikke på det, han var bare blevet van til at det skulle gøres, selv om han godt vidste at det ikke var normalt. Hvis han kendte sin mor ret var køleskabet nok også forholdsvis tomt, han gik ind i køkkenet, åbnede en skuffe og tog en post-it blok og en kuglepen op, derop skrev han rengøringsmiddelets navn øverst, og gik hen og åbnede køleskabet med blokken og kuglepennen i hånden, rigtigt nok var der næsten ikke noget tilbage i køleskabet. Yuu skrev et par ting på blokken som han vidste de skulle have, han rev den post-it han havde skrevet af og tog den med sig ind på sit værelse, han skiftede til almindeligt tøj ((det han har på, på billedet)) og smed jogging tøjet i sin vasketøjs kurv, han gik hen til en bestemt bog på en af hans hylder, åbnede den på en bestemt side og tog nogle penge ud af den, det var her han gemte de penge han tjente fra sin mor. Han proppede post-it sedlen ned i lommen sammen med pengene, lighteren og sine smøger, mobiltelefonen satte han ved lommen som altid. Han fandt sin nøgle frem, gik ned og tjekkede om hun stadig sov, hvorefter han gik ud af lejligheden og låste døren efter sig, han skulle ned og handle ved en mindre butik der lå i nærheden, sammen med nogle andre butikker og nogle caféer. Han tændte hurtigt en smøg da han kom ud af døren og begyndte at gå mod butikkerne //Out//

Yuu skyndte sig hjem, han skulle møde Haru om ca. 3-4 timer, han smed sin smøg udenfor lejlighedens dør, låste op og gik ind. Han lukkede døren bag sig, han smed skoene og gik ind i køknet, han satte en del af det han havde købt i køleskabet, men lod noget af det stå fremme på bordet siden af vasken, han stilte en gryde frem siden af det. Han gik ind til sin mor bare for at tjekke om hun stadig lå der, det gjorde hun, han smed sin cardigan på sofaen i stuen, og kom i tanke om at han lige skulle gøre sofaen og gulvet rent også. Han satte noget vand over og kom nogle ris i riskogeren, han hakkede nogle grønsager, derefter stod han og lænte sig op af bordet foran vasken og vinduet i køknet, han hvilte sine fødder og ventede lidt på at vandet skulle koge. Han tog sin mobil op fra bukserne og åbnede den, han havde ikke lukket billedet af Kimiko-chan ned, så det var på displayet da han åbnede den, han kunne ikke lade vær med at smile lidt. Han rodet sig lidt i håret og hold mobilen op foran sig, han smilte mens han tog et billede af sig selv foran vinduet ud til gaden. Man kunne lige se nogen af grønsagerne han have hakket og så kunne man ikke rigtig se andet end en smule af bordet, ham i hans T-shirt og vinduet, hvori man kunne se andre lejligheder, gaden og en togstation der ikke lå så langt fra hvor Yuu boede med sin mor. Han havde egentlig ikke tænkt på at billede ville give hende et indtryk af hvor han boede. Han vedhæftede billedet til en besked og stod lidt *Hvad har du gang i?? … Det er bare for sjov* tænkte han og begyndte at skrive ”Hej Kim” skrev han først, det var han nød til at kalde hende på mobilen for Haru rodet nogen gang i den ”Her har du et billede af mig, så står vi lige.. hvis du hellere vil have et nøgen billede skal du bare skrive” skrev han med et smil og lavede selvfølgelig en smiley efter, hvis hun bad om et sendte han selvfølgelig bare et af Haru. Han smilte ved tanken ”Yuu” skrev han til sidst så hun ikke var i tvivl om hvem det var *Mon hun overhovedet kendte mit fornavn?* tænkte han og trykkede på send. Han gik hen og smed grønsagerne i gryden, og slukkede for risene, så lavede han en spand vand og tog det rengøringsmiddel han havde købt blandede de tog og begyndte at gøre sofaen og gulvet helt rent.

Han løftede låget på gryden med grønsager og så ned i den, de var snart færdige. Han tog to skåle og to kopper, han satte dem på deres lave japanske bord, han gik ind og hentede noget vand og lavede et fad med risene og så grønsagerne ovenpå, Yuus mor spiste ikke kød, så det gjorde han heller ikke når han var her. Han åbnede telefonen og så at Kimiko-chan havde svaret *Yuu* tænkte han undrende, men kunne ikke lade vær med at smile lidt *Har hun tænkt sig at kalde mig ved fornavn… så længe det er over sms er det vel okay?* tænkte han og satte fadet og vandet ind på bordet. Han smilte over at hun afviste tilbuddet, det havde han da også håbet på. ’Grønsagerne ser gode ud, måske jeg kunne smage engang. Jeg må smutte tilbage til arbejdet igen, ses i aften. Kim’ læste han og fandt så lidt undrende sit billede frem, han havde slet ikke tænkt på at man kunne se grønsagerne. *Inviterede hun lige sig selv til middag?* tænkte han med et lille grin *Kim… det kunne han vel godt kalde hende over sms?* tænkte han og nikkede bekræftende til sig selv, mens han stadig smilte lidt. Men hans smil forsvandt hurtigt *Hvad har jeg gang i?... og hvad har hun gang i?.. Vi lyder begge som om de vi interesseret i hinanden… men det kan vi umuligt være… vi kender jo ikke hinanden…* tænkte han og så på mobilen *Det er vel okay, så længe det kun er over sms* tænkte han og studerede mobilen lidt, han begyndte at skrive. ”Hey Kim.. Du må gerne kalde mig Yuu over sms, men ikke når vi er sammen foran Haru.” skrev han selv om han vel egentlig ikke kunne bestemme det, han ville vist stadig kalde hende Kimiko-chan, hvorfor hun fik lov til at kalde ham ved fornavn vidste han egentlig ikke. ”Sikke en skam” skrev han til at hun ikke tog i mod tilbuddet, han lavede en blinkende smiley efter. Han kunne høre sin mor larme lidt ude på badeværelset, hun var vist ved at børste tænder, forståeligt nok efter sådan en tur, han gik ud i stuen og satte sig ved bordet, hun kom lige om lidt. ”Det er bare hakkede grønsager og alligevel inviterer du dig selv på middag” skrev han, det var ikke noget særligt, selv om det smagte virkelig godt, Yuu var efterhånden blevet god til at lave mad, også selv om det bare var grønsager og ris. ”Jep.. ses i aften” skrev han med et lille smil, så hun kom altså. ”Yuu” sluttede han af med og sendte beskeden, han klappede sin telefon i da hans mor kom og satte sig. Han så op på hende, selvom hun var alkoholiker var hun stadig smuk med sit lange sorte glatte hår og brune øjne, heldigvis for hende havde hun været ung da hun fik Yuu, ellers ville hun have set ud af h til nu, hendes alder var på hendes side. Hun havde stadig kåben på som han havde givet hende på og hendes hår var lidt vådt. ”Hvad laver du?” spurgte hun Yuu mens hun tog noget i hans skål og så hendes egen, hun lod lidt træt, men lige nu var hun forholdsvis ædru, han nåede ikke at svare før hun folede sine hænder, så ned i bordet og lukkede sine øjne, han gjorde det samme. Efter at have siddet sådan et kort stykke tid rettede moren sig op og begyndte at spise, det samme gjorde Yuu ”Der er bare en pige der skriver at grønsagerne jeg hakkede ser gode ud” sagde han og tog en bid, det var næsten som om Yuus mor lyste op da hun hørte dette, han skulle aldrig have sagt det. ”Lad os tage et billede til hende” sagde hun glad og tog Yuus mobil ”Er hun køn? Klog? Hvad hedder hun? Hvor høj er hun? Hvor gammel er hun? Hvem er hendes forældre? Går i på samme skole? Måske endda i samme klasse? Hvad føler du for hende? Hvor længe har i kendt hinanden? Har i kysset? I er vel ikke kærester? Har du friet til hende? Er hun gravid? Skal jeg være farmor?” spurgte hans mor lige ud i et. Han så lidt på hende *Hvordan kan den kvinde stille så mange spørgsmål uden at stoppe for at trække vejret en eneste gang?* tænkte han med et smil og et suk, han havde ikke tænkt sig at svare på noget af det, og det vidste hans mor godt. Hun gik hen og satte sig med krydsede ben siden af Yuu, hun fik ham til at holde en skål med mad op, hun holdt mobilen op foran dem og lagde sin anden arm om hans skulder ”Smiilll” sagde hun og tvang Yuu til at smile, Yuu troede hun tog et billede, men hun trykkede bevidst på video, så den optog fra der hvor de smilte sammen. ”Se var det så slemt” spurgte hun med et smil, han så på hende og smilte, hans blik var mere kærligt og hans holdning var afslappet ”Nej nej” sagde Yuu irriteret ”Men lig nu ikke for meget i det, det er bare en pige jeg prøver at få til Soka-san” sagde han og satte skålen ned igen og spise, moren gik tilbage på sin plads så hun sad overfor Yuu, Yuu troede at hun stadig sad med telefonen fordi hun var ved at sende billedet, men hun filmede stadig. ”Helt ærligt Yuu skat… Du ville aldrig gå så meget i gennem for en pige du ikke følte noget for” sagde moren og lænte sig lidt ind over bordet og fokuserede kameraet i telefonen på Yuu. Yuu så ned i maden og spise stille, han gad ikke til at diskuterer med sin mor, når først hun havde fået en tanke i hovedet kunne man lige så godt glemme alt om at lave den om. ”Du er jo også sød, flot, venlig og klog… du kan lave mad og gøre rent….” sagde moren i en drømmende tone, hvilket gjorde Yuu mistænksom, han så undrende på hende ”Sig mig prøver du at sælge mig?” spurgte han mistroisk ”Yuu jeg vil have børnebørn!” sagde moren i en plagende tone og rejste sig op, det var selvfølgelig bare for at drille. Yuu kunne ikke lade vær med at grine lidt ”Mor jeg er kun 17 år gammel” sagde han og rystede lidt på hovedet ”Jeg har intet ønske om at sætte børn i verden jeg ikke kan forsørge” sagde han og så ned i manden og tog noget mere. Efter Yuu sagde det var det næsten som om Yuus mor glemt hun filmede, hun bevægede mobilen en del mere, men man kunne stadig se Yuu ”Hvad med din fars penge?” spurgte hun undrende og satte sig ned igen ”Hvad med dem?” spurgte Yuu lidt ligegyldigt, Yuu var ligeglad med hans fars penge. ”Jeg vil da forsørge mig selv mor” sagde han og så ned i maden. Yuus mor så på mobilen, video tiden var ved løbe ud, hun pegede hurtigt kameraet ned i sin skål så hun kunne se maden inden tiden løb ud, så stoppede videoen ”Nååå” sagde Yuus mor med et smil ”er det Kim jeg skal sende videoen til?” spurgte hun, mens hun vedhæftede videoen til en besked, hun spurgte om det var Kim fordi hun kunne se hvem Yuu sidst havde sendt en besked til. Han nikkede ”Det her er Yuu, tag dig godt af ham og pas rigtig godt på ham” skrev Yuus mor i beskeden, hun vidste Yuu aldrig var sådan her sammen med andre end Haru. Hun slettede hurtigt beskeden fra mappen med sendte beskeder og slettede også videoen, hun gav smilende Yuu telefonen tilbage, han vidste hun havde lavet et eller andet, men hvad kunne han ikke regne ud.