Misaki Shiro Umeda

Fulde navn: Misaki Shiro Umeda

Alder: 19 år

Køn: Mand.

Højde: 177 cm

Kropsbygning: Misaki er almindelig højde og almindelig bygning. Mange har påpegede for ham, at han har meget store øjne, lidt som en pige, og at når han smiler, ligner han endnu mere en pige.

Klasse/Skole: Han går på universitet for at læse til lærer. Han vil helst være massør, men hans forældre mener at læse til lærer vil være et bedre alternativ. Han kan også godt lide at undervise, så det er fint for ham.

Familie status: Han bor som enebarn hos en plejefamilie. Hans forældre døde i en ulykke da han var 6 år gamle. Han har en biologisk storebror, Kotarou, men han ser ham sjældent. Kotarou er 4 år ældre.

Bopæl: Misaki bor stadig hjemme, men overveje at flytte, da han skal med tog til og fra Uni.

Status: Misaki er single, da han er i en lidt usikker situation med sig selv.

Seksuel interesse: Misaki ved at han er homoseksuel, men han kan ikke få sig selv til at sige det til nogen, så han har aldrig rigtig været sammen med nogen fra sit eget køn.

Job: Misaki for alle de penge han skal bruge af sine forældre, men han har valgt at ville begynde at arbejde, for at lære værdierne i at arbejde, så han leder efter arbejde.

Personlighed: Misaki er smilende og meget imødekommende. Hvis han kan hjælpe nogen gør han det. Han går meget op i sine studier, og er meget ansvarsbevist, også selvom han ikke altid har lyst til at læse så meget. Selvom han er homoseksuel, opføre han sig ikke tøsset, han er en dreng som så mange andre, han har det fint med sport og kan lide at spille computer spil. Nogen gange ende han dog med at hænge ud med piger, nok fordi pigerne kan mærke at han ikke prøver at score dem. Misaki opføre sig kun mærkeligt en gang, og det er når han kommer i nærheden af sin storebror, så opføre sig helt modsat, han bliver genert og usikker.

Historie: Misaki lå i en brandmands arme, og kunne se tilbage på hans barndomshjem, som stod i tårnhøje flammer. Han ville skrige, men begyndte i stedet at hoste. Han var lige blevet redet ud. Hans ene skulder og ned lang brystet føltes som om det brændte. Han blev båret hen til en ambulance og lagt på en båre og det begyndte at hælde vand på hans overkrop. Kotarou, hans storebror, blev ført han til ham af en anden brandmand. Han var lidt beskidt, men ellers var han uskadt. ”Mor! Far! Hvor er de!” sagde Kotarou og begyndte at hive i brandmands arm. Misaki så mod huset igen, og det så ikke ud til at flammerne var kommet under kontrol, og det var lige før at han ikke engang var blevet redet ud. Brandmanden satte sig på knæ foran Kotarou. ”Vi gør hvad vi kan, men lige nu, må du tage på hospitalet med din bror.” sagde han og skyndte sig tilbage til huset.
Misaki lå i en hospitalsseng. Kotarou sad i en stol i samme rum. De havde endnu ikke fået noget af vide, og Misaki havde prøvet at tale til Kotarou, men han ville ikke sige noget igen til ham. Misaki tog sig til brystet, det gjorde stadig ondt, men de sagde de ikke kunne gøre mere lige nu, han var for lille, og det var utroligt at han overhovedet havde overlevet. Han havde ligget i sin seng og sovet da ilden startet, og noget af loftet var faldet ned over ham, og havde langt sig ned fra hans skulder og ned over hans mave. Han var vågnet i et skrig og havde skubbet det af sig, og prøvet at flugte ud, men døren var blokeret, så han havde gemt sig i sit skab, hvor han havde besvimet. Nu havde han et stort brandmærke i stedet for. Lægerne mente at det ville heale, men der ville opstå et stort ar. En læge kom ind i stuen sammen med en politimand. Kotarou rejste sig hurtigt op. #Hvor er mor og far!# råbte han. Politimanden tog ham ved hånden og gik hen til sengen hvor Misaki lå. ”Jeres forældre kommer ikke tilbage. De kunne ikke komme ud af huset.” sagde han roligt. ”Ilden startede tæt ved deres soveværelse, og bredte sig meget hurtigt ind til dem.” sagde han. Kotarou så chokket på politimanden, og Misaki så forvirret ud. ”Hvorfor kommer mor og far ikke tilbage?” spurgte han stille. #Fatter du det ikke! Mor og far kommer aldrig tilbage!# skreg Kotarou. Han så op på politimanden. #Hvad startede branden?! Du sagde tæt ved deres værelse, det eneste der er tæt på er gangen, og hans værelse.# skreg han videre og pegede på Misaki. Politimanden tøvede lidt. ”Brandmændene ved det ikke med sikkerhed endnu, men det ser ud til at være have været et stearinlys.” sagde han roligt. Misaki kunne mærke at der begyndte at løbe tåre. Det eneste sted der tog stearinlys fremme, var på hans værelse. Han havde tigget og bedt om at have et på sit værelse, men kun havde det tændt om dagen når deres forældre var hjemme. #Det din skyld! DIN SKYLD!# skreg Kotarou og sprang mod Misaki, politimanden greb ham og trak ham væk fra Misaki.
Derefter blev Kotarou og Misaki sendt til hver sin familie, da Kotarou aldrig kunne tilgive Misaki, selvom Misaki svor, at han aldrig havde tændt til stearinlys den aften. Men selvom han gjorde det, blev han mere og mere usikker på, om det virkelig var hans skyld. Men han lærte at ligge hans skyld til side, og følte sig glad og lykkelig hos sin nye familie, undtagen når han ser sin bror, så dukker det hele op igen. Misaki og Kotarou har aldrig haft et godt forhold, men Misaki har aldrig vist hvorfor.

Men Misaki levede et normalt liv med sine plejeforældre, og han så dem som sine forældre. Eller det var næsten et normalt liv. Misaki havde altid haft det godt med piger, og han fik mange pige veninder, men han forelskede sig aldrig i nogen af dem, han havde heller aldrig været på date med nogen af dem, Fuko, hans bedste ven. De gik begge på deres sidste år i Junior High, de havde altid gået i klasse sammen. Han havde tit været i byen med Fuko, de hyggede sig sammen og kunne grine godt sammen. De sad på en cafe sammen, da Fuko spurgte om de ikke skulle prøve at gå ud sammen. Misaki som ikke havde nogen rigtig ide, hvad kærlighed var, så han sagde ja, når han nu havde det så godt sammen med hende. De gik på dates, holdte i hånd og grinte sammen som de plejede, så den eneste forskel Misaki kunne se, var at de holdte i hånd. Indtil den dag, hvor de sad hjemme ved Fuko og så film, og havde det sjovt, da Fuko kyssede Misaki. Først var han så overrasket at han ikke gjorde noget. Fuko spurgte om han ikke kunne lide det. Han vidste det ikke selv, så smilte bare til hende og kyssede hende igen. Det var deres første kys, så måske var han bare så nervøs at han ikke forstod det endnu. Derefter begyndte de at kysse, men det var altid Fuko der startede ud, før Misaki blev det ikke bedre. Han havde set i flere serie om kærlighed når han var sammen med Fuko, og hvad han forstod, skulle man blive rigtig glad, og have lyst til at gøre det, men Misaki gjorde det kun for at gøre Fuko glad.
Den første gang Misaki fandt ud af, at han ikke var helt som andre drenge. Han var til en fest sammen med nogen drenge fra sin klasse og nogen fra andre skoler. Han gik på sit andet år i High School, 17 år gamle. Drenge drak hjemme ved en fyr som var ældre end de andre, så han boede for sig selv. De blev alle godt fulde, og faldt efterhånden i søvn. Misaki var ikke ligefrem stærk over for alkohol, så han drak ikke så hurtigt som de andre, men blev alligevel meget fuld. De sidst var der kun ham og fyren der var hos oppe, som også havde fået en del af drikke. Uden at tænke, og før han vidste det, kyssede de og begyndte at lege med hinanden. Misaki havde ikke en gang leget med Fuko igen, han havde heller aldrig haft lyst. Misaki vågnede den næste morgen skamfuld, men en smule mere rolig end ellers. Han prøvede at tale med fyren de havde sovet hos, men han ville ikke kendes ved ham, eller hvad de havde gjort om natten. Misaki prøvede at ligge det til siden, men tanken om hvad der var sket, blev ved med at vende tilbage. Han følte sig også skyldfuld over hvad han havde gjort, han var jo sammen med Fuko. Kort efter hændelsen, begyndte Fuko at ligge mere and på Misaki, og han prøvede blidt at afvise hende, hvilket gjorde ham mere afklaret, han tændte ikke på piger. Han var også begyndt at se mere efter fyre. Men hvem skulle han sige det til? Hvem ville acceptere det? Det eneste han tænkte på, hvordan skulle han slå op med Fuko, for han kunne da ikke blive sammen med hende. De havde været sammen i 3 år, og hans følelser havde ikke forandret sig fra den gang. Han så hende stadig kun som sin bedste veninde.
Det løste sig heldigvis for ham. Fuko skulle uheldigvis rejse. Hun var synderknust. Hun havde ikke lyst til at blive skilt fra Misaki. Misaki fik dårlig samvittighed. Fuko holdte så meget af ham, og her gik han og løj for hende, så han opførte sig som den bedste kæreste, den sidste måned de var sammen. Derefter sagde de farvel til hinanden, og lovede at de altid ville forblive venner. De holder også stadig kontakt via sms og mail.
Misaki har endnu ikke haft andre kærester, og han har ikke prøvet at være sammen med nogen drenge.

Skoleuniform: Han kan godt lide at gå i løse trøje, da stramme trøjer slider mod hans ar. Så han går gerne i hætte trøjer og løse bukser.

Kropsudsmykning: Misaki har ingen huller i ørerne eller nogen andre steder i kroppen. Han har heller ingen tatoveringer. Men han har et langt ar fra sin venstre skulder og ned over brystet. Han er meget usikker over det, så han klæder sig ikke om foran andre eller vise sig frem i bar overkrop.

Ryger: Misaki ryger ikke, han har det ikke godt med røg og ild.

Andet: Misaki har det ikke godt med ild, så han holder sig gerne fra åben ild. Der udover, holder han gerne afstand til fysisk kontakt, især hvis nogen vil røre hans bryst.

Klubber: Misaki har gået til fodbold og tennis før, men lige nu går han ikke til noget, da han lige er startet på universitet.