En solrig dag...

I pigernes omklædningsrum var der en del fnisen og sladder, Chiyo trak langsomt af sit tøj mens hun snakkede med sine veninder. Hun trak i sin orange sports bh, sin hvide T-shirt og sine blå hotpants, hun satte sit hår op i en hestehale, trak i sine sko igen og gik så ud i samlet flok med de fleste af pigerne. Læren kom ud, han var en mand, egentlig meget nydelig, nogen af pigerne fniste, ja okay han var lækker, Chiyo smilte selv lidt, men i hendes hoved kunne hun bare ikke forstille sig at være sammen med en lære. ”I dag skal vi løbe en mellemlang rute, vi løber herfra…” læren begyndte at nævne gaderne, men det lod til at de drejede ned i en skov et stykke der fra ”Derfra fortsætter vi lige ud indtil vi kommer til en sø, den løber vi rundt om hvorefter vi tager den sammen rute tilbage til skolen, jeg danner bagtroppen.. så sætter vi i gang” sagde han og begyndte selv at lunte lidt hvorefter de fleste andre og satte i gang. Læren stoppede op og sørgede for at alle kom med, Chiyo satte selv langsomt i løb og løb siden af Tiki, det gik ikke særlig hurtigt. Et godt stykke af vejen kom drengen fra før op på siden af Chiyo ”Det er da ikke så svært at følge med dig” sagde han lidt grinende ”Nå er det ikke det” sagde Chiyo med et smil, hun så hurtigt på Tiki som gav hende et nik ”Vi ses” sagde Chiyo drillende til drengen og sendte ham et kys med sin hånd, hun løb hurtigt, alt for hurtigt til at han kunne følge med selv om han prøvede, Chiyo kom hurtigt en del foran resten af klassen.

Niwa stod stille da de andre kom ud. Han stod bare stille mens de andre samlede sig. Niwa så på læren da han kom ud og lyttede stille med mens læren fortalte om ruten. Niwa så kort op før han begyndte at løbe. Stadig ingen tegn på regn. Niwa lage mærke til at Usagi-chan først løb langsomt. Ikke at det gjorde ham noget, gjorde han normalt, men han kunne ikke få sig til at løbe op ved siden af hende når hun løb sammen med Wasami-chan. Niwa så lidt underne efter Usagi-chan da hun løb afsted, væk fra drengen. Niwa smilte og satte i løb. Nogen få så underne efter ham, han virker aldrig atletisk. Niwa kom forbi drengen og op ved siden af Usagi-chan. Han smilte lidt flovt. Dette tempo var normalt det han blev tvunget til at løbe, gerne hurtigere. "Du kan da løbe stærk." sagde han lidt grinende, mens han holdte trit med hende.

Da Chiyo hørte en stemme på siden af sig og så hvem det var, kunne hun næsten ikke tro sine egne øjne ”Niwa-san?!?” sagde hun og hun kunne overhovedet ikke skjule isn overraskelse, hun prøvede nu heller ikke. Hun smilte ”hvis du synes det her er stærkt..” sagde hun og rodet ham lidt i håret hvorefter hun begyndte at løbe endnu hurtigere. Chiyo stoppede da de var løbet rundt om søen, hun så lidt ud over den mens hun trak vejret lidt hurtigt, hun så på Niwa-san og det var tydeligt at hun var overrasket og imponeret ”Ingen.. Ingen har, kunne følge med mig før..” sagde hun lidt forpustet, hun mente ingen af dem hun kendte, bortset fra hendes far. ”Du overraskede mig..” sagde hun med et smil og rodet ham i håret ”Lille Nini-chan” sagde hun drillende, måske for at redde lidt af sin stolthed. Hun så ned af den vej de var kommet fra, klassen var slet ikke i syne endnu, hun så hurtigt op i himlen da hun kunne høre et brag i det fjerne ”Torden..” sagde hun ligegyldigt og satte sig forsigtigt ned på jorden, hun krydsede sine ben og rodet lidt med et grasstrå.

Niwa grinte lidt. Han var endelig begyndt at kunne ldie at hun rodede ham i håret, selvom det virkede så barnligt. Han løb roligt med hende da hun satte farten op. Det var endelig sjovt det her. Han stoppede op og trak vejret dybt ind. Han var forpustet, men ikke helt så meget som Usagi-chan. Han smilte flovt og rodede sig i håret. "Ja jeg løber lidt, gider bare ikke i timerne." sagde han flovt. Han rødmede kraftigt da hun kaldte ham Nini. Niwa stivnede og så op mod himlen da han hørte det første brag. Det var langt væk, men det var nok til at gøre ham nervøs. Han så ned på Usagi-chan og begyndte at trippe lidt. "Jeg tror jeg vil løbe tilbage, mens jeg stadig er varm." sagde han grinende og begyndte at løbe. Han ville helst ikke være ude i det fri hvor alle kunne se ham gå i panik.

Niwa-san imponerede Chiyo ved ikke at være så forpustet som hende. Hun nikkede *Jeg løber lidt… han må da træne mere for at kunne følge med mig?* tænkte hun lidt undrende og mærkede hun ville få det skidt hvis det var sandt at han kun løb lidt. Chiyo så undrende på ham da han trippede ”Hey! Nini-chan.. vent på mig” råbte hun efter ham og kom hurtigt på benene og løb efter ham, hun kom hurtigt op på siden af ham, men det var stadig hårdt at følge med Niwa-san, det måtte hun indrømme. Chiyo vinkede til dem fra klassen da de løb tilbage forbi dem, hun modtog et lille smil fra læreren. Da de snart var ude af skoven slog et lyn ned ikke så langt fra dem, da de kom til nogle huse igen begyndte det at regne, efter at have løbet lidt i regnen tog Chiyo fat om Niwa-sans håndled og trak ham med ind i en lille åben garage ”Mon dem fra klassen klare sig?” spurgte hun ham stille mens hun så ud i regnen, det buldrede og tordnede.

Niwa løb hurtigt, han prøvede at holde sig tilbage, men hans ben tvang ham frem. Han bemærkede ikke klassen da de løb forbi dem. Han måtte ind, væk. Niwas hjerte stoppede op da et lyn slog ned og braget kom efter og han løb hurtigere. Niwa så forskrækket på Usagi-chan da hun greb fat i hans håndled og trak ham ind i en garage. Han øjne var store og han så sig lidt omkring. Han måtte virkelig tvinge sig selv for ikke at gå i panik. Hvorfor lige nu? Han skulle være blevet tilbage, han vidste det. Han var lige glad med at han var våd, og at både hans hår og t-shirt kliskede sig til ham. "Ja... De..." Begyndte han da endnu et lyn slog ned og braget kom. Han satte sig ned på hug og tog hænderne over sit hoved og trykkede det ned mellem sine knæ. Han rystede stille. Hvor var det dumt. Han var 16 år gamle, enda en dreng, og så var han bange for torden. "Undskyld." mumlede han da han fik taget sig lidt sammen. Han så op på Usagi-chan og holdte rundt om sine ben. "Men du må altså ikke sige det til nogen, men..." endnu et lyn slog ned og han gemte igen sit ansigt væk og holdte sig for ørene. "Jeg er bange for torden." sagde han lavt og gemte sit ansigt væk.

Det var hårdt for Chiyo at følge med Niwa-san, men hun kunne det alligevel. Chiyo så på Niwa-san da han talte og nåede lige at betragte hans t-shirt lidt før han reagerede på lynet. Chiyo stod helt stiv og så utrolig overrasket på ham, det billede hun lige havde haft at Niwa-san forsvandt. *Han er bange* tænkte hun overrasket mens hun så på ham, men så smilte hun lidt da han sagde undskyld og talte, hun sukkede og gik hen bag ham, hun satte sig helt ned på gulvet og tog hårdt sine arme om Niwa-san og tvang ham til at sætte sig ned mellem hendes ben. ”Det er okay…” sagde hun, hendes stemme var beroligende, hun flettede lidt sine ben om ham og holdt ham for hørerne, men sørgede for at han kunne mærke hende mod sin ryg, hun løftede lidt sin ene hånd ”Jeg er her til det er ovre” sagde hun stille og lukkede hånden om hans øre igen. Grunden til Chiyos reaktion var at både Chika, Momo og Miki var bange for torden og Chiyos værelse var tætteste, så de sad som regel sådan som hun sad nu med Niwa-san på en række til det var ovre. Hun hvilte sit hoved lidt mod hans baghoved, Chiyo havde ingen romantiske følelser for Niwa-san, og hvis hun var begyndt at blive tiltrukket af ham var det da lidt væk nu.. Det var også derfor hun lidt ubevidst kaldte Niwa-san for Nini-chan, han var ikke rigtig en mand i hendes øjne. Efter et lille stykke tid fjernede Chiyo sine hænder fra hans ører ”Hvordan har du det?” spurgte hun roligt og tog sine arme om hans overkrop, hun smile lidt flovt da hun kunne mærke hans muskler, hun kunne ikke helt regne Niwa-san ud. Det tordnede stadig og regnede udenfor, Chiyo blev siddende sådan her med ham, hun ville på en måde heller ikke have at han skulle se den orange sports bh hun havde på. ”Fryser du?” spurgte hun ham og tog med sin ene hånd fat bag i Niwa-sans T-shirts krave, hun trak den lidt ud og pustede ham ned i nakken.

Niwa så overrasket tilbage på Usagi-chan da hun satte sig bag ham og rykkede ham ind til sig. Hvor var det pinligt. Det var ikke lige sådan han havde tænkt sig at nogen skulle se ham. Han rødmede lidt da han kunne mærke hendes bryst mod sin ryg. Niwa kunne mærke han slapper mere af. Han havde ikke fået hjælp til sin skærk siden han var 10 år gamle. Der havde han fået afvide af sin fader at han skulle se at blive voksen. Der efter havde han holdt det for sig selv. Han lukkede stille øjne. Han havde lyst til at græde, men det ville fjerne det sidste værdighed han da måtte have tilbage. Det var sådan han var vokset op, men værdighed og resspekt. Usagi-chan kunne da på ingen måde have resspekt for ham nu. Han kunne enda mærke at hendes hoved mod hans øverste baghoved, hun var højre end ham. Han åbnede øjne da hun snakkede til ham. Hans muskler var spændt, men han slappede mere af end han normalt gjorde under et torden vejr. "Ikke særlig godt." mumlede han. "Hvordan tror du det er at være 16 år og stadig være bange for torden." mumlede han stille, og lukkede øjne kraftigt i da endnu et brag lød. Han fik kuldegysning da hun puste ham ned i nakken. "Ja nu gør jeg. Hvad med dig?" sagde han lidt grinende og så lidt tilbage på hende. Han sukkede så. "Usagi-chan, jeg ville virkelig blive glad, hvis du bare glemmer alt det her." sagde han stille. Niwa så ud på regnvejret. Det lød som om at lynet og torden var ved at forsvinde. Niwa rejste sig stille op. Han ryg var fygtig, efter at vandet fra hans ryg og hendes bryst. Så hans t-shirt klisterede sig tæt ind til hans ryg og afslørede hans ryg og skulder muskler. Også foran var hans stadig våd, så hans bryst muskler og antydningen af mavemuksler kunne også se. Niwa slog hurtigt ud i luften, først med den ene hånd, trak den hurtigt tilbage og slog ud med den anden, så dråber fløj af hans hændre. Derefter lavede han et cirkel spark. Han var ligeglad med at Usagi-chan var der, han måtte gøre det. Det var en aftale han havde lavet med sig selv. Han brugte nogen gange Dark til at træne med når han havde været bange, ellers gik han bare ud i dojo'en og trænede alene. Dark kunne ikke kampsport, men han var god til gadekamp, så han var en god modstander. Men Niwa vandt altid. Niwa sukkede og så ned mod jorden og stod stille. Hvad tænkte Usagi-chan ikke om ham nu? En dreng på 16 år, som ikke var mere end 1.57 cm høj, som var bange for torden? Og som rødmede hver gang hun bare så meget som kiggede på ham? Han kunne ikke være meget dreng i hendes øjne, i hvert fald ikke en dreng på 16.

((godt skrevet:P))
Chiyo blev lidt rød i kinderne da hun kunne mærkede hans spændte muskler, men hun så stadig Niwa-san som Nini-chan. Chiyo strammede sine ben lidt om ham da han sagde at han ikke havde det særlig godt, det plejede at hjælpe lidt mere på de lille hvis hun holdte dem tættere. ”Hmmm.. ikke særlig sjovt.. pinligt” sagde hun stille til det med hvordan hun troede det var. Hun smilte lidt ”Undskyld.." sagde hun stille til at hun havde fået ham til at fryse "jeg fryser ikke så meget.. jeg er lidt van til det” sagde hun roligt. Da Niwa-san rejste sig smilte Chiyo lidt ”Glemme hvad?” sagde hun sødt og satte en pegefinger til læberne, som om hun var dum, hun prøvede at fortælle ham at hun allerede havde glemt det, hun løj jo, men prøvede at være venlig. Chiyo mærkede hvordan hendes hjerte slog hurtigere og hun blev lidt rød i kinderne da hun kunne se alle Niwa-sans overkrops muskler. ”Nini-chan?” spurgte Chiyo undrende og overrasket da han begyndte at slå og sparke ud i luften, hun betragtede lidt den måde han gjorde det på, han slog så hårdt at dråberne fløj af hans hænder. Chiyo rejste sig op ”Nini… Niwa-san…” sagde hun stille og gik hen til ham, hun smilte lidt, hun lagde ikke mærke til at hendes T-shirt også klistrede sig til hende så hendes bryst og former var tydelige. Hun gik hen foran ham og stilte sig i sin position, hun løftede sine hænder og knyttede dem ”Skal vi ikke slå?” spurgte hun ham med et smil inden hun slog ud efter ham med sin ene knytnæve.

Niwa mærkede et stik da Usagi-chan kaldte ham for Nini. Det var pinligt. Han så på hende da hun talte til ham, og igen kaldte ham Niwa. Han rødmede da han kunne se hendes B.H og hendes former. Han så lidt ned, men så lidt underne op på hende da hun spurgte om de skulle slås, han havde aldrig slåets mod en pige. Han undgik nemt hendes første salg og smilte lidt. "Du kan også?" sagde han glad og sparkede ud efter hende. Han gjorde det som i en træningskamp, så hvis hun blev ramt, så ville det gøre ondt, men slaget ville være velplacet, uden at gøre større skade. Det her var hvad han kunne, så hans ansigt var helt roligt og koldt, uden tegn på den forlegenhed han lige havde følt over at kunne se hendes B.H.

”Kan også hvad?” spurgte hun som om hun var dum og parerede hans spark med sin ene arm, det gjorde egentlig ondt, meget ondt, hun så lidt undrende på sin arm. Hun så op på Niwa-san og smilte, måske var han stærkere end hun troede så hun behøvede ikke at holde tilbage. Hun stilte sig hurtigt i en mere avanceret position og sparkede ud efter hans brystkasse, efter det slag slog hun hurtigt ud efter ham igen, hun havde sat op for farten hun gjorde ting i. Chiyo studerede Niwa-sans ansigt lidt, han lignede slet ikke sig selv, men det havde hun egentlig ikke noget i mod, for stort set alle ændrede sig en smule når de lavede kampsport.

Han grinte lidt. Han var van til at være alvorlig når han trænende, men det her var næsten som at træne med Dark, men det virkede til at Usagi-chan vidste hvad hun lavede. Han så roligt på hende da hun parerede hans spark. Nej han var ikke slap, selvom han så sådan ud. Niwa trak sig hurtigt tilbage og så at hun skiftede stilling, jo hun vidste hvad hun lavede. Han kunne ikke lade hver med at smile, og bakkede tilbage og undgik hendes spark. Det var hans teknik, at blive ved med at holde sig uden for deres rækkevide og så sætte stødet ind. Men Niwa vandt aldrig over nogen i sin familie. Selvom Niwa fik flere trænings timer end hans ældre broder, og brude være på sammen nivuar som sin bror Masaki, så vandt Masaki stadig over ham. Niwa undgik lige Usagi-chans slag, så det snittede hans bryst kasse. Niwa greb ude efter hendes arm. Hvis han fik fat ville han prøve at tvinge hende i gulvet, ved at dreje rundt om sig selv mens han holdte fast i hendes arm, så hendes arm ville blive vredet rundt og om på ryggen, så han kunne presse hende mod gulvet. Niwa så ikke Usagi-chan som en pige lige nu, men som en modstander, og han gjorde altid hvad han kunne for at vinde.

Chiyo så undrende på Niwa-san da han grinte *Sig mig tager han mig ikke alvorligt?* tænkte hun surt, hun så vred ud. Efter sine angreb bakkede Chiyo selv lidt tilbage, hun kendte godt den taktik det virkede til at Niwa-san bruge, men hun gad aldrig være for langt væk fra sin modstander. Chiyo hev sin arm til sig, men Niwa-san fik alligevel fat i den, Chiyo lod sine ben give efter med det samme og satte sig ned som en lille møgunge der ikke gad lege med. Hun trak ham lidt med ned vha. den arm han havde fat i ”Har du det bedre? Nini-chan” sagde hun provokerende.

Niwa lagde godt mærke til hendes ansigt udtryk skiftede. Men han grinte ikke for at håne hende. Niwa så ned på hendes ryg da han havde tvunget hende i knæ. Han bed sine tænder sammen, og gav hende et skub i ryggen og slap hendes arm. "Du ser mig stadig kun som en unge, ikke sandt?" sagde han stille og bakkede lidt tilbage. Han så lidt trist på hende, hun var den eneste pige som havde været så længe sammen med ham, og hun så ham som en unge.

Chiyo mærkede godt skubbet i hendes ryg, men det tvang hende ikke ned på alle fire, hun tog stille sin arm til sig da han slap den. Hun rejste sig langsomt op, vendte sig og så lidt undrende på ham, hun smilte så lidt ”en unge ville jeg ikke sige.. men tæt på…” sagde hun roligt, hun krydsede sine arme og så hans triste blik, hun sukkede lidt og så ud i regnen. ”Men du har imponeret mig i dag” sagde hun stille og smilte lidt sødt til ham, hun gik hen til ham, kørte en hånd igennem hans strittende røde hår, hun pressede ham lidt på brystet så han blev trykket let op mod væggen bag sig, hvorefter hun hvilte sin arm mod væggen over hans hoved ”Hvis du arbejder hårdt vil jeg måske kalde dig Niwa-sama eller måske endda Niwa-tono en dag” sagde hun lidt drillende, at tilføje Sama til hans navn betød at hun havde erkendt at han var på et højere niveau end hende og at hun havde stor respekt for ham, at tilføje Tono til hans navn betød at han var hendes mester/herre. Chiyo så ham ned i øjnene og smilte ”Men lige nu er du Nini-chan…” hun rodet ham i håret og skubbede sig væk fra væggen så hun ikke stod så tæt på ham ”min lille veninde” sagde hun drillende og vendte sig om, de måtte nok snart tilbage selvom det regnende, hun skulle jo også til Omiai, men for at være ærlig ville hun hellere være her sammen med Niwa-san.

Niwa sukkede. Det var ikke sådan han ønskede at blive set af Usagi-chan. Han smilte lidt stille uden af se på hende. Han lukkede stille øjne da hun kørte en hånd igennem hans hår. Han så lidt underne på hende da hun skubbede ham op af væggen. Hvorfor skulle hun lige være højre end ham? Han smilte lidt. Han rødmede lidt. Han var stadig flovt, men det var godt at høre at han kunne arbejde for at ændre hendes syn af ham. Han bukkede hovedet og grinte lidt da hun rodede ham i håret. "Jeg skal gøre mit bedste." Sagde han og smilte lidt flovt. "Men... Øhm... Kunne du måske, lade hver med at med at kalde mig Nini-san, foran alle andre?" spurgte han og rodet sig lidt i håret. Han gik hen ved siden af hende og så ud mod regnen. "Vi må nok tilbage, ellers undre læren sig bare." sagde Niwa stille.

Hun smilte lidt over at han ville gøre sit bedste, hun havde lidt på fornemmelsen af at han var den slags person. ”Hvorfor?” spurgte hun undrende og så tilbage på ham ”Hvad skal jeg så kalde dig?” spurgte hun igen lidt undrende ”Imouto-chan?” spurgte hun ham drillende, det betød lillesøster. Chiyo gjorde det tydeligt, selvom han havde imponeret hende var han ikke rigtig en mand i hendes øjne, men en lille nuttet veninde, hun betragtede ham dog ikke som en kvinde.. men mere en nuttet dreng der var sjov at drille. ”Ja..” sagde hun stille ”Men det går nok” sagde hun stille og gik ud i regnen, hvis det var alle andre drenge ville læren nok være virkelig bekymret for hvad de lavede, men ikke med Niwa-san.

Han grinte lidt flovt og rodede sig igen i håret. "Nej, bare Niwa måske, hvis du ikke vil kalde Niwa-san." sagde han og trak på skulderne. Niwa var ked af at Usagi-chan så ham som et barn, som alle andre. Men for alle andre gjorde han jo hellere ikke et forsøg for at vise dem noget andet. Selv lærene troede han var lille og uskyldig. Han så lidt på Usagi-chan da hun gik ud i regnen og rødmede lidt. Han var altså stadig en dreng, og han kunne altså godt lide synet af en pige. Han gik stille efter hende. Han kom til at se lidt af sig selv. Han havde nok tænkt at hans muskler ville blive tydlige. *Hvad mon andre ville tænke hvis de vidste jeg at jeg ret faktisk var stærk? Hvad mon Usagi-chan ville tænke hvis hun vidste jeg trænede hårdt hver dag i min faders Dojo? Men hun sagde godt at hun hadede fyre fra dojos* tænkte han og smilte lidt og sukkede. Han ønskede endelig ikke at nogen skulle kende til hans familie, de lukkede sjældnet fremmede ind.

Hun så lidt undrende på ham og rystede på hovedet til at hun bare ville kalde ham Niwa *Er det ikke mærkeligt bare at kalde ham efternavn?* tænkte hun og rynkede en smule på næsen. ”Hvad er dit fornavn?” spurgte hun ham nysgerrigt, ikke at hun ville kalde ham ved det. Hun så tilbage på ham og smilte igen lidt over hans muskler, hun kunne ikke regne ud hvad Niwa-san var for en. Hun gik lidt langsommere så de gik siden af hinanden, hun havde krydset sine arme så hun ikke rigtig ville fryse, hun så på Niwa-san med et smil og gjorde sådan hendes arme ikke var krydsede mere, hun tog hans ene hånd og gav den et lille klem. Man kunne stadig høre brag men det var meget langt væk så de var meget lave. Hun nød egentlig at holde i Niwa-sans våde hånd, hun blev lidt rød i kinderne. Efter at have gået sådan i et stykke tid kom de til skolen, Chiyo stoppede da de drejede mod indgangen, foran holdt der en bil ”pis” sagde Chiyo, tog fat i Niwa-sans skuldre og gemte sig lidt bag ham ”Det er min far” sagde hun irriteret, hun kunne se det på bilen. ”Nå ja… det var hyggeligt at kende dig… husk at komme til min begravelse” sagde hun sarkastisk og gik forbi Niwa-san, hendes far hadet når man kom for sent, og det skulle sådan set være nu hun var færdig med at klæde om. Hun gik hen til bilen, og ganske rigtigt, vinduet blev kørt ned og der sad hendes far, han så ikke glad ud, han kom normalt heller ikke og hentede hende medmindre hun havde Omiai. Faren sagde ikke noget men lod hende blot se hans meget utilfredse ansigt, hvorefter han lukkede vinduet igen, Chiyo sukkede og skyndte sig ind på skolen, det var når hendes far ikke sagde noget at det var værst. Chiyo gik ind i omklædningsrummet og skyndte sig at bade og trække i sit tøj, de andre piger var ikke kommet tilbage endnu, måske havde de fundet lidt læ ude i skoven og prøvede at blive der lidt længere for at regnen måske stoppede. Chyio sukkede da hun så sig i spejlet og satte sit hår op, hun havde virkelig ikke lyst til at bruge sin dag sammen med en eller anden fyr, men heldigvis havde denne her familie et par sønner, så nogen af hendes søstre skulle også med.

Niwa smilede lidt da hun spurgte hvad hans fornavn var. "Daisuke." sagde han stille. Niwa gik stille ved siden af hende. Han kunne stadig høre nogen lave brag, men de var heldigvis ikke så høje at han gik i panik, men hans muskler var spændt. Han så underne på hende da hun tog hans hånd, men han smilte. Selvom det var pinligt, var det alligevel godt at have en sammen med sig. Niwa så underne på hende da hun gemte sig bag ham og han så mod bilen. Han smilte lidt og så efter hende da hun gik hen mod bilen. Sådan var hans egen fader når Niwa kom forsent. Niwa gik stille mod skolen og ind i omklædninge. Der var ingen drenge, så Niwa tog sig bedre tid, og tog sig et varmt bad. Han muskler begyndte at slappe lidt af, efter de havde spændt så længe. Da Niwa var færdig trak han i sin uniform. De skulle ikke have flere timer i dag, så Niwa kunne lige så godt bevægge sig hjemad. Han sukkede. Tanken om at skulle træne lige nu, tiltalte ham ikke. Han tog sin taske og så ud på rengen og sukkede igen. Og lige i dag havde han ikke paraply med. Han begyndte stille at gå afsted.

”Daisuke-chan” sagde hun for at gentage hans navn for bedre at kunne huske det. Da Chiyo kom ud fra omklædningsrummet skyndte hun sig hen til bilen, det var en stor fin familiebil hvor der kunne være en del mennesker, Chiyos far sad på forsædet siden af chaufføren, Da hun åbnede døren og steg ind så hun Niwa-san gå i regnen ”Niwa-Chan!” råbte hun ”Vil du ikke have et lift?” spurgte hun glad, hendes far sagde ingenting, men var sikkert irriteret, han skulede lidt ud af sit vindue. Chiyos far havde sort hår og brune/sorte øjne, han var bredskuldret og så generelt ikke særlig venlig ud, han smilte også sjældent. Niwa-san fik egentlig ikke lov til at svare før en pige tog hårdt fat i hans arm ”Kom nu hvis du skal med! Jeg gider ikke komme for sent!” sagde Junko i et vris og hev ham med hen til bilen, hun skubbede ham ind på sædet hvor Chiyo sad og satte sig selv på sædet bad dem, hun smækkede hårdt døren i og bilen kørte af sted.

Niwa så op da han hørte nogen råbe sit navn. Han så lidt på bilen. Usagi-chans familie var hvis meget velhavende. Niwa kunne ikke rigtig se igennem ruderne, men han kunne se en mand som så surt ud på ham. Niwa ville til at takke nej, han havde ikke meget lyst til at Usagi-chan skulle se hans hjem, men han nåede ikke at svare før en pige greb fat i ham. Han synes det lignede den samme pige som havde råbt af Usagi-chan i klassen. "Øhm." sagde han stille og lod mod sin vilje blive skubbet ind i bilen. Niwa smilte lidt flovt til Usagi-chan og så ud af vinduet da bilen begyndte at køre. "Det er altså virkelig ikke nødvendigt, jeg bor ikke langt her fra." sagde han stille.

”Det er okay” sagde Chiyo med et smil og lavede en ``pyt med det´´ håndgestus, Chiyo så ud af vinduet og undrede sig lidt ”Hvor er vi på vej hen?” spurgte hun da de kørte den forkerte vej for at komme hjem ”Vi skal lige hente nogle flere familie medlemmer… så det var nok ubelejligt for din lille ven at tage med os alligevel” sagde faren i en kold tone, han fortsatte med at se lige ud. Chiyo så lidt undskyldende på Niwa-san, bilen stoppede efter at have kørt et stykke tid, den stoppede ved en grundskole. ”Goddag fader” sagde tre små piger i kor da Junko åbnede døren, det var Miki og tvillingerne, tvillingernes børnehave lagde lige siden af Miki-chans grundskole, så de var vel mødtes der. Miki kravlede ind på sædet med Junko, det samme gjorde Momoe, men Chika kravlede, med lidt besvær, op på sædet til Niwa-san og Chiyo, hun kravlede lidt klodset over Niwa-san og op på Chiyos skød ”Onee-chan” sagde hun begejstret men fik så først rigtig øje på Niwa-san, det samme gjorde Momoe og Miki. ”Hvem er det?” spurgte Miki og rejste sig op mens døren blev lukket igen og bilen satte i gang. Hun lænte sig ind over sædet for at kunne se Niwa-san, hun lænte sig næsten ned i nakken på ham ”Han er vist ikke en prins.. han er for lille” sagde hun lidt skuffet mens Chiyo skubbede hende tilbage og sukkede. ”Miki-chan.. dig og dine prinser” sagde hun og sukkede igen, Miki elskede prinser, prinsesser og det med ridderen på den hvide hest. ”Jeg kan ikke acceptere dig som bejler til min Onee-chan” sagde hun bestemt og krydsede sine arme. Chiyo smilte ”Miko-chan” grinte hun ”Niwa-san og jeg er slet ikke sådan” sagde hun og smilte til Niwa-san mens hun holdte om Chika der så lidt udtryksløst på Niwa-san, han var helt sikkert ved at blive vurderet, det samme gjorde Momoe bag ham. ”Afvis” sagde tvillingerne i kor uden at se på hinanden og Chika lagde hårdt sine arme rundt om Chiyos hals, hun sukkede lidt irriteret ”Gider i godt stoppe det der! Sådan er det altså ikke” sagde hun irriteret og smilte igen til Niwa-san, måske havde det ikke været en klog ide at tage ham med, men på en eller anden måde ville hun gerne være mere sammen med ham, han var virkelig nuttet og det var længe siden en dreng havde imponeret hende. Bilen stoppede igen ved nogle fine butikken, døren blev hurtigt åbnet, til at starte med kunne man ikke rigtig se andet end shopping poser, Mai kom ind og satte sig på den anden side af Niwa-san ”Goddag fader” sagde hun glad og prøvede at få plads til alle poserne ved hendes ben ”Mai-chan…” sagde faren i et lille suk, sikkert over hun havde brugt så mange penge, på tøj, sko, tasker osv. ”Eh…” sagde Mai da hun så Niwa-san ”Hvem er den her lille fyr?” spurgte hun med et smil og rodet ham lidt i håret, det var tydeligt at det var den søster Chiyo lignede mest. Mai gispede ”Din kæreste?” spurgte Mai i en drillende tone, Chiyo nåede ikke at svare før hendes far drejede sig lidt i sit sæde og så direkte på hende, hans ansigtsudtryk havde stadig ikke ændret sig ”Nej nej” sagde Chiyo lidt overrasket til faren der vendte sig om i sædet igen og så lige ud. ”Nej” sagde Chiyo irriteret til Mai som bare grinte, hun lænte sig op af Niwa-san ”Han er da mega nuttet” sagde hun og aede ham i håret ”Det ved jeg” sagde Chiyo og så lidt ligegyldigt ud af vinduet mens Chika stadig hang hende om halsen. ”Må jeg så få ham” sagde hun drillende og lagde en hånd på Niwa-sans lår, Chiyo så irriteret på Mai og lagde hurtigt en hånd på Niwa-sans andet lår ”Nej du må ej” sagde hun først surt, men så smilte hun, det samme gjorde Mai, de grinte begge to lidt, de var tydeligt at de lignede hinanden. ”Hmmm okay okay” sagde hun og smilte lidt til Niwa-san ”Vi er bare klassekammerater” sagde Chiyo hurtigt, hun vidste det var det hun ville spørger om næstegang, Mai nikkede og tog sin hånd af Niwa-sans lår, det samme gjorde Chiyo, Chiyo sukkede, hvor måtte dette være irriterende for Niwa-san. Bilen stoppede en sidste gang og Chiyos mor satte sig på det sidste sæde Aller bagerst ”Goddag alle sammen” sagde hun i en glad tone, hendes mor havde et slags kvindeligt jakkesæt på, moren var forfatter af en populær manga, men hun skrev ikke under sit eget navn, så ingen udenfor familien vidste det. ”Eh… hvem er det?” spurgte hun i en glad tone ”Sådan en nydelig ung mand” sagde moren glad da hun havde set ordentlig på Niwa-san, ”Chiyo er det din..” nåede moren at spørger ”Nej det er ej!” udbrød Chiyo, det var helt sikkert sidste gang Niwa-san skulle have et lift når de skulle hente resten af familien også. ”Hvor skal de af?” spurgte chaufføren Niwa-san, nu havde de jo hentet familiemedlemmerne.

Niwa så lidt smilende på hende. Bare han kunne komme af hurtigst muligt. Niwa så underne på Usagi-chan da hun spurgte hvor de skulle hen, og Niwa kunne høre på faders stemme, at det var meget ubelejligt at han var med. Flere familie medlemmer? Gad vide hvor stor Usagi-chans familie endelig var? Niwa så lidt underne på de tre piger som kom ind, og gjorde endelig hverken modstand eller noget for at hjælpe den lige pige over sig. Hun var vel på samme alder som hans Junko. Niwa rødmede da han fik al den opmærksomhed. Han var langt fra van til det. Ikke en gang en pige mindre end ham synes han var noget vær. Han sukkede stille. Niwa så tilbage på hende hende som sagde at hun ikke kunne acceptere at han bejlede med hendes søster. "Jeg.." begyndte han da Usagi-chan afbrød. Niwa smilte lidt uskyldigt tilbage til hende. Niwa så lidt på pigen på Usagi-chans skød og rødmede igen, da hun og hendes tvilling bag ham sagde afvist. Niwa så op da døren igen blev åbnet og så lidt underne på alle poserne. Han så lidt på kvinden der kom ind og rødmede igen da hun kaldte ham lille. Han var bare for lille for alle, og hvorfor skulle alle behandle ham som et barn, når de alligevel kunne se at han var med Usagi-chan. Niwa ville virkelig ønske han kunne grave sig ned i et hul lige nu. Han ansigt blev lige så rødt som hans hår da en hånd blev lagt på hans lår. Hvad havde de gang i? Især Usagi-chan som lagde sin hånd bagefter. Niwa prøvede at slappe af, men det var svært, han var lige blevet vuderet af så mange kvinder, på meget kort tid. Niwa så kort op da døren igen blev åbnet. Han kunne tydeligt se at dette måtte være deres mor. Han smilte venligt til hende. "Jeg er Daisuke Niwa." sagde han venligt til hende. Det var endelig første gang han havde sagt sin navn på turen. Niwa så på chauføren da det var tydeligt at det var ham der blev talt til. Niwa fortalte sin adresse, men han også også at han sagsten kunne stige af her. Denne tur havde allerede taget længere tid end hvis han var gået.
Niwa åndede lettet op da de stoppede foran hans hjem. Niwa klemte sig undskyld smilende forbi den kvinde som sad ved siden af ham. Det dryppede stadig lidt, men regnen var næsten holdt helt op. Niwa så mod sit hjem. Det var lavet i gamle japansk stil. Der var en mur hele vejen rundt, og dojo'en lå for sig selv, lidt væk fra huset. På muren var der et skilt hvor der stod: "Niwa's Dojo." Niwa så ind mod Usagi-chan og smilte lidt flovt. "Øhm tak for turen." sagde han og smilte. "Daisuke" lod en stemme bag ham. Alle følser forsvandt fra Niwas ansigt og han vendte sig om og så mod hans fader. "Fader." sagde han og bukkede dybt. Niwas fader så mod bilen og derefter på Niwa igen. "Hvad er det for en måde at komme på?" sagde han strengt. Niwa fader var nok som Usagi-chans, med et koldt ansigt som aldrig viste nogen følser. Niwa havde i hvert fald aldrig set ham smile. "De gav mig et lift, fader." sagde Niwa og rettede sig op igen.

Chiyo smilte lidt over at Niwa-san reaktioner, han var SÅ nuttet. Hun blev lidt overrasket over Niwa-sans kraftige reaktion på Mai og hendes berøring af hans lår, for første gang slog det hende at han ikke var van til sådan noget, det var også derfor hun fjerede sin hånd. Moren smilte glad da Niwa-san præsenterede sig ”Goddag Niwa-san” sagde hun ”Jeg er pigernes moder, Alice Usagi” sagde hun igen i en glad tone, faren var stadig helt stile. ”Dai-suk-e” sagde Chika og delte hans navn op, næsten som om hun prøvede at finde en anden betydning for det, hun studerede ham lidt og tog så fat i en lille lok af hans hår ”Er det her ægte?” spurgte hun i en ligegyldig tone og hev lidt i den. ”Chika-chan” sukkede Chiyo og tog hendes hånd væk fra Niwa-sans hår ”Lad ham nu være” sagde hun stille, hun ville helst ikke gøre det ubehageligt for Niwa-san, selvom det vist var for sent. Faren rynkede lidt på næsen da han hørte adressen, men sagde ingenting. Chiyo så lidt trist ud af vinduet da Niwa-san steg af, Mai fyldte straks mere på sædet, nu hvor Niwa-san ikke var der mere. Chiyo smilte en smule da hun læste skiltet *Så han er altså søn af en Dojo… det forklare hans kampteknik* tænkte hun og så på Niwa-san da han talte ”det var så lidt” sagde hun venligt og smilte stort til ham, hun så ikke at Chika og Momoe rakte tunge af ham. Chiyo så overrasket Niwa-sans ansigt forandre sig fuldstændig, hun så op på manden, Niwa-san fader, hun lagde mærke til at Niwa-san bukkede for sin far, det var Chiyo selv stoppet lidt med, hvorfor skulle hun bukke sig for nogen mand? Selvom det var hendes far. Chiyos far skulede lidt ud af vinduet, først på muren med skiltet og så på Niwa-sans far, ingen kunne se det, men hans øjne var fjendtlige. ((Tænkte der måske kunne være en lille fejde mellem de to mænd eller noget?)). Mens Chiyo betragtede Niwa-san og hans far, kunne hun ikke lade vær med at tænke på sin egen far, det var også hans stemme der afbrød hende ”Chiyo-chan… jeg vil ikke have du taler med den dreng eller kommer i dette nabolag nogensinde igen” sagde faren strengt ”Det gælder jer alle sammen” tilføjede ham. Chiyo så overrasket på ham, især fordi døren stadig stod åben, så dem der stod udenfor ville kunne høre hvad han sagde ”Men fader..” sagde hun men blev afbrudt ”Det er mit sidste ord i sagen” slog han fast ”Mai-chan.. luk døren og lad os komme væk fra det her sted” sagde han som om de stod på det værste sted på hele jorden, Mai smilte lidt til Niwa-san da hun lukkede døren.