En solrig dag...

Niwa smilte glad og lidt flovt til Usagi-chans mor. Niwa så lidt på pigen som udtalte hans navn. Der var ikke mange der tænkte over hans navn. Han grinte lidt da hun tog fat i hans hår. "Ja det er ægte. Blev født med det." sagde han og smilte lidt. Junko var også sådan nogen gange. Niwa grinte lidt da de to tvillinger rakte tunge til ham. Niwas fader sagde ikke mere, men Niwa kunne se overraskelsen i hans ansigt da Usagi-chans fader talte. Hvad skette der? Hvorfor blev det forbudt for Usagi-chan at tale med ham igen? "Daisuke, går ind." sagde Niwas fader strengt inden Usagi-chan nåede at sige noget. Niwa undrede sig og så tilbage mod bilen. Niwa smilte ikke, men han så underne mod Usagi-chan inden døren blev lukket. Han kunne ikke vise tydelige følser foran sin fader. Niwa så efter bilen da den kørte. "Daisuke." sagde hans fader stregt igen, og Niwa bevæggede sig mod hjemmet for at skifte til sin kamp dragt. Hvad var der lige sket? Niwa kendte kun til navnet Usagi fra, ja Usagi-chan. Men siden Usagi-chan kendte til kampsport, måske havde hendes fader også en Dojo. Niwa tænkte sig lidt om. Der havde været en del pige i bilen, ret faktisk havde der kun været piger.

Chika så lidt imponeret ud da Niwa-san sagde at hans hår var ægte, og at han var født med det, Chika så kort tilbage på Momoe, de rystede begge på hovedet, han var stadig afvist. Chiyo kunne ikke lade vær med at smile lidt over måde hvorpå Niwa-san håndterede tvillingernes, for den sags skyld de fleste af pigerne i bilens, drillerier, i et kort øjeblik var han mere voksen i hende øjne, som en mand. Da bildøren blev lukket så Chiyo selv undrende og lidt trist tilbage på Niwa-san. Hun vidste heller ikke selv hvorfor hun var blevet forbudt at tale med ham, og hun ville sikkert heller ikke få af vide hvorfor, hendes fares ord var lov. På vej tilbage til huset var der ikke nogen der sagde noget, men atmosfæren var tungest aller forrest og bagerst i bilen, både hendes far og mor sad og skummede. Faren vidste at moren ville diskutere det her når de kom hjem, moren sad og var godt irriteret over farens måde at håndtere tingene på. ”Efter Omiai’en holder vi en sammenkomst for Dojo’erne i området… hvis folkene fra den Dojo kommer skal i ikke tale med dem… især ikke dig Chiyo.. jeg vil ikke se dig i nærheden af den dreng” sagde han koldt, sammenkost betød vel en fest på en måde, det var for at fejre Dojo’ens jubilæum, Niwa-sans Dojo var nok inviteret fordi det ville være skamfuldt ikke at invitere dem som de eneste i området. Chiyo nikkede til det hendes far sagde, men hun smilte nu lidt da de stoppede derhjemme, hun havde opdaget hvor kort afstand der faktisk var fra Niwa-san til hende, der var lidt over 5 minutter i bil. Da alle var stået ud af bilen gik pigerne hurtigt ind i huset, det var forbundet med Dojo’en så de to hovedbygninger skabte en firkant, i midten var der en lille have og en dam, alt var i gammel japansk stil, ligesom Niwa-sans dojo, Chiyo kom af en mærkelig grund til at tænke på hvordan Niwa-sans værelse mon så ud, hvad han kunne li og sådan, men slog det hen, hun skulle gøre sig klar til den dumme Omiai. Hun skulle i bad, have malet en midlertidig tatovering af en hare/kanin, det var skik for deres Dojo, have sin kimono på, sminkes og have sat hår, hun sukkede, hun gad virkelig ikke, og for det ikke skulle være løgn skulle hun gentage det hele senere på dagen før sammenkomsten.

Niwa åbnede stille døren til sit værelse, og så sig omkring. Han havde træ gulv og væggene var hvide. Han har et skrivebord og et stol hvor Niwa sidder og laver sin lektier. Selvom hele huset var i traditionel japansk stil, havde han en seng, i stedet for en futon. På væggen over hans seng, havde han hængt sin gitur. Hans fader kom alligevel aldrig her ind. Niwa havde også et klædeskab og en reol hvor han havde bøger og den slags, ellers var det også ca. det han havde. Niwa stilte sin taske ved sit skrivebog og begyndte at trække af sin uniform. Niwa smilte lidt, Usagi-chan måtte have lagt mærke til hans muskler. Niwa trak i sin kampdragt. Hvid et bælte. Niwas fader gik ikke op i bæltfarve når de trænede. Niwa sukkede lidt. Han var sikret den eneste hjemme lige nu, så det ville kun blive ham og hans fader de første timer. Niwa gik stille ud af sit værelse og lukkede døren bag sig. "Onii-chan" lød en glad stemme og Niwa mærkede noget trykke om hans ben. Han smilte og så ned på Junko. "Hej Junko." sagde han glad og satte sig på hug og rodede hende i håret. Niwa var den eneste i familien der havde rødt hår, Junko havde lyst langt hår. "Onii-chan." lød en mere alvorlig stemme og Niwa så lige op på Miyuki. Niwa rejste sig roligt op. "Miyuki." sagde han mere alvorligt. Miyuki ville gerne lære kampsport og overtager dojo'en efter deres fader, men hun kunne ikke fordi hun var født som kvinde. Junko og Miyuki ligende langt fra hinanden. Junko var lys og altid glad, mens Miyuki havde langt mørkt hår og så mørke øjne at de næsten så helt sorte ud, og hun var altid i et dyster humor. "Jeg må over og træne" sagde han og rodede glad Junko i håret og gik forbi Miyuki. Miyuki var en smuk pige, og hun klarede sig godt i husholdningen, så det ville ikke blive svært for hende at finde en mand, hvis bare hendes humor var lidt bedre. Niwa gik stille over i dojo'en, og ganske rigtig, han var den eneste. Niwas fader stod allerede midt ude på gulvet. "Vi har ikke meget tid at træne i. Vi er blevet inviteret til en samkost hos en anden dojo. Så jeg håber ikke på du skuffer mig min søn." sagde Niwas fader, følselse kold som altid. Niwa satte sig ned på knæ og bukkede hovedet. "Jeg vil gøre alt for at bringe dig ære, fader." sagde Niwa automatisk. "Men den familie du var sammen med idag." begyndte Niwas fader. "Du må gå i klasse med en af deres døtre." sagde han roligt. Niwa så op. "Ja fader." sagde Niwa roligt, han vidste ikke hvor hen hans fader ville med dette. Niwas fader nikkede, han tænkte over noget. "Lig nogen gode ord ind, for dine brøder. Usagi familien har ingen sønner. Derfor har de ingen at overbringe deres dojo til, hvis den skal forsætte med at være respektabel." forklare Niwas fader roligt og satte sig roligt ned. Niwa snakkede sjældnet med sin fader, og slet ikke om hvad der skette i hans hver dag. "Du skal sikre dig, at du kun taler om dine broder, vi har ingen grund til at gifte dig væk til den familie." sagde Niwas fader. Niwa rynkede bryne lidt, det lød lidt som en Omiai i hans øre. Hans fader ville altså have giftet en af Niwas brøder væk til enten Usagi-chan eller en af hendes søskende, så var der en mulighed for at Niwa familien ville få endnu en dojo. "Ja fader." sagde Niwa roligt. "Godt." sagde Niwas fader og rejste sig, Niwa gjorde det samme, og hans træning begyndte.
Niwa traskede tilbage mod sit værelse. Hans træning var sluttet, så han kunne nå at gøre sig klar. Niwa tvilvede på at hans fader kunne lide Usagi familie, det var sikret kun for at overtage en dojo. Men Niwa troede nu ikke hans faders plan ville virke, efter som Usagi-chans fader havde sagt at hele hendes familie skulle holde sig fra ham og hans familie. Niwa gik ind på sit værelse og fandt sit fest tøj frem. En sort kimono. Hans søskendes var mere faverie, men hans var alligevel speciel fra de andre drenge i hans familie. Han havde en ræv på ryggen, mens de andre kun havde en lille ræv ved deres højre skulder foran. Det var for at vise, at han var den næste avtager af hans faderes dojo. Niwas fader havde en magen til, hans ræv var bare mere faverie og større. Niwa sukkede, han ville slet ikke overtage dojo'en. Niwa tog den med ud til badet og vaskede sig.

Chiyo sukkede da hun gik ind på sit værelse, lukkede døren bag sig og smed sin uniform på sengen, hendes vægge, døre, gulv og vinduer var typisk gammel japansk stil, men resten af hendes værelse var langt fra. På hendes vægge hang der plakater, mest af sangere og sån, tegninger, billeder og et stort spejl. Hun havde en almindelig seng, den var ikke redt, det var den næsten aldrig, der sad en stor bamse i det ene hjørne, som den eneste rigtig pigede ting på hendes værelse. Hun havde også et stort klædeskab der næsten altid stod åbent, der hang tøj over lågerne og noget lagde på gulvet. Hun havde samtidigt et skrivebord, det flød med papirer og farver, hendes reol var stoppet med bøger og alt muligt andet skrammel. Chiyo trådte over tingene der lagde på gulvet og gik hen til sit klædeskab, efter at have rodet lidt i det fandt hun hvad hun ledte efter, det var en hvid underkjole af silke. Hun tog den med ud af sit værelse og gik hen til det store bad, Mai, Junko og tvillingerne sad allerede i det, hun lukkede døren bag sig og gik i badet med dem, Kameko kom sikkert fra sin lejlighed senere og selvom de små ikke skulle deltage i Omiai’en kunne man lige så godt begynde at gøre dem klar til sammenkomsten senere. Chiyo tog sig god tid i badet, hun havde ikke travlt med at komme til den Omiai, hun var den sidste af pigerne der stod op, hun tørrede sig og tog sin hvide silke underkjole på inden hun gik ud og fik fat i en af de kvindelige hjælpere der var ved deres Dojo. De gik ind i et værelse hvor Mai og Junko sad og var ved at få lavet deres midlertidige tatovering, til Omiai’er fik de dem altid lavet på den hånds håndled hvor manden satte ringen på kvindens finger. Tatoveringen blev lavet med en sort slags blæk og malet med pensel, det tog lang tid, men resultatet var flot og detaljeret, den så meget ægte ud, men så snart den blev våd ville den stære ud og smitte af på stort set alt. Da Chiyos var færdig sad hun og pustede lidt på den inden hun gik ind og fik sin kimono på, den var rød med et flot hvidt mønster, der var ikke rigtig nogen bestemte forskelle på pigernes kimonoer, der var jo ingen af dem der skulle overtage Dojo’en. Men pigernes kimonoer var tit tilpassede til årstiden og lejligheden, Dojo’en havde sit eget lager af kimonoer, det var almindeligt at der var mange døtre i Usagi familien, men der havde alligevel altid været mindst en søn, indtil denne generation. At få kimono på, på den traditionelle måde, men Chiyo var virkelig flot når hun var færdig. Hun satte sig på knæ foran et lille bord, hun begyndte at ligge sin egen make-up, ikke for meget eller for kraftigt, i mens Chiyo gjorde det satte den kvindelige hjælper hendes hår op i en knold pyntet med røde perler og en gul blomst. Chiyo trak i sine sko og gik videre for at ordne den sidste ting der skulle ordnes, Chiyo mødte Mai på vej derhen, hun havde lige gjort det og var nu klar til Omiai’en. Chiyo gik lidt væk fra bygningerne og om bag ved, der lå et lille tempel, hun stilte sine sko ved døren og gik ind, hun satte sig på knæ foran nogle blanke gravsten, de repræsenterede nogen af hendes forfædre, hun tændte nogle røgelsespinde og kørte den med nogle elegante bevægelser lidt frem og tilbage, og op og ned i luften foran gravstenene, hun satte pindene i fadet siden af Mai’s røgelsespinde, hun betragtede lidt røgen, så bukkede hun sig helt ned så hendes pande næsten rørte gulvet, hendes hænder var placeret foran hendes hoved og hendes hænder var placeret elegant sammen, hun bad sine forfædre om at se over hende, hun rejste sig, gik ud, tog sine sko på igen og gik mod huset, hun var nu klar til sin Omiai. I Omiai’en skulle hende selv, Mai og Junko deltage, der var også tre sønner, og det hele gik egentlig fint. Det gik som det plejede, de snakkede og spiste, hyggede sig, forældrene var der selvfølgelig, og efter et par timer skulle børnene så diskutere om de skulle gifte sig, det blev ikke til nogen gifte mål i dag, det var der heller ingen af pigerne der ville have. Mai, Junko og Chiyo bukkede for familien da de gik igen, de skulle nu gøre sig klar til sammenkomsten for deres Dojo’s jubilæum. Chiyo gik igen i bad og vaskede grundigt den midlertidige tatovering af, så den ikke ville smitte af på noget, Chiyo tog sin underkjole på igen og fik malet sin midlertidige tatoveringen igen, denne gang fik hun den i nakken, så kunne den også blive større og mere detaljeret. Chiyo kom i sin nye kimono, en brun/lilla en med en masse blomster på og med et gult og rødt bånd rundt om sit liv, hun gik sat håret lidt løst op med en hestehale i siden, hendes hår blev fat op med grønne perler og en del forskellige blomster, igen var hendes sminke let ((Hun ser ud som hun gør på sit billede )) Igen gik Chiyo hen i templet og gentog processen overfor sine forfædre, hun gik tilbage og hjalp nu de lille med at blive færdige.

Niwa tog et hurtigt bad og begyndte at trække i sin kimono. At tage den rigtig på, tog sin tid. Niwa gik stille mod sit værelse mens han satte det sidste fast. Han havde kort kigget sig i spejlet, men opgivet at gøre noget ved sit hår, selv hvis han prøvede, ville det tage timer at få det lagt ned, og det ville alligevel ikke se pænt ud. Niwa gik ud i køknet, hvor han mødte Yukio, Sayuri og Masaki allerede stod og ventede. Yukio og Masaki havde begge deres sorte kimono på, men en ræv ved deres højre skulder, mens Sayuri havde en kimono med farverne rød og gul. Mønster lignede ræve der løb omkring. "Onii-chan, Onee-chan." sagde han og gev dem hvert et nik. I hans familie kaldte man sine ældre søskende for Onii-chan og Onee-chan, mens man kaldte de yngre ved deres navn. "Daisuke." sagde Sayuri og smilte til ham og gik hen og rettede lidt på hans kimono. "Kommer JunOnii-chan også med idag?" spurgte Niwa og så på de andre. Yukio trak bare på skulderne og Masaki så ikke på Niwa. Selvom de var brøder havde de ikke noget særlig godt forhold. "Vi ved det ikke. Vi fik først afvide vi skulle afsted da vi kom hjem." sagde Sayuri og prøvede at ligge Niwas hår ned, han skubbede stille til hendes hånd. Niwas mor kom ud i køknet. "Godaften børn." sagde hun glad. Niwa smilte lidt. Hans mor var virkelig smuk. Hans mors kimono lignede meget Sayuri. Miyuki kom gående ind med Junko i hånden. Deres kimonoer var også røde og gule med ræve der løb rundt. Junko smilede glad og slap Miyukis hånd og løb hen til deres mor. "Ser jeg ikke fin ud?" spurgte hun glad. Niwas mor smilte og så op da deres fader kom ind. Han så sig kort omkring. "Godt, lad os komme afsted." sagde han kort og begyndte at gå. Hans kimono lignede Niwas. Niwas mor gik ved siden af Niwas fader, bagefter kom Yukio og Sayuri. Bag dem gik Niwa og Masaki, og lige bag Niwa gik Miyuki og Junko. Junko smilede og glædet sig, men Miyuki lignede sig selv, dyster. Niwa undrede sig lidt over at de skulle gå, men den anden dojo måtte ligge i nærheden. Niwa vidste ikke hvor de skulle hen, men han var endelig også lige glad.

Chiyo sukkede lidt mens gæsterne begyndte at komme, det var folk fra Dojo’er rundt omkring i området, Chiyo gad virkelig ikke det her, Dojo’ens jubilæum betød ikke rigtig noget for hende, men det gjorde det for hendes far, han havde også forberedt en masse, så Chiyo spillede med. Chiyo bukkede med håndfladerne trykket mod hinanden for alle gæster der kom hen til hende og præsenterede sig, hun var charmerende, men stadig respektabel. I denne dojo var det ikke ejeren der tog i mod gæsterne, hvis ikke der var en arving, var det de to ældst børn, så Noriko og Kameko stod ude ved porten og tog i mod gæsterne. De to kunne også de fleste af familierne og kendte deres dyr, Noriko havde en mørkerød kimono på, en drage i en lidt lysere rød farve strakte sig rundt om hende kimono, det var fordi hendes mands families symbol var en rød drage, når hun hilste på gæsterne bukkede hun lidt og pressede hånd ryggene mod hinanden, sådan viste hun at hun var gift og altså havde forladt Dojoen, men viste samtidigt sin Usagi hare/kanin tatovering hun havde ved håndleddet, det viste at hun stadig var en del af familien. Kamekos kimono var gul med nogle grønne grene der strakte sig lidt fra bunden og lidt over hendes liv, der var nogle knopper på grenen, de viste at noget snart sprang ud, at det var forår, når hun hilste på gæsterne var det med håndfladerne sammen og et buk, hun var ikke gift. Da Niwa familien kom hilste de på dem ”Velkommen Niwa familie. I ære os ved at være kommet.. lad venligst som om I er hjemme” sagde de i kor og bukkede med deres hænder på hver deres måde, de viste familien ind. Chika-chan kom i det samme ud fra en af bygningerne i hendes tøj, hun pegede på Niwa-san ”Dakisik” sagde hun, hun prøvede at sige hans navn, men havde tydeligvis allerede glemt det, Momoe-chan kom ud lidt efter ”Du var afvist. Afvist. Afvist” prøvede hun at slå fast mens hun pegede på ham med sin anden hånd, hun tog Chikas frie hånd med hendes frie hånd, det var meget tydeligt at de var tvillinger når de stod sådan ”Du får ikke vores Onee-chan” sagde de hurtigt og satte i løb selvom de ikke rigtig kunne løbe i deres kimonoer, en hjæper af Dojoen kom ud af bygningen ”Unge Frøkner det er uhøfligt at pege” prøvede hun at sige efter dem ”Stop med at løbe.. vær nu forsigtige” sagde hun og sukkede en smule, hun vendte sig mod Niwa familien og bukkede dybt for dem, det var tydeligt at hun var en hjælper ”Jeg undskylder mange gange” sagde hun kort og gik efter Chika og Momoe, hun fandt dem mens de var ved at kravle op af Chiyo, men det var så oppe at køre på grund af de mange mennesker, pynten, maden osv., at de delvist havde glemt Niwa-san, og da de endelig prøvede at forklare hvem de havde set vidste Chiyo ikke hvem de talte om fordi de nu kaldte ham `Dasuhi´. Chiyos far og moder stod sammen og talte med nogen de kendte, Chiyos far havde en sort kimono med en hare/kanin på ryggen, mens hendes mor havde en orange kimono på med en sort broderet hare/kanin ved sit bryst der hvor hjertet sad, hun så meget smuk og rolig ud. Junko var den første der hilste på et medlem af Niwa familien, det var ikke faren eller Niwa-san, det var derfor hun ikke vidste det, men da sønnen præsenterede sig selv stivnede hun lidt ”Niwa…” sagde hun og tog hendes hænder op, næsten i en forsvar position ”Ehm…” sagde hun mens hun gik et lille skridt tilbage, hun ville jo ikke gøre faren utilfreds, men kunne ikke finde på en undskyldning for at gå. Chiyo så det lidt på afstand, hun sukkede, hun havde lige set Niwa-sans far, hun gik mod Junko og holdte roligt sine ene hånd op i Junkos hoveds højde, hun gik roligt bag hende og gav hende et klap i hovedet. Junko så irriteret efter Chiyo ”Undskyld mig” sagde hun lidt sammenbidt og gik hurtigt efter Chiyo, Chiyo stoppede selv ved et af bordene med mad og stod og kiggede lidt ”Hvad gik det lige ud på!?” vrissede Junko da hun kom hen til hende ”Du kom da væk fra ham ikke?” spurgte Chiyo selvsikkert, Junko blev lidt overrasket og nikkede så, hun var glad for det. Mai fik øje på Niwa-san og gik hen til ham med et smil, hendes kimono var grøn med røde og gule blomster på, hun lagde sine arme rundt om hans hals bag fra ”Goddag lille Niwa-san” sagde hun drillende ”Leder du efter Chiyo-chan?” spurgte hun igen i en drillende tone, Mai vidste at hendes far ikke var i nærheden lige nu.

Niwa så lidt overrasket da de gik ind i dojo'en og blev modtaget af to af Usagi-chans søskende. Var dette Usagi-chans families dojo? Niwa gik stille ind med sin familie da en af de to tvillingere kom løbende. Niwa vidste ingen følser i sit ansigt da hun pegede. Masaki kiggede med et løftet øjenbryn på Niwa. Niwa ville gerne rødme, og sige noget til sit forsvar, men han vidste, han måtte gemme sin følser af vejen når hans familie var i nærheden. I hans familie var mænde stærke og klarede deres problemer selv, mens kvinder skulle støtte op om sin mand. Niwas mor smilede til hjælpen. "Det er i orden, de er jo kun børn." sagde hun og så efter de to tvillinger. Niwas mor vendte sig om og smilte til dem alle. "Så børn, hyg jer nu. Vi ses der hjemme." sagde hun glad og vendte sig om igen, og tog fat i deres faders arm og begyndte at gå. Det betød at de ikke skulle følges hjem, at e bare selv skulle finde hjem når de var trætte. Der efter brød deres gruppe op, og alle gik for sig selv. Miyuki blev dog sammen med Junko. Ingen af dem var gifte, så dette var en mulighed at finde en mand eller kvinde som deres fader ville accepter. Niwa så at Masaki smilte til en af Usagi-chans søskende, men lage også mærke til hvordan hun stivnede da Masaki præsentede sig. Niwa sukkede. Han vidste jo at Usagi-chans fader havde forbudt dem at tale med Niwa familien. Masaki så bare forvirret ud, og prøvede smilende at tale til hende. Niwa så væk og begyndte at gå i den anden retning. Han gad ikke blande sig. Niwa mærkede at han fik varme i kinderne, men han rødmede heldigvis ikke så meget som han ville have gjort. Niwa så roligt ind i ansigt på en af Usagi-chans søskende. Hendes personlighed, mindede ham lidt om Usagi-chans. Han smilte venligt til hende, og fik kontrol over sine følser, og det røde i hans kinder forsvandt. Han vidste ikke hvordan han gjorde det, men når han vidste hans familie var i nærheden, kunne han bare. "Godaften. Jeg tror endelig ikke vi blev præsentet da i gav mig et lift." sagde han venligt.

Mai-chan smilte til Niwa-san ”Hmmm nej det er vist rigtig nok… jeg tror faktisk ingen af os præsenterede os” sagde Mai og rodet sig en smule i håret, det var ikke særlig høfligt af dem. ”Nå men… du mødte de to ældste ved porten, den gifte er Noriko og den anden ældste med brillerne er Kameko” sagde hun og smilte og pegede på sig selv ”så kommer jeg, Mai” sagde hun og blinkede til ham. ”Og så…” sagde hun og så sig lidt omkring, hun fik øje på Junko og Chiyo der stod sammen ved et bord med mad ”Junko” sagde hun og pegede på Junko, derefter smilte hun stort. ”Og den næste kender du jo” sagde hun og blinkede til ham igen ”Chiyo” sagde hun i drillende tone. Chika og Momoe kom over til Chiyo, de ville begge op til hende så hun tog dem op i en arm hver og støttede dem mod sine hofter, det var lidt svært i kimono men det gik, men så kom Miki og holdte sine arme op, Chiyo så lidt opgivende på hende men bukkede sig så lidt ned og lod Miki tag sine arme rundt om hendes hals, hun rettede sig op så Miki blev løftet fra jorden fordi hun hang om hendes hals. Det var hårdt men.. Chiyo smilte stort ”Chiyo elsker virkelig sine lillesøstre” sagde Mai med et smil ”Miki” sagde hun og pegede på hende ”Og tvillingerne: Chika og Momoe” sagde hun mens hun pegede på tvillingerne. ”Og det var vist det… alle 9” sagde hun og så stadig mod Chiyo og tvillingerne ”Ville det ikke være sjovt at bo i et hus med 10 kvinder Niwa-san?” spurgte hun drillende og lagde sin ene hånd på hans skulder, hun lagde mærke til Niwa-sans kimono ”Ah.. sikke en skam… far vil aldrig lade dig gifte sig ind i familien” sagde hun da hun så at han skulle overtage sin egen families dojo, Mai sukkede ”Jeg havde ellers håbet på at dig og Chiyo ville fortsætte jeres forhold” sagde hun drillende ”jeg tror også i ville være et godt par.. og jeg ved at Chiyo kan lide at se på dig” sagde hun drillende og hviskede til ham ”For hendes ynglings farve er rød” hun rodet ham i hans røde hår. Hun gik over til Chiyo, hun tog Miki af Chiyos hals og satte hende på jorden, derefter tog hun tvillingerne og gjorde det samme, hun lænte sig ind til Chiyo og hviskede hende i øret, hun skulede lidt til Niwa-san mens hun gjorde det, Chiyo så i Niwa-sans retning, det var ikke svært at finde ham på grund af hans røde hår, hun smilte stort til ham og gav ham et lille vink, Chika og Momoe tog fat i Chiyos kimono og rakte tunge af ham.

Niwa så roligt de veje hun pegede mens hun talte. Hvis han skulle gøre som hans far havde sagt, måtte han finde ud af hvor gamle de forskellige var. Kameko var måske på samme alder som hans ældste bror Jun. Mai selv ville nok passe bedst med hans bror Yuiko. Niwa blev lidt overrasket over at høre, at en af Usagi-chans søskende hed Junko som hans egen søster. Han smilte lidt. Junko ville nok passe bedst sammen med Masaki og det ville Usagi-chan også. Han havde ikke lyst til at tænke i de baner. Niwa smilte da han så hvordan de små hang omkring hende. Hun ville blive en god mor. Niwa smilte roligt til hende, han havde lyst til at le, men gjorde det ikke. "Måske, så ville man få mulighed for at lære kvinders vaner." sagde han roligt tilbage. Han kunne ikke forstå han kunne være så rolig, var han bare. Han smilte træt og så mod jorden. Nej, det ville Usagi-chans fader sikret ikke, men det ville hans egen fader hellere ikke. Han havde allerede en dojo han skulle overtage. Niwa så op på Mai igen da hun talte, og varmen steg igen til hans kinder. "Det er slet ikke sådan." prøvede han at forklare. Han vidste han lige så godt kunne lade hver med at tænke på Usagi-chan på den måde. Han rødmede mere da hun hviskede at Usagi-chans ynglings farve var rød. Han så efter Mai da hun gik. Han pustede ud og prøvede at tage sig sammen. Hvis hans brøder som han sådan her? Eller være hans fader. Niwa så på dem igen, og kunne endelig ikke lide at de hviskede sådan, mens de kiggede hen mod ham. Niwa gav et kort vink tilbage. Han kunne vel godt være sig selv lidt, når bare ingen af de andre var i nærheden. Niwa smilte da de to tvillingere rakte tunge til ham. Niwa gik stille hen til dem. "Hej igen." sagde han venligt og så på de to tvillinger. "Onii-channn." råbte en stemme, og Niwa mærkede noget støde ind i sit ben. Niwa så ned og så lige ned i Junkos klare blå øjne. Hun havde grebet fat i hans kimono. "Hvad er der Junko?" spurgte han og satte sig på hug. "Onee-chan er dum." mumlede hun. Niwa smilte, han vidste hun mente Miyuki. "Det mener du jo ikke." sagde han stille. "Jo, det eneste hun gider er bare at stå. Hun snakker enda om at hun allerede vil hjem." sagde Junko trist. Niwa smilte kærligt, og så op på Miyuki kom. Af en eller anden grund var Junko bare blevet Miyukis ansvar. "Onii-chan." sagde hun kort og så på Niwa. Niwa rejste sig op. "Miyuki. Junko siger du gerne vil hjem." sagde han roligt. Miyuki så hen på Usagi-chan og på de to tvillinger. "Ja." sagde hun kort for hovedet og så på Niwa igen. "Jeg vil ikke Onii-chan." sagde Junko og trak i Niwas kinomo. "Lad bare Junko blive, jeg skal nok tage ansvaret for hende." sagde han. Han prøvede ikke at virke venlig eller noget andet i Usagi-chans øjne, men han holdte så meget af Junko, hun var det eneste som kunne få ham til at smile der hjemme. Miyuki så lidt surt på ham og bukkede. "Som du vil Onii-chan." sagde hun og vendte ryggen til dem og gik. Niwa sukkede og så smilende ned på Junko, og smilte glad op på Niwa, selvom hun så lidt efter Miyuki, de var næsten altid sammen. Niwa så på Usagi-chan og smilte. "Undskyld, min søster er ikke meget for sammenkomster." sagde han og kløede sig lidt i håret.

”Hej” sagde Chiyo venligt til Niwa, hun så ned på tvillingerne ”Gå din vej” sagde de i kor og gemte deres hoveder i Chiyos kimono ”Chika.. Momoe… i er ikke særlig høflige” sagde Chiyo ”Niwa-san er altså en sød fyr.. hvorfor kan i ikke li ham?” spurgte hun dem ”Han tager bare Onee-chan” sagde Chika i en sur tone og så på Niwa-san. Chiyo sukkede ”Tror mig.. det kommer aldrig til at ske.. det lover jeg jer” sagde hun roligt og kørte sine en hånd over hver af deres hoveder. Chiyo så op da hun hørte en kalde på sin storebror, hun vidste ikke hvorfor, måske fordi måde hun blev kaldt på lyd næsten som det samme. Chiyo så ned på den lille pige med klare øjne *Hans lillesøster?* tænkte hun undrende, de lignede ikke rigtig hinanden, da Chiyo hørte den lille piges navn så hun på sin egen søster Junko med et drillende smil ”Hold din mund” sagde hun irriteret og gik sin vej, Mai gik efter hende. Chiyo studerede pigen der kom *Også hans lillesøster?* tænkte hun igen undrende *Sig mig er der ingen i den familie der ligner hinanden?!?* tænkte hun lidt irriteret, hun havde håbet at de fleste måske lignede Niwa-san så hun på en måde kunne vide hvem hun skulle undgå lidt. Chiyo smilte lidt til pigen da hun så på hende, men det lod ikke til at have nogen effekt, hun blev nærmest ignoreret og hun sagde ikke engang farvel. Chiyo smilte lidt over Niwa-san, han blev lidt en mand igen, han virkede så god til børn. Chiyo smilte lidt til Niwa-san ”Det er okay” sagde hun og så ned på Junko ”Du ved.. min Onee-chan hedder også Junko” sagde hun og smilte lidt ”Men du er meget sødere” sagde hun med et lille fnis og blinkede til hende. Hun så undrende på Chika og Momoe som trykkede deres ene hånd på Niwa-sans ben og skubbede lidt til ham, de fik ham selvfølgelig ikke rigtig nogen vegne, Chiyo sukkede ”Junko-chan.. kunne du tænkte dig at lege med Chika og Momoe?” spurgte hun og smilte sødt til Junko. Men Chika og Momoe tog straks deres hænder tilbage og holdt i Chiyos kimono, de så begge undersøgende på Junko.

Niwa smilte lidt til tvillingerne. Gid han havde sådan et forhold til sin familien, men det nærmeste han nok kom, var Junko. Niwa smilte og nikkede. "Ja, fortalte de søster, Mai-chan." sagde han. "Jeg blev lidt overrasket." sagde han. Junko trykkede sig lidt ind til hans ben, det var sikret noget børn gjorde, havde han hvis selv gjort ved hans Onee-chan. Men Junko så nysgerigt på Usagi-chan og de to tvillinger. Junko smilede stort og grinte lidt da Usagi-chans sagde hun var sødere. Niwa så ned på tvillingerne da de prøvede at skubbe til ham. De ville virkelig ikke have ham i nærheden af Usagi-chans. Junko så ned på tvillingerne igen da Usagi-chans spurgte om hun ikke have lyst til at lege med dem. Junko gav slip fra Niwas kimono og gik hen foran ham og rakte sine hændre frem, og smilte over hele hovedet. "Skal vi lege?" spurgte hun glad. Junko var måske et år ældre end dem, men hun var langt fra genert, i hvert fald ikke i længere tid af gangen. Junko så hurtigt op på Niwa, hun havde ikke spurgte ham om hun måtte, men han smilte roligt og så hun så smilende tilbage på tvillingerne.

Tvillingerne så ondt op på Niwa-san, de ville helt sikkert ikke lade ham komme i nærheden af Chiyo. Chiyo smilte lidt til Niwa-san mens han talte om at han var overrasket, det var hun ikke selv, men det var da meget sjovt. Chiyo smilte selv stort til Junko da hun grinte lidt over det hun havde sagt, hun var virkelig sød. Chiyo kunne ikke lade vær med at se kærligt på Junko, hun var kær når hun sådan åbent rakte sine hænder frem mod tvillingerne. Tvillingerne stod ikke og holdte ved Chiyo fordi de var generet, men på grund af det deres far havde sagt om Niwa. ”Nej vi vil ej.. det må vi ikke” sagde tvillingerne i kor, Chiyo så lidt surt ned på den og gav dem et klap i hovedet hver ”det er pigerne i den gifterigtige alder der ikke må taler med Niwa drengene i den gifterigtige alder” sagde hun og så ned på tvillingerne som så lidt uforstående op på hende ”Men… så skal Onne-chan jo være alene med… ham” sagde Chika og rynkede lidt på næsen mens hun så på Niwa-san, Chiyo sukkede lidt ”Niwa-san og jeg må på ingen måde være sammen… han skal overtage sin dojo..” sagde hun mens hun så på Niwa-sans kimono ”.. og derfor ville det ikke give mening for os at lade mig gifte mig med Niwa-san… desuden er Niwa-san ikke den type Onee-chan går efter” sagde hun og rodet tvillingerne lidt i håret, hun bukkede sig lidt ned og så på de tre piger ”Hvad siger i til at lege med mit trommesæt?” spurgte hun og blinkede med et smil til Junko. Tvillingerne tog med det sammen en hånd hver af Junkos og hev hende med ”Kom! kom! Juko-chan” sagde Momoe begejstret og trak hende med hen til en af bygningerne hvor de stilte deres sko, tvillingerne var virkelig ikke gode til navne, også selvom det var et deres egen søster havde, men Chiyo var faktisk ikke sikkert på at tvillingerne rent faktisk kendte til nogen af sine søstres navne. Tvillingerne var begejstret fordi de sjældent fik lov til at lege med Chiyos trommesæt, de løb indenfor med Junko i mellem dem, det var et sjældent syn og Chiyo kunne ikke lade vær med at smile. Hun så på Niwa-san ”Hun er nuttet” sagde hun glad om Junko.

Junko så lidt forvirrede på dem. Hun kunne ikke forstå, hvorfor de ikke måtte lege sammen, eller hvorfor Onii-chan ikke måtte være alene med deres Onee-chan. Niwa så lidt mod jorden. Han hadet hans kimono, alle kunne se at han skulle være den næsten arvetager af en dojo. Niwa så sig omkring, og nik øjne på Masaki, som allerede havde fundet en anden pige at snakke med. Niwa sukkede stille. Niwa så på Usagi-chan og smilte lidt. Nej han var vel ikke hendes type. Kort og lille. Dark var nok mere typen. Junko så smilende op på Niwa før tvillingerne trak afsted med hende. Hun nød at få nye venner. Niwa så på Usagi-chan da hun igen talte. "Ja det er hun. Er glad for at mine forældre fik hende." sagde han glad. "Vores hjem var ikke nær som lyst og glad før hun kom til." sagde han stille, mest for sig selv.

Chiyo smilte til Niwa-san da han talte om Junko ”Sådan var det også for mig før jeg blev Onee-chan” sagde hun roligt og så stille efter pigerne. ”Kamptræningen og den drengede opdragelse stoppede efter mig..” sagde hun stille og smilte lidt til ham, selvom de alle var piger var de fleste af pigernes opdragelse, også Chiyos, præget af den opdragelse en dreng ville have haft. ”Får jeg fik lillesøstre var jeg mere aggressiv og høj rystende” sagde hun og grinte lidt, det var hun stadig lidt, men ikke så meget. Hun studerede Niwa-san lidt ”Nå Nini-chan.. hygger du dig?” spurgte hun ham sødt, hun vidste godt hun ikke måtte snakke med ham, men på en måde kunne det jo være lige godt, det ville ikke give mening at gifte nogen væk til Niwa-san.

Niwa så roligt på hende og smilte venligt mens hun talte. "Det ville jeg aldrig have gættet." sagde han til, det med at hun var blevet opdaget meget drenget, og at hun var mere aggressiv før. Han smilte lidtt flovt og rødmede og så sig hurtigt omkring. Han kunne ikke se nogen fra sin familie. "Jeg sagde du skulle stoppe med at kalde mig til. Har du nogen ide om hvad min fader ville gøre ved mig, hvis han hørte dig kalde mig det?" sagde han og smilte lidt flovt. "Men jeg troede endelig din fader sagde du skulle holde dig fra mig." sagde han og smilte lidt drillende.

Chiyo så lidt mistroisk på Niwa-san *Er han sarkastisk?* tænkte hun først, men så smilte hun lidt, han kendte hende jo heller ikke rigtig endnu og havde ikke været særlig længe sammen med hende. ”Hvorfor ville han gøre noget ved dig?” spurgte hun undrende ”det er fa mig der kalder dig det.. det bestemmer jeg selv…” hun smilte lidt ”Jeg skal måske kalde dig Daisuki?” spurgte hun drillende, hun vidste hvad det betød. ”Hmm… jeg ved godt han sagde at jeg skulle holde mig fra dig.. men jeg ser virkelig ingen grund til det når vi ikke kan ende sammen alligevel” sagde hun og sukkede ”Men hvis du gerne vil have det kan jeg da bare gå” sagde hun drillende og trak på skulderne inden hun vendte sig om og gik hen til bygningen hvor tvillingerne og Junko var gået ind, hun stilte sine sko siden af deres og gik ind, hun fandt dem mens de alle tre slog løs på hendes trommesæt med hendes trommestikker, hun kunne se de lige havde været den vej af hendes værelse og taget noget af hendes tøj for at ``klæde sig ud´´, Chiyo sukkede lidt irriteret, men der var ikke rigtig noget at gøre ved det nu.

Niwa sukkede og trak på skulderne. "Jeg skal jo forstille at være den næsten ejer af hans dojo. Så er det jo ikke så godt at jeg bliver kaldt ved sådan et navn." sagde han og smilte roligt. Han rødmede lidt, hun havde regnet den ud. "Det var hvis min mor som bestemte det. Hun er lidt romaktisk anlagt." sagde han og rodet sig i håret. Han nikkede stille. "Ja det er rigtigt, min fader hvis vil ikke have mig giftet borte endnu." sagde han stille. Han smilte lidt da hun begyndte at gå. Han vidste ikke hvad han skulle gøre, men begyndte stille at gå efter hende. Han trak stille af sine sko og gik ind, og kunne hurtigt høre hvor de var. Junko smilede glad, og sad mellem de to tvillinger og grinte glad. Hun kunne godt lide at lege med dem, og hun havde godt kunne lide deres klæd ud lege. Miyukis tøj var så kedeligt, så det var ikke sjovt at prøve hendes tøj. Niwa gik hen og stilte sig i døren ind til det der måtte være Usagi-chans værelse og så Junko ved trommerne. Niwa smilte glad og så på Usagi-chan. "De ser ud til at hygge sig." sagde han glad.

”Hvorfor ikke?” spurgte hun til hvorfor det ikke var så godt at han blev kaldt sådan et navn ”Jeg kalder dig det jo fordi du er sød” sagde hun og lagde hovedet lidt på skrå og så sødt på ham. *Og fordi du er min veninde* tænkte hun og smilte lidt drillende til Niwa-san. ”Hmmm” hun lagde hænderne bag hovedet ”Det er et godt navn din mor har givet dig.. det gør dig sødere og mere speciel” sagde hun og smilte stort til ham, hun kunne godt lide hans fornavn. Chiyo smilte ”Du er også kun… hvad? 15?” spurgte hun, hun vidste det ikke og han så yngre ud. Da Chiyo kom ind til pigerne smilte hun lidt, Junko så meget glad ud og det samme gjorde tvillingerne, Chiyo så på Niwa-san ”Jaaaa… men” sagde Chiyo og gik over til pigerne, Chiyo tog den kasket af som Chika havde på hovedet, det var egentlig hendes, hun satte den omvendt på sit eget hoved. ”I to bliver ved med at tage mine ting det er dog utrolig..” mumlede Chiyo mens gik ned ud igen og gik ned af gangen, trommesættet stod ikke på Chiyos værelse. Da hun kom til enden af den lange gang drejede hun til højre og lidt nede af den gang åbnede hun døren til sit værelse, hun smed kasketten på sengen og satte sig på knæ ved sit skab, rodede lidt i det, hun fandt noget gammelt tøj frem, med en masse farver og kjoler, hatte og boaer, Chiyo havde en masse mærkeligt lort. Hun tog nogle solbriller med, en pakke med farver og alt muligt andet, hun slæbte det hele med tilbage og smed det på gulvet foran trommesættet ”Her er noget mere i kan lege med” sagde hun med et smil ”Og hvis I får tid må i gerne tegne på mit trommesæt” sagde hun og smilte ”især dig Junko-chan” sagde hun og smilte til hende, hun smed pakken med farver i bunken. Chiyo smilte lidt mens tvillingerne trak Junko med over til bunken og de begyndte straks at rode i den mens de snakkede om hvad de kunne klæde sig ud som, den ene tog en stor sommer hat på som Chiyo ikke selv havde gået med i flere år. Chiyo stilte sig stille hen til Niwa-san ”Jeg tror tvillingerne virkelig kan lide Junko-chan… de åbner sig sjældent sådan.. så selvfølgelig gør jeg hvad jeg kan for at de hygger sig mere” sagde Chiyo roligt mens hun så pigerne, hun sagde det vel lidt for at forklare hvorfor hun havde hentet flere ting. Chiyo så lidt på sit trommesæt, det her var forholdsvis nyt, der var ikke tegnet på det, i hvert fald ikke endnu.

Niwa smilte lidt, han kinder havde en rødligt skær. "Ja, men en mand skal jo ikke forstille at være sød. Hvis min fader havde vist at jeg ville blive den sidste søn, ville han nok have valgt et andet navn." sagde han og trak på skulderne. Deres forældre prøvede hvis stadig at få børn, selvom de var ved at komme op i alderen. Niwa så lidt fornæmet på hende. "Jeg er 16." sagde han roligt. Niwa smilte lidt til tvillingerne og Junko. Han blev stille stående i rummet mens Usagi-chan gik ud. "Har du det sjovt, Junko?" spurgte han og smilte. Junko smilede stort. "Ja meget." sagde hun og grinte. Niwa så på Usagi-chan da hun kom slæbende med en masse ting. Han smilte og så Junko lyse helt op, og lod tvillingerne trække hende hen til bukken. Hun var så van til at blive trukket rundt af Miyuki at hun ikke tænkte over det. Niwa nikkede stille til det Usagi-chan sagde. Han kunne godt forstå hende. "Ja, lad os håbe de kan blive ved med at lege sammen. Junko ser ud til virkelig at hygge sig." sagde Niwa og smilte roligt.

Chiyo sukkede ”Det er bedre du ser sød ud end du ser sur ud..” sagde hun stille ”på den måde undervurdere folk dig også og så har du en fordel i en kamp” sagde hun med et lille smil, men det gik ikke op for Chiyo at hun selv undervurderede ham. Chiyo trak på skulderne til at faren ville have valgt et andet navn ”Jeg kan godt li dit navn” sagde hun sødt og smilte til ham. Chiyo grinte lidt ”Er du virkelig?” spurgte hun, hun forventede ikke et svar, hun studerede ham lidt ”du kan da umuligt være ældre end mig så” sagde hun i en drillende tone og så også drillende på ham. Da de stod inde ved pigerne stoppede Chiyo ikke med at smile et eneste sekund, hun nikkede til at de han håbede at de kunne blive ved med at lege sammen, det samme håbede hun. Hun vendte sig mod ham så de stod ansigt til ansigt ”Og jeg håber jeg kan blive ved med at lege med Nini-chan” sagde hun og prikkede ham drillende på næsen, alt ved hende var drillende. Da de stod tæt sammen mærkede Chiyo pludselig noget ved hendes ben der skubbede hende lidt væk fra Niwa-san, det var Chika der skubbede sig ind mellem dem og havde sat en hånd på hver af deres ben og skubbede alt hvad hun kunne for at skille dem mere af. Chiyo grinte lidt ”Chika altså…” sagde hun og satte sig lidt på hug, hun kørte en hånd over hendes sorte hår og så hende ind i øjnene ”Onee-chan bliver hos dig så længe du har brug for mig… Niwa-san får ikke lov til at tage mig med sig” sagde hun beroligende og smilte lidt til Chika, som smilte glad igen og gav Chiyo et kram, hun gik tilbage for at lege. Chiyo rejste sig op igen og så lidt på pigerne ”Det er nok bedst vi går ud igen… så kan de lege i fred” sagde hun roligt til Niwa-san og pressede sig forbi ham i døren, hun gik ud igen og tog sine sko på, hun stod stille lidt for at se om hendes far var i nærheden, det var han ikke, han skulle bestemt ikke se hende komme ud af huset med Niwa-san!

Niwa trak på skulderne, til det med at han havde i fordel. Han brugte den aldrig, han gad ikke bruge sin kampsport når nogen truede ham. Niwa smilte til at hun godt kunne lide hans navn. Han var nu mest til Niwa. Han smilte drillende til hende, ja han så ung ud, og hvad så? Dark blev ved med at sige at han nok skulle komme til at skyde i vejret. Niwa så rødmede på hende da hun sagde at hun håbede de også kunne blive ved med at lege sammen. Han smilte og kløede sig lidt i nakken. Over for Junko var det ikke så slemt at opføre sig sådan her. Niwa lagde mærke til hvor tætte de stod, da han mærkede noget mod sit knæ. Han smilte, Usagi-chans lille søster ville virkelig ikke af med ham. Han nikkede til at det nok var bedst at lade dem lege alene. Han gik stille efter Usagi-chan og trak i sine sko. Han så op, og så at hans fader så hen på dem. Han gav Niwa et nik og så væk. Hans fader troede sikret at Niwa var begyndt at ligge gode ord ind for hans broder. "Selvom vi begge to godt ved, at de aldrig kan blive os, hvad tro du så din fader ville sige, hvis han så os?" spurgte han og så på Usagi-chan og smilte venligt.

Chiyo så kort på Niwa-sans far da de kom ud, hun så drillende på Niwa-san ”Din far vil måske gerne have jeg gifter mig med en af dine brødre?” spurgte hun ham lidt nysgerrigt mens hun rynkede lidt på næsen, det ville nemlig ikke komme til at ske. Chiyo grinte lidt over hans sprøgsmål *Hvad mener han med at vi begge ved det?* tænkte hun og smilte lidt til ham mens hun studerede ham, hun var måske ikke hans type, det var første gang hun havde tænkt sådan en tanke om Niwa-san og hende selv. ”Han ville nok blive sur..” sagde hun roligt, hun fik lidt fornemmelsen af at Niwa-san måske ikke havde lyst til at være sammen med hende lig nu. Hun så op i himmelen ”Men det er fuldstændig ligegyldigt hvad far mener..” sagde hun stille ”Lige så snart jeg bliver færdig med High School flytter jeg væk herfra for at komme på universitetet.. uden en mand” sagde hun og lagde tryk på det sidste, Chiyo havde den personlighed hun havde på grund af hendes mor, ellers ville hun aldrig have drømt om at flytte langt væk fra familien for at komme på universitetet og så uden en mand. ”Nini-chan… hvis ikke du har lyst til at være nær mig skal du bare sig det” sagde hun stille ”Du skal ikke gøre noget du ikke lyst til bare fordi du er sød og venlig” sagde hun roligt og så stadig op i himmelen.

Niwa smilte og trak på skulderne. "For at være helt ærlig, så ja." sagde han ærligt. Hvorfor lyve? Han så roligt på hende mens hun talte, og kunne ikke lade hver med at smile. Hun vidste hvad hun ville, og det lød som om hun ville føre det ud i livet. "Det lyder spændende. Jeg ved ikke hvad jeg skal når vi er færdige på High School. Måske på et universitet, eller også skal jeg ud og rejse og træne mere." sagde han roligt. Han så op mod himlen. Det var ved at blive mørk. Han så ned på hende igen da hun talte og smilte kærligt. "Jeg er ikke sammen med dig for at være sød eller venlig. Jeg er sammen med dig fordi jeg har lyst." sagde han og grinte lidt. Han så op mod himlen igen. "Ud over Dark, er du den eneste jeg virkelig har lyst til at være sammen med. Jeg kan ikke forklare det. Jeg ved godt vi lige er begyndte at lære hinanden at kende, men du virker til at være interessert i mig." sagde han roligt. "Det oplever jeg ikke så tit." sagde han og smilte lidt flovt.

Chiyo så lidt overrasket på ham, men smilte så, han var i det mindste ærlig. ”Hmmm hvis nogen af dem har dit røde hår og kan klare mig i en kamp skal jeg nok tænke over det” sagde hun drillende og blinkede til ham. Chiyo grinte lidt, hun vidste nu ikke hvad hun skulle når de var færdige på High School, men hun skulle bare væk. Hun skulle undrende til at spørger ham hvorfor han ville træne mere, men så kom hun til at tænke, for det første ville hun nok også selv holde det ved lige når hun flyttede for dojo’en, men Niwa-san skulle oven i købet overtage sin fars dojo, så for ham var der rigeligt grund til at fortsætte. Chiyo så lidt på nogen af dem der var begyndt at tænde lanternerne der hang rundt omkring, Chiyo smilte da han sagde at han var sammen med hende fordi han havde lyst. Hun så undrende på ham mens han talte *Du virker til at være interesseret i mig.. et oplever jeg ikke så tit* de ord gentog sig i hende hoved og hun blev lidt rød i kinederne mens hun tænkte over hvordan han lige præcist mente det. *Jeg er ikke interesseret på den måde hvis det er det du tror! Og mener du at du ikke er interesseret i mig? Altså ikke på den måde!!!* tænkte Chiyo og tog sig lidt til hovedet. Hun så, så hurtigt på Niwa-san og gav ham en ordentlig lammer på sin ene arm ”Du er bare Nini-Chan” sagde hun for at prøve at slå noget fast, men hun vidste egentlig ikke selv hvad det var. Hun så ned i jorden og var stadig lidt rød i kinderne, hvorfor hun pludselig snakkede så meget sammen med Niwa-san vidste hun egentlig ikke, det skete vel bare, hun så på ham og da de fik øjenkontakt smilte hun sødt til ham.

Niwa smilte lidt. "Nej desværre. Jeg er den eneste der er blevet født med rævens røde farve, som min fader kalder det." sagde Niwa. Niwa så roligt mod himlen da han mærkede et slag fra Usagi-chan. Han tog sig til armen og så underne på hende. Han grinte lidt. "Jeg mente ikke på dem måde." sagde han grinende. Han så hende roligt ind i øjne og fik lidt røde kinder. "Jeg ved skam godt det ikke er på dem måde du er interessert i mig. Men du giver mig alligevel mere opmærksomhed end nogen anden pige har gjort. Selv som en ven." sagde han og trak på skulderne.