Endnu en nat på arbejde.. eller?

Kei var opslugt i computeren, at han ikke lade mærke til hvad der skete omkring ham. De fleste lod ham være når han arbejdede. Kei kunne mærke hvordan hans muskler blev spændt da nogen lage sine arme om hans hals bagfra, og han lukkede hurtigt den side ned han var inde på. Han hjerte slå hurtigere, men slappede lidt mere af da han hørte hendes stemme. ”Lidt skole arbejde.” sagde han kort så lidt ud af øjenkrogen på hende. Hun talte meget, og hurtigt. Kei vidste ikke helt hvad han synes om det. Men det han havde set af hende, var hun ikke så slem at se på. ”Aya?” sagde han først spørgende og smilte lidt. Hun måtte mene Eve. ”Nej, jeg har ikke set hende, men jeg kan næste gætte at i begge to går på denne skole? Sjovt jeg aldrig har set jeg før.” sagde han og drejede sit hoved lidt og så smilende på hende. Mange piger kunne ikke modstå det blik.

”Ja….” sagde pigen undrende ”Du ved… Amaya..” sagde hun så, hvis Amaya havde hørt at pigen, som hun aldrig selv kunne huske navnet på, nu havde brugt både hendes rigtige navn og ``kælenavnet´´ foran Kei, ville hun nok smække hende en. Pigen grinte lidt og nikkede til at de gik på denne skole, men hun stoppede da hun så Keis blik, hun rødmede lidt og så lidt væk fra ham ”det er nok bare fordi vi ikke læser til det samme” sagde hun lidt flov. ”Hvad læser du?” spurgte hun så, hun talte højt selvom folk tyssede på hende. Amaya sukkede, hun kunne høre den pige helt fra hvor hun sad, og hun kunne ikke rigtig koncentrere sig overhovedet, hun kunne også høre at det var Kei hun talte med. Amaya rejste sig med et suk, hun tog bøgerne og gik mod Kei og pigen, hun kom op bag pigen og smækkede hende i bag hovedet med en af sine bøger ”gider du ikke godt holde din kæft” sagde hun lidt hviskende, Amaya var den seriøse studerende af hende og pigen. Amaya så koldt på Kei og der var intet i hendes øjne eller kropssprog der fortalte at hun kendte Kei.

Kei smilte lidt da hun rødmede. ”Jeg læser på sprogligline. Jeg ved ikke hvad jeg vil, så læser bare lidt.” sagde han og smilte. Kei var ligeglad med at hun talte højt, og kom til at tænke på at han ikke en gang vidste hvad hun hed. Han ville til at spørger da Eve slog hende i baghovedet. Han smilte. Han så op Eve. Han kunne tydeligt genkende hende, men han lage godt mærke til hendes blik. ”Du må være Amaya.” sagde han og smilte roligt som om han ikke kendte hende. I hans verden ville hun nok forblive Eve, lige meget hvad andre kaldte hende. Hans blik var ligesom da han havde kigget på pigen før. Han ville se om han kunne påvirke Eve på samme måde.

Amaya så lidt overrasket på Kei da han brugt hendes rigtige navn, men så blev hendes blik fyldt med noget andet, først raseri og had, men så blev hendes blik bare endnu koldere end det var før. Pigen gned sig lidt på sit hoved ”Jeg troede i kendte hinanden” sagde hun undrende. ”Nej..” sagde Amaya koldt ”og det kommer vi heller aldrig til” tilføjede hun og så på pigen, hendes blik var stadig koldt, men blev lidt varmere af at se på pigen, end da hun så på Kei, hun hadede at Kei kendte hendes navn. Pigen stod og tænkte lidt, Amaya så igen på Kei og lagde godt mærke til hans blik, hun fik et flabet smil og lænte sig tæt ned til ham, hun hvilte sine hænder på stolens ryg, altså den stol Kei sad på. Hun holdte det flabede smil og fjernede ikke sit blik fra hans, hun følte at han testede hende og hun viste ham at der skulle meget mere til end det åndsvage blik der nok virkede på alle andre piger omkring ham. Amaya mente at Kei var en meget flot fyr og hun kunne forestille at piger faldte for ham på stribe. Amaya lod deres næser mødes og smilte drillende, hendes blik var virkelig koldt. Amaya kunne have været blevet ved med at stå sådan og måske også teste ham med hendes kærlige blik, men hun blev afbrudt af pigen. ”Ehm… hvad laver i?” spurgte hun og var tydeligvis lidt flov, Amaya så på hende og rettede sig op igen, under det hele ville Kei havde haft frit udsyn til hendes kavalergang, men det betød jo at han måtte have taget sine øjne væk fra hendes hvis det var.

Kei så godt at hendes øjne blev koldere, men han flyttede ikke sit blik. Det skræmte ham ikke, og han var endelig ligeglad med hvad hun tænkte. ”Nej, vi kender ikke hinanden.” sagde han roligt. Kei så roligt mod Eves øjne, selv da hun lænte sig ind mod ham. Kei smilte, hans blik var lige så varmt som Eves var koldt. Kei holdte sit blik mod hendes øjne, ja han vidste godt hvordan hun stod, og han vidste hvad han kunne se imod, men han havde ikke behov for det lige nu. Han skulle ind på livet af Eve, og det gjorde han nok ikke ved at glo på hendes bryster. Kei flyttede sit blik da Eve rettede sig op og så på pigen. ”Vi så bare hinanden dybt ind i øjne. Man siger jo at øjne er sjælens spejl, ikke sandt?” sagde han og smilte stort.

Eve var ikke påvirket af Keis måde at se på hende, men hun kunne på en måde lide at hans blik ikke påvirkede ham, Kei var helt sikkert en mand, men det ville hun selvfølgelig aldrig indrømme overfor ham. ”Wow… hvor er du poetisk” sagde pigen imponeret over det Kei havde sagt, Amaya så på ham, men hun var ikke imponeret, hun kunne ikke huske hvor mange gange fyre havde fyret noget poetisk af foran hende, så hun krydsede sine arme ”tsk” sagde hun og så væk ”nærmere åndsvagt… man kan ikke komme til at se ens sjæl gennem øjnene” sagde hun og så igen på Kei. Der var på en og samme tid noget hun ikke brød sig om ved Kei og noget der tilrak hende på en måde. Amaya blev revet ud af hendes tanker af hendes mobiltelefon der ringede, hun fiskede den op af tasken, hun sukkede og så op på Kei, det var fra arbejdet. Hun tog den og vendte sig væk fra Kei og pigen ”ja det er hende…” sagde hun og ikke at skulle sige Eve ”Jo… jo det skal jeg nok tage med” sagde Amaya, det var noget bestemt kunden gerne ville have pigerne til at tage på. Amaya lagde på, hun så lidt træt på telefonen, nogen gange var det svært at få hendes to livsstile til at hænge sammen. ”Skal vi ikke hænge lidt ud med Kei?” spurgte pigen Amaya, hun rynkede lidt på næsen ”hvem har overhovedet sagt at vi to skal være sammen?” spurgte hun pigen, som lod til ikke rigtig at høre det. Pigen så kærligt på Kei og pludselig fik Amaya et lidt lumsk smil ”ved du hvad… jeg synes i to skal være noget mere sammen og lære hinanden bedre at kende” sagde hun i en glad tone, en tone der var falsk. ”I ser også så søde ud sammen” sagde hun og kneb Kei lidt i sin ene kind, hun gjorde det tydeligvis for at provokere ham. ”Virkelig?” spurgte pigen flovt, hvortil Amaya nikkede *Så kan jeg også slippe af med jer begge to.. og hvis i bliver kærester kan jeg så endnu mere fred* tænkte hun. ”Hvad siger du til det?” spurgte pigen, Amaya ville bare væk derfra så Kei ikke kom længere ind på livet af hende.

Kei havde bare sagt det. Han vidste ikke hvor meget han selv troede på det, men der havde alligevel været noget over Eves øjne aften før. Kei øjne blev igen normale. (de øjne han har på billedet) det kostede ham energi at virke så kærlig, og der var næsten ingen der bemærkede hans øjne når de ikke var kærlige. Kei smilte lidt da Eve tog sin telefon. Det kunne være mange der ringede, men han gættede lidt på at det var arbejdet. Kei kunne mærke han blev irriteret over det Eve sagde. Han havde ikke lyst til at tilbringe tid med pigen, hun talte for meget, og ville stille alt for mange spørgsmål. Det kunne Kei ikke holde til hvis han skulle på arbejde i aften. Kei skubbede til Eves hånd. At hun kyssede ham var en ting, men at hun knep hans kind på den måde, det tillod han ikke. ”Jeg kan desværre ikke, jeg skal til time.” sagde Kei og rejste sig op og tog sin taske. ”Men måske en anden gang.” sagde Kei og smilte venligt til hende. *En gang hvor jeg har noget mere energi* tænkte han. ”Jeg må løbe. Vi ses senere.” sagde Kei og så fast på Eve. Hun ville måske fatte hentydningen, ellers fandt ud af det i aften. Kei gik mod udgangen og vinkede da han kom til døren og gik ud af biblioteket og gik mod sin klasse. Han havde løjet, der var lang tid til hans time begyndte, men han ville bare væk lige nu. *Hvorfor tog jeg ikke fløjten med* tænkte han surt og gik ind af hovedgangen og gik op af trapperne og gik op på taget og satte sig op af bygningen var bygget op af trappe opgangen. Han kunne godt have brugt hans fløjte lige nu, til at falde til ro. Hans hjerte slå stadig hurtigt efter at pigen havde skræmt ham.

Amaya smilte lidt da Kei skubbede hendes hånd væk, så selv han havde en grænse og kunne vel inderst inde blive sur. Amaya sukkede lidt da Kei sagde at han skulle til time, nå skidt, så slap hun da for ham. Amaya sendte ham et nik til de ses, det gjorde de vel før eller siden på arbejde, måske i aften. Pigen så lidt skuffet efter Kei, hun ville tydeligvis gerne have været sammen med ham. Pigen vinkede smilende efter Kei, mens Amaya ignorerede ham. ”Nå.. hvad skal vi lave nu Amaya?” spurgte pigen, Amaya så træt på hende ”Vil du ikke gøre mig en tjeneste?” spurgte Amaya, hun bad pigen om at finde nogle bestemte bøger til hende, efter pigen forsvandt mellem bogreolerne for at finde bøgerne Amaya havde bedt om gik Amaya over og lånte dem hun selv havde. Hun gik ud af biblioteket og op af nogle trapper. Hun gik til et af de sidste steder pigen nok ville lede, Amaya åbnede døren, da hun så Kei sidde op af væggen gav hun ham et lille klap i hovedet med den ene af bøgerne. ”Løgnhals” sagde hun kort til ham og lukkede døren efter sig, hun sagde det fordi han havde sagt han skulle til time. Kei var okay, men hun kunne godt lide at sidde i stilheden på taget, især når det var godt vejr, hun havde bare ikke tænkt sig at fortælle det helt store om sig selv. Amaya gled ned af væggen siden af ham og fandt en cigaret frem og placerede den mellem sine fyldige læber. Hun tændte den stille men kom så i tanke om noget, hun havde nået at tage et hiv før hun rakte den til Kei, hun skyldte ham vist stadig en. Hun tog en ny og gentog det hun havde gjort med Keis smøg, endnu engang havde de delt et indirekte kys. Amaya tog et hiv af cigaretten og åbnede en bog og begyndte stille at læse, hun læste hurtigt.

Kei løftede hovedet lidt da døren blev åben. Der kom ikke så mange på taget. Kei smilte lidt, men orkede ikke mere end et lille smil. ”Hvad, nogen gange må man bare væk.” sagde han og trak på skulderne. Kei så lidt på hende. Selvom hun virkede så kold over for ham, satte hun sig alligevel så tæt ved ham. Kei tog smøgen fra Eve og satte den til sine læber og tog et hiv. *Gad vide om hun overhovedet tænker over det* tænkte Kei og pustede ud. Han havde ikke selv tænkt på at tage en smøg, men det virkede beroligende. Kei så roligt på Eve mens hun læste og smilte lidt. Det var tydeligt at Eve var god i skolen, sådan som hun læste. Kei selv var bare god, det var sikret på grund af Hotaka som havde brugt så meget tid med ham. ”Hvad læser du til?” spurgte han roligt. Han ville helst ikke forstyrre og hun behøvede endelig ikke svare ham. Han tog et hiv mere og lod den gå helt ned i hans lunger og beholdte den lidt der, før han lod den sive ud af næsen.

Hun studerede lidt det smil han sendte hende da hun havde åbnet døren. ”Det kender jeg godt” sagde hun til at man nogle gange bare må væk. Amaya kunne mærke han så på hende mens hun læste og hun stoppede nogen gange og skulede en lulle smule til ham, hvor var han åndsvag. Efter en del stilhed skulle hun til at sige noget til ham, men han nåede at spørger hende først. Hun så på ham ”bare en rapport..” svarede hun ham, men kunne sådan set ikke koncentrere sig derefter. Hun lukkede hurtigt bogen og pressede på siderne af Keis næse, så han ikke kunne puste røgen ud den vej. ”Hvorfor bliver du ved med at stirre og smile?” spurgte hun i en lidt sur tone og så ham i øjnene. ”Jeg kan ikke lide det…” sagde hun og gav slip på hans næse ”så stop det” sagde hun og så bestemt på ham, med Amaya behøvede man ikke at være andre end den man var, men det var også mere fordi det var sådan hende Oppa først var brudt igennem til hende, han havde bare stirret og smilt venligt til hende.

Kei kunne mærke hvordan luften blev holdt inde da Eve lukkede hans næse. Han lod luftet sive ud af munden i stedet med røgen. Kei tog smøgen mellem fignerne. ”Det vidt jeg ved, var det ikke mig som satte mig ved siden af dig.” sagde han mens hun holdte ham over næsen. Han tog et nyt hiv da hun havde sluppet hans næse. ”Men jeg tænkte ikke på hvad de læste nu, men hvad du læser til her på skolen? Hvad vil du være når du er færdig her?” spurgte han mens røgen kom ud af munden på ham, han pustede det sidste ud. Kei lænte sig lidt op af væggen og tog endnu et hiv, og mens han pustede ud fløjtede han stille.

Amaya så lidt undrende på Kei da han sagde det med at det var hende der havde sat sig siden af ham, det kunne han jo have ret i. ”Du har ret” sagde Amaya koldt i et suk ”hvad tænkte jeg dog på” sagde hun og rejste sig op, med bogen i sin hånd, smøgen mellem læberne og tasken over skulderen. ”Lære” sagde hun kort og gik lidt væk fra ham, satte sig ned på taget, så hun sad et stykke fra ham, men overfor ham. Hun lagde tasken siden af sig, lagde sig ned og åbnede bogen igen, hun tog smøgen mellem fingrene. Hvis hun havde haft nederdel på ville han have haft frit udsyn til hendes krop. Der blev igen stille ”Kei….” sagde hun så stille, nærmest kærligt, hendes ansigt var gemt af bogen ”kan du ikke lade vær med at kalde mig Amaya?” spurgte hun stille, tone af at han skulle rede hende prægede det hun sagde.

Kei så op på hende da hun rejste sig, men blev stille siddende. Han så efter hende da hun satte sig lidt væk fra ham, men han blev ved med at kigge på hende. Han smilte lidt, jo Eve så godt ud. Han havde lyst til at gå hen og røre lidt ved hendes former, det var det han bedst kunne lide ved kvinder. Kei fik kuldegysning da hun igen talte. Der var noget ved hendes stemme. ”Jo, men vidste bare ikke lige om jeg skulle kalde dig Eve foran hende pigen.” sagde han roligt og tog et hiv mere og lukkede øjne, og pustede igen, mens han fløjtede lavt. Hans hjerte slå hårde, men han vidste at det ikke var panik. *Hvad er der med hende? Der er noget, noget sårbart? Nej det kan ikke passe* tænkte han og var ubevidst begyndt at nynne lidt.

”Ikke Eve…” sagde hun i den samme tone som hun havde sagt det andet tidligere ”Aya..” sagde hun så, hun kunne egentlig ikke lide navnet Amaya, for det var et børnehjemmet havde givet hende, men hun brugte det stadigt, hun var nød til at bruge sit rigtige navn når det kom til skole ting. ”Aya Brea” sagde hun så, stadig i samme tone, og fortalte ham sådan set hvad han måtte kalde hende, hun regnede med han godt kunne regne ud at han skulle kalde hende Eve på arbejde. Aya lagde stille og lyttede til at han fløjtede og senere begyndte at nynne, det var sådan en dejlig melodi, Aya begyndte stille at blinke med øjnene, og før hun vidste af det gav hendes hånd slip på bogen så den blidt ramte hende i hovedet, men hun vågnede ikke af det, bogen gled langsomt over hendes hoved, på grund af hendes hår så den endte med at ligge lidt efter hendes hoved på jorden. Hun tabte også smøgen som blev rullet lidt væk fra hende af vinden, Aya var faldet i søvn med et lille smil på læberne.

Kei smilte lidt. ”Aya Brea.” sagde han stille. Han kunne godt lide det navn. Kei åbnede øjne lidt efter og stoppede med at nynne og så hen på Aya da han var færdig med at tænke. Han så lidt overrasket på hende, men smilte så. Han rejste sig og gik hen og trådte på hendes smøg, så de ikke blæste tilbage og brændte hende. Der efter gik han stille hen og lukkede bøgen. Han så på hende. Der var noget over hende, noget han ikke kunne forklare. Det blik, det havde brændt sig fast, og hendes stemme genlød i hans hoved. Han satte sig stille ned ved siden af hende, så hans hofte var ude for hendes. Kei tog sin smøg ud og skoddede den ved siden af sig, og lænte sig så på arme og så ned på Aya. Kei sad stille ved siden af hende og lod hende sove. Det havde været en lang nat.
Den første klokke lød og Kei så ned på Aya igen. Hun havde sovet godt. Han skubbede stille til hende. ”Hey Aya Brea, vågn op, ellers kommer du bare forsent til time.” sagde han.

Aya nåede at høre hende sig hendes navn inden hun faldt i søvn, på en måde kunne hun godt lide den måde han sagde det på. Aya vidste det ikke selv men hun små talte nogen gange når hun sov, og denne gang var ikke nogen undtagelse. ”Elsker du mig virkelig?” spurgte hun pludselig mumlende og en smule utydeligt lidt før Kei vækkede hende. Aya satte sig undrende op og så på Kei, på dette tidspunkt var hendes blik helt almindeligt, men som hun blinkede lidt og vågnede mens hun rodet sig lidt i sit blonde hår blev hendes blik koldere. ”time?.. jeg skal ikke have nogen timer i dag” sagde Aya og gabte lidt. ”Jeg faldte i søvn?” sagde hun så spørgende, hun kunne ikke tro at hun var faldet i søvn foran Kei, det lignede hende ikke. Aya fandt sin telefon frem og studerede stille klokken ”Men jeg skal til gengæld hjem og hente noget inden jeg møder på arbejde” sagde hun og sukkede lidt, hun så sig omkring og tog bogen, hun puttede den i hendes taske og rejste sig, mens hun tog den over skulderen. ”Vi ses.. Kei Takumi” sagde hun og rodet ham lidt i håret, han var nu sød, det virkede lidt som om han havde sat og våget over hende.. Aya stoppede, hun havde været på vej hen til døren, havde han bare sat der og gloet på hende? Hun gik tilbage til Kei og faldte ham om halsen bagfra, ligesom pigen havde gjort tidligere, men hun tænkte ikke over det, hun var slået over i Eve ”Husk nu.. hvis du rørte ved mig mens jeg sov koster det altså” sagde hun drillende og meget flirtende ved hans øre. Hun sukkede ”men jeg kan vel lade dig slippe denne ene gang” sagde hun og vendte sig mod døren igen, hun gik nedenunder og studerede lidt om kysten var klar, hvorefter hun skyndte sig ud af hovedindgangen og mod tog stationen. Hun var taget i skole for at læse, men havde vist ikke nået at læse mere end et par sider.

Keis hjerte slår hårdere da Aya talte. Hvad var det hun havde sagt? Han så på hende, hun sov stadig, så hun måtte have talt i søvne.
Kei så lidt mod hendes øjne da hun åbnede dem, og endnu en gang brændte hendes blik fast. ”Skulle du havde sagt, så kunne jeg havde ladt dig sove.” sagde han og smilte lidt. Kei smilte og nikkede. Og han havde en ide om hvorfor, selvom han ikke havde tænkt over det. Kei så på hende da hun rejste sig op. Han så kort efter hende over skulderen og smilte. ”Ses Aya Brea.” sagde han og så tilbage mod himlen. Det havde været dejligt bare at sidde her med en anden, også selv om hun havde sovet. Kei kunne mærke hans hjerte slå hurtigere igen da hun tog om ham bag fra. Det var både panik og noget andet. Kei hadet når folk kom bagfra. Kei smilte. ”Hvem røre lige hvem her?” spurgte han drillende. Kei så efter hende da hun gik og smilte. ”Så skulle jeg måske have gjort mere.” sagde han. Når Aya var sådan, gik Kei automatisk også over til at være sådan. Kei blev lidt på taget og ventede på at Aya var væk, og at hans hjerte faldt til ro igen. Hvad skete der? Var hans panik blevet en ny slags? Kei kendte sin panik bedre end noget andet. Kei tog sin taske og gik ned af trappen. Han kunne lige så godt gå hjem, han havde ikke lyst til at blive her, hende pigen kunne finde ham, og det orkede han ikke lige nu. Kei så mod vejen mod station, men gad ikke et tilfældig møde med Aya, så ville hun bare tro at han forfølgende hende. Kei begyndte stille at gå, det tog ikke lang tid at gå hjem.

”Det er fint..” sagde hun til at han da skulle have ladet hende sove, det var fint at han vækkede hende. ”Jeg røre dig… men jeg kan røre dig til en hver tid så meget jeg vil” sagde hun provokerende, hun mente at hun let kunne få ham og det lod hun ham vide. Aya stoppede ved døren og så sig over skulderen ”det skulle du nok… der findes ikke mange der får lov til at røre mig gratis” sagde hun og smilte faktisk lidt, Eve var en dyr pige at røre.
Aya steg på sit tog og vejen hjem gik som den plejede, hun røg som altid en cigaret mellem stationen og hendes lejlighed. Hun låste sig selv ind og smed sine sko, og låste de tre låse efter sig. Hun gik ind og begyndte at lede i sit klædeskab, hun havde fået afvide at kunden der havde lejet klubben og alle pigerne i aften ville have at pigerne kun skulle have hvidt på, lidt åndssvag anmodning hvis Aya selv skulle sig det, men det kunne hun sikkert nok klar. Hun fandt først et par hvide højhælede frem, så en hvis g-streng og en hvid bh, hun tog et par hvide kjoler frem hun havde og valgte så en kort en der viste hendes kavalergang, man måtte jo vise ens bedste træk. Hun proppede det hele ned i en anden taske og smed den over skulderen sammen med sin anden taske, hun havde fået besked på at møde tidligt for at være helt klar til når kunden kom, så hun skulle faktisk allerede af sted. På vej til stationen gik Aya lige ind og købte et stykke pizza, hun måtte have noget i maven inden hun skulle arbejde igen. Hun steg på toget igen og kørte mod arbejde.

Kei var næsten hjemme da han fik en sms. Det var en fra hans klasse der spurgte hvor han blev af. *Fuck* tænkte Kei surt. Han havde glemt alt om hans time. Kei svarede tilbage at han var blevet syg. Kei smilte lidt da han tænkte på Eves ord. Nej han havde ikke noget i mod at hun troede hun kunne røre ham så meget hun ville, havde ingen fyre. Kei låste sig ind og smækkede døren bag sig. Han sparkede sine sko af, og smed sin taske. Kei så på sin mobil igen, han havde fået endnu en besked, fra ham som han tog vagten for. Kei skulle være i sort. Kei gik hen til sit skab og fandt en sort skjorte frem og sine sorte bukser. Kei smed det ned i en taske og lod den stå i stuen. Han gik ud i køknet og tog sig noget af spise. Der var nogen timer før han skulle af sted. Da Kei havde spist gik han ind på soveværelset og fandt sin fløjte frem og satte sig ind i stuen og begyndte at spille. Kei tænkte bedst når han spiller.
Kei tog sin taske og gik ud af lejligheden. Det var på tide at komme af sted. Kei havde fået sovet lidt, så han skulle nok klare sig aften igennem. Kei tog toget som han plejede og tog en smøg da han steg af og gik det sidste stykke ned til baren. Kei gik ind af bagdøren, og så allerede de mange piger som var kommet og de var alle klædt i hvidt. Kei klædte om og gik ud i baren. Han gad godt vide hvad der skulle ske i aften.

Eve kom ind af bagdøren og skiftede til hendes hvide tøj, der var allerede et par piger der var i gang med at klæde om. De snakkede en del om hvad det var der skulle ske i aften, men ingen af dem vidste hvem det var der havde penge og magt nok til at leje hele klubben og alle pigerne. På en måde var Eve også lidt ligeglad så længe hun fik del i pengene fyren smed omkring sig. Eve gik over og satte sig i baren, der var ingen bartendere endnu, hun sukkede og rakte ind over baren, hun fandt en øl og åbnede den, hun skrev den bare på sin regning senere. Bestyreren kom og fortalte lidt om hvad der skulle ske, gæsterne ville langsomt begynde at komme, ligesom hvis det var en helt almindelig aften, bortset fra at det kun var udvalgte personer der kom ind, og så ville der være en del mere sikkerheds folk end der plejede. Eve tog en slurk af sin øl mens hun halvt lyttede til hvad der blev sagt, hun tog en smøg ud og tændte den. Hun tog et hiv og mærkede en tage om hendes hofter bagfra og presse hende ind mod sig, hun så sig over skulderen ”hej Hoyo” sagde hun og sendte ham et lille smil, hendes ``sædvanlige´´ bartender var her også i aften, han var høj og havde en lidt mørkere hudfarve, hans hår var rødlig brunt, hans øjne var grønne, men mørkere end Keis og så var han næsten ligeså høj som Kei. ”Hey skatter..” sagde han og smilte stort ”er du ikke begyndt lidt tideligt?” spurgte han og pegede på øllen i hendes hånd mens han gik bag ved baren. ”Hvad skulle jeg ellers gøre?” spurgte Eve næsvist ”i var her jo ikke” sagde hun igen næsvist ”Åben Eve” sagde hun og Hoyo åbnede hendes konto bag baren og skrev øllen på.

Kei gik ud i baren mens han bandt sit forklæde rundt om livet. Kei havde arbejdet sammen med Hoyo nogen gange. ”Hey Kei, det er da ikke din aften.” sagde Hoyo. ”Jeg tog en vagt for en anden. Hvad kommer der til at ske?” spurgte Kei og så på Eve. ”Hej igen.” sagde han og smilte kort. ”Nå i har mødt hinanden. Men Eve er min skatter.” sagde Hoyo og smilte stort. Kei trak på skulderne, han var endelig ligeglad. ”Jo, en eller anden har lejet hele baren, pigerne og os.” sagde Hoyo og trak på skulderne. ”Mere ved vi endelig ikke.” sagde Hoyo. Kei nikkede, det skete sjældent at nogen havde råd til at leje hele baren og så mange piger. Stedet var næsten fuldt op bare med pigerne. Dørene blev åbnet og de første gæster begyndte at komme ind. Kei og Hoyo havde lavet velkomst drinks, som pigerne skyndte sig at dele ud.

Eve så på Kei da Hoyo begyndte at tale til ham, men hendes blik var så koldt som altid, og den pige han havde set et glimt af oppe på taget var væk. Eve studerede stille Kei, men de to mænd talte, hun lod sit blik køre ned af ham, han var en tiltrækkende mand, men det var der også så mange andre der var. Eve kom med et lille smil for sig selv over en tanke, Kei så bedre ud i sort end Hoyo gjorde. Eve var ikke overrasket over at Kei virkede ligeglad med at det så ud som om der var et forhold mellem Hoyo og hende, det var der ikke, men Hoyo opførte sig altid sådan overfor hende, og det havde han altid gjort. ”Jeg mindes ikke jeg har sagt ja til at være din” sagde Eve koldt ”du kender mig jo ikke engang særlig godt” sagde hun og tog en slurk mere af øllen og satte den på baren, hvorefter hun tog et sug mere af sin smøg og lod røgen sive ud mellem hendes let skilte læber. ”Jeg kender dig da bedre en nogen anden fyr her” grinte Hoyo lidt, han var næsten altid glad, Eve så med det samme op på Kei, han kendte efterhånden mere til hende. ”Hey…” sagde Hoyo lidt tøvende, han blik gik fra Kei til Eve og så tilbage igen, Eve så Kei op i øjnene, ligesom dengang på biblioteket. ”Har i to… har i lagt sammen?” spurgte Hoyo undrende, Eve fik et smil på læberne og rejste sig, hun havde lyst til at sige at Kei ikke havde råd til hende, men det var bedre at efterlade Hoyo i troen om at de havde. Eve delte også velkomst drinks ud til gæsterne da de begyndte at komme. Efter nogle timer var der allerede godt gang i den, stort set alle gæsterne var japanske mænd, så især de udenlandske udseende kvinder fik meget opmærksomhed og mange drinks, deriblandt også Eve. Eve var ikke rigtig oppe ved baren den første del af aftnen, men på en eller anden måde fik hun sig en masse gratis at drikke og blev virkelig, virkelig fuld. Eve vidst stadig ikke hvem det var der havde lejet klubben af alle gæsterne, der sad en del vigtige mænd rundt omkring indenfor mafiaen det kunne være, de fleste af dem kendte hun faktisk i forvejen, hvilket ikke gjorde det nemmere for hende at prøve at begrænse antallet af gratis drinks hun tog i mod. Der blev spillet højt musik i klubben og da de endelig så Eve i baren var hun så fuld at hun kravlede op på den og tog en hel falske bag den, hun drikker direkte fra flasken og hjælper en anden pige op og stå på baren, de begynder at danse sammen på baren. Eve danser fantastisk, fordi hun ved hvordan man bruger sin krop, også selv om hun er fuld. Eve så virkelig flirtende på Kei og Hoyo mens hun dansede med den anden pige, de havde skaffet sig en del mænds opmærksomhed, men Eve så slet ikke på dem. Hendes blik var ikke koldt længere, det var præget af den varme Kei kun havde fået lov til at se et par gange, men når Eve var meget fuld gav hun slip og hendes hoved blev på en måde tomt. Eve og pigen sparker deres sko af, så er der mindre chance for at de flader på baren og mændene der ser på dem lader til at juble mere over det for det begynder langsomt at ligne et strip show mere og mere. Eve tager en slurk mere af flasken mens hun lader sig falde på knæ på baren lige foran Kei, hun ser frækt på ham og tager fat i hans krave, hvorefter hun lader deres læber mødes i et meget ophidsende kys hvor Eve åbner munden og leger med hans tunge, så det rene sprut hun havde drukket fra flasken, men ikke havde sunket, løber ind i Keis mund mens hun leger med hans tunge, men det løber også lidt udenfor, og derfor ned ned af Eves bryst og kavalergang. Mens hun kyssede ham gav hun slip på flasken og kørte sine hænder op i hans hår og tog lidt ved. Den anden pige, hende der danse med Eve på baren, tog fat i Eve bag fra og hev hende en lille smule væk fra Kei så deres læber skilles, hun smilte til Eve og slikkede alkoholen af Eves kavalergang til mændenes store begejstring. Hoyo kan ikke lade vær med at stirre lidt med et smil, han vidste at Eve var sådan når hun blev virkelig fuld, åben og varm.

Hoyo så på Kei da Eve gik, men Kei så ikke på ham. Han var ligeglad med hvad han tænkte. Der kom ingen kvinder i baren, og Kei forstod nu hvorfor de skulle være i sort. De skulle gå i et med mørket, det her var for at til fredsstille alle mænd der kom. Kei havde travlt med at lave drinks hele aften, og han så at de fleste af hans drinks gik til Eve, så han begyndte at hælde mindre og mindre af det stærke alkohol i, for at hun ikke skulle gå i brædderne. Kei så op da nogen lænte sig over baren, han var ved at gribe ud efter hånden da han så at det var Eve, og hun kravlede op på bordet. Igen var den en side Kei kun havde set nogen få gange, og han kunne faktisk godt lide dem. Kei så op på Eve og den anden pige som begyndte at danse på disken. Alle begyndte at heppe og pifte og det gav Kei og Hoyo lidt tid til at slappe af. Kei smilte og lænte sig tilbage, og nød at se dem danse, og de blikke han fik fra Eve. Kei så på Eve da hun faldte på knæ og så direkte på ham. Kei lod hende trække ham ind til sig. Han havde ikke noget i mod hun gjorde den her slags ting. Kei legede tilfreds tilbage med hendes tunge, og mærkede hvordan noget af spruttet løb ned af hans hage. Kei nød faktisk at kysse med Eve, hun vidste hvad hun lavede. Kei smilte lidt da Eve blev rykket væk og tørrede stille sin hage. Jo Kei var ved at blive tændt, men han ville aldrig betale for at gå i seng med nogen.
Nogen af pigerne som ikke så udenlandske ud, så vredt til mens Eve og den anden pige fik alt opmærksomheden og alle penge. ”Det er simpelhed for meget at den tøs for alt.” sagde en af dem vredt. Hun var høj og smuk, og fik alt opmærksomheden når Eve ikke var der. Hun gik vredt hen til Eve og hev hende ned af bordet. ”Nu er det hvis nok, lad os andre få noget.” hviskede hun vredt til Eve og stak hende en lussing. Mænd begyndte at grine og pifte. En kvinde slåskamp var lige så godt som noget andet. Kei så hen mod vagterne, de blev stående og så på. Kei blev vred, han hadet vold. Han så på Eve og kunne mærke hvordan hans hjerte begyndte at slå hurtigere.

Eve havde slet ikke lagt mærke til at pigen kom mod hende, og hun var faktisk lige ved at skvatte da pigen hev hende ned fra baren, men Eve var så fuld at hun faktisk grinte over at hun lige var ved at falde, Eves grin var et man sjældent hørte, kun når hun var fuld. Eve så først lidt undrende på pigen, hvis ikke hun havde været fuld havde hun nok sagt noget med at pigen kunne rende hende og bare klare sig bedre. Lussingen kom bag på Eve, så hun tog et skridt tilbage og så ned i gulvet mens hun tog sig til kinden, hendes blonde hår dækkede hendes ansigt. ”Hvad nu? Græder du?” spurgte pigen der havde slået hende hånende. Eve stod stille lidt men så, så hun op med det blik, det blik der bønfaldte nogen om at rede hende ”Hvad har jeg gjort?” spurgte Eve stille, når hun var fuld var hun ikke sig selv, ikke nødvendigvis en der forsvarede sig med det samme. ”Det er ligegyldigt hvad du har gjort” sagde pigen og skubbede lidt til hende, hun greb fat i Eves hår og flåede lidt i det, men hun var det nok. Eve bøjede sit knæ og placerede det i pigens mave ”Så er det vist godt” sagde Eve i et vris, selvom hun var gladere når hun var fuld var der grænser for hvad hun ville finde sig i. Pigen gav slip på Eves hår og faldte på knæ. Eve så ned på pigen, men gik så over til baren og tog en drink der stod der, hun nåede lige en tår, før mændene lød skuffede. Eve så op på Kei, hendes blik var red mig blikket, pludselig greb kvinden fat i Eves hår bagfra og hev hende bag over og mændene fik det kvindeslagsmål de ville have midt på gulvet.

Kei kunne kun se lidt af Eves ansigt, men han kunne høre hendes stemme. *Den stemme igen* tænkte han. Kei klemte hårdt om bordpladen. Hans hjerte slå hårdt. Hans hjerne sagde både løb og gør noget. Kei var ved at bevæge sig da Eve selv gjorde noget. *Selvfølgelig kan hun klare sig selv.* tænkte han og så på da hun kom tilbage til baren. Igen det blik, det som havde brændt sig fast. ”Eve…” begyndte han før pigen greb fat i Eves hår og trak hende tilbage. Kei så på Hoyo. ”VI må da gøre noget.” sagde han fast. ”Nej lad dem nu, alle nyder det jo.” sagde Hoyo, og Kei vidste ikke helt hvad Hoyo følte. ”Ikke alle.” sagde Kei vredt og skyndte sig væk fra baren og hen til pigerne som lå og rodet rundt på gulvet. Kei greb hårdt fat i pigens arme som lå oven på Eve og hev hende op. Hun vendte sig vredt mod Kei og gav ham en lussing. Kei stod lidt og så ned mod jorden. Hans hjerte slå hurtigt og han havde mest lyst til at flygte. Kei greb hårdt fat i pigens håndled og så vredt på hende, og hun så skræmt tilbage på Kei. *Ikke skab for meget opmærksomhed* tænkte Kei og skubbede pigen væk og så ned på Eve. Han satte sig på hug og tog hende op i sine arme, usikre på hvordan hun havde det, og hvor mange slag hun havde fået. ”Lad hver med at være en lyseslukker.” råbte en af mænd, men Kei var ligeglad og gik uden for med Eve. ”Hvordan har du det?” spurgte Kei da de kom ud. Han så ned på hende. Hans pupiller var store, både af frygt, men han havde også fået en del at drikke. Hans hjerte hamrede også hårdt, og hvis Eve lænte sit hoved mod hans bryst, ville hun uden tvivl kunne høre det.