Så er det nu

Niwa ville gerne sige at Chiyo så godt ud, men kunne ikke få sig til det, men alle hans venner omkring sig, og lige nu ville han ønske han ikke sagde noget til dem, så han kunne have haft noget tid alene med hende. Shuko smilte til Chiyo og nikkede. ”Godt at se dig igen.” sagde hun. Niwa stod roligt mens de andre talte med Chiyo, men Shuko lage mærke til hvordan Niwa så på hende. Selvom Niwa havde bestemt ikke at ligge and på Chiyo, eller være andet end venner med hende, gjorde det alligevel lidt ondt at blive mindet om at hun var gift. Pigerne faldte hurtigt i snak med Chiyo mens de begyndte at gå. Shuko kunne fornemme at Niwa ikke rigtig ville komme på talefod så længe de blev hænge omkring dem. ”Shit!” udbrød hun pludseligt. ”Jeg har helt glemt at jeg skal lave noget for vores professor.” sagde hun højt. ”Skal jeg hjælpe?” spurgte Niwa. ”Nej bliv, det er dig der har gæst.” sagde hun og smilte til Niwa, men hun greb fat i pigerne og hev dem med, og sagde at drengede også godt kunne hjælpe. Niwa stod lidt underne tilbage og så efter dem. ”Ja undskyld, Shuko er meget bestemmende.” sagde Niwa og smilte til Chiyo.

Chiyo så lidt undrende på Mihara-san da hun kom i tanke om at hun skulle noget, hun så stille efter dem med et lille smil. ”Det er okay.. Hun minder mig om hvordan jeg plejede at være” sagde Chiyo stille og så på Niwa med et smil. Men pludselig kunne man se at hun så kom i tanke om at de var alene. ”Ehm..” sagde hun og bakkede lidt væk fra Niwa ”lad os gå videre” sagde hun og gik. Chiyo nød at se universitetet og hun begyndte at slappe mere af omkring Niwa igen. Hun lavede sjov med ham og begyndte at røre mere ved ham, f.eks. når hun grinte. Chiyo stoppede da hun så en bekendt bygning ”Nu ved jeg hvor hun nok kender mig fra” sagde Chiyo og greb Niwas hånd ”Kom” sagde hun og trak ham med dig. Hun trak ham ind i en stor bygning, inden i var der mange farver, men ellers var der stort og lyst. Hun trak ham gennem bygningen og ind i nogle mørke lokaler hvor tøj stod udstillet. ”Her er den” sagde hun og stoppede ved de brudekjoler hun havde haft på dengang hun blev gift med Yuu. Niwa ville nok aldrig have set dem tæt på, men de havde begge en masse detaljer. De var udstillet bag glas og ved hver af dem var der en lille beskrivelse, men der stod mere om hvad de var lavet af end noget andet. Ved hver af dem var der små billeder af en kvinde der bar kjolerne, det var selvfølgelig Chiyo selv. ”Da jeg var færdig med dem skulle jeg ikke bruge dem mere.. Så jeg donerede dem til denne her designerskole” sagde hun stille mens hun studerede kjolerne og smilte stille. ”De tog mig lang tid at lave, men det var det værd” sagde Chiyo med et smil. Hun så på Niwa ”du fik aldrig set mig i min bryllupskjoler, gjorde du vel” sagde hun med et smil, hun vidste stadig ikke at Niwa havde været til selve brylluppet, kun at hun havde modtaget et kort fra hans familie. ”Det er sikkert her din veninde kender mig fra” sagde hun stille, hun kunne have genkendt Chiyo fra billederne eller navnet der stod kjolerne var lavet af. Chiyo sukkede "Jeg ville så gerne gå på den her skole" sagde hun lidt sorgmodigt mens hun stadig studerede kjolerne med et list trist blik. Få mennesker kom her, ikke fordi samlingen af tøj ikke var populær, men den var bare blevet så stor at der efterhånden var mange rum at fare vild i.

Niwa grinte lidt. ”Ja kan du have ret i.” sagde han til at Chiyo selv var sådan en gang. Han kløede sig lidt i nakken da hun bakkede lidt tilbage. ”Ja lad os det.” sagde han og begyndte stille at gå. Han gik lidt nervøst ved siden af hende, men han kunne mærke at ordene fandt bedre og bedre ud af hans mund, og han nød at gå rundt sammen med Chiyo og han begyndte at grine med hende og begyndte at komme tættere på hende. Niwa så på hende da hun greb hans hånd, og lod sig trække med mod bygningen. Niwa gik stille efter hende og så sig lidt omkring. Han havde ikke været her før. Han gik ikke meget op i mode, så han så ikke nogen grund til det. Niwa slap hendes hånd da han så hendes bryllups kjoler. Han kunne godt genkende dem fra afstand. Han havde kun malet hende i den, hvor hun sagde ja ved alteret. Niwa gik stille hen til hende. Niwa smilte til hende. Niwa tøvede lidt, selvfølgelig vidste Chiyo ikke det, han havde ikke ville lade sig se. Niwa nikkede. ”Ja sikkert.” sagde han til at det nok var her hans veninde kendte hende fra. ”Hvorfor gør du det så ikke? Jeg havde aldrig troet nogen kunne holde dig fra i at gøre det du ville.” sagde han og gik tættere hen til hende. Han stoppede sig selv for at tage om hende, men han ville virkelig ønske han kunne. ”Men jeg så dig godt i din kjole, eller i hvert fald den, hvor du stod ved alteret. Jeg gik derefter.” sagde han. Der var jo ikke rigtig nogen grund til at holde det hemmeligt. Han synes selv han havde givet meget let op på hende den gang, men hun havde selv sagt at hun var forlovet, derfor havde han troet at det var det hun ville.

Chiyo så på ham ”Jeg er en Takeshi nu…” sagde hun stille og så igen på kjolerne ”det her var det sidste af Chiyo Usagi” sagde hun stille. Ved kjolerne havde Chiyo med vilje sagt at de var lavet af Chiyo Usagi, hun ville ikke bæres på vej af Yuus navn. ”Og desuden.. tror jeg ikke min svigerfar vil finde det acceptabelt” sagde hun stille og gled en finger over glasset ind til kjolerne. Chiyo vendte sig overrasket om mod Niwa ”Du.. du var der?” spurgte hun overrasket, hun havde aldrig troet at han ville komme til hendes bryllup med en anden. Chiyo prøvede at fremtvinge et smil ”Hvorfor kom du ikke og lykønskede os?” spurgte hun. Men hun var på en måde taknemmelig over at han havde holdt sig i baggrunden, hvis hun havde set ham havde hun sikkert ikke kunne gennemføre det. ”Det er også lige meget nu” sagde hun og vendte sig mod kjolerne, hun så lidt trist på dem. Her stod hun, over 3 år senere, og kunne stadig ikke regne ud om denne beslutning havde været den klogeste eller dummeste hun havde taget i hele sit liv. Hun lukkede øjnene og tog en dyb indånding *Bare 2 måneder mere* tænkte hun, men hvad skulle der sker derefter? Hun vendte sig mod Niwa ”hende pigen du kan lide.. var hun der i dag?” spurgte Chiyo, en del af hende ville gerne prøve at sætte Niwa sammen med denne pige, for så kunne han være lykkelig og hun skulle ikke tænke så meget på ham.

Niwa forstod ikke hvorfor Chiyo ville lade sig styre af andre, hun ville ikke engang lade hendes far styre hende. Niwa trak på skulderne. ”Den gang kunne jeg ikke klare det.” sagde han lavt. Han havde været bange for at han ville ødelægge hele brylluperet hvis han havde snakket med hende. Niwa så på hendes ryg. Hvor ville han ønske han kunne holde om hende, fortælle hende, at han stadig elskede hende. Det var mærkeligt, vidste han godt, men bare det at være sammen med hende, fik hans hjerte til at slå hurtigt, og han havde ikke tænkt på andet end hende siden i går. Niwa så på hende da hun vendte sig mod ham igen. ”Spørg mig ikke om det.” sagde han og smilte trist og bakkede væk fra hende. ”Lad os bare komme ud her fra.” sagde han og begyndte at gå.

Chiyo så trist på ham ”nej” sagde hun så stille og blev stående ved kjolerne, hun så sorgmodigt på ham. ”Måske er det bedst vi ikke ses.. jeg kan se det gør ondt på dig” sagde hun og gik hen til ham. Hun strøg hans ene kind og kyssede ham blidt på den anden ”jeg skal nok gå først” sagde hun stille ”ha det godt.. Niwa-kun” sagde hun og lod sin hånd glide af hans kind mens hun begyndte at gå fra ham. Hun mærkede hvordan det gjorde ondt på hende sådan at gå fra ham, men hun havde set hvordan han reagerede på hendes bryllupskjoler.

Niwa stivnede da hun sagde det nok ikke var bedst de ikke så hinanden mere. Niwa lukkede øjne da hun kyssede hans kind, og han ville gerne tage om hende. Niwa vendte hurtigt rundt og tog ved hendes håndled. ”Nej, jeg kan ikke stoppe med at se dig nu. Jeg skal bare… Lige vende mig til at have dig omkring mig igen. Jeg holder så meget af dig.” sagde han og trak hende lidt ind til sig. ”Jeg… Har savnet dig.” sagde han stille. ”Hele den dag er bare… En ond drøm for mig.” sagde han og smilte til hende. ”Jeg vil bare så gerne være en del af dit liv igen, jeg er ked af at jeg gav slip den gang.” sagde han og så hende ind i øjne.

Hun vendte sig lidt overrasket da han tog i hendes håndled. Hun smilte undskyldende, hun var ligefrem blevet en han skulle vænne sig til at være omkring igen. Hun så overrasket op på ham da han sagde at han holdte så meget af hende. *Det må du ikke sige!* tænkte hun lidt panisk. Hun ville trække sig væk men det at han sagde at han havde savnet hende stoppede hende fra at gøre det. Hun så ned i jorden ”Undskyld” sagde hun stille og hendes øjne fyldes lidt med tåre, hun havde aldrig tænkt på helt hvor meget det hun havde gjort ville såre ham. Og hvis hun fortalte ham det nu, ville han sikkert hade hende. Hun så op på ham da han sagde at han ville være en del af hendes liv igen og at han var ked af at han gav slip den gang. De fik øjenkontakt. Chiyos hjerte fik et klem ”du er en farlig mand Daisuke” sagde hun stille mens hun holdt øjnekontakten med vand i øjnene. Hun havde sådan lyst til at give slip, hun pressede sin krop mod hans, tog om hans hals og lænte sig ind mod ham. Hun så ham op i øjnene og der var ingen tvivl om hvad hun ville, hun strøg stille hans hår i nakken mens hun lænte sig ind mod ham. Men lige før deres læber mødte hinanden blev de afbrudt af at noget i Chiyos lomme ringede og vibrerede. Det var som om Chiyo vågnede og så overrasket Niwa ind i øjnene, hun trak hurtigt sine hænder til sig og gik et skridt tilbage, hendes blik forblev overrasket nærmest bange. ”Jeg..” begyndte hun og stak hånden ned i lommen, hun rakte indholdet til ham, det var hans studiekort. ”Det…” begyndte hun så, han tog ikke studiekortet hurtigt nok og hun kastede det derfor til ham ”det må du undskylde” sagde hun hurtigt og vendte om. Hun løb ud derfra, hvordan havde hun kunne gøre det. Hun havde været så tæt på at kysse Niwa. Hun stoppede med at løbe lidt ude for bygningen, Chiyo var stadig en god løber, men hun var ikke i så god form som dengang og hun havde højhælede sko på. Hun fortsatte i hurtigt gang og tog endelig telefonen op af lommen, den var i mellem tiden stoppet med at ringe. Hun så at det var et opkald hjemme fra, men ignorerede det lige nu. Hun fandt chaufførens nummer og ringede ham op ”Hent mig, med det samme!” sagde hun mens hun forpustet halvt løb og halvt gik mod det sted hvor hun var blevet sat af.

Niwa så lige ned i hendes øjne, da hun så op. ”Undskyld.” sagde han, både til at han var en farlig mand og at han kunne se tåre i hendes øjne. Han kunne ikke stoppe sig selv fra at lige armene rundt om hende og trykke hende lidt ind til sig. Niwa prøvede at holde sig tilbage. Han respektere virkelig ægteskab, så han burde ikke gøre det her, men hans hoved bevægede sig i mod hende. Han stoppede da han hørte en ringetone. Hvad lavede han? Han kunne ikke kysse en gift kvinde, heller ikke om det var Chiyo. Han rakte ud efter hende da hun trak sig tilbage. ”Nej.” sagde han stille, da han kunne se hvordan hun så på ham. Det var ikke sådan her det skulle gå. Han var ligeglad med kortet. Han greb det dog lidt fumlede da hun kastede det mod ham. ”Vent!” sagde han højt da hun begyndte at løbe. Niwa så lidt på kortet. Måske var det her bedst. *Nej, jeg kan ikke glemme hende. Jeg kan ikke lade hende forsvinde igen.* tænkte han og løb efter hende. Han fik øje på hende da hun tog mobilen væk fra sit øre. ”Vent.” sagde han igen og skyndte sig hen til hende og tog igen fat i hendes håndled. ”Jeg er virkelig ked af det. Jeg respekter virkelig at du er gift, og jeg er sikker på at du gjorde hvad du mente der var bedst. Men jeg bed dig, forsvind ikke ud af mit liv igen. Lover at jeg nok skal holde afstand til dig, og jeg vil aldrig ligge op til noget igen, bare ikke forsvind ud af mit liv igen.” sagde han og så bedende på hende.

Chiyo sukkede over at Niwa sagde undskyld, han forstod vist ikke hvad hun mente med farlig mand.
Chiyo ignorerede selvfølgelig at Niwa råbte at hun skulle vente. Hun lagde på og fortsatte med hastige skridt, der gik et sæt igennem hende hun hørte Niwa og han tog fat i hende. Hun vendte sig mod ham, hun lyttede stille, men man kunne se på hendes ansigt at hun ikke brød sig om at stå der. Chiyo holdt et lille grin inde ”Du troede det var dig der lagde op til mig?” spurgte hun og så lidt undrende på ham med et smil. ”Jeg er ikke bange for dig Daisuke.. eller noget som helst du kan finde på” sagde hun stille mens hun så ned i jorden. ”Jeg er bange for hvad jeg kan finde på at gøre ved dig..” sagde hun så mens hun så ham i øjnene. ”Og ved du hvad jeg mener nu…” sagde hun og hev stille sit håndled til sig ”at jeg giftede mig med den forkerte mand” sagde hun mens hun så ham i øjnene. Hun ville have gået, men hun blev stående og lod det hænge i luften, vise ham at hun mente det.

Niwa stod stille og så på hende. Han ville gøre alt, bare for at få lov til at blive hos hende. Niwas hjerte hamrede hurtigt, da hun sagde Daisuke, han havde i de sidste år blevet mere van til det navn. Han så overrasket på hende da hun sagde at hun mente hun havde giftet sig med den forkerte mand. ”Du spurgte, om den pige jeg kan li, var her i dag. Det var hun.” sagde han og så lidt efter hendes reaktion. ”Hun var der også da jeg fortalte dig om hende første gang.” sagde han. Han ville gribe fat i hende hvis hun prøvede på at stikke af igen. ”Og hun er også her, lige nu.” sagde han roligt og så mod hendes øjne. ”Jeg har ikke glemt dig Chiyo, ikke en eneste dag der er gået. Jeg har så inderligt fortrudt jeg ikke gjorde mere den dag, end bare at sende dig af sted med et smil. Men jeg ønskede bare at se dig lykkelig, og det troede jeg du kunne blive med en anden. Men jeg ved nu, at jeg ønskede at se dig lykkelig, hos mig.” sagde han. Hvis han alligevel skulle miste hende, kunne han lige så godt sige det, det hele. ”Jeg elsker dig Chiyo.”

Chiyo så lidt undrende på ham da han sagde at pigen han kan li havde været der i dag, det var tydeligt at hun ikke forstod hvorfor han skulle tale om det nu. Hendes øjne flakkede da han fortalte at hun også havde været til stede første gang han havde fortalt hende om pigen. *Det kan da ikke være…* nåede hun at tænke om sig selv og rigtigt nok begyndte hun at trække sig væk, men han greb fat i hende så hun blev. Hun så ham meget forvirret ind i øjnene ”Nej…” sagde hun og så skræmt ud da han tilstod at pigen han kunne li var her lige nu. Hun træk tydeligvis vejret hurtigere og panisk, hun rystede lidt på hovedet og prøvede at trække sig lidt væk, hun vidste at det var slut hvis han sagde det. Men alligevel kunne hun ikke fjerne sit blik fra hans. Chiyo stod stille og så forvirret samt skræmt op i hans øjne da han var helt færdig med at tale. Hun greb hans hånd og træk ham med sig, hun fandt et sted hvor der ikke var mange mennesker og var de var lidt skjult. Hun vendte sig, pressede sig selv op af muren og hev ham ind til sig. Hun kyssede ham lidenskabeligt og havde aldrig troet at hun havde savnet hans læber så meget. Hun skilte deres læber og så ham stille op i øjnene ”Jeg bliver nød til at gå nu" sagde hun roligt. Hun gav ham et blidt kys mere siden af munden og pressede sig forbi ham. Hun havde ikke sat nogen af hans ord tilbage, de ville trække hende ned. Hun stoppede lidt derfra og vendte sig mod Niwa igen, hun smilte kærligt til ham. Hun kunne ikke styre sig selv, havde allermest lyst til at finde den nærmeste seng sammen med ham og ikke stå op de næste par dage.

Niwa kunne ikke stoppe sig selv fra at sige det. Han mente hvert et ord, men det var ikke sådan her det skulle siges og ikke her. Han ville bare gerne være hendes ven, men var det virkelig nok? Måske for en tid, men i længden ville han gerne mere end det. Niwa blev stående stille da han havde talt færdig. Måske havde han ødelagt mere end det gavnede. Han lod hende hive sig med sig, han tænkte hun ville skælde ham ud, men selv det ville være nok, så var hun i det mindste ikke ligeglad med hvad han sagde. Niwa lod sig forskrækket blive hevet ind til hende, men han tog hurtigt om hende og besværede hendes kys lige så lidenskabeligt igen. Han havde ikke lyst til at give slip på hende igen. Han vidste at han havde savnet hende, men han havde ikke troet så meget. Niwa slap stille hendes læber og så ned på hende. Han ønskede at tage hende med sig, langt væk her fra. Men han nåede ikke at sige noget, før hun talte. Han gav modvilligt slip på hende da hun trak sig væk fra ham. Han gik en smule frem så han ikke stod så skjult og så efter hende. Han smilte kærligt igen da hun vendte sig i mod ham. Var det det? Ville hun kontakte ham igen, forventede hun at han kontaktede hende? Eller sluttede det her for al tid med dette kys? Han sukkede og lænte sig op af væggen og sukkede dybt. Hvad havde han gjort? Hun var gift. Men hun sagde selv, at hun mente hun havde giftet sig med den forkerte mand, betød det så ikke, at hun ikke også elskede ham? Kysset måtte da også have betydet noget. *Men hun er GIFT!* tænkte han fast. Han kunne ikke få ro i sine tanker, men han var nød til at gå tilbage til time nu. Han skubbede sig væk fra væggen. Han så en sidste gang, den retning hvor Chiyo var gået og gik så tilbage til sin klasse.

Chiyo gik stille videre mod pladsen hvor hun ville blive hentet, hun sukkede stille og rørte ved sine læber. Hun smilte lidt, men måtte pakke smilet væk da hun kom hen til chaufføren og biler. Hun forklarede sig med at hun havde mødtes med nogle gamle venner og havde fået sig en snak. Chiyo satte sig ind i bilen og skulle nu selv til at regne ud hvad hun havde ment med det kys. Hun havde vel ment farvel for nu, men havde ikke kunne få sig selv til at sige ordene. Hun vidste bare at det ville gå galt, endnu mere end det havde gjort, hvis hun blev ved med at se ham. Chiyo gik stille ind i det store hus, hun åbnede døren og var selvfølelig alene endnu en gang. Hun havde allerede lyst til at se Niwa igen. Hun sukkede og gik op på værelset *Jeg skulle ikke have kysset ham* tænkte hun og smed sig selv i sengen, og hun var ikke meget oppe af den, den næste uge.

Niwa fulgte ikke meget med i de følgende timer, og hele ikke de næste dage. Hans farfar skældte ham også ud for at være så ufokuseret. Men Niwa tænkte endnu mere på Chiyo nu, end han havde gjort før. Før havde han været sikkert på at hun havde valgt en anden end ham, fordi hun havde det godt hos ham. Men nu. Hun havde kysset ham, og hun havde ikke sagt at hun ikke ville se ham igen. Så.. hvorfor havde hun ikke kontakte ham eller noget? Hans venner bemærkede at han var mere irriteret, og han begyndte at gå meget for sig selv.
Tifa tænkte også på Yuu, selvom der var gået 4 dage siden hun havde set ham. Hun havde ikke fortalt Haru-san noget om at hun havde mødt Yuu. Der var ikke nogen grund til at han vidste det, man han bemærkede at hun var mere vred. Efter at Yuu var forsvundet, begyndte Tifa til kickboksing, især også efter at hun begyndte at hænge mere ud med Yuu. Lige nu stod hun til træning, og hamrede løs på en bokse sæk. *Hvorfor? Hvorfor er han sådan en idiot!* tænkte hun vredt og sparkede hårdere. *Her gik jeg og troede at han virkelig var kommet til skade, og så ser han ud til at havde det fuldstændig fint. Og så er han oven i købet gift.* tænkte hun og slog hårdt og begyndte at hamre vildt på den, til hun sank ned på knæ og mærkede at tårerne begyndte at løbe igen. ”Hvorfor!” sagde hun trist og gemte sit ansigt væk. Hun havde ikke grædt siden Yuu forsvandt, siden da havde intet kunne få hende ud af fatning. Hun rejste sig hurtigt og gik ud i omklædningen og tog noget koldt vand i ansigtet. Hun vaskede sig og klædte om. Hun gik hen til parkeringen og fandt sin motorcykel og satte sig op på den. Hun skulle hen på aftensskolen og undervise, selvom hun ikke have meget lyst.

Chiyo var stået op den dag, de skulle til et angement, men hun gad ikke rigtig. Da Yuu kom hjem og lige skulle i bad og klæde om kunne hun også mærke til at han ikke gad. Men de smilte kort til hinanden Yuu gik hen til hende mens hun bandt sin kimono, han lagde en hånd på hendes hoved ”du ser smuk ud” sagde han blidt og kyssede hende ved hovedbunden. Chiyo smilte og studerede sig selv i spejlet, hun var blevet voksen, blevet til en kvinde. Hun smilte lidt *Og han er blevet til en mand* tænkte hun om Niwa, men hendes blik faldt på Yuu, han var også vokset op mens de havde været sammen. Yuu var jo en god mand når han kunne være sig selv. De gik ud i bilen sammen og chaufføren startede bilen og kørte af sted. De talte ikke rigtig da de var i bilen, gjorde de stort set aldrig da chaufføren arbejdede for Yuus far. Men pludselig lagde Chiyo mærke til hvilket kvarter de var i, det var det Niwa boede i nu. Hun sukkede taknemligt over at bilen havde tunede ruder, men hvad hun hvis hun så ham? Yuu sad siden af hende og så ud af vinduet, han kunne godt høre en motorcykel, men tænkte ikke videre over det. Lige ind til det lød et ordentligt bum, chaufføren stoppede bilen, da han skulle ud af et krys havde han ramt bagenden af en motorcykel, de kørte heldigvis ikke så hurtigt, men føreren var måske kommet til skade alligevel. Yuu og Chiyo steg med det samme ud af bilen da de vidste at de havde ramt noget. De gik hen til føreren, ”Er du okay?” spurgte Yuu, han kunne ikke se hvem føreren var pga. hjelmen.

Tifa havde altid set sig selv som god i trafikken. Hun vidste at når hun var på to hjul, var hun mere udsat end dem i bilerne. Men hun havde åbenbart ikke været opmærksom nok. Hun havde været på vej ud i et kryds, da en bil havde ramt ind i hendes baghjul. Tifa havde først prøvet at rette op, men da hun hurtigt så det var en umulighed, og hende og motorcyklen væltede omkuld. Bilen og hende selv havde heldigvis ikke kørt særlig hurtigt. Tifa skubbede til sin motorcykle for at komme fri fra den, og var allerede ved at tage hjelmen af, da hun hørte stemmen. Hun løftede hovedet og så lige på ham. Yuu. Hendes øjne faldt på kvinden som også var kommet ud af bilen med Yuu. Tifa så væk fra dem og ned på sin motorcykel. ”Jeg klare mig.” sagde hun koldt og satte sig på hug for at rejst den op igen. Tifa havde kun lige begyndt at hive i den, og hun slap den igen og tog sig til sin skulder og skar en grimasse. Hun havde slået sin skulder i faldet.

Yuu stoppede da han så hvem det var, ikke fordi han ikke ville hjælpe, men han var chokeret. Chiyo fortsatte dog mod kvinden. Selvom hun havde kimono på kunne hun stadig sagtens samle motorcyklen op ”Mrs. Takeshi” sagde chaufføren og skyndte sig over til Chiyo ”de burde ikke gøre den slags” sagde chaufføren og tog i motorcyklen i stedet for Chiyo. Chiyo så stille på kvinden ”måske skulle vi køre dig på hospitalet” sagde Chiyo og så lidt bekymret på kvinden. Hun så tilbage på Yuu, og så hvordan han var stivnet. ”Yuu?” sagde hun lidt spørgende, han så kun på kvinden. Chiyo så på hende ”Tifa?” spurgte hun så kvinden. Chiyo og Tifa havde aldrig mødt hinanden før, så hun kunne kun kende til hendes hvis Yuu havde fortalt det. Chiyo vendte sig mod chaufføren ”Gå tilbage i bilen” sagde hun lidt strengt. Da chaufføren var væk vendte hun sig mod Yuu ”Tal med hende.. det er okay.. Hun er den du elsker.. Ikke?” sagde hun med et smil, men hun kunne se at Yuu ikke rigtig kunne få sig selv i gang. Hun gik hen og tog hans hånd og trak hende med hen til Tifa. ”Han taler om dig hele tiden” sagde hun stille, Yuu så væk, han ville ikke være her. De havde efterhånden samlet en del mennesker der stod og kiggede på dem.

Tifa havde ret i sit gæt, kvinden fra Yuus kone. ”Nej.” sagde Tifa, da hun så kvinden tage fat i motorcyklen. Hun ville blive beskidt. Tifa rejste sig op, mens hun stadig holdte sig ved skulderen. ”Nej, det er i orden. Jeg ringer bare til en ven.” sagde Tifa til kvinden, da hun spurgte om de ikke skulle køre hende på hospitalet. Tifa undgik at kigge på Yuu. Tifa så overrasket på kvinden da hun sagde hendes navn. Hvor fra kendte hun hendes navn. Tifa havde mest lyst til at forsvinde lige nu. Tifa troede ikke rigtig noget af det kvinden sagde. Tifa så lidt på Yuu da han stod foran hende. Hvad skulle hun sige? De havde lige været i et trafik uheld, og derfor samlede der så mange mennesker om dem. ”Skal i stå og glo!” skreg hun og så sig omkring. ”Der er ikke nogen der bløder, der er ikke nogen der er døde, så skrid hjem.” skreg hun vredt, og mennesker blev hvis overrasket over, at kvinden der havde været i uheldet skreg sådan op. ”Men virkelig, jeg har det fint.” sagde hun og så kort på Yuu. ”Jeg ringer bare til Haru og bed ham om at hente mig.” sagde hun. Hun mærkede efter sin mobil, og man kunne se frygten i hendes øjne og hun hev hurtigt mobilen op. Hun kom i tanke om hvilken side, den lomme hun altid havde mobil i sad, den side hun også var væltet på. Hun sukkede opgivende. Skærmen var smadret.

Niwa var ude og gå, da han hørte en masse mennesker snakke. Og af nysgerrighed, gik han mod stemmerne. Han var begyndt at gå flere ture. Han havde ingen inspiration til at male for tiden, og det hjalp nogen gange at få lidt luft. Niwa stivnede lidt, da han hørte en kvinde råbe højt. Ja hun havde jo ret, det var ikke høfligt at stå og stirre på sådan noget. Niwa var lige ved at vende rundt, da han så bilen og dem der højt sandsynlig ejede den. Niwa genkendte manden som Chiyos mand, og han fik hurtigt øje på Chiyo selv, så han stoppede op og så mod hende.

Chiyo undrende sig over at Tifa overhovedet ikke virkede villig til at tage i mod noget hjælp. Yuu så lidt overrasket på Tifa da hun begyndte at råbe, Chiyo så også lidt surt på menneskerne der havde samlet sig. Hans røde hår fangede med det samme hendes opmærksomhed, men et fnis var hendes side krævede nærmest hendes opmærksomhed. Hun så på Yuu der holdte sig for munden, han prøvede ikke at grine, men kunne ikke lade vær med at grine en smule. Det var længe siden hun havde hørt denne latter. ”Siden hvordan er du blevet så stor i munden” sagde Yuu og rystede lidt på hovedet med et smil. Den rigtigt Yuu havde et kort øjeblik fået lov til at slippe ud. Yuu studerede stille Tifa da hun nævnte Haru, han sukkede da han så at hendes telefon var smadret. ”Så er det nok” sagde han roligt og tog i Tifa, han samlede hende op i sine arme og gik mod bilen. Han ville være ligeglad med om hun protesterede og prøvede at komme fri. Han vendte sig mod Chiyo, som smilte forstående til ham ”Jeg bliver her og passer på motorcyklen” sagde Chiyo ”pas på jer selv” sagde hun roligt og vinkede til dem. Yuu smed Tifa ind i bilen og bad chaufføren om at køre til det nærmeste hospital. Chiyo gik hen til motorcyklen og trak den ind til siden, hun huskede hvordan hun havde kørt på Mouses. Hun så stille op mod Niwa, mens hun lænte sig op af motorcyklen. Folkene var begyndte at gå da bilen var kørt væk.

Tifa bemærkede Yuus fnis, men hun var ligeglad. Han kunne se hende som sjov, hvis det var det hans synes. Tifa så vredt på Yuu da hun talte til ham. Efter at have været sammen med slænget, var hun blevet større og større i munden. Hun kunne mærke hun løsnede lidt op da hun så ham smile. Tifa stivnede først da hun blev løftet op, men så begyndte hun at vride sig rundt i hans arme. ”Sæt mig ned!” skreg hun. ”Jeg kan klare mig selv.” blev hun ved og prøvede at skubbe sig væk fra ham, men hun kunne kun kæmpe med en arm, da den anden gjorde ondt når hun prøvede at bruge den. Tifa fik det ubehageligt da hun kom ind i bilen. Hun havde kørt med sådan en bil før, og den gang havde det også været med Yuu. Tifa satte sig så langt væk fra ham som muligt og holdte ved sin skulder.
Niwa så lidt på kvinden da hun prøvede at kæmpe sig ud af armene på manden, men han tvivlede nu på Chiyos mand ville hende noget ondt. Niwa så på Chiyo da hun trak motorcyklen ind i siden. Han kløede sig lidt i nakken og så lidt væk fra Chiyo, men da han så tilbage på hende, så han at hun også så mod ham. Niwa smilte lidt og gik hen mod hende. ”Sikke et forstyr.” sagde han da han kom hen til hende. Han så lidt på hende. ”Du ser smuk ud.” sagde han og smilte venligt til hende. ”Det er længe siden jeg har set dig i en kimono.” sagde han og kløede sig lidt i nakken. Han vidste ikke helt om han skulle snakke om sidste gang de så hinanden, eller om han bare skulle holde mund.

Yuu ignorerede at Tifa kæmpede, han satte hende under ingen omstændigheder ned. Han skulede lidt til hende da de var i bilen, hun opførte sig som om han var farlig, men kunne han virkelig bebrejde hende. ”Jeg er glad for at du og Haru har holdt kontakten” sagde han roligt. Chaufførens blik fløj op til bakspejlet, men det eneste der fangede hans opmærksomhed var Yuus iskolde øjne der stirrede tilbage på ham, han skulle passe sig selv. Yuu rakte hende sin hånd da de kom til hospitalet, han ville følge hende indtil de sagde om hun fejlede noget eller ej, om hun så ville have det eller ej.
Det var som om Chiyos mave var i en rutsjebane da Niwa kom hen til hende ”Ja..” sagde hun med et smil ”vi ramte en motorcykel” sagde hun som om han ikke vidste det. Hun så op på ham da han sagde hun var smuk, hun så væk med røde kinder ”Tak..” sagde hun stille, hvorfor følte hun sig lidt flov når han sagde det? Chiyo smilte lidt ”Til jubilæet.. ikke?” spurgte hun stille, hun så roligt på ham, men kunne ikke holde sin kærlighed ud af sit blik. Hun så mod hans læber og kunne ikke stoppe sig selv fra at tænke på det korte kys de havde delt, hun så med lidt røde kinder væk fra ham. Hver gang hun så ham ville hun bare have mere, det var derfor det var bedst at de ikke så hinanden.

Tifa så lidt mod Yuu da han talte. ”Han har været en god støtte.” sagde hun som svar. Tifa håbede lidt at han ville køre igen når hun blev sat af. Hun så lidt på den hånd han rakte hende. Hun tog den kort for at blive hjulpet ud af bilen. ”Jeg kan klare mig selv her fra.” sagde hun og ville tage sin hånd igen. Hun sukkede da han ikke ville lade hende gå alene. Hun meldte sig hos sygeplejersken, som bad dem vente. ”Burde du ikke være et sted lige nu?” spurgte Tifa koldt. Han var ikke lige frem i hverdags tøj, og alle øjne havde det med at falde på ham. Tifa kom ind til en læge, og han undersøgte hende hurtigt. Der var ingen tegn på at der var noget brækket eller forstuvet, det var bare slaget. Men han gav hende en slynge på, for ikke at overbelaste skulderen. Tifa så på klokken. ”Skønt, jeg kommer for sent.” sagde hun sukkede. ”Jeg skal lige ringe.” sagde hun til Yuu, selvom hun egentlig ikke burde forklare sig over for ham. Hun fandt en mønttelefon, for hvis Yuu tilbød en ville hun afslog. Hun ringede til aftenskolen, og sagde hun måtte aflyse igen, lægen havde bedt hende om at tage den med ro resten af aften.
Niwa smilte lidt flovt. ”Jo, tror egentlig også det er sidste gang jeg har haft en på.” sagde han. Han kunne huske hvor flov og lille han havde følt sig den gang. Niwa så kærligt tilbage i hendes øjne. Han havde lyst til at holde om hende og mærke hendes læber igen. Måske han skulle gå, men det var ikke ham at gå fra en kvinde som stod alene. ”Hvorfor har du den på nu?” spurgte han.

”Kunne jeg forestille mig” sagde han roligt til at Haru havde været en god støtte, deres forhold kunne vel være ligegyldigt men alligevel kunne han mærke at det nagede ham. Yuu nægtede selvfølgelig at lade hende gå alene. ”Jeg vil hellere være her” sagde han roligt til at han havde et andet sted at være. Yuu ventede stille på at Tifa blev færdig hos lægen *Hvad har du gang i?* tænkte han og sukkede stille. Han rejste sig da hun kom ud, og så roligt efter hende, han satte sig med et suk ned igen. Han kunne ikke lide at være her, det mindede ham om sidste gang han havde været på hospitalet.
Chiyo smilte lidt ”Du var så nuttet dengang.. på en måde savner jeg det” sagde hun med et lille smil mens hun lukkede sine øjne. Hun holdte sine øjne lukkede ”Vi er på vej til et eller andet.. for at være ærlig ved jeg ikke hvad” sagde hun stille ”Men det er i det mindste en chance for at komme ud af huset.. i stedet for at sidde i det helt alene” sagde hun roligt.

Tifa valgte bevist ikke at sige hvilket forhold hende og Haru havde, det kunne være lige meget for ham. Tifa lage telefonen på, og så tilbage mod Yuu. Hun kunne prøve at stikke af nu. Når hun så på Yuu her, blev hun bare mindet om hele den episode hvor Yuu blev stukket ned, og hun næsten var blevet voldtaget. Det hele havde været noget rod den gang, og hun havde sagt at hun ikke kunne klare det, og nu var hun selv i det miljø, som havde været i den gang. Tifa gik stille væk fra telefonen og gik udenfor. Hun stoppede en sygeplejerske, der gik forbi. Hun bad hende om at give en besked til Yuu om at hun var gået hjem, så han kunne bare til det han skulle til, hun ville ikke gøre mere af sagen. Tifa begyndte roligt at gå ned til et stoppested så hun kunne komme med en bus.
Niwa smilte flovt og kløede sig i nakken igen. ”For at være ærlig, er jeg nu glad for at jeg er vokset.” sagde han og så på hende. Han så på hendes lukkede øjne. Han kunne ikke li den måde hun talte på. ”Hvorfor kommer du ikke ud?” spurgte han og lænte sig op af motorcyklen ved siden af hende, så deres arme snittede ved hinanden. ”Ja undskyld jeg spørg, det kommer ikke mig ved.” sagde han. Hun virkede ikke som den Chiyo, han havde kendt fra den gang, og hun virkede heller ikke helt glad for det selv.