Studietur til Kyoto

Yuu gik ind på skolens område hvor de skule mødes før de skulle af sted til toget der gik til Kyoto. Yuu gik ind og stilte sig udenfor med nogen af de andre fra klassen, han så træt ud, han havde været i byen igen aftnen før med Lilly. Han stilte sig op af en væg og tændte en smøg, læren stod og talte, men ikke alle var kommet endnu, der var også noget tid til de skulle møde. Af en eller anden grund ville Yuu gerne med, når ham og Haru havde været ude og rejse sammen havde Yuu altid haft det bedre når han kom hjem. Han tog en dyb indånding mens han så op i himmelen.

Tifa kom stille gående ind på skolens område. Hun gik hen til nogen af pigerne fra klassen. Hun havde ikke talt med Takeshi-san siden hun forlod hans hjem. Hun vidste hellere ikke hvordan hun skulle håndtære det hele. Hun så på pigerne fra hendes klasse, flere så drømmen hen mod Takeshi-san. Hun følte igen skam. Hun havde altid synes det var så overfladiske, men hun havde opført sig lige så slemt som dem. Hun se skjult ned i sin ene hånd. De var ikke kommet sig helt endnu. "Hey Kimiko-chan. Jeg høre du var sammen med Takeshi-san og Soka-san her i weekenden." sagde en af pigerne til Tifa. Hun gemte hurtigt sin hånd af vejen. "Ja, vi var på karaoke bar. Det var rigtig sjovt." sagde hun smilende. Hun kunne ikke lade de andre piger fra klassen vide at hun havde det skidt, hun kunne ikke lade nogen vide det. Hele dagen igår havde hun bare været hjemme, hvilket var usædvanligt, da hun ikke brød sig om at være der for længe af gangen.

Yuu skulede lidt til gruppen af piger der kiggede drømmende på ham, Kimiko-chan stod i blandt dem, da han fik øje på hende kiggede han hurtigt væk med et ubehageligt ansigtsudtryk. *Der høre du til* tænkte han vredt, han så ned i jorden *Hvorfor er du så sur?* tænkte han træt og kørte en hånd gennem sit hår, mens han lukkede sine øjne og tog en dyb indånding af sin smøg. Haru kom hen til Yuu og lagde armen om hans skulder, Haru var lidt lavere end Yuu så han blev nød til at bukke sig lidt. Han trak ham med hen forbi flokken af piger hvor Kimiko-chan stod ”Mand du ligner lort Take” sagde han imens og rodet ham i håret, hvis Yuu ikke var vågen før var han det nu. ”Idiot!” vrissede Yuu, smed sin smøg og tog fat i Harus arm og slyngede ham ned på jorden, ligesom han havde gjort med Lilly ”Lad vær med at sige sådan noget til mig” sagde Yuu irriteret mens han rodede sig i håret og var lidt rød i kinderne, Haru begyndte at grine. Yuu så lidt undersøgende på ham hvorefter hans kropsholdning blev træt og opgivende ”Du gør det bare for at gøre mig træt gør du ikke?” spurgte Yuu træt ”Sikkert så ud kan tegne mig i ansigtet i toget når jeg sover” sagde Yuu træt. Haru skød nærmest op, han havde ikke slået sig overhovedet, i hans hånd havde han en masse tusser, han smilte glad ”Du kender mig for godt… men jeg kan ikke gøre for det, tanken om dig med et overskæg er simpelthen for sjov til at modstå” grinte Haru. ”Haru” sagde Yuu vredt ”Det er meningen du skal være min ven” sagde han og knyttede sin næve, men Haru grinte bare og begyndte at løbe. ”Kom tilbage din” råbte Yuu og satte i løb efter ham, det hele så meget seriøst ud, men det var det overhovedet ikke, sådan var de sammen. ”Soka-san, Takeshi-san stop så og stå stille så jeg kan tælle!” råbte læren, hvilket fik dem begge til at stoppe. Yuu så ondt på Haru, som, som sædvanligt bare smilte stort til ham, især fordi han havde opnået det han ville, Yuu var træt i forvejen efter hans tur med Lilly og nu var han da helt færdig. ”Alle er her, hold øje med hinanden mens vi går i samlet flok ned til stationen, husk jeres tasker!” råbte den ene af lærerne og begyndte at gå mod togstationen. Yuu tog fat om remmen på sin taske som han havde over skulderen mens han gik siden af Haru ned til stationen, der var en del af dem fra klassen der snakkede, men som altid sagde Yuu ingenting, han var alt for træt til overhovedet at snakke med Haru, som alligevel snakkede med alle de andre. ”Toget mod Kyoto ankommer på perronen nu” sagde stemmen over højtaleren på stationen, Yuu så på sit spejlbillede i togets ruder mens det hurtigt kørte forbi og begyndte at bremse, han så godt nok smadret ud, han havde render under sine øjne og hans hår var uldet. Han gabte og rodet sig i håret mens han steg ind i toget, klassen havde deres egen vogn, Haru satte sig på den anden side af hvor Kimiko-chan sad og han hev selvfølgelig Yuu med ned så han sad siden af Haru. Dvs. Yuu sad på den anden side af gangen, siden af Kimiko-chan. Kort efter toget var kørt fra perronen og lærerne havde tjekket om alle var kommet med, ringede Yuus mobil, han tog den op af lommen og så på displayet, Lilly, Yuu smilte med det samme og tog den. ”Hey baby… Du bliver nød til at hjælpe mig” sagde han i lidt af et grin og tog sig til næseryggen ”Jeg kan ikke rigtig huske en skid fra i går” sagde han og tog en dyb indånding, snakken mellem nogen af pigerne begyndte, især Yuus ord baby blev gentaget, men så blev der stille igen så de kunne høre hvad han sagde. ”Tja jeg kan huske at vi tog en taxa fordi du havde tømmermænd og jeg var flad.. ” sagde Yuu og kørte en hånd gennem sit hår ”Du mistede dit flaske id og jeg mistede mine nøgler” sagde Yuu og talte nærmest alt det ballade de havde været igennem på fingrene, han grinte ”Du skal ikke give mig skylden.. du sagde du ville have din navle piercet” sagde han og smilte lidt. Ind til videre havde det lydt som om Yuu snakkede med sin kæreste ”Åhhh hold op Lilly, han kan da rende og hoppe, din Oppa synes du ser utrolig sød og sexet ud med ring i navlen” sagde han med et smil, han kunne godt lide piger med ringe i navlen, manden som Yuu sagde, kunne rende og hoppe var Yuus onkel, Lillys far, der havde noget i mod navle ringen. Kimiko-chan vidste i hvert fald hvem Yuu snakkede med nu, hvis altså hun smug lyttede ligesom stort set resten af vognen. ”Nå for resten…” sagde Yuu og holdt sin hånd lidt op foran sig selv mens han kiggede på sin ringfinger ”Blev vi gift i går?” spurgte han med et smil, der sad en ring på hans finger, han hørte flere overraskede reaktioner fra rundt omkring vognen, også nogen af pigerne der var Kimiko-chan sad, Yuu skulede lidt til dem. Han grinte lidt over svaret han fik fra Lilly ”Jeg glæder mig også til du kommer igen.. hej” sagde han og lagde på ved at klappe sin telefon i, selv Harus ansigtsudtryk var nysgerrigt, og det forstod han godt, der var ikke rigtigt nogen der vidste 100 % hvem Lilly var, udover Kimiko-chan. Men Yuu ville ikke snakke om det, han tog i stedet sine dyre mærkesolbriller op af tasken og tog dem på, når han havde dem på kunne man ikke se hans øjne, han så godt ud med dem. Han vendte sig om vendte sig i sædet så han vendte mod Kimiko-chan hvorefter han lukkede øjnene, der gik dog ikke lang tid før han åbnede dem igen og så lidt på Kimiko-chan *Dumme pige* tænkte han med et suk, han kom til at tænke på den tid de havde tilbragt sammen *Havde han været for venlig? For meget sig selv? Kunne han virkelig misforstås så let?* tænkte han træt og løftede sine solbriller op så de sad oppe i håret op han, han lænte sig en smule ud over sit sæde og stirrede åbenlyst på Kimiko-chan mens han tænkte. Men hans tanker og stirren blev afbrudt af at han ud af sin øjenkrog kunne se at en tus langsomt kom mod hans ansigt ”Jeg sover skuda ikke endnu dit fjols” mumlede Yuu træt i et vris men han så på Haru, som tog tussen til sig igen med et øv. ”Ehm drenge” sagde en af drengen der sad overfor dem lidt nervøst, han turde kun kalde dem begge drenge da han var nogenlunde venner med Haru, plus var det mere naturligt at der var en mere hyggelig stemning på studieture, samt snakkede man naturligt mere med folk. ”Ehm… skal jeg ikke tage et billede af jer sammen?” spurgte han og holdt sit kamera op. Haru vendte den kasket han havde taget på om, så den sad omvendt, rykkede sammen med Yuu så deres hoveder mødtes og de lavede begge kanin øre på den anden med et stort smil. ”Wow” sagde ham der tog billedet mens han så på det på sit kamera, på billeder så Haru og Yuu altid godt ud sammen. Yuu vippede solbrillerne ned igen og lænte sig tilbage i sædet, som turen gik, blev stemningen i vognen mere afslappet.

Tifa så igen mod Takeshi-san. Han så smadret ud. Gad vide hvad han havde lavet igår? Han havde helt sikret ikke siddet der hjemme. Hun sukkede stille mens de andre talte. Han tænkte sikret ikke på hende mere, hun var bare en dum tøs som de andre. Men hun følte sig alligevel såret. Af en eller anden grund kunne hun godt lide Takeshi-san, men det var først da hun var begyndte at se hans anden side, det var den hun var blevet interesseret i, ikke hans penge, ikke hans fars title. Men det hun havde set, det Takeshi-san mor havde optaget. Hun havde kigget flere gange på de i weekenden. Pigerne begyndte at mumle endnu højere, og Tifa så op og så at Takeshi-san havde lagt Soka-san ned på jorden. Hun kunne ikke lade hver med at smile lidt. Det greb Takeshi-san havde Soka-san i, var det sammen han havde haft Lilly i. Det så voldsomt ud, men Lilly havde klaret det. Tifa så efter dem da Takeshi-san begyndte at løbe efter Soka-san. Læren råbte op og de begyndte at gå mod toget. De fleste af pigerne mumlede om hvor træt Takeshi-san så ud. Tifa sank lidt bag ud, hun havde ikke lyst til at være for tæt på Takeshi-san. De fleste af pigerne skyndte sig ind i toget, de håbede sikret alle at Takeshi-san ville sætte sig hos dem. Tifa endte med at sidde sammen med tre andre fra hendes klasse, i en af de pladser ude mod gangen. Lige nu var hun ligeglad, lige indtil at Takeshi-san endte ved siden af hende. Tifa så den anden vej, hun havde ikke meget lyst til at få øjenkontakt med Takeshi-san. Hun vidste stadig ikke hvad hun skulle sige til ham. De andre piger fnisede og prøvede at fange hans opmærksomhed. Takeshi-san telefon ringede, og fordi hun sad lige ved siden af ham, kunne hun høre alt hvad han sagde. Så han havde altså være i byen med Lilly. Så var han sikret ligeglad med hvad der var sket i mellem dem dagen før. Hun kunne ikke lade hver med at kigge hen mod Takeshi-san da han snakkede om ring i navlen. Tifa ville selv gerne have en ring i navlen, men hvis hun fik det nu, ville han bare tro det var for at få hans opmærksomhed. De andre piger gispede og begyndte at mumle helt vildt om, hvem denne Lilly kunne være, og at Takeshi-san var alt for ung til at blive gift. Tifa fandt en bog frem fra tasken. Hun kunne lige så godt brugen tiden fornuftigt, og hun ville ikke sidde og sladre. Hun så ud af øjenkrogen at Takeshi-san var vendt i mod hende, men hun vendte sit blik mod bogen, men hun fik intet læst, hun blev ved med at være på den samme side. Hun så igen ud af øjenkrogen, og så at han nu åbenlyst stirrede på hende. Hun vendte igen hurtigt sit blik mod bogen, og kunne mærke at hendes kinder blev røde. Hvad mon han tænkte? Tifa kunne ikke finde på noget ord at sige til ham. Når nogen først havde fået et dårligt indtryk af en, var det svært at ændre. Hun havde jo selv været meget mistroisk over for Takeshi-san. Tifa lukkede igen sin bog, og lage den tilbage i sin taske. "Jeg kommer igen om lidt." sagde hun til pigerne og rejste sig op og gik ned af gangen. Hun havde tænkt sig at hun ville gå på wc'et. Så kunne hun komme lidt væk fra Takeshi-san. Der var langt til Kyoto.

Yuu skævede lidt til Kimiko-chan, han kunne ikke stoppe med at tænke på hende *Helt ærligt, så vil jeg hellere have at du ikke smiler, når du ikke smiler rigtig* hendes ord gentog sig selv i hans hoved. Han bed vredt sine tænder sammen og så ned i gulvet, men Haru gik revet ham ud af tankerne ved at proppe sin kasket ned over hovedet på ham og vende den omvendt, ligesom dengang Haru selv havde haft den på. Yuu så irriteret på Haru, men lod bare kasketten være, noget af hans sorte hår stak ud foan, med kasketten og solbrillerne lignede Yuu en rigtig drengerøv. Yuu sukkede, hans samtale havde bare fuldt vognen med sladder, han så lidt på Kimiko-chan da hun rejste sig op. Hun virkede ikke til at have det særlig godt eller sjovt *Mon det var pga. det der var sket mellem dem?* tænkte han og af en eller anden grund rejste han sig op og gik efter hende. Han nåede lige at stikke sin arm ind inden hun lukkede døren til wc’et, han tog fat i døren og åbnede den helt, hvorefter han lagde en hånd på hendes skulder, skubbede hende forsigtigt ind mod væggen, han tog et skridt ind på wc’et og lukkede døren bag sig, og låste den. Han krydsede sine arme og lænte sig op af døren ”Bare jeg ikke kan li dig er det ikke jordens undergang… begynd at være dig selv igen” sagde han i en streng tone, som om han kunne bestemme det. Toget vippede lidt og de stod næsten oppe af hinanden på det lille wc, Yuu så på hende, men det kunne hun ikke se pga. solbrillerne. ”Kan du virkelig allerede li mig så meget?” spurgte han lidt koldt.

Tifa fandt ud til wc'et og åbende døren og var lige ved at lukke, da en arm stak ind. Hun så op og lige ind i Takeshi-san ansigt, eller mod hans solbriller. "Hvad laver du? Hvis nogen ser os." hviskede hun og lod sig skubbe tilbage. Hun så ned da han talte. Det vidste hun da godt. Men hun vidste ikke hvordan hun skulle opføre sig. Hun så lidt op på ham. "Jeg tror jeg kan lide dig ja, men ikke helt som kærester. Helt ærligt, så kender jeg dig jo ikke. Men jeg vil gerne lære dig at kende." sagde hun stille og klemte sine hændre lidt. Hun var lidt nervøs, men hvorfor? "Men hvem du lige? Tror at du kan bestemme hvad jeg skal og ikke skal?" sagde hun lidt mere vredt. "Hvis du virkelig hader mig så meget som det virker som, hvorfor behandler du mig så ikke som de andre piger?" sagde hun og knyttede sine hændre. Der gik hul på den ene af hendes hændre, så den begyndte at blive rød. Hun så lidt på ham. Han lignede en drengerøv. Det både klædte ham, men det iretterede hende også.

Yuu var ligeglad med at nogen måske så dem, de kunne tro hvad de ville. Han lagde hovedet lidt på skrå mens hun talte og han kunne ikke lade vær med at smile lidt da hun lød vred *Talte hun igen?* tænkte han i mens, det kunne han godt li. ”Det er fordi…” skulle han til at svare på hvorfor han ikke behandlede hende som de andre piger, men så, så han hendes hånd. Han tog den hurtigt og så at hun var kommet til skade, han kom i tanke om den gang han havde hevet hende ned fra porten, det var ham der havde gjort det. Han sukkede lidt og tog sin kasket af og satte den omvendt på Kimiko-chans hoved, så tog han solbrillerne af og gav hende dem på, han gjorde det uden at give slip på hendes hånd. Han stod lidt stille, uden at give slip på hendes hånd, hans ansigtsudtryk var ubehageligt og han begyndte at blive rød i kinderne. ”Undskyld” sagde han så i en anstrengt mens han stadig så ned i gulvet, han tog forsigtigt hendes hånd op til sin kind og så hende i øjnene, eller solbrillerne, det var lettere for Yuu hvis hun var klædt sådan. ”Det er svært…” sagde Yuu og så væk igen, det gjorde det ikke lettere at hun var klædt sådan, hvilket han ellers havde regnet med. Han var rød i kinderne ”Det er svært fordi du gjorde mig virkelig vred og skuffet, og jeg hadet dig virkelig…” sagde han og holdt stadig hendes hånd til hans kind ”men… en del af mig kan virkelig li dig..” sagde han og så op på hende, han tog hendes solbriller lidt af med sig frie hånd ”jeg kan virkelig godt li dig” sagde han mens han så hende ind i øjnene, han mente at han kunne li hende som ven. ”Derfor….” sagde han og så hende stadig ind i øjnene ”undskyld… jeg er ked af det” sagde Yuu og gav Kimiko-chans hånd et lille kys. Men nu blev det for meget, selv for Yuu, han gav hende solbrillerne på igen og gav slip på hendes hånd ”Så lad vær med at skuffe mig igen” sagde han, så den anden vej, mens han krydsede sine arme og var rød i kinderne.

Tifa så lidt overraskende på ham, og ville til trække sin hånd til sig. Hun ønskede ikke medlidenhed. Hun skulle til at sige at han skulle slippe hende da han satte kasket omvendt på hendes hoved og satte solbrillerne på hendes næse. Hun så underne på ham, selvom det nok var svært at se. Tifa mærkede et stik i sit hjerte da han sagde at han virkelig hadet hende. Hun havde gjort noget forkert. Hun så mod hans øjne da han skubbede lidt til solbrillerne. Hun sank en gang, men holdte hendes blik mod hans. Selvom han nok kun mente som venner, følte hun alligevel at hendes kinder blev røde. Hun bliv helt rød i hovedet da han kyssede hendes hånd. Hun trak den til sig da han slap den. Hun smilte lidt. Det måtte have værtet svært for ham, han var i hvert fald rød i hovedet. Hun grinte lidt, og tog kasketen af og trykkede den ned over hans pande. "Lad hver med at være så følsom." sagde hun grinende og vippede lidt ned i solbrillerne og så drillende på ham. "Men tak. Jeg skal gøre mig bedste." sagde hun og smilte stort. I det samme gjorde toget et ekstra vip, og Tifa mistede balancen og væltede ind i Takeshi-san. Men hun følte sig ikke flov over det, ikke som den gang på biblioteket.

Han så lidt undrende på hende da hun skubbede kasketten ned over hans pande, han skubbede den lidt op igen, han studerede hende lidt overrasker da hun grinte og sagde at han ikke skulle være så følsom, hvilket faktisk fik ham til at føle sig lettet og det gjorde det hele meget lettere, han kunne ikke selv lade vær med at grine lidt rigtigt. Han studerede hende *Hun værdsætter en ny chance?* tænkte han med et lille smil. Som på biblioteket greb han hende ved skulderne og stod og så lidt på hende, han smilte lidt og pressede hende ind til sig, han gav hende et knus ”Jeg vil også lære dig mere at kende” sagde han, da han kom til at tænkte på det hun havde sagt tidligere, det med at hun kunne li ham og gerne ville lære ham bedre at kende. ”Nå….” sagde Yuu mens han var rød i kinderne, hvorfor vidste han ikke helt, han gav slip på Kimiko-chan og låste døren op ”Nu skal du nok få fred” sagde han og åbnede døren. Han havde givet Kimiko-chan en ny chance fordi der stadig var noget ved hende der virkede en smule anderledes fra de andre piger, men hun skulle ikke tro at det betød at hun var 100 % tilgivet. Han gik tilbage til vognen og satte sig på sin plads siden af Haru der smilte til ham ”Take…Hvor er dine solbriller?” spurgte han, hvilket fik Yuu til at smile, han svarede ikke på det, men hev bare kasketten ned foran sit ansigt, Kimiko-chan havde stadig hans solbriller, det ville helt sikkert skabe noget postyr.

Hun rødmede da han trykkede hende ind til sig. Det var dejligt. Det var også dejligt at høre, at han også ville lære hende at kende. Hun rettede sig op da han gav slip på hende og smilte til ham da han gik ud. Hun låste efter ham og smilte glad. Han havde givet hende endnu en chance. Viske det ud hun havde gjort. Men hun måtte være forsigtig, ingen kunne nogensinde glemme 100% hvad der var sket, så hun måtte gøre sit bedste. Hun så mod spejlet og så at hun stadig havde Takeshi-san solbriller. Hun kunne ikke lade hver med at grine lidt. Nu ville der i hvert fald blive snakket. Hun rettede lidt på sig hår og låste sig ud. Hun havde valgt at beholde Takeshi-san solbriller på. Hvis hun skulle være hans ven, måtte hun på ingen måde virke flov eller skjule at de havde været sammen. Hun synes også de så godt ud til hende. Pigerne så op på Tifa da hun kom og satte sig. "Er det ikke Takeshi-san's solbriller?" spurgte en af pigerne overrasket. Tifa smilte et ægte smil. "Jo det er det." sagde hun og satte dem op i sit hår. "Jeg synes de er pæne." sagde hun og smilte til Takeshi-san. Pigerne begyndte at mumle helt vildt. "Hvor var du henne?" spurgte en og en anden sagde: "Jeg synes godt nok også at Takeshi-san gik samme vej. Hvad lavede i?" Tifa kunne ikke lade hver med at smille. "Jeg var på wc. Jeg mødte på Takeshi-san på vejen, og så snuppede jeg hans solbriller." pigerne grinte, og men Tifa kunne se at nogen af dem var misundelige. Det ville de aldrig have truer.

Yuu havde lukket sine øjne under kasketten, men han vidste helt sikkert hvornår Kimiko-chan kom tilbage til vognen, pigerne mumlede helt vildt. Da Kimiko-chan snakkede om solbrillerne rettede Yuu lidt på kasketten så han lige kunne se, og man lige kunne se hans øjne. Han skulede lidt til Kimiko-chan da hun sagde at hun synes solbrillerne var pæne, han gav hende et lille smil tilbage. Han tog sin hånd op til sin mund og lod en af sine fingre hvile ved sine læber, han smilte over at hun gav dem igen og bare fortalte at hun havde snuppet solbrillerne, men det havde nu været sjovt hvis hun havde sagt at han havde givet hende dem, men det var nok bedst hun løj. En pige rejste sig op ”Takeshi-san, vil du virkelig bare lade Kimiko-chan stjæle dine dyre solbriller?!” sagde hun højt og surt, sikkert i håb om at Yuu var sur over det med solbrillerne. Yuu rettede kasketten helt op og sukkede, pigen der havde sagt det var en af dem der kunne li ham ”Det er lige meget…” sagde han og krydsede sine arme, han smilte lidt *Skal jeg trykke på deres knapper?* tænkte han lidt drillende ”Hvis Tifa-chan synes de er pæne må hun gerne få dem” sagde han og trak lidt ligegyldigt på skulderen. Pigen der stod op satte sig hurtigt ned, hun var flov over sit udbryd, især fordi hun havde regnet med at Yuu ville tage hendes side og skælde Kimiko-chan ud. Snakken gik virkelig rundt i vognen, ting som: ”Kaldte Takeshi-san lige Kimiko-chan ved fornavn?” og ”Vil han virkelig lade hende beholde sådan et dyrt par solbriller?”. Yuu skævede lidt til Kimiko-chan og sendte hende et lille drillende smil, han havde kaldt hende ved fornavn med vilje. Da snakken havde lagt sig lidt løb det koldt ned af Yuus ryg, både ham og Kimiko-chan blev bombarderet med onde blikke, hende af Yuus beundrere og Yuu af Kimiko-chans beundrere. Han vendte sig lidt for ikke at skulle kigge på dem, men så, så han abre at Harus blik var det sammen ”For helvede da Haru” sagde han i et vris ”Lad vær med at være sådan en baby, der er ikke sådan noget mellem Kimiko-chan og jeg” sagde han i en almindelig tone, og så hvordan Haru slappede mere af, men Yuu blik blev lidt trist *Jeg troede ikke du kunne li hende mere…. Pokkers også!.. Haru din idiot…* tænkte han og så lidt trist på Kimiko-chan.

Tifa så lidt på pigen. Måske skulle hun havde sagt at Takeshi-san gav hende dem, men så skulle hun til at forklare hvorfor det var sket, og så skulle hun til at fortælle hvad der var sket i weekenden, og det havde hun i hvert fald ikke lyst til. Hun så på ham, og var glad for at han forsvare hende. Måtte hun få dem, mente han det virkelig. Hun smilte igen kærligt, han havde sagt hendes fornavn. Men skulle hun så til at kalde ham Yuu-chan? I det sammen løb det koldt ned af Tifas ryg. Alle de piger som beundrede Takeshi-san så vredt på hende. Hvad var deres problem? tænkte hun vredt og lage mærke til at Takeshi-san snakkede med Soka-san. Nå ja Haru. Takeshi-san havde selv sagt at Haru kunne lide hende, hvordan ville det så ikke være nu? Alle piger kunne lide Takeshi-san, og ville allerhelst være sammen med ham, men tog tit Haru som nødløsning når de ikke kunne komme til Takeshi-san. Men hun kunne ikke lide Haru på den måde. Takeshi-san så på hende igen og hun smilte lidt undskyldne til ham. Hun ønskede ikke at skabe problemmer i mellem dem.

Yuu så lidt undrende på Kimiko-chan *Hvorfor virker hun så glad? Betyder mine ord så meget for hende?* tænkte han og så ned i gulvet *Lad vær med at li mig som de andre piger Kimiko-chan* tænkte han trist og mærkede at han var forvirret. Han smilte tilbage til Kimiko-chan da hun smilte undskyldende *Men er det nu også okay?* tænkte han og skulede lidt til Haru, han så virkelig mopset ud. Yuu bed sig lidt i læben, han havde ikke lyst til at en pige skulle komme i mellem dem, ikke igen. Yuu tog sin mobil frem og satte høretelefoner til den, han proppede den ene i sit ene øre og den anden i Harus øre, han vendte sig med krydsede ben om i sædet så han sad med ryggen til Kimiko-chan og sad med ansigtet mod Haru. Han tændte for deres ynglings nummer og kørte kærligt sin hånd igennem Harus hår ”Skal jeg virkelig til at synge for dig før du tilgiver mig?” spurgte han med et kærligt smil. Haru blev helt rød i hovedet mens musikken startede ”Nej nej… du er tilgivet…” sagde han stille og flovt mens han blev mere og mere rød i hovedet. Yuu smilte og satte sig almindeligt, Haru elskede når Yuu sang, for han var virkelig god til det, men gjorde det sjældent. ”Toget ankommer til Kyoto om 5 minutter” sagde stemmen i togets højtaler hvilket vækkede Yuu fra sin søvn, han satte sig op, gned sig i øjnene og rejste sig op og tog sin taske mens han rettede lidt på kasketten.

Tifa smilte lidt da Takeshi-san vendte sig mod Soka-chan. De virkede virkelig som et kærestepar. Hun fandt igen sin bog frem og begyndte at læse. En af pigerne ved hendes bord fandt et spil kort frem, og Tifa lage igen sin bog fra sig og spillede ''Rich man, poor man'' sammen med dem. De grinede og havde det sjovt. Tifa så op da en stemme sagde at de snart var i Kyoto. Tifa rejste sig op sammen med den andre piger. Hun satte solbrillerne ned og gik ud af toget. De skulle hvis ind i en gamle bydel og se på dens historie. Der blev også tid til at shoppe havde læren sagt. En af pigeren som havde siddet ved Tifas bord løb hen til Takeshi-san og Soka-san. Men til Tifas overraskelse, gik hun hen til Soka-san. Måske havde hun allerede prøvet med Takeshi-san, og prøvede bare at gøre ham jaloux ved at være sammen med Soka-san.

Yuu smilte lidt skjult over at Kimiko-chan virkede til at være mere sig selv nu, men sådan noget med spil og sådan havde aldrig været noget for ham, ikke siden han var barn. Sammen med de andre gik Yuu ud af toget og tændte et smøg næsten lige efter han var kommet ud. Lærerne fik eleverne samlet og de begyndte at gå mod hotellet de skulle være på, hvorefter de skulle ud og se en gammel bydel og dens historie, derefter kunne eleverne shoppe inden de skulle være tilbage på hotellet til aftensmad. De var ikke nået særlig langt før en af pigerne der havde sat ved Kimiko-chans bord kom hen til ham og Haru. Pigen tog fat om Harus arm ”Gå med mig Haru-san” sagde hun sødt og hvilte lidt sit hoved mod hans arm mens de gik. Haru smilte bare og sagde okay, pigen skulede lidt til Yuu, som slet ikke gad give pigen opmærksomhed, til pigens tydelige irritation. ”Vent her mens vi fortæller hotelpersonalet at vi er ankommet” sagde lærerne og gik ind. Klassen stod stort set delt i drenge og piger, bortset fra få undtagelser, som den pige der stadig han på Harus arm, drenge gruppen begyndte lige pludselig at larme lidt mere og det var klart hvorfor. Ud fra hotellet kom en folk piger i en anderledes uniform, de var fra en anden skole, men det var tydeligt at se at de var 3 års. Drengene fra klassen siger ting som: ”Hvor er de piger smukke!.. men de er 3 års, de ville aldrig snakke med os”, selv Yuus blik fulgte dem. Haru prikkede Yuu i siden, og Yuu forstod med det samme og satte i rask trav efter pigerne, han vendte kasketten omvendt og nåede til pigerne med et smil på læben, han var en drengerøv. De fleste af drengene fra klassen stivnede ”det er løgn! Tør han det?!” sagde en, mens en anden godtede sig ”100 yen på at han bliver afvist” sagde han. Yuu fik hurtigt en del af pigerne opmærksomhed, han fik faktisk 6 af de bagerste piger til at stoppe og vende sig mod ham. De var for langt væk til at klassen kunne høre hvad de sagde, men Yuu smilte og det samme gjorde pigerne. Yuu fandt sin telefon frem og trykkede et nummer ind på den, hvorefter Yuu og pigerne skilles med et smil. Yuu går tilbage til gruppen og smiler til Haru, det at Haru havde prikket Yuu i siden betød at han skulle gå hen til dem, Yuu så det ikke som andet end en udfordring. Drengene fra klassen er helt oppe at køre over at Yuu får et nummer, Yuu selv er ligeglad, mens nogen piger fra klassen er ved at koge over at jalousi.

Tifa stod stille og så sig omkring. Her var smukt. Hun havde sit kamera med, og ville ud at tage billeder når hun fik tid. Tifa blev forstyret da drenge begyndte at tale højt. Ældre piger fra en anden skole. En hver drengs drøm kunne Tifa forstå. Hun så at Takeshi-san var på vej hen i mod dem. Hun kunne mærke et stik i sin maven. Hun rystede på hovedet. Nej hun kunne ikke blive jaloux. Hun var kun Takeshi-san ven, eller bekendt, så hun kunne ikke tillade sig at blive jaloux. Hun kunne se at stort set alle pigerne gav hans han nummer. Hun grinte lidt. Han var nu en gang en charmør, og det måtte hun finde sig i hvis hun ønskede at være hans ven. Læren kom ud igen og delte nøgler ud. Det var 4 mands værelse. Tifa havde intet i mod de andre fra klassen og de skulle sikret få det hyggeligt, i sær når hun nu havde det godt igen. Lærene gav dem en time på hotellet, så kunne de komme af med deres ting og få set stedet. Tifa gik op på værelset og smed sin taske og tog kameraet. De andre pige blev på værelset for at pakke lidt ud, og finde ud af hvilke værelse deres nærmeste var endt på, og, hørte Tifa lige inden hun gik ud, hvor Takeshi-sans værelse var. Det var ikke hverdag man havde mulighed for at være sammen med Takeshi-san så længe. Tifa smilte. Det havde hun, og enda sovet lige ved siden af ham. Hendes kinder blev røde og hun skyndte sig ned og uden for.

Da læren kom og delte nøgler ud blev drenge gruppen mere stille, Yuu skulle bo sammen med Haru og to andre drenge fra klassen, det var fint nok. Yuu smed sin taske på værelset, der var en del postyr, fordi folk havde travlt med at finde ud af hvem der boede hvor. Yuu skyndte sig ud fra værelse igen, han gad ikke til at snakke med for mange mennesker. Han stilte sig udenfor hotellet, der hvor de skulle mødes, og tændte en smøg, han nåede lige at tage en indånding før Kimiko-chan kom ud. Han så lidt på hende og så på hendes kamera, han smilte og gik hen til hende. Han tog forsigtigt fat i hendes solbriller og skubbede den ned over hendes øjne, hvorfor vidste han egentlig ikke, måske for at drille hende lidt. ”Kan du li dine nye solbriller?” spurgte han hende i et kort øjeblik var han havde smøgen ude af munden før han tog et nyt hiv. Han så igen på hendes kamera, han vidste ikke hun var med i fotoklubben ”Kan du godt li at tage billeder?” spurgte han lidt ligegyldigt mens han så fraværende ud i luften, han var træt.

Tifa så lidt overrasket på Takeshi-san da han skubbede solbrillerne ned. Hun havde helt glemt at hun havde dem med. Hun satte dem tilbage i håret og smilede til ham. "Det kan jeg." sagde hun smilende. Hun bad helst ikke sine forældre om penge. De penge hun fik gik til husleje og mad. Resten tjente hun selv ind, så hun købte ikke ting som var alt for dyre. Hun så lidt på ham. Han så træt ud. "Ja, holder af at tage billeder, det er en måde at bevare øjeblikket på." sagde hun smilende. Hun havde taget mange billeder igennem tiden, alle de steder hun hadve været sammen med sin familie. Hun tog solbrillerne ud af sit hår og satte dem på Takeshi-san næse. "Lige ud kunne det godt se ud som om du kunne bruge dem. Se det som et lån." sagde hun grinende og så lidt på ham. "Men du ser godt nok træt ud. Var dig og Lilly-chan længe ude i går?" spurgte hun

Yuu smilte lidt over at hun var glad for solbrillerne. Han smilte også over den måde hun formulerede sin passion for fotografi ”Så må du hellere tage mange billeder i de her dage” sagde han og skoddet sig smøg ”Ikke bare for at huske turen.. men for at huske vores begyndelse” sagde han med et drillende smil, det kunne have flere betydninger. Han så lidt overrasket ud da hun satte sine solbriller på hans næse. *Fedt hun synes også jeg ligner lort* tænkte han lidt flov og irriteret mens han pressede solbrillerne helt op så de sad rigtigt. ”Ja det var vi” sagde han og så ned i jorden ”Vi drak os fulde, lavede ballade og hun fik en navlepiercing” sagde Yuu og så på Kimiko-chan med et lille smil. Han vidste ikke at Kimiko-chan havde tænkt på at få en. Han så på nogle elever der kom ud sammen med læren, nogle af pigerne der kom ud spurgte ham hvor han boede ”Hvorfor vil i vide det?” sagde Yuu i en irriteret tone, han havde ikke lyst til at være omgivet af piger inde på sit værelse hele tiden. ”Han bor i nummer 301 sammen med mig!” råbte Haru i en glad tone i det samme han kom ud af døren, han gentog det højt igen. Yuu var ved at koge over ”Idiot” sagde han i et vris og sukkede, han måtte helt sikkert lede efter et sted hvor han kunne få fred på hotellet. Da alle eleverne var kommet skulle de af sted mod den gamle by del for at se bygningerne, templerne og i mens blev historien fortalt, læren fortalte ivrigt, selv Yuu fulgte interesseret med. De skulle nu på en kanalrundfart, der ville sætte dem af tæt ved et stort shopping center, bådende de skulle med kom hvert 20ende minut og de stoppede ikke, man skulle bare hurtigt springe på, da klassen kom der en båd om 5 minutter.

Tifa smilte lidt flovt over det han sagde med begyndelsen. Hun vidste godt det var forkert at tænke, men må han kunne komme til at lide hende, altså mere end som en ven. "Det lyder som om det var sjovt." sagde hun smilende. Hun pillede lidt ved sit kamera. "Kan du godtd lide navlepiercing?" spurgte hun stille, men nåde ikke at få et svar får de andre elever kom ud. Tifa så på pigerne der kom ud og spurgte efter Takeshi-san værelsesnummer. Tifa stilte sit kamera og tog et billede af elever der kom ud. Hun så på Haru-san der råbte op. Nok var Takeshi-san og Haru-san venner, men det kunne alligevel være at han udnytte Takeshi-san lidt, med at komme i kontakt med piger. Tifa sikrede sig at gå lidt bag ved Takeshi-san da de gik. På den måde kunne hun ''komme'' til at tage et billed af Takeshi-san. Tifa tog mange billeder på turen og nød at høre om den gamle bydel. Tifa kunne høre at læren rigtig levede sig ind i det, hvilket gøre det så meget mere spænende. Der ville gå 5 minuter får båden kom. *Så kan jeg lide nå at tage et billed af floden.* tænke hun og gik lidt væk fra gruppen. Hun gik lidt væk, så kunne hun hellere ikke høre de andre fra klassen så meget. Hun stilte sig ved breden og tog billede ud over og mod den anden side. Hun så nogen ændre i vandet og bukkede sig ned i knæen for at tag et nærbilled af dem.

Yuu nikkede til at det var sjovt, det havde det været, og det var det altid når han var sammen med Lilly. Han så lidt undrende på hende pga. hendes spørgsmål og skulle til at svare da de andre elever kom ud og afbrød. Haru tog fat om Yuus arm og flåede ham nærmest med videre, sikkert for at få ham væk fra Kimiko-chan. Yuu havde for travlt med rent faktisk at følge med til at ligge mærke til at Kimiko-chan gik og tog billeder, også af ham. Der var kun en gang hvor han skulede lidt til hende mens hun tog et billede, han havde ikke noget i mod hun tog billeder af ham hvis det var. Han tog sig til munden lidt rød i kinderne *Hvad tænker du dog på?!* tænkte han og rystede lidt på hovedet, mens han kørte sin hånd op i sit hår og smilte lidt flovt, mens flere piger beundrede hans ansigtsudtryk uden han lagde mærke til det. Da man kunne se båden i hoisonten begyndte læren at kalde på eleverne, de skulle gøre sig klar. Men pludselig lagde Yuu mærke til noget, han vidste ikke hvorfor eller hvordan han lagde mærke til det, men Kimiko-chan manglede. Yuu gik væk fra gruppen uden at nogen sagde noget til det, der var sikkert nogle piger der lagde mærke til det, men det turde nok ikke sige noget. Yuu gik lidt væk og stoppede da han så Kimiko-chan bukket ned i knæene ved bredden, hun var vist ved at tage billeder. Han gik hen og tog fat i hendes arm og hev hende op, ikke hårdt ”Idiot…” sagde han med et lille smil ”Du misser båden hvis du bliver her” sagde han og trak hende med sig. ”Så ville du virkelig være til grin” sagde han mens han så på hende og smilte lidt. ”Eh….” han stoppede og nåede lige at se båden sejle forbi med klassen ombord, læren så lidt panisk på dem ”Hvad har i to elever gang i?!?” råbte hun efter dem, og vidste ikke helt hvad hun skulle gøre ”Der går en færge om 20 minutter! Tag den!” råbte læren. En del af dem fra klassen så bekymret ud og Yuu kunne ikke regne ud om det var fordi de ikke var kommet med eller fordi de nu var alene sammen. Yuu så lidt flovt på Kimiko-chan, han havde lige sagt at man var til grin hvis man ikke nåede båden og hun havde han ikke selv nået den.

Tifa var lige ved at snuble da hun blev hevet op. Hun havde været helt optaget af ænderne at hun ikke havde tænkt over tiden. Hun så på Takeshi-san da han trak hende med tilbage mod båden. Tifa så på læren der sejlede væk med båden sammen med de andre elever. Hun plejede ikke at komme for sent. Tifa var bare glad for at hun ikke var alene. Hun tog kameraet op og tog et billede af den sejlede både. Tifa så op på ham og smilte lidt. "Sagde du ikke noget med at man var til grin hvis man ikke nåede båden." sagde hun og smilte til ham. "Men vi kan lige så godt lave noget når vi alligevel skal vente." sagde hun og så sig lidt omkring. Der var en lille cafe, som var helt tom nu, da alle som skulle over var taget afsted nu.

Han skulede lidt til hende *Hvorfor fanden tager du et billede nu?!?* tænkte han irriteret men kom til at se ud over vandet, på en måde var det dejligt at være her sammen med hende. ”Eh…” han så flovt på hende, da hun sagde det med båden ”Nu skal ud ikke blive kæphøj” sagde han og rodet sig i håret ”Det er din skyld at jeg ikke nåede båden” sagde han lidt vredt, han vidste ikke hvorfor han blev så rød i hovedet når han var sammen med hende, det plejede han slet ikke, og lige nu var der jo ikke engang noget at blive rød i hovedet over, han havde jo heller ikke været rød i hovedet når de havde været tæt, hvorfor så nu? Han sukkede lidt ”Det kan vi vel lige så godt” sagde han lidt opgivende ”Skal vi gå her hen?” spurgte han, men ventede egentlig ikke, han gik mod den lille cafe.

Hun smilte lidt til ham og sagde så lidt drillende. "Du kunne bare lade hver med at hente mig." sagde hun og gik efter ham. Hun kom til at undere sig lidt. Hvorfor havde han hentet ham? Han kunne være taget med båden sammen med de andre. "Nå i nåde nok ikke både var." sagde en kvinde som stod i døren. Hun havde nok gjort klar til en pause. "Eller i gjorde det måske med vilje?" sagde hun drillende. Hun kunne se at de var i samme uniform som de andre havde været. Tifa kunne ikke lade hver med at rødme lidt. "Nej, det er ikke på den måde." sagde hun og satte sig ved et bord uden for. Hun havde ikke lyst til at være inde på sådan en dejlig dag. Hun satte sit kamera over stolen i dens strop. Der stod menu kort på bordet. "Jeg skal nok gi, når det nu er min skyld at vi er her." sagde hun til Takeshi-san.

Han så ondt på hende *Vil du seriøst dø?* tænkte han irriteret over at hun drillede ham med at han havde hentet hende. Han så lidt irriteret og rød i kinderne på damen, han krydsede sine arme ”Det vil aldrig være sådan mellem os” sagde han irriteret og satte sig ned ved samme bord som Kimiko-chan. Yuu så op i himmelen, han havde stadig solbrillerne på og kasketten omvendt på, det var virkelig godt vejr, han lænte sig tilbage i stole og tog hænderne bag hovedet. Han rettede sig op og så undersøgende på hende ”Du laver sjov ikke… Nej du skal ej” sagde han hårdt og krydsede sine arme mens han gled lidt ned i stolen. Yuu var ikke rigtig van til at andre betalte når han var ude, han havde jo så mange penge fra sin far, vidste Kimiko-chan mon det? Var det derfor hun gerne ville være sammen med ham? Yuu så ned i jorden ”Kimiko-chan… kender du egentlig de tre grunde der er til at piger forelsker sig så let i mig” sagde han og tog solbrillerne af og lagde dem på bordet ”uden rigtig at kende mig?” spurgte han, han kunne lige så godt fortælle hende hvordan han havde det med det, hvorfor han hadet hende.