Velkommen til vores familie

Ryuus øjne faldt mod Takerus kind. Emi havde været vred. Ryuu så roligt tilbage mod Takerus undskyldende øjne. Takeru havde ikke noget at undskylde for. Takeru var pludselig så tæt på, nu han havde rejst sig op. Ryuu kunne mærke at hans hjerte slog hårdt igen. Ryuu hadet hvad han så, han var nød til at gøre noget, men hvad? *Vær ærlig.* Ryuu bed sig i kinden. Det her kunne ødelægge alt. Ryuu rakte sin hånd ud og rørte ved Takerus kind. Ryuu lænte sig frem og mødte sine læber mod Takerus igen. Det gav et sus igennem ham, han havde lyst til at tage fat i Takeru og rykke ham tættere ind til sig. Men han måtte vente. Ryuu nærmest hev sig tilbage, hans åndedræt hurtigt. ”Jeg.. Jeg kan li det.” sagde Ryuu stille, tuer ikke se på Takeru, frygtede hvad han ville se. Han kunne høre sit eget hjerteslag i sine øre. ”Jeg ved jeg ikke burde have det sådan her. Du er Takeru, den næste leder af klanen. Jeg er din bodyguard, jeg har ingen ret til at tænke sårn om dig.” Det var først gået op for Ryuu, hvad han ville da Takeru havde kysset ham, men han følte det i sin krop, som om det havde været under opsejling længe, nok siden de begyndte at have sex sammen med Emi. ”Jeg siger det gerne igen. Mit liv er dit, brug mig for dit eget bedste. Hvis du beder mig om at pakke alt det her væk, alle mine tanker, så gør jeg det.” Ryuu lænte sig frem igen. ”Men du har selv sagt jeg skal tænke højere om mig selv. Måske tænker jeg for højt nu, men…” Ryuu lænte sig ikke helt ind, lod ikke sine læber møde Takerus igen. Takeru kunne læne sig ind, lader deres læber mødes igen. Eller Ryuu ville trække sig tilbage, hvis Takeru ønskede at han skulle glemme det hele.

Takerus træk ganske kort sit ansigt fra Ryuus hånd, da han lagde den på hans kind. Men det var kun et kort øjeblik, før han lod Ryuus hånd hvile på kinden. Takeru trak sig overrasket lidt væk, da Ryuu lænte sig ind mod ham, men der var ingen veje, han kunne flytte sig hen. Han stod allerede helt op af toilettet. Deres læber mødtes. Den kilende fornemmelse var tilbage, han ville have mere. Takeru kyssede Ryuu tilbage, og træk sig igen lidt med, da Ryuu skilte deres læber. Hans vejrtrækning var allerede lidt hurtigere, og hans blik hvilte spændt på Ryuus læber, men han måtte rive sit blik fra dem og mod Ryuus øjne, da han indrømmede, at han kunne lide det. Men Ryuu så ikke på ham. Takeru rettede sig blik mod gulvet og knugede sine næver. Alt Ryuu sagde, talte til fornuften i Takeru, alt han var blevet opdraget med. Det her var forkert – mænd var ikke sammen på den måde. Han var den næste leder, Ryuus hans bodyguard – de havde ingen ret til at gøre det her med hinanden. Gjorde Ryuu det her af pligt? For ikke at sige nej til sin fremtidige leder? Takeru så hurtigt op, da Ryuu lænte sig ind igen. Han stod med et forvirret blik, der flakkende så ind i Ryuus. Han kunne slutte det hele lige nu. Pande Ryuu en, kalde ham en bøsserøv for at genvinde sin stolthed, for at fortælle det kun var Ryuu, der ville det her, og begrave sine følelser… følelser. Takeru greb hårdt i Ryuus krave og hamrede ham tilbage mod båsens dør, men ikke så voldeligt, at han ville komme til skade. ”Fanden ta’ dig” gispede ham, inden han lod deres læber mødes i et hårdt og lidenskabeligt kys. Takeru gav slip på Ryuus krave, og tog i dørens øverste kant, han pressede hele sin krop hårdt op af Ryuus. Takeru pressede sin tunge ind i Ryuus mund, og legede grådigt med hans tunge. Han skilte deres læber, men kyssede med det samme Ryuu ved halsen, mens han tog sine hænder ned til Ryuus bukser. Han begyndte, at spænde dem op, men kunne ikke vente, og pressede sin hånd ned i dem. Takeru kom med en lille lyd, da hans hånd fandt bulen i Ryuus underbukser. Det føltes næsten som om den brændte hans hånd. Der lød pludselig højlydte stemmer ude foran deres bås – fulde gæster. Takeru trak sig fra Ryuu, han stod og så lidt på ham med et blik fyldt med begær og en hastig vejrtrækning. ”Nok” sagde han og så væk ”ikke her” sagde han så, og vidste ikke helt, hvad han mente med ordene.

Det var svært for Ryuu at trække sig tilbage fra deres kys, da han mærkede at Takeru gengældte det, men han måtte forsætte. Ryuu var klar til at blive straffet. Takeru blev ved med at vise tegn på at han ville trække i land. Og Ryuu ville tage mod den straf Takeru gav ham. Ryuu ville gøre alt for Takeru, Ryuu ville aldrig se Takeru tage skylden for noget. Ryuu kunne ikke holde en forskrækket lyd tilbage, da Takeru hamrede ham tilbage mod døren. Det var så det. Takeru genvandt sin stolthed og Ryuu ville aldrig mere kunne være hos ham igen. Ryuu var overrasket over Takerus voldsomme kys, men kom hurtigt over det og gengældte kysset. Ryuu tog fat i Takerus sider, trak ham tættere ind til sig, selvom det ikke var muligt, da Takeru allerede pressede hele sin kropsvægt imod ham. Ryuu åbnede munden og tog i mod Takerus tunge og legede med den. Ryuu lænte sit hoved tilbage, hev efter vejret. Ryuu var hård, så hård at det gjorde ondt og han kunne ikke holde et støn tilbage da han mærkede Takerus hånd i sine bukser. Ryuu holdte sig hurtigt for munden da han hørte lyde bag sig. Fuck! De var i det offentlige, hvad havde han gang i? Ryuu så ned på Takeru, da han trak sig væk fra ham. Ville Takeru trække i land igen? Men blikket fra Takeru fik Ryuus hjerte til at springe et slag over. Ikke her? Ryuu kunne mærkede hvordan det rykkede i hans lem, savnede allerede Takerus hånd. ”Det er sent.” sagde Ryuu stille. ”De andre er nok ved at tage tilbage til hotellet.” Ryuu ville ikke lyde for krævende, men han havde ikke lyst til at stoppe nu, han ville tilbage til Takerus værelse, finde ud af hvor det her bragte dem hen.

Det gøs i Takeru, da Ryuu gengældte hans voldsomme kys. Det løb lige i mellemgulvet på ham, og han blev hård. Han elskede følelsen af at Ryuu trak i ham – ville have ham tættere, selvom han allerede var presset helt op af ham. Da Ryuu legede igen med hans tunge, var slaget tabt for Takeru – der var ingen vej tilbage. Takerus lidt overraskede blik skød til Ryuus, men han smilte så lidt. ”Det er ret sent…. Det har været en lang dag.. Jeg er træt” sagde Takeru hurtigt, han havde fattet, hvad det var, Ryuu havde indikeret. Takeru kom med et lille nik, Ryuu skulle flytte sig, så de kunne komme ud. Da Ryuu åbnede døren, skyndte Takeru sig ud. Han gad ikke engang sige farvel til de andre arvinger, gik bare ud af klubben og hurtigt mod hotellet. Han måtte nærmest ligge bånd på sig selv for ikke at løbe. Takeru gik hastigt ind i elevatoren, stod bare og så frem for sig. Han skyndte sig hen til sit værelse og låste op. Her stoppede han endelig op, og så spørgende tilbage på Ryuu. Hvis han skulle bakke ud, skulle det være nu.

Ryuu følte det som om hans hjerte var ved at banke sig ud igennem brystet, da Takeru så overrasket på ham. Var han gået for vidt? Det snart velkendte gys løb langs Ryuus rygrad, og han nikkede til at det havde været en lang dag og Takeru var træt. Ryuu vendte sig op og låste døren op og gik ud, så Takeru kunne komme ud og fører vejen. Ryuu var overrasket over den fart Takeru havde, men kunne mærke at hans ben let fulgte med. Ryuu så lidt på Takerus ryg da de stod i elevatoren. Det her var virkelig ved at ske… Det her? Hvad var det her? Hvor ville det egentlig bringe dem hen? Ryuu gik hurtigt ud af elevatoren og efter Takeru. Ryuu så Takerus spørgende blik. Takeru gav Ryuu en sidste chance. Så snart de gik igennem den dør, var der ikke nogen vej tilbage. Ryuu nikkede og han kunne ikke skjule begæret i hans øjne. Han kunne ikke bakke ud nu. Han burde gøre det, det vidste han, men han kunne ikke. Så snart de begge var på den anden side af døren, og den var lukket bag dem, var det Ryuus tur til at gribe fat i Takerus krave og hive ham ind til en voldsomt kys. Ryuus ene hånd slap kraven, og fandt op til Takerus baghoved og trak ham tættere ind til sig. Ryuu havde glemt alt om forbindingen som stadig var bundet om sit bryst.

Takeru kunne mærke, at hans hjerte nærmeste stoppede et kort øjeblik, da Ryuu så på ham med begær i sine øjne og gik ind på værelset. Han blev kort stående ude på gangen, og så ind på ham. Ingen vej tilbage. Er du sikker? Men han kunne ikke tage sine øjne væk fra Ryuu inde på værelset. Det var som om at Ryuu trak i ham. Takeru gik ind og lukkede døren bag sig. Han slog med det samme sine arme om Ryuus krop, da han trak ham ind til det voldsomme kys. Han knugede hårdt Ryuu ind til sig og knugede Ryuus skjorte i sine hænder på ryggen, mens de kyssede lidenskabeligt. Takeru gav slip og smækkede begge sine hænder op på Ryuus kinder, så han holdte hans ansigt. Han kunne ikke få nok. Han legede lystigt med Ryuus tunge, og pressede hårdt deres læber mod hinanden. Den seksuelle spænding Takeru følte, virkede nærmest eksplosiv. Den kilende følelse havde for længst gjort ham stenhård. Han skilte deres læber ”Ryuu” sagde Takeru lavt, men stønnede. Han sendte ham et lille, drillende smil, mens han hurtigt knappede Ryuus bukser op og lynte dem op. Takeru fandt hurtigt Ryuus læber igen, og legede grådigt med tungen igen. Han åbnede Ryuus bukser lidt og strøg igen sin hånd ned i dem. Men holdte ikke sin hånd uden på underbukserne denne gang, han strøg sin hånd ind under kanten og ned til Ryuus lem. Det var lige før, at det føltes som om, at lemmet ville smelte i hans hånd. Men Takeru tog uden tøven om det, og begyndte at bevæge sin hånd. Takeru skilte deres læber for at se Ryuus reaktion. Han smilte lidt selvsikkert og hev efter, at have leget lidt med Ryuu hånden op af hans underbukser. Takeru gik hen til sengen, mens han knappede sin skjorte op. Han smed den fra sig på gulvet og trådte ud af sine sko. Han vendte sig mod Ryuu igen og sendte ham et ekstremt selvsikkert smil, han vidste, at han så godt ud, men anede selvfølgelig om mænd, tænkte det samme, om hans krop, som kvinder gjorde. Han greb i Ryuus krave, hev ham hen til sig, og lod sig vælte bagover på sengen. Takeru fandt hurtigt Ryuus læber igen, kyssede ham hårdt og lidenskabeligt, mens han igen tvang sine hænder ned i Ryuus underbukser. Han skilte deres læber, og bed Ryuu lidt i øreflippen. Han hev lidt ned i Ryuus bukser og underbukser, så hans lem kom fri og legede igen med ham med hånden. Hans greb var hårdt og bevægede sig hurtigt. Hans vejrtrækning var hurtigt , nærmest gispende, og hans hjerte hamrede af sted.

Ryuu så tilbage mod Takeru, da han var gået ind på værelset. Ryuu gjorde sig klar til at pakke alt sin lyst og begær væk, klar til at Takeru sendte ham væk. Ryuu var lettet da Takeru kom ind til ham. Ryuu var vild med hvordan Takeru tog om ham. Ryuu var ikke nok slap mand, på nogen måde, men han følte han var ved at smelte i Takerus arme. Ryuu åbnede sin mund og odtog Takerus tunge. Den brændte nærmest i hans mund, og han kunne ikke få nok af følelsen. Det gøs igennem Ryuu, da Takeru sagde hans navn. ”Takeru.” nåede Ryuu at sige, før deres læber var mod hinanden igen. Takeru havde åbnet hans bukser igen, Ryuu kunne ikke vente på følelsen af Takerus hånd igen. Ryuu kom med en forskrækket lyd, da han mærkede at Takeru rørte direkte ved ham. Ryuu greb om Takerus ansigt, gjorde deres kys dybere. Fuck, Takeru rørte ved ham, legede med ham. Ryuu fulgte efter Takeru, da han skilte deres læber, og et støn undslap ham. Ryuu så på Takeru, Ryuus kinder var røde af ophidselse og hans øjne skreg efter mere. Ryuu klynkede lidt, da Takeru tog sin hånd til sig, og han holdte sig for munden. Fuck hvor lød han needy. Ryuu så hurtigt efter Takeru *Shit* Takeru smed sin skjorte, Ryuu kunne ikke smide sin. Takeru ville se hvad Ryuu havde gjort, blive skuffet over ham igen. Ryuu blev dog hævet ud af sine tanker, da Takeru vendte sig mod ham igen. Ryuu havde set Takerus overkrop før, han havde set mange mænds kroppe før. Ryuus øjne gled over Takerus krop, havde han nogensinde virkelig kigget på den? Ryuu væltede over Takeru og kyssede ham lidenskabeligt tilbage, glemte alt om sin korte panik. Ryuu lage sine arme på hver side af Takerus hoved, og holdte sin overkrop lidt oppe, for at give lidt luft i mellem dem, så Takeru kunne bevæge sig. Ryuu stønnede igen da Takeru bed hans øre. ”Takeru.” Hans stemme var lav, men han stønnede navnet. Ryuu gispede da Takeru tog ved ham igen, og begyndte at lege med ham. Ryuu ville ikke kunne holde længe med det tempo Takeru havde. Ryuu fik sparket sine sko af, og selvom Takerus greb om ham var hårdt, fik han dem alligevel om på siden. Indtil nu var det kun Takeru der havde rørt ham. Ryuus hænder fandt ned til Takerus bukser og fik dem åbnet op. Ryuu kørte hurtigt en hånd ned, under underbukserne og fik fat i Takerus lem. Ryuu hev efter vejret, men kyssede alligevel Takeru igen, legede grådigt med tungen, mens han forsøgte at efterligne Takerus tempo og rytme.

Det løb Takeru ned af ryggen, da Ryuu stønnede hans navn. *Igen! Igen!* tænkte Takeru fuldstændig opslugt. Takeru kunne ikke holde sig fra, at lave en lille lyd, da Ryuu gjorde deres kys dybere – han elskede det. Takeru smilte selvsikkert over den måde, Ryuu så på ham på – med kinder røde af ophidseles og et blik der skreg på mere. Hans eget blik var på samme måde. Takeru tænkte ikke over, at Ryuu havde klynket, hver eneste lyd Ryuu lavede lige nu, fik bare Takeru til at ville have ham mere. Mens Takeru lå nederst og legede med Ryuu, så han ham direkte op i øjnene, nærmest med et bønfaldende blik. *Mere Ryuu, vis mig mere* Havde Ryuu altid været så tung? Så stor? Takeru lod sig vælte op på siden. Der gik et sæt igennem Takerus krop, da Ryuu rørte ved ham. Han pressede kort sine øjne i – følelsen var overvældende. Takeru var våd nede i underbukserne, han var ikke kommet, men havde været virkelig tændt længe. Takeru begyndte for alvor at komme med stønnende lyde, mens Ryuu legede med hans lem og tunge samtidigt. Hans egen hånd var dog aldrig stoppede med at lege med Ryuu. Han skilte deres læber ”Ryuu” stønnede han lavt og så ham med begær op i øjnene.

Havde Ryuu været med til at gøre Takeru så våd? *Bliv ved med at se på mig.* Takeru måtte ikke lukke sine øjne, Ryuu ville se dem, se Takeru. Ryuu stønnede sammen med Takeru. Han var ved at nå grænsen, han kunne mærke det. Men bare lidt længere, bare lidt mere… Takeru skilte deres læber af igen og sagde hans navn. Ryuus hånd om Takerus lem gik i stå og han klemte hårdere. ”Fuck!” stønnede Ryuu og kunne mærke han kom. Det stød op i mellem dem, hårdt. Ryuu hev efter vejret da han var færdig med at komme, følte sig fuldstændig slap. Var han nogensinde kommet så hårdt før? Ryuu tog sig sammen, og begyndte at bevæge sin hånd igen. Ryuu fik løfte sig lidt op på sin ene arm, lænede sig lidt ind over Takeru, men hvor han stadig kunne bevæge sin hånd, og kyssede Takeru dybt igen, udforskede hans mund med sin tunge.

Takeru spændte i kroppen, da Ryuu klemte hårdt om hans lem. Det var næsten for hårdt. Takeru var fuldstændig opslugt af Ryuus ansigt, da han kom. Takeru kunne mærke, at Ryuus lem gav sig, og kom ud over hans hånd, underarm og sengen i mellem dem. Takerus øjne var helt væk, nærmest kærlige, og han så på Ryuu med forundring. Havde han fået ham til at lave det ansigt? Takeru var ved at løfte sin hånd for at ligge den på Ryuus kind, ville sige, at han ville have mere, da Ryuu begyndte at bevæge sin hånd igen og fik ham på andre tanker. Takeru lod sig ligge lidt tilbage på ryggen, da Ryuu lænte sig ind over ham. Han prøvede at gispe stønnende efter vejret, mens Ryuu kyssede ham. Han legede ivrigt med Ryuus tunge, mens han nærmede sig sit bristepunkt. Hans krop gav sig lidt, og han hev sine læber fra Ryuu, da han kom. Han greb Ryuus skjorte på ryggen, mens han stønnede liderligt og kom ud over maven på sig selv. Takeru lagde sig helt faldt ned på ryggen og så op i loftet, mens han kæmpede for at få styr på sin hurtige og tunge vejrtrækning, og hans hamrende hjerte. Han løftede sin arm og så på den – Ryuus sæd løb langsomt ned af hans hånd og underarm. Hvad havde han lige lavet? Og med hvem? Det var som om, at Takeru vendte lidt tilbage fra rusen. ”Shit..” sagde han så, næsten som om han ikke fattede, hvad de lige havde lavet.

Ryuu lage ikke mærke til Takerus blik, væk i sin egen nydelse. Ryuu så ned på Takeru, da han hev sine læber til sig. Fuck Takeru var smuk når man kom, Ryuu ville se det igen. Ryuu gav slip på Takeru og smed sig om på ryggen. Han hev efter vejret, det føltes som om han havde prøvet at sprinte en maraton. Ryuu fornemmede at Takeru bevægede sig ved siden af sig, og drejede hovedet. Ryuu så hvordan Takeru løftede sin arm og kiggede på den. Var det hans sæd? Ryuu stirrede på det. Han var kommet ud over Takeru, ved hjælp af Takerus hånd. Ryuu så mod Takeru da han talte. Han kunne ikke tolke Takeru. Ryuu brugte sine arme, og satte sig op mens han støttede sig til dem. Ryuu havde kunne li det, nydt det, aldrig prøvet noget lignende før. Men det var Takeru, og hvis Takeru fortrød, ville Ryuu aldrig nævne det igen. Ryuu så tilbage mod Takeru igen og kiggede på armen. Ryuu rejste sig, hæv sine bukser op, men spændte dem ikke og gik ud på badeværelset. Ryuu kom tilbage med et vådt håndklæde og tørrede Takerus arm ren og gav det derefter til Takeru, så han selv kunne tørre sin mave ren. ”Vi kan stadig glemme det, hvis du vil.” Ryuu blev forskrækket over sin egen stemme. Den var hæs og han troede ikke en gang selv på sine egne ord. Han havde ikke lyst til at glemme, men det var Takeru.

Mens han stirrede på Ryuus sæd, der langsomt gled ned af hans arm, fik han en impulsiv tanke. Skulle han smage det? Slikke det af? Han lå og kæmpede med sin tanke, da Ryuu fik hans opmærksomhed, da han kom tilbage til ham fra badeværelset. Han fik lidt røde kinder, da Ryuus tørte hans arm for sæd, det føltes på en måde lidt pinligt. Takeru tog i mod håndklædet og tørte sin mave af. Han satte sig op, så han sad på kanten af sengen, og så lidt overrasket op på Ryuu. Det var som om, at Ryuus ord og stemme ikke sagde det samme. Takeru sad stille lidt. Ville Ryuu gerne glemme det? Ville han? Han greb Ryuus hånd ”Kom her” sagde han og rakte op mod Ryuu. Da Ryuu lænte sig ned mod ham, trak Takeru ham i kraven ned over sig, mens han lagde sig ned og kyssede Ryuu lettere lidenskabeligt. Lysten var ikke længere helt så høj, men den kilende fornemmelse var der stadig. Takeru skilte deres læber ”Lad os… bare se..” sagde han roligt. Han vidste ærlig talt ikke, hvad han ville, men han vidste, at han ikke ville have, at de glemte det.

Ryuu tolkede Takerus røde kinder, som om han skammede sig. Det hele havde nok bare været en impuls handling, måske Takeru virkelig havde taget stoffer, og det var dem som havde fået han til at gøre det? Ryuu havde ikke sådan en undskyldning. Det havde været forvirrende, var forvirrende, men han havde nydt det og han ønskede det igen. Men hvis Takeru sagde han skulle glemme det, ville han gøre det. Det var han nød til. Ryuu så op på Takeru, da Takeru tog hans hånd. Ryuu havde ikke lagt mærke til at han havde slået sit blik ned, frygtet at se Takeru når han gav den endelig dom. Ryuu lænte sig frem og lod sig lyddigt blive trukket med ned over Takeru. Ryuu gengældte Takerus kys. Ryuu støttede sig igen på sine arme for ikke ligge hele sin vægt på Takeru. Følelsen var ikke lige så voldsom og intens som før, men det løb stadig frydefuldt ned langs Ryuus rygrad. Ryuu løftede hovedet lidt da Takeru skilte deres læber og så ned på ham. Ryuu nikkede stille til at de skulle vente og se. Ryuu smilte lidt, Takerus beslutning gjorde ham glad. Ryuu burde rejse sig igen, men Takeru var varm. Ryuu lod sin overkrop falde lidt sammen over Takeru og lage sit hoved ved hans skulder. Ryuu følte sig udkørt, alt for meget var sket på meget få timer. Han nød fornemmelsen af Takeru under sig. Havde Takeru altid haft så brede skulder? Ryuu burde rejse sig, gå ind til sig selv, så Takeru kunne få hvilet. ”Emi…” sagde Ryuu stille og løftede sig lidt op. ”Du burde undskylde overfor Emi.” Emi var stadig nok vred på Takeru, men hvem vidste hvor mange chancer Takeru havde tilbage til at kunne tale med Emi.

Bare det at Ryuu gengældte hans kys, sendte signaler hele vejen ud i Takerus krop. Han ville have denne mand, se mere, røre mere, smage mere, føle mere. Han havde aldrig i sin vildeste fantasi forestillet sig, at han skulle have sådan nogle følelser for en mand, og ovenikøbet Ryuu. Takeru lå stille og så roligt op på Ryuu. Han tolkede hans nik og smil, som bekræftelse på at de bare kunne se, hvor det her gik hen. Måske gjorde de det aldrig igen. Takeru gav slip på Ryuus krave, og så lidt undrende ind på ham, da han lagde sig ned over Takeru. Men han måtte hurtigt erkende, at han nød vægten af Ryuu over sig. Han tog roligt om ham og strøg en hånd op i nakken på ham, mens Ryuu hvilte sit hoved ved hans skulder. Han tog en dyb indånding – Ryuus duft. Takeru så op på Ryuu, da han løftede sig lidt op igen. Han sukkede lidt opgivende ”Jeg ved det…. Jeg gør det i morgen. Hun sover nok nu” sagde han, mens han så Ryuu op i øjnene. Takeru ville egentlig gerne rejse sig, vaske sig selv lidt, men han havde ikke lyst til at fjerne Ryuu. Nød at have ham op af sin halvnøgne krop, kunne dufte ham, mærke hans vægt og varme. Han så ned af Ryuu, han var nu fuldt påklædt, mens hans selv stadig lå med åbne, let nedtrukne bukser og bart bryst. Pludselig følte han sig udsat, så han lagde en hånd på Ryuus bryst og pressede ham af sig. Han rejste sig og hev sine bukser lidt op. ”Jeg tror… at jeg vil gå i bad” sagde han så, og gik ud på badeværelset. Pludselig begyndte de akavede følelser at komme snigende – hvordan behandlede man en mand, man lige havde haft seksuel kontakt med? Hvordan behandlede man Ryuu? Han vidste, hvordan man kunne behandle kvinder, hvordan man behandlede Emi.. men Ryuu..

Ryuus øjne gled lidt i, da Takeru strøg en hånd op i hans nakke. Takerus bryst var varmt og hans duft fyldte hans næse, sammen med lugten af sex. Ryuu nikkede til at Takeru ville tale med Emi i morgen. Det var hans skyld, hvis han bare havde fundet en bedre løsning i starten, ville Takeru alligevel have hævet Emi ud på toilettet. Det var tydeligt hvad han ville med Emi… Var Ryuu en erstatning for Emi? Kunne det være svaret? At Takeru have bygget så meget seksuel frustration op, ved at gå op af Emi, uden at kunne gøre noget ved det? Ryuu blev hevet ud af sine tanker, da Takeru lage en hånd på hans bryst og pressede ham tilbage. Ryuu rejste sig op, eftersom hans ben alligevel havde hængt ud over kanten af sengen. Ryuu blev opmærksom på Takerus tilstand, da han hev sine bukser op igen. Ryuu burde have været bevidst om det. ”Ja selvfølgelig. Jeg bør nok også gå ind til mig selv.” sagde Ryuu stille efter Takerus ryg. Ryuu vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv. Ryuu havde aldrig været i et forhold. Han havde haft sine seksuelle oplevelser med piger og kvinder hist og her, han var ikke uvidende om sex. Men mere end onenight, kendte han ikke til. Ryuu gik hen mod døren, med den intension at gå ind på sit eget værelse.

Takeru stoppede i døren til badeværelset, og så tilbage på Ryuu. *Vil du med mig? Spørg!* Takeru nikkede roligt ”Det er fint. Vi ses i morgen” sagde han roligt. Han blev stående i døren til badeværelset, indtil døren lukkede bag Ryuu. Han tog en dyb indånding, og gned sig lidt frustreret i nakken. Hvad havde han lige gjort? Med en mand… med Ryuu. Takeru gik ind på badeværelset og smed sine bukser, strømper og underbukser. Han trådte ind under bruseren og tændte det varme vand. Han så ned af sig selv, mens vandet gled ned af hans nøgne bryst. Han strøg sin hånd over sine mavemuskler og så lidt på sin underarm – det føltes som om, at hans hud var varmere, hvor sæden havde været. Han mærkede længslen brænde i sig, han ville have mere. Ville have Ryuus hænder på sig, mærke mere. Han begyndte at blive hård igen. Hun sukkede irriteret over sig selv og skruede temperaturen helt ned, så vandet blev iskoldt. Sådan vaskede han sit hår og sin krop for at falde ned. Han tørte sig af efter badet og tog et par rene underbukser på. Hvordan ville han og Ryuus forhold være nu? Hvordan ville de have det med hinanden i morgen? Takeru sukkede dybt, og gik i seng efter at have tørt Ryuus sæd af sengen. Han prøvede at sove, men havde svært ved at falde i søvn. Tankerne kørte rundt i hovedet på ham, og han fik ikke meget søvn. Da det blev morgen satte han sig frustreret op i sengen. Han vidste hvad han måtte gøre, inden de skulle spise morgenmad, for kort tid derefter skulle de hjem. Takeru stod op, trak i tøj og gjorde sig klar til dagen. Han tog ved håndtaget og sukkede dybt. Det her ville blive hårdt. Han åbnede døren, og stak hovedet ud på gangen – der var ikke nogen at se, hvilket var hvad han håbede på. Takeru gik ud af værelset, hen til Emis dør og bankede på. Han lænte sig op af dørkarmen og lænte sig lidt ind mod døren. ”Ems..” sagde han stille ”Gå din vej” sagde Emi hårdt på den anden side af døren. Takerus skuldre sank, det var pinligt at stå her på den anden side af døren – det gik ud over hans stolthed, men han måtte.. ”Ems… Åben op.. jeg skal nok forklare det hele” sagde han stille og ventede lidt. Emi åbnede døren og så vredt ud på ham. Takeru skyndte sig ind og lukkede døren bag sig. Emi krydsede afventede sine arme, Ems var et kælenavn, som Takeru sjældent brugte – primært, når han havde dummet sig. Så i det mindste vidste han, at det var forkert, det han havde gjort, tænkte Emi. Takeru så på hende med undskyldende øjne og en lidt nedslået mine. ”Jeg.. Jeg skulle ikke have gjort det… jeg ville aldrig, aldrig gøre dig ondt… I går var jeg bare… bare lidt fra den” prøvede Takeru at forklare. ”Vores forhold er baseret på tillid… men det er skrøbeligt. Du kan ikke gøre sådan nogle ting mod mig, og bare forvente, at jeg bliver på din side” sagde Emi hårdt. ”Jeg ved det. Undskyld” skyndte Takeru at sige, og lagde let en hånd på hver af hendes skuldre. Emi sukkede opgivende og tog en af Takerus hænder fra hendes skuldre, hun så ned på skrammerne. ”Jeg tog mig af manden..” skyndte Takeru sig af sige, som om det ville gøre situationen bedre. ”Jeg havde heller ikke regnet med andet” skyndte Emi sig at sige. Fandens også.. det gav ikke nogen plus point. Men Emi var glad for, at han havde gjort det. ”Så.. hvad skete der i går?” spurgte Emi og så op mod hans øjne. Takeru mødte dem, og mærkede pludselig en paniske følelse brede sig i brystet. Skulle han sige det? Hvordan ville hun reagere? Sige han var ulækker, grine af ham, sige at hun aldrig ville se ham igen? Takeru greb om Emi og pressede hende ind til sig. Emi tog roligt om ham, havde på fornemmelsen, at hun skulle stå stille og bare vente. Takeru strøg Emi over håret, mens han samlede mod til sig. Han kunne ikke holde det fra Emi. Hans hjerte hamrede af sted, han var faktisk lidt bange. ”Jeg kyssede Ryuu.. rørte ham” hviskede han så, som om han næsten ikke kunne tro, at ordene kom ud af hans mund. Han mærkede, at der gik et sæt igennem Emi og han knugede hende hårdere ind til sig. Han vidste det, nu var det slut. Hun ville ikke se ham mere, han kunne ikke klare det. Hvad skulle han gøre? ”Han er ret uimodståelig.. hva?” spurgte Emi så roligt. Takeru trak sig lidt fra hende, og så overrasket ned på hende. Hun smilte kærligt op til ham. Hun var overrasket, men hun var ikke sur. Hun kunne mærke, at han havde været bekymret.. måske bange for hendes reaktion, hvilket varmede hendes hjerte. Hun havde intet imod at dele Takeru og Ryuu med hinanden, ligesom de delte hende. Emi lænte sig op og kyssede Takeru, og han kunne ikke holde sin lettelse og glæde tilbage. Han kyssede hende lidenskabeligt igen, samlede hende op i sine arme og bar hende over på sengen. Takeru og Emi havde sex. De havde savnet hinandens favn, og var hurtigt blevet gode venner igen. Da de var færdige og påklædte igen, åbnede Emi døren og gik ud for at hente Hota. Takeru gik over til Ryuus dør og bankede på. Han smilte varmt og så på Ryuu, da han åbnede døren. Takeru havde som altid et par mørke bukser og en skjorte på, hans hår var let uldet. ”Klar til morgenmad?” spurgte han roligt med et lille smil på læberne.

Ryuu lage ikke mærke til at Takeru så efter ham, men nikkede roligt til at de ville ses i morgen. Ryuu lukkede døren bag sig og lænte sig lidt op af den. Hvad nu? Et var at have følelser og lyster efter Emi, hun var selvsikker og viljestærk og en fremtidig leder. Hun var præcis det samme som Takeru, men Takeru var mand. Ville Takeru fortryde i løbet af natten og sende Ryuu væk, fordi han ikke ville kunne klare at se på Ryuu, huske hvad Ryuu havde gjort. Ryuu sukkede og lage en hånd mod sit sår og pressede. Hvorfor havde han ikke lært at holde sin kæft? Ryuu rettede sig op igen og gik mod sit værelse. Han stoppede op med hånden på håndtaget, og så sig tilbage, mod Emis dør. Ryuu huskede deres kys i labyrinten, hvordan hun havde sagt han kunne komme hvis han ville forsætte. Ryuu sukkede igen og åbnede op til sit værelse. Takerus hænder brændte stadig på hans hud, smagen af Takeru var stadig på Ryuus læber. Emi var stadig uimodståelige, men Ryuu havde ikke mod eller følte sig selvsikker nok til at banke på hendes dør, slet ikke hvor vredt hun havde set på ham da hun gik fra badeværelset. Ryuu knappede skjorten op og smed den på gulvet, på vej mod badeværelset. Ryuu sukkede irriteret da han så at han var blødt igennem forbindingen igen. Han måtte have presset for hårdt, da Kara vidste stofferne frem. Ryuu bandt sig fri og smed resten af sit tøj og gik under bruseren. Ryuu var glad for at Takeru ikke havde åbnet hans skjorte. Ryuu kørte en hånd over såret, men kørte den så op til sit bryst. Hvordan ville det følelse, hvis det var Takerus hånd? Hvordan ville det følelse at røre Takerus brystkasse? Ryuu lukkede øjne og lænte sit hoved lidt tilbage, prøvede at forstille sig Takerus hænder i stedet for sine egne. Ryuus ene hånd kørte ned af hans krop, og han tog ved sit lem. Fuck, han var allerede hård igen. Han burde stoppe det her, han allerede fået mere end han fortjente. Men Ryuu stoppede ikke, og forstille sig, huskede hvordan det føltes med Takerus hånd som legede med ham, og Ryuu kom igen. Ryuu hev lidt efter vejret, skammede sig over hvad han havde gjort. Det her var ikke meningen. Ryuu havde aldrig haft problemer med sit sexdrive, det var normalt meget lavt. Han opsøgte ikke selv sex, men benyttede sig af muligheden når den tilbød sig. Ved Emi havde det været anderledes, han kunne ikke få nok af hende, men han havde aldrig fantaseret om hende på den her måde. Ryuu gjorde sig færdig og bandt sin brystkasse ind igen. Ryuu var nød til at pakke sine følelser væk, hvordan skulle han ellers kunne se Takeru i øjne igen. *Lad os… Bare se..* Takeru havde ikke bedt Ryuu om at glemme, faktisk givet ham håb om… håb om hvad? De var mænd, det var ikke fordi de kunne blive gift, Takeru var allerede gift. Ryuu sukkede og smed sig på sengen. Det eneste positivt ved de forvirrende tanker, var at mareridtssynene holdte sig væk.

Ryuu åbnede stille døren da der blev banket på. Ryuu havde sine sædvanlige mørkebukser og sin mørke hættetrøje på. Ryuu havde ikke ventet at Takeru ville hente ham. Ryuu scannede hurtigt Takeru, han virkede rolig og han smilte. Ryuu smilte tilbage og nikkede. ”Du er tidligt oppe i dag.” sagde Ryuu mens han roligt fulgte med Takeru. Da de stod alene i elevatoren, lage Ryuu mærke til Takerus hånd. Uden rigtig at tænke over det, kørte han en hånd igennem det, for at rette op på det. Det var først midt i handlingen, at han indså at han rørte ved Takeru, og det velkendte gys løb igennem. ”Ah, undskyld.” Ryuu tog hurtigt sin hånd til sig. ”Dit hår var uldet, jeg ville bare..” Ville Takeru blive vred? Ryuu var usikker på hvad han kunne tillade sig, hvad Takeru forventede af ham.

Takeru kunne ikke lade være med at sukke opgivende indvendigt, der stod Ryuu igen i sin posede hættetrøje. Takeru strakte sig lidt ”Ja.. jeg kunne ikke rigtig sove.. Alkohol og mange tanker har den effekt” sagde han jokende med et træt smil. Takeru gik roligt mod elevatoren, stilte sig side mod side med Ryuu, tog den ned og stod roligt og stirrede ud i luften. Det gik da fint med at se Ryuu igen. Han havde i løbet af natten været lidt bekymret for, hvordan han ville have det med at se ham efter i går. Takeru lukkede sin øjne. Måske var det fordi, at Emi havde accepteret det? Så virkede det ikke længere helt så forkert? Takerus øjne skød op, da han mærkede Ryuus hånd i hans hår. I en hurtig bevægelse, vendte Takeru sig med fronten mod Ryuu og hamrede hans hånd væk fra sig. Hans øjne lynede ”hvad fanden laver du?” hviskede han snerrende. I det samme åbnede elevatoren sine døre, og Takeru gik ud efter at have sendt Ryuu et hårdt blik et kort øjeblik. Takeru gik med rank ryg ud til et par af de andre arvinger, der sad i restauranten og spiste morgenmad. Han dumpede sur ned i sit sæde, og begyndte at spise, selvom han ikke havde den helt store appetit. Flere gange gled Takeru sin hånd over sin nakke for at få følelsen til at gå væk. Da Ryuu havde kørt sin hånd igennem hans hår, havde det sendt den velkendte kildende følelse ned i nakken på ham, og den ville ikke forsvinde. Han fortrød sin voldsomme reaktion, men han kunne ikke tillade, at Ryuu gjorde sådan nogle ting i det offentlige rum, hvor der var en kamera. Emi kom snart ned for også at spise morgenmad, hun satte sig ved bordet, men undrede sig over Takerus elendige humør. Hun lod diskret sit blik falde lidt spørgende på Ryuu, da hun var skiltes med Takeru, havde han været i godt humør.

Ryuu tog et skridt tilbage da Takeru slog hans hånd væk. ”Undskyld.” sagde Ryuu og bukkede let for Takeru. Ryuu holdte blikket mod gulvet, men bemærkede alligevel det hårde blik fra Takeru. Ryuu havde dummet sig, det var tydeligt. Takeru var nok bare storsindet, og havde været venlig over for Ryuu, men havde besluttet sig for at ligge aften før, bag sig. Og Ryuu ville acceptere det, hvad ellers kunne han gøre, han elsk… han respekterede Takeru, han ville gøre alt for Takeru. Ryuu bemærkede Emis blik, fik øjenkontakt med hende, men slog hurtigt sit blik væk. Hvad ville Emi ikke tænke om ham, hvis hun vidste hvad han havde gjort ved Takeru. Han elskede hende, hun havde startet kæden af deres tatoveringer, og han havde gået bag hendes ryg og gjort utænkelige ting med Takeru. Det var hans skyld at de var blevet uvenner aften før. Ryuu lage en hånd mod sin side, det var allerede blevet en ubevist handling for at stoppe tankerne, og pressede i mod sit sår.

Emi undrende sig virkelig, da Ryuu bare slog sit blik væk fra hende. Han kunne selvfølgelig heller ikke fortælle hende, hvad der var sket. Men at han ligefrem vendte sit blik fra hende, brød hun sig ikke om. Snakken gik lystigt ved bordet, selvom flere var trætte og påvirkede fra aftenen før. De talte om weekenden, der var gået, og den fred de havde mæglet. Kara rejste sig og fik alles opmærksomhed. ”Inden vi skilles, synes jeg, at vi skal tale de sidste forretninger igennem” sagde han venligt ”vores bodyguards kan pakke vores tasker imens” sagde han roligt. Takeru var enig i, at de hellere måtte tale lidt forretning igen – de havde ikke talt meget om det siden fredag. Men at sende deres bodyguards væk… Kara kunne fornemme flere af mændenes betænkning. ”En sidste tillidserklæring” sagde han smilende. Takeru tøvede lidt, men fandt på sin værelsesnøgle i lommen, og rakte den op, så Ryuu kunne komme og tage den. Takeru følte, at han kunne fornemme hvert eneste skridt, Ryuu tog imod ham, men vendte sig ikke mod ham. Emi gjorde det samme, og Hota kom hurtigt over og tog den fra hende, og gik op på sit eget og Emis værelse for at pakke deres tasker. De andre bodyguards gjorde snart det samme.
Takerus værelse var forholdsvis rydeligt. Der var lidt tøj i skabet, og toilettasken stod på badeværelset. Ud over det lå tøjet fra i går stadig på gulvet – skjorten i værelset og bukser, strømper og underbukser på badeværelset.
Da Ryuu kom nedenunder igen, stod arvingerne i lobbyen. De var hurtigt blevet enige om, at freden var mæglet i mellem dem, og havde talt om, hvordan de kunne hjælpe hinanden med deres forretninger – især hvordan de pornografiske aktiviteter kunne starter op i de nye områder. Takeru og Emi stod sammen, men de kunne ikke talte frit, da de var omgivet af de andre. Emi havde ikke kunne spørge, hvorfor Takeru pludselig var i dårligt humør. Emi synes faktisk at den nuværende situation var værre, han var udtryksløs – fuldstændig neutral. Det var tid til at gå, de forskellige arvinger sagde farvel til hinanden – nogen formelt, andre varmt. Emi bed sig lidt i underlæben, hun havde ikke lyst til at forlade de to mænd – især ikke i denne situation. Men uden en måde, hvor de kunne blive alene på, var det umuligt. Emi gik foran Takeru og Ryuu, ud fra hotellet, men nåede kun at tage et par skridt udenfor, inden hun stoppede op. Der foran hotellet holdte bilen fra den anden dag igen. Emi trådte et skridt tilbage, ind mod Takeru og greb om hans håndled bag hende ryg. Hota var kommet op på siden af hende ”Emi” sagde han næsten lidt bange, han havde set bilen, og han havde set, hvordan Emi var trådt tættere på Takeru. Men Emi reagerede ikke, så næsten bange på bilen. ”Ryuu” sagde hun lavt og rakte sin ledige hånd bagud, bag hendes ryg. Han skulle tage den. Da Ryuu tog den, stod hun lidt med hver mand i hver sin hånd bag sin ryg, mens hun samtidigt pressede sig lidt op af dem. Der gik et lille sæt igennem hende, da bilens dør blev åbnet. Emi gav med det samme slip på Takerus hånd og hev i Ryuus, hun ville have, at han skulle gå ind foran Takeru, beskytte ham. Takeru fattede selvfølgelig ikke helt, hvad der foregik, men det ville han snart. Ud af bilen trådte en ældre herre i slut 60’erne med et ekstremt hårdt og koldt udtryk i øjnene. Hans udstråling emmede af magt og seriøsitet. Takeru vidste med det samme, hvem det var, uden at få det af vide – Emis bedstefar, lederen af den orange drage klan. En mand, der sikkert ville have ham død. ”Emi.. kom her” sagde han hårdt. Emi gav slip på Ryuus hånd, rettede ryggen og gik sin bedstefar i møde. Hun satte sig ind i bilen efterfulgt af Hota. Emis bedstefar stod i bilens døråbning kort tid og så tilbage på Takeru med et par iskolde øjne, før han satte sig ind og bilen kørte. Takeru bed hårdt sine tænder sammen, der kørte hun, og han anede ikke, hvornår de kunne se hinanden igen. Han gik med de andre arvinger fra hans alliance ind i bilerne, og kørte til lufthavnen, hvor de tog privatflyet tilbage til deres eget område. Takeru sad stille og tænkte på køre- og flyveturen hjem. Som bilen kørte op til hans hjem, steg Takeru ud og så op på hovedbygningen. Denne her weekend havde ændret meget, ikke bare for familien, men også for ham selv. Han mærkede pludselig en ufattelig tyngde på sine skuldre. Han var så træt – udmattet, men kunne ikke lade det skinne igennem. Han løftede hovedet højt, rankede ryggen og tog en dyb indånding, inden han åbnede døren og nikkede til de mange mænd, der ventede på, at han kom hjem.

Ryuu så op da Kara rejste sig. Ikke at det havde meget med ham eller de andre bodyguards at gøre, indtil de blev nævnt. Skulle de lade dem være alene? Ryuu så mod Takeru, så hans tøven, men rejste sig hurtigt, da han så at Takeru holdte sin nøgle oppe. Ryuu tog nøglen, var forsigtig med ikke at komme til at røre ved Takeru da han tog den. Ryuu gik med de andre ud, så sig ikke tilbage, ville ikke vise bekymring, når Takeru ikke gjorde det. Ryuu gik ind til sig selv først og pakkede ned. Han havde stort set ikke pakket ud, bare taget ting direkte fra tasken og smidt tilbage når han var færdig. Ryuu gik derefter til Takerus værelse. Ryuu stod stille lidt i døren og hans øjne faldt på sengen. Ryuu rystede på hovedet og pressede sit sår igen, og gik så i gang med at pakke Takerus ting ned.
Ryuu gik stille tilbage til lobbyen og fik hurtigt øje på Takeru og Emi. Ryuu brød sig ikke om den måde Takeru så ud på, men der var ikke noget han kunne gøre lige nu. Det var desuden hans fejl, så hvad kunne han gøre for at rette op på det? Ryuu så på Emi, det var nok sidste gang han fik hende af se, i hvert fald i lang tid. Han ville ønske han kunne tage hende med hjem, især for Takerus skyld. Ryuu gik roligt efter Emi og Takeru ud af hotellet, men stoppede op da Emi gjorde det. Ryuu så op og genkendte bilen. Ryuu havde lyst til at stille sig foran Emi, beskytte hende, men kom på bedre tanker før han bevægede sig. Emi havde Hota, men Ryuu kunne ikke li at Hota lød bange. Ryuu så på Emi igen, da hun sagde hans navn og han tog hendes hånd. Ryuu gav Emis hånd et klem, ville fortælle hende at han var der. Ryuu gik frem da Emi hev i ham, og skilte sig automatisk imellem Emi og Takeru. Han var endnu ikke sikker på hvad der skete, og han ønskede mere end noget i verden, at hive Emi bag sig. Ryuu lod Emis hånd glide ud af sin, havde lyst til at gribe fat i hende, beskytte hende. Men han følte, at hvis han bevægede sig, at han ville gøre det værre.
Ryuu sagde ikke noget på turen hjem, lod Takeru om sine egen tanker. Efter afvisningen i elevatoren, følte han det var bedst at han holdte sig for sig selv. Ryuu så roligt på Takeru, da de stod foran deres hjem. Da de var taget afsted, havde de været tætte. De havde kunne snakke og dele hinandens tanker. Ryuu var ikke sikker på de længere kunne det eller hvor deres forhold var på vej hen.

Emi kunne mærke, at Ryuu gik op i hende – var der for hende. Hun følte sig lidt beskyttet, men det ændrede ikke noget. Hun måtte stige ind i bilen.
Takeru sendte et ekstremt afmålt smil til de mange mænd, der ventede på ham, i gården lige inde for porten. Takerus blik faldt på Mimi, der stod tættest ved døren til hovedbygningen. Mændene bukkede deres hoveder lidt, som han gik forbi dem. Da han kom til Mimi, bukkede hun også ligesom mændene. Takeru stoppede foran hende, og følte irritationen stige. Han bukkede sig, og lagde en hånd på Mimis pande, og pressede hende længere op. Hun skulle ikke bukke, som en af hans mænd. *Emi ville aldrig bukke* tænkte Takeru irriteret. Da ægteparrets blik mødte hinanden, var der ikke andet end ligegyldighed i begges. Da Takeru gik hen til hovedøren, og trådte af sine sko, holdte han et kort øjeblik ved dørkarmen, og så sig kort over skulderen på Ryuu. *Lad vær med at se på ham* Han gik roligt ind i huset, efterfulgt at Mimi. Han var egentlig på vej til sin far for at afrapporterer weekendens forløb, og på en eller anden måde snakke om Emi. ”Ah.. din far…” sagde Mimi lavt, men Takeru hørte hende simpelthen ikke og fortsatte sin gang. ”Din far..” sagde hun lidt højere, hvilket Takeru hørte og stoppede. Han vendte sig om mod hende, og prøvede at vente tålmodigt, men hans naturlige kølige blik skræmte Mimi. ”Din far.. er ikke hjemme. Han er på andre forretninger, som trak ud.. han burde være hjemme i morgen” fik Mimi så endelig sagt. Takeru så undrende ned på hende – hvad var det for noget forretning, hans far var taget på, mens han var væk? Han sukkede irriteret, og så nærmest surt tilbage på Ryuu, der stod bag Mimi. Han gik tilbage forbi Mimi og Ryuu. Da han passerede tæt forbi Ryuu, bildte han sig ind, at han kunne lugte ham. Takeru stoppede ved deres værelse ”Vi er hjemme nu.. Slap du bare af.. besøg din far… Du gjorde det godt Ryuu, jeg får ikke brug for dig mere i dag” sagde han alvorligt, mens han stod med ryggen til Ryuu. Takeru fortsatte ind på hans og Mimis værelse. Mimi skyndte sig ind efter ham, og gled døren i, mens hun så lidt irriteret op på Ryuu. Det var først op af aftenen, at Ryuu ville se Takeru igen, til fællesaftensmaden med de andre mænd. Takeru prøvede virkelig at holde facaden, men som den eneste af alle mændene, ville Ryuu sikkert kunne se, at han var udmattet. Han prøvede at holde en rolig og venlig facade, men han endte tit med at sidde med det neutrale ansigt, som han var så kendt for. Lige efter aftensmaden ville Takeru byde mændene en god aften, og gik direkte tilbage til værelset, skarpt efterfulgt af Mimi. Mimi havde fulgt ham lige meget hvor han gik, og han fattede ikke hvorfor. Han endte med, at have sex med hende, ikke fordi hun lagde op – det gjorde hun stort set aldrig – men jo før, han gjorde hende gravid, kunne han få fred for hende. Takeru gik ud som et lys på sengen efterfølgende.
Med et gispende og panisk åndedræt skød Takeru op og sidde i sengen. Han var badet i sved, og så sig forvirret om i det mørke soveværelse. Han strøg frustreret en hånd igennem sit fugtige hår, det var som om, at han kunne høre sit hårdt, dunkende hjerteslag i øret. Takeru så på vækketuret på sengebordet. Klokken var lidt over 3 om natten. Han lukkede øjnene *Hvad havde jeg set?* Svage erindringer om den dag, han havde fundet Ryuu nærmest livløs i sin seng dukkede op for hans indre øje. Takerus øjne skød op *Hvorfor tænkte han på det?* Takeru havde ikke rigtig skænket den dag en tanke, siden Ryuu kom hjem fra afvænning, så hvorfor nu? Takeru sad kun stille et kort øjeblik, men han kunne ikke finde ro, så han rejste sig hurtigt, men lydløst fra sengen. Han åbnede døren, listede ud, og lukkede den efter sig. Han gik hurtigt igennem huset – han var vokset op i det her hus, så han kunne nemt finde vej i mørket. Han var ligeglad med, at han kun var iført underbukser. Det her var hans hus, og han kunne gå rundt som han ville, selvom han sjældent gjorde det. Takeru stoppede foran Ryuu værelse, stod bare et øjeblik og kiggede på døren, næsten som om han håbede, at han ville kunne høre at Ryuu var derinde. Men det kunne han selvfølgelig ikke. *Er du bange?* Takeru løftede sin let rystende hånd, og åbnede stille døren. Han gik ind i det mørke rum, og lukkede stille døren efter sig. Der blev han stående et øjeblik og så ind i mørket. ”Ryuu?” hviskede han og kunne høre, hvor skrøbelig hans stemme lød, men der kom ikke noget svar. Takeru listede stille over til sengen, og så ned på den. Han kunne svagt fornemme, at Ryuu var der. Han satte sig på knæ siden af sengen, og løftede sin hånd over Ryuus bryst. Takeru kunne godt fornemme, og svagt høre, at Ryuu trak vejret, men han havde behov for at ligge en hånd på ham, sikrer sig at alt var okay. Takeru lod blidt sin hånd mødes med Ryuus stigende og sænkende brystkasse. Han smilte varmt og sukkede lettet, over at alt føltes almindeligt. Han sad sådan lidt, nød varmen der kom fra Ryuus bryst og lyden af hans regelmæssige vejrtrækning. Da han følte sig tilfreds, rejste han sig op igen for at gå.

Ryuu fulgte stille efter Takeru, han vidste han kunne slappe mere af nu, hvor de var hjemme, og familien var med til at beskytte Takeru. Så hvorfor slappede han ikke af? Ryuu lage mærke til at Takeru så sig over skulderen som han gik ind, og undrede sig over det, men lage ikke mere i det. Ryuu bemærkede hvad retning de var på vej i, men fulgte roligt efter. Det var klart at Takeru skulle fortælle om weekendens forløb og hvad der var blevet aftalt. Ryuu vidste, at det vrede blik Takeru gav ham, ikke var rettet mod ham, men alligevel slog hans hjerte hurtigere, som om han havde gjort noget forkert. Ryuu lod Takeru komme forbi, havde lyst til at tage ved ham, men afvisningen lå stadig tydelig i Ryuu, og Mimi var der, så han stod stille. Ryuu så mod Takeru da han talte. Gjort det godt… Det var noget Takeru skulle sige. ”Javel, håber du får hvilet dig lidt.” sagde Ryuu roligt. Han blev stående og så Mimi lukke døren, var faktisk ligeglad med hendes blik.
Ryuu valgte at følge Takerus forslag, og opsøgte sin far. Det var ikke fordi de havde et tæt forhold, men han havde altid været der. “Ville det være muligt at finde en anden bodyguard til Takeru?” Spurgte Ryuu roligt. De var på farens værelse, Ryuu var blevet lukket ind uden spørgsmål og stod og så på sin far som havde sat sig på sin seng. “Det er ikke op til nogen af os, hvem den unge herre vælger som sin bodyguard. Du udfylder den opgave du har fået, længere er den ikke.” Sagde Ryuus far, Daiki, roligt. Han burde nok have opdraget sin søn bedre. “Hvad hvis jeg ikke kan udføre den opgave? Hvis jeg ikke gør den godt nok.” Daiki lage hovedet på skrå. Hans søn havde aldrig været den mest snaksaglige og slet ikke om dybe tanker og bekymringer. “Hvis den unge herre mener at det er din opgave, så må han have en god grund til det. Betvivler du den unge herres valg?” Ryuu rystede hurtigt på hovedet. “Godt, stol på hvad han siger og udføre din opgave. Hvis du stadig føler du ikke gør det godt nok, må du blive bedre, stærkere og klogere. Vores opgave er konstant at udvikle os, så vi kan være den støtte som vores familie har brug for. Stop med at leve i den skygge du gemmer dig i.” Daiki burde havde været mere efter sin søn, han havde ladt ham stå forlænge bag Takeru. Men det var selvfølgelig det der havde været brug for, en der var klar til af blive ofret, klar til at beskytte den unge herre. Der havde ikke været brug for at Ryuu tænkte, men der virkede til at Ryuu var ved at blive mere og andet end bare Takerus bodyguard, en udviking han ikke kunne følge med i. “Start fra bunden, du har været sammen med den unge herre siden I var børn, du burde kende hans mest basale behov. Derfra vær vågen, opsamle al den viden du kan omkring dig, sådan at du kan støtte ham, stå bag ham, sådan at han kan skinne klare. Du skylder ham så meget, efter hvad han har gjort for dig.” Ryuu nikkede, men var stille. Daiki lod sin søn om at stå i sine egne tanker. Ryuu lignede sin mor, og Daiki havde aldrig drømt om at hive Ryuu ind i denne verden. Han var taknemlig og i evig glæd for hvad Shin havde gjort for dem, men han kunne ikke lade hver med at tænke på hvordan Ryuu ville have udviklet sig, hvis hans mor stadig levede. Daiki brød sig ikke om tanken om, at han søn havde taget stoffer, han burde nok have grebet ind, da han opdagede at Ryuu havde mareridt. “Vil du kunne skaffe mig noget?” Spurgte Ryuu så. “Hvis det står i min magt, kan jeg skaffe det og have det klar efter aftensmaden.”
Ryuu så mod Takeru under aftensmaden, hadet hvad han så. Selvfølgelig var der sket meget i weekenden, og under normale omstændigheder, ville Takeru nok være blevet træt lige meget hvad. Men Ryuu var skyld i at Takeru var træt. Ryuu burde have vidst bedre. Ryuu så efter Takeru, da han forlod dem. Ryuu tvivlede på at Takeru ville opsøge ham i aften, sådan som han nogle gange gjorde. Ville Takeru nogensinde opsøg Ryuu igen? For bare at side og drikke og snakke?  
Ryuu lå på sengen iført et par joggingbukser og bar overkrop. Såret var ikke sprunget op i løbet af dagen, så Ryuu havde udskiftet forbindingen med et langt plaster som dækkede såret. Ryuus underbevidsthed bemærkede at døren til hans værelse gik op. Normalt ville han være vågnet, men han følte sig tryk, hvem end der var kommet ind på hans værelse. Takerus billede dukkede op i hans drøm, men ikke som han normalt ville dukke op. Takeru så på ham, knappede sin skjorte op og lod den falde til jorden. Han gik hen mod Ryuu og lage sin hånd på Ryuus brystkasse. Ryuu kunne mærke at hans hjerte begyndte at slå hurtigere. Hvornår havde han sidst haft en drøm og ikke et mareridt? Hånden flyttede sig, Takeru var ved at gå væk fra ham. Ryuu greb om Takerus håndled og satte sig halvt op og fik ved den modsatte skulder og trak Takeru ned. ”Takeru?” Ryuus stemme var tung af søvn, stadig halvvejs i en drøm. Ryuu kunne mærke Takerus brystkasse mod hans, mærke varmen og vægten fra Takeru, deres nøgne overkroppen mod hinanden. Det var en vidunderlig drøm. Ryuu kørte den ene hånd op og lage den mod Takerus baghoved og trak ham ned til sig og lod deres læber mødes. Den anden hånd bevægede sig over Takerus ryg og pressede ham lidt tættere til sig. Kysset som startede forsigtigt, blev hurtigt mere grådigt, og Ryuu lod sine tunge glide over Takerus læber, midt i deres kys, for at bede om adgang til Takerus mund, ville udforske den og smage ham. Den kilderne fornemmelse spredte sig hurtigt i Ryuus krop. Ryuu drejede rundt, så han nu lå ovenpå Takeru, gjorde deres kys dybere. Han vidste han ikke burde gøre det her mod Takeru, heller ikke i hans drømme, men han kunne ikke stoppe sig selv. Bare denne ene drøm, så skulle han nok pakke alt det her væk, hvad det her end var. Ryuu løftede sig lidt op på den ene arm og lod den anden hånd køre ned af Takerus brystkasse, ned over hans mave, nød fornemmelsen af Takerus muskler under hans hånd. “Takeru.” Stønnede Ryuu som han slap Takerus læber og kyssede hans hals i stedet.

((Kan ikke huske om jeg nogensinde har givet Ryuus far et navn, men nu hedder han altså Daiki ))

Takeru så hurtigt, overrasket op, da Ryuu greb hans håndled, da han var ved at rejse sig op. Takeru lod sig en smule modvilligt blive trukket ned ovenpå Ryuu på sengen. Han løftede sig en smule i sine arme, så han ikke lå helt fladt på Ryuu med alt sin vægt. ”Det er bare mig. Jeg ville bare lige tjekke op på dig” svarede han beroligende til Ryuu, da han spurgte, om det var ham. Selvfølgelig ville man da blive bekymret eller forskrækket, hvis der pludselig var en på ens værelse midt om natten. Det var i hvert fald derfor Takeru troede, at Ryuu spurgte og hev ham ned på sengen. Takeru prøvede at se lidt ned i mørket, da han kunne mærke sit nøgne bryst mod Ryuus – det havde han ikke mærket før. Det var varmt, men ikke blød som at ligge på et kvindebryst. Det føltes rart, da Ryuu kørte sin ene hånd op i hans hår. Takeru lå egentlig helt roligt, han troede, at Ryuu gjorde det her, fordi han søgte lidt tryghed efter at Takeru måtte have givet ham lidt en forskrækkelse af at være på hans værelse midt om natten. Han ventede egentlig på, at Ryuu ville vågne lidt. Men så trak Ryuu ham ned til et forsigtigt kys. Takeru stivnede lidt. Havde Ryuu nogensinde kysset ham sådan? Det var egentlig ikke det her, han havde tænkt, da han gik ind til Ryuu…Eller var det? Da kysset blev mere grådigt, kyssede Takeru Ryuu igen og gav efter for den pressende hånd, Ryuu havde på hans ryg, han lod hele sin kropsvægt ligge på Ryuu. Takeru smilte let og lukkede øjnene, da han mærkede Ryuus tunge, og åbnede med det samme sin mund for at lade deres tunger lege sammen. Takeru spærrede øjnene op, da Ryuu vendte dem rundt – det virkede så let som ingenting for Ryuu at gøre det. Men han havde intet imod at være nederst – virkede faktisk til at foretrække det – han nød vægten af Ryuu. ”Mhm” Takeru kom med en lettere stønnende lyd, da Ryuu gjorde deres kys dybere. Det var som om et skælv gik igennem Takerus krop, da Ryuu kørte en hånd ned over den. Ryuu havde ikke rigtig rørt ved Takeru krop tidligere. Følelsen var anderledes, end når en kvinde rørte ved ham.. men det var ikke dårligt. Takeru bed meget let Ryuu i underlæben, da han var ved at skille deres læber for at stønne hans navn. Der var den for alvor igen, den kildende fornemmelse i nakken. Takeru kunne lide, den måde Ryuu stønnede hans navn på. Takeru kørte en hånd op i Ryuus hår, da han kyssede ham på halsen, og sukkede tilfreds ved Ryuus øre. ”Ryuu” sagde han så næsten kærligt, som for at svare Ryuu, mens han strøg sin anden hånd ned af Ryuus muskuløse ryg.

Ryuu lyttede ikke rigtig, Takerus ord slog i hvert fald ikke rod i hans halvvågne tilstand. Ryuu tænkte at han stadig drømte. Ryuu nød fornemmelsen af Takerus tung, nød at mærke Takeru i mod sig. Ryuu smilte lidt da han mærkede Takerus tænder mod hans læber, han kunne li det. Det skævlede igennem Ryuu da Takeru sagde hans navn og han nappede let Takerus hals. Han ville ikke efterlade mærker, men ååh hvor ville han egentlig gerne efterlade mærker på Takeru. Han nød fornemmelsen af Takerus hånd mod hans ryg, nød at Takeru mærkede hans krop. Ryuu kørte sin hånd op langs siden af Takeru, kunne mærke hvordan Takerus muskler bevægede sig, fordi han bevægede sine arme. ”Kæft hvor er du lækker.” sagde Ryuu mod Takerus hals. Ryuu lage sig mellem Takerus ben og pressede sit underliv mod Takerus. Ryuu var hård og han nød modstanden og følelsen han fik af at presse sig mod Takeru. Ryuu begyndte stille at bevæge sig, gnide sig mod Takeru. Ryuu lage sine arme under Takerus arme og lage sine hænder mod Takerus skulderblade, brugte Takerus krop til at bevæge sig selv med. Ryuu havde aldrig tænkt over, hvor meget muskler tændte ham, men at kunne mærke Takerus muskler under sine hænder, var fantastisk. Ryuu fandt Takerus læber igen og kyssede ham lidenskabeligt. Hvis bare han havde mod til at gøre det her rigtig med Takeru. Men hvorfor skulle Takeru opsøge ham mere. Ryuu pressede sin overkrop lidt tættere mod Takeru, og mærkede en smerte skyde ud fra sit sår. Ryuu stønnede kort af smerte, men fokuserede derefter på Takeru igen. Ryuu stivnede lidt. Vent. Man kunne ikke føle smerte i drømme. Men… han kunne stadig mærke Takeru. Ryuu var stoppet helt op nu, og prøvede at fokusere igennem mørket. ”Takeru?” Ryuu lød helt vågen nu. ”Ah, undskyld… Jeg.. Jeg troede.. jeg drømte.” ordene dødede langsomt ud i hans mund. Han vidste ikke om det var meget bedre at fortælle Takeru, at han havde troede han drømte om Takeru, og gjorde dette ved ham.