Studietur til Kyoto

Hun så lidt såret på ham. Nu virkede han igen kold, og de var enda helt alene. Hun så ned i menu kortet. Hun så stille op på ham da han spurgte om hun kendte grunde til at pigerne forelsket sig i ham uden grund. Hun så lidt ned i menu kortet hvor efter hun lage det ned. "Jeg tror jeg kan to af dem. Den ene er åbenlys." hun rødmede lidt, men så så roligt på ham. "Du ser godt ud. Den anden fandt jeg først ud af senere. Jeg søgte lidt på dit navn. De far er forretnings mand, og har hvis klaret sig rimelig godt. Kunne jeg også se da jeg var hjemme ved dig." sagde hun og så roligt på ham. "Den trejde grund kender jeg ikke lige." sagde hun og pillede ved hjørnet af menu kortet. Hun ville gerne forklare hvorfor hun endelig gerne ville være sammen med ham, men ville ikke forstyrre ham. Hun ville gerne vide hvorfor han hadet piger så meget.

Han sukkede lidt og vidste ikke om han skulle være glad eller sur over at hun synes han så godt ud. Han bed sig lidt i underlæben *Hun har googlet mig?* tænkte han og mærkede hvor irriteret han blev over at man kunne det. Han sukkede ”den tredje grund er at jeg er Jjang…” sagde han og studerede hende ”Det vidste du godt ikke?” spurgte han roligt med et lille smil, hvis ikke hun gjorde ville det være en stor overraskelse ”Det at jeg er Jjang gør at mange er bange for mig.. men det gør samtidigt at mange piger gerne vil være sammen med mig, især hvis jeg har været i kamp med deres kæreste fra en anden bande og har vundet” Yuu tog sig til panden og grinte lidt ”Man kan vel godt sige det er lidt alfahan agtigt” sagde han og smilte, han mente at ligesom i naturen ville hunnen være sammen med den de mente var stærkest. ”Jeg hader de piger der kun går op i mit udseende, mine penge eller status og siger at de kan li mig uden at kende mig” sagde han og sukkede ”Jeg overvejer faktisk at tage mit tredje år et andet sted” sagde han ærligt, Yuus far havde ofte talt om at få ham ind på en finere High School.

"Nå ja det er rigtig. Det er bare ikke en ting som ville tiltrække mig." sagde hun ærligt. Hun smilte lidt over hans kommentar om at være alfahan. "Ja det kan du måske have ret i." sagde hun stille. "For at være ærlig, synes jeg du ser godt ud. Jeg ved godt det er meget overfladisk, men jeg synes der er noget ved fyre som går op i deres kroppe. Selvfølig er det ikke alt, men jeg tror alligevel det har en betydning." sagde hun stille ærligt. "Men dine penge og din status er jeg lige glad med. Du kunne være fattig og bor i et skur at et hus, og jeg ville være lige glad. Det sammen med det du kalder status, for at være ærlig kan jeg ikke lide det. At kæmpe med andre drenge for at få en status. Det er så... Ja dyrisk. Men det er også en side af dig, som jeg må lære at aceptere." sagde hun og så ham roligt ind i øjne. Det var hvem hun mente, så måtte han tænke hvad han ville. Hun var ikke glad for at høre at han ville tage sit sidste år på en anden skole, men det var ikke noegt hun skulle bestemme.

Han så undrende på hende og smilte lidt over det hun sagde, han kunne godt li at det han var Jjang ikke var et plus for ham i hendes øjne. ”Det er okay at være en smule overfladiske” sagde han i et suk, og kom så i tanke om noget hvorefter han smilte ”Jeg kan f.eks. godt li piger med navle ringe” sagde han med et drillende smil, han vidste ikke om hun havde en. ”Selvfølgelig har det en betydning… jeg siger ikke at udseende ikke er vigtigt, man skal jo også være sammen med en man kan holde ud at være sammen med..” sagde han og så lidt ned i jorden, det var næsten for overfladiske synes han selv. Han smilte over det hun sagde med penge og status ”Når det kommer til status er det at være Jjang det mindste af mine problemer… jeg kan ikke fortælle dig hvor mange Omiaier jeg har været igennem med min fars forretningspartneres døtre” sagde han i et suk, og indukerede at problemet mere var han status som arving til sin far virksomhed. En Omiai var et arrangeret møde mellem en søn fra en familie med en datter fra en anden familie, hvor de skulle mødes og lære hinanden at kende, hvorefter deres familier håbede på at de kunne li hinanden, og dette så ville føre til ægteskab. Han så lidt undrende på hende * Men det er også en side af dig, som jeg må lære at acceptere* hendes ord gentog sig ”Du ved, du behøver ikke at kunne li alt ved mig… bestemt ikke det at jeg er Jjang.” han smilte lidt til hende ved tanken om hvad hendes forældre ikke ville sige hvis hun kom hjem med ham. Yuu sukkede lidt ”Min far har ofte talt om at overføre mig til en High School der ligger i vest kvarteret, Naomi tror jeg den hedder” sagde han og tog menukortet og studerede det lidt, Naomi High var en meget fin High School for de fine, rige og kloge. ”Men helt ærligt hvis jeg gik der ville jeg skuda blive skør af alle de snobber” sagde han i et grin og rakte Kimiko-chan menukortet tilbage, han havde bestemt sig. ”Så bare rolig” sagde han med et forsikrende smil ”Du slipper ikke for mig så let.. det lover jeg” sagde han med et smil, udvidende om at han snart ville være nød til at brude sit løfte.

Hun kunne ikke lade hver med at rødme lidt over at han godt kunne lide ringe i navlen. "Det må være træls at have en far til at bestemme hvad man skal. Mine forældre er selv meget lyttende." sagde hun smilende til ham. "Og jeg siger ikke at jeg ville kunne lide i at du er Jjang, men jeg må alligevel acceptere det, hvis det er noget du vil." sagde hun. Hun smilte lidt. Hun var glad for at han åbende sig. "Mine forældre ville aldrig bestemme noget i mod min vilje." sagde hun og tog i mod menukortet og grinte. "Det er jeg glad for at høre." sagde hun og smilte stort. Kvinden fra før kom hen. "Nå, har i bestemt jer?" spurgte hun. Tifa nikkede. "Ja, jeg vil gerne have en kop the og et stykke tærte." sagde hun. Kvinden vendte sig mod Takeshi-san.

”Min far bestemmer ikke hvad jeg skal… tror du så jeg ville pjække, være Jjang, have en tatovering og få piercinger her og der?” spurgte han hende lidt som om hun var dum. *Mine forældre er selv meget lyttende* han smilte over den kommentar *Bor hun alene eller ej?* tænkte han undrende og så ind i caféen. ”Som Jjang skal jeg sætte Derage over mange ting.. og det gør jeg også… det er et hårdt arbejde” sagde han kort. Han så på hende ”det lyder som om du har nogle gode forældre” sagde Yuu stille, han vidste jo ikke om de rent faktisk var gode eller ej, han smilte lidt over at hun var glad for at høre at han blev. ”Jeg vil også gerne have en kop the med honning og et stykke chokoladekage” sagde Yuu, hvorefter kvinden nikkede ”det kommer lige om lidt” sagde hun og smilte lidt drillende til dem ”Så kan i have lidt privat liv i mens” sagde hun drillende mens hun forsvandt indenfor igen. Yuu kunne virkelig godt li cafeer, og han elskede honning i sin the og chokoladekage, men Yuu holdning gik fra glad til irriteret, han sukkede og lagde hovedet på bordet over damens kommentar om dem. Så satte sig lidt op så han støttede sit hoved i sin hånd og hans arm støttede på albuen på bordpladen, han så på Kimiko-chan *Ligner vi en hemmelig kærlighed siden hun bliver ved?* tænkte han undrende.

Hun smilte lidt flovt. "Ja det kan jeg godt se." sagde hun over det med at Takeshi-san far ikke bestemte over ham. Hun så lidt på ham og smilte igen kærligt. Hvorfor hun smilte så meget kærligt forstod hun ikke. Selvom hun ikke kunne lide at han var Jjang, gik han da meget op i det og arbejde hårdt for det. Hun så lidt ned og smilte. "Ja de er gode. Men nogen gange tænker de lidt for meget på arbejde. Men gør jeg mange forældre gør." sagde hun. Tifa så lidt flovt ned. Hvorfor blev damen ved med at snakke til dem som om de var på en hemmelig date. Tifa så op på Takeshi-san. Han virkede til virkelig at tage det slemt det hun sagde. Men det måtte da også være hårdt at blive misforstået hele tiden, og at alle troede at han var sammen med alle. Tifa rødmede lidt. Det havde hun jo selv troet. Hun rakte sig hånd frem og lagde den på hans arm. "Jeg tror ikke man skal tage hendes ord så alvorligt. Nogen vil bare gerne se kærlighed over det hele. Og du må indrømme at det er lidt sjovt." sagde hun smilede. "En dreng og en pige som ikke når båden sammen med de andre. Hvad andet kan man tænke?" saged hun stadig smilende.

Han smilte lidt *Hvad mener hun med at hun kan se det?* tænkte han og så lidt undrende på hende *Og hvorfor smiler hun hele tiden så kærligt til mig?...lad vær med det* tænkte han mens han så på hendes smil og blev lidt rød i kinderne, om det var fordi han var sur eller flov kunne han ikke rigtig regne ud. Han så lidt tvivlsomt på hendes hånd og smilte så lidt hånen til hende da hun sagde at man ikke kunne tænkte andet om en dreng og pige der ikke nåde både ”det kunne tænktes at pigen er et totalt stener hoved der laller rundt for sig selv og glemmer alt om tiden mens drengen bare er sød og går hen og finder hende…” sagde han og smilte lidt, det var jo nogenlunde sådan det var. Kvinden kom og satte Kimiko-chans tærte og the, og Yuus the med honning og chokoladekage. Hun smilte til dem begge og så lidt på Yuu, hun ville have et smil igen, han løftede lidt sit ene øjnebryn og så mistroisk på hende *Hvad vil du din gamle flagermus?* tænkte han irriteret, hvorefter han sendte hende et lille modvilligt smil, ikke et ægte et. Det virkede damen glad for, hun kunne ikke se det ikke var rigtigt, men det bebrejdede Yuu hende egentlig ikke, han var van til det. Siden hans forældre var begyndt at skændes havde Yuu lært rigtigt at smile falskt så ingen rigtig kunne se forskel, bortset fra…. Han så op på Kimiko-chan og studerede hende lidt, han smilte lidt skævt til hende og løftede sin kop med the lidt op foran sig, det var ikke sædvanligt at man skålte i the, men hvad fan. ”Måske var det ikke så slemt at det var dig jeg ikke nåede båden sammen med” sagde han med et kærligt smil og holdt stadig sin kop foran sig.

Tifa grinte. "Ja det kunne selvfølig også godt være" sagde hun grinende og flyttede sin hådn da damen kom tilbage. Tifa smilte kort til damen. Ikke at hun rigtig mente noget med sit smil, men hun smilte meget. Hun så på Takeshi-san. Det var ikke et ægte, men det var alligevel svært at se forskel. Hvorfor hun havde lagt mærke til det i første omgang kunne hun ikke rigtig svare på. Tifa så op på ham da han talte og smilte stort. Hvorfor blev Takeshi-san ved med at gøre hende glad. Hun løftede sin kop og skåle med ham. "Jeg er også glad for at jeg sidder her helt alene." sagde hun glad og nippede til sin the.

Han smilte lidt igen til hende, han var ikke van til at virke glad så lang tid af en dag og han var stadig træt efter i går, så han sagde ikke mere og begyndte at drikke sin the og spise sin kage. Efter han havde spise halvdelen af sit stykke chokolade kage mærkede han sin telefon vibrere, den ringede *Haru* tænkte han irriteret og ignorerede den, det var jo lige meget hvis Haru havde tænkt sig at skælde ham ud, han kunne ikke ændre situationen. Telefonen stoppede og Yuu så lidt lettet på Kimiko-chan, men så ringede telefonen ringede. Yuu tog den op af lommen og kiggede på den, det var fra Takeshi huset, han trykke på mobilen så den afviste opkaldet, han tænkte at de bare havde glemt at han skulle på studietur selvom han ahvde sagt det og nu ringede for at spørger hvor han blev af, det irriterede ham egentlig på en måde at de allerede havde glemt det, de havde nemlig gjort det før engang han var ude og rejse med Haru. Yuu så på uret i displayet på sin telefon ”Der er 10 minutter til båden kommer.. denne gang bør vi nok gøre os klar i god tid” sagde Yuu og tog en slurk mere af sin the og en bid af sin kage. Yuu sagde ikke så meget mere, han rejste sig da han var færdig og gik ind og betalte.

Tifa spiste stille af sin kage. Hun nød at kunne sidde her og slappe af. Hun var alligevel ikke særlig interesseret i at shoppe. Men hun kunne forstille sig at næsten alle pigerne fra klassen tod og vendtede på Takeshi-san og måske drenge på hende. Hun sukkede lidt og tog en tår fra sin the. Hun kunne nu bedre lide kaffe. Tifa så op da Takeshi-san tog sin mobil frem. Hun smilede lidt. "Ja det er nok en god ide. Elleres bliver vores lære bare stiktosset, og alle fra klassen vil tror vi er stykket af sammen." sagde hun lidt griende og spiste resten af sin kage. Hvor var hun glad for at Takeshi-san ikke hadet hende mere. Tifa rejste sig op og gik ind efter Takeshi-san. Hun ville gerne betale for sig selv. Hun havde ikke været på mange date, men hun havde da hørt at fyren altid betalte på den slags. Hun så lidt på Takeshi-san da han betalte. "Jeg kan godt betale for mig selv." sagde hun roligt.

”Stykket af sammen… vær nu ikke latterlig” sagde Yuu før han rejste sig op og gik ind for at betale. Uden rigtig at tænkte for det gav han bare penge nok for både Kimiko-chans og hans selv, han var blevet van til at betale. Han tog fat om hendes håndled og trak hende ud af caféen ”Jeg troede piger gerne ville have at fyre betale på dates” sagde han i en hel normal tone selv om han var ved at dø af grin indvendigt, han drillede hende. Han trak hende med ned til bådende hvor han så gav slip og satte sig ved bredden, han støttede med sine hænder og rettede sit hoved op mod himlen med lukkede øjne *Sig at der kommer nogle mennesker der skal med båden lige om lidt eller at der i det mindste er nogen på båden allerede* tænkte han træt.

Tifa snubblede af sted efter ham, og kunne igen mærke hun rødmede. Ikke over at han tog fat i hende. Hun var på en eller anden måde ved at vende sig til at Takeshi-san havde fandt i hende, men det han sagde. Mente han det? Havde han set dette som en date? Nej han lavede sikret sjov. Han ville aldrig tænke på Tifa som andet end en ven. Tifa stilte sig først ved siden af ham, og rettede sig lidt på sin nederdel og satte sig ved siden af ham. Hun så sig lidt omkring. Der var kommet nogen få biler som skulle med, og nogen mennesker som skulle med båden. Tifa fandt sit kamera frem igen, og tog først et billed ud over vandet. Hun vendte sig og lagde sig på maven og tog et billede tilbage mod cafeen. Hun lagde sig på siden og støttede sig på albuen og stilte skarpt på Takeshi-san. Hun vidste ikke hvorfor, men at få en nærbilled af Takeshi-san. Det gad hun godt. Indtil nu havde hun kun fået landskabs billeder hvor han en gang i mellem dukkede op.

Yuu skulede lidt på hende da hun pegede på ham med sit kamera *Skulle han lade hende tage et billede af ham* tænkte han men nåede overhovedet ikke at overveje det før han reagerede. Han tog sin hånd op foran linsen ”Lad nu vær med at være en af de der fan piger” sagde han surt, de tog nogle gange billeder af ham, især nogen af dem fra fotoklubben. Han tog sin hånd ned og så lidt arrigt ud over vandet, men fortrød så. Han flyttede sig selv helt ind til hende, tog hendes solbriller af sig og satte dem i panden på hende, hans kasket var allerede omvendt på så den ville ikke være i vejen, noget af hans hår stak ud foran. Han sad sådan at hans arm var bag hendes ryg og han lænte sig lidt op af hende, han tog hendes kamera og holdt det lidt op foran dem, han holdt sin finger på knappen hvor man skulle trykke for at tage et billede. Han lagde sit hoved lidt på skrå så deres hoveder mødtes lidt ”Er du klar? 1…. 2…. 3… Smiiiiil” sagde han og smilte et kort øjeblik uden at han trykkede på knappen, så vendte han hurtigt hovedet og gav Kimiko-chan et kys på kinden og så tog han billedet i mens. Han lagde en hånd på hendes skulder da han rykkede lidt væk fra hende igen, han så på hende med et lille smil mens han gav hende sit kamera tilbage i hendes skød. *Det var sjovt* tænkte Yuu drillende og smilte lidt rød i kinderne, det blev han altid når han kyssede. På billedet kunne man se en dreng der lignede en rigtig drenget drengerøv, Yuu, der kyssede en pige, Kimiko-chan, på kinden med et lille smil på læben og med åbne blide øjne, i baggrunden var der en lille cafe og begyndelse af et fantastisk landskab, Kimiko-chan så rigtig sød ud siden af Yuu, hendes reaktion på kysset var tydelig på billedet, men Yuu havde ikke forstået at stille skarpt så hvis Kimiko-chan fremkaldte billedet ville det være en smule sløret, men man kunne sagtens stadig se.

Tifa så lidt trist på ham og vendte sig om igen og satte sig tilbage og slappede af. Hun havde nu ikke tænkt det på den måde. Men hvis de skulle være venner måtte hun vel godt tage et billede af ham, tænkte hun lidt surt. Hun så op på ham da han rykkede tættere på, og mærkede hendes kinder blev røde igen. På den måde han sad på. *Vil han kysse mig?* tænkte hun kort indtil han tog hendes kamera. Hun smilte glad og lænte sit hoved mod hans. Det her var meget bedre. Hun smilte stort til kameraet og var klar til at billedet skulle blive taget, da hun mærkede Takeshi-sans løber mod hendes kind. Hendes undtryk blev overrasket, men hun smilte stadigt stort. Hun rykkede hovedet lidt fra ham og tog sig til kinden da han flyttede sig væk. Det ville helt sikret blive et godt billed. Tifa smilte bare flovt og tog i mod sit kamera. Det kunne altså ikke kun være hendes skyld hvis hun misforstød Takeshi-san, han var meget svær at forstå. "Hvad skulle det nu til for." sagde hun smilende. Hun så ud over vandet da hun hørte en fløjte. Båden var på vej ind. Tifa rejste sig hurtigt op og lage stroppen om kameraet om sin hals. Hun så ned på Takeshi-san og smilte stort. "Lad os hellere komme om bord." Hun rakte sin hånd ned til ham for at hjælpe ham op.

Han svarede ikke på hendes spørgsmål om hvad kysset skulle til for ”Hvis du fremkalder det billede vil jeg gerne se det” sagde han med et smil. Han nikkede til og så lidt undersøgende på hendes hånd, det var tydeligt at han virkelig ikke vidste om han skulle tage den, men så gjorde han det så og hev sig selv op med hendes hjælp. Da båden kom op til kajen steg Yuu først selv i og så rakte han sin hånd ud mod kajen til Kimiko-chan.

Tifa smilte. "Jeg kan måske tage dig med ind i mørket rummet mens jeg fremkalder det. Hvis du altså gider at se sådan noget." sagde hun smilende. Tifa smilte over at han tog hendes hånd. Det var et klart tegn på at han gad have hendes hjælp. Hun gik efter Takeshi-san hen til breden. Hun så på hans hånd og smilte og tog hans hånd og steg ned i båden takket være hans hjælp. "Tak" sagde hun smilende til ham.

Han nikkede til det med mørke rummet ”Måske” sagde han som om han var ligeglad. Han så undrende på hende, han mærkede et stik da hun sagde tak, hun havde ikke sagt tak over at han havde betalt men det her… han så undrende efter hende og kunne ikke lade vær med at smile lidt *Måske betyder penge ikke rigtig noget for hende?* tænkte han lidt glad. Han gik hen og satte sig, deres tid alene var slut, der var mange andre mennesker der skulle med båden, der var faktisk rigtig mange mennesker der skulle med båden på dette tidspunkt, det var nok oppe af fyre aften. Yuu blev næsten mast af manden der sad siden af ham og fyren der sad på siden af Kimiko-chan virkede virkelig lidt pervers. Yuu og Kimiko-chan blev nød til at side lidt ligesom de havde på billedet, bortset fra at det her var tvunget. Manden der sad siden af Kimiko-chan lagde sin hånd på hendes lår og lod som ingenting, han kørte langsomt sin hånd op af.

Tifa følte sig mast. Men det havde hun tit prøvet i toget. Det eneste hun dog slet ikke ville acceperet var mande ved siden af hende. Han var mindst dobblet så gamle som hende, og alligevel sad han med sin hånd på hendes lår. Hun skubbede lidt til den og så vredt på manden. Han virkede ligeglad og pressede bare i mod hendes hånd. Tifa ønskede ikke at skabe en scene, og slet ikke på en båd som var så lille. "Vil de godt stoppe!" hviskede hun vredt til manden. Selvom hun sagde det til dem der styrrede båden, ville de ikke kunne gøre noget fra hvor de stod. "Lad nu vær lille dukkebarn." hviskede manden tilbage. Tifa trak sine ben til sig, men var derfor nød til at trykke sig mere ind til Takeshi-san. Hun håbede virkelig ikke han havde set det manden gjorde ved hende. Tifa kom med et lille lavt skrig, ikke højere end at lige Takeshi-san kunne høre det. Nu var manden ikke kunne komme så let til hendes lår, havde han i stedet taget efter hendes røv. Tifa så flovt ned mod jorden. Hun hadet så steder. Hun kunne ikke stikke manden en på siden af hovedet, folk ville bare kigge. Han kørte stille sin hånd op af Tifa hofter og op under hendes nederdel. Tifa prøvede igen at skubbe ham væk, men uden nogen virkning.

Yuu så lidt undrende på Kimiko-chan trykkede sig lidt tættere ind til ham og skreg lavt på en måde, han studerede hende lidt *Er hun ikke glad for sejle?* tænkte han lidt undrende. Et kort øjeblik fik Yuu øjenkontakt med manden der sad siden af hende, de sad begge stille det sekund de havde øjenkontakt, Yuu så først væk ud mod vandet. Pludselig rejste Yuu sig op, han vidste godt han ikke burde gøre det ”Kim… byt plads med mig, jeg gider ikke sidde siden af den mand” sagde Yuu og henviste til manden siden af ham, der egentlig var ganske normal. Alt Kimiko-chan skulle gøre var at rykke over så Yuu kunne sætte sig på hendes plads.

Tifa så taknemligt op på Takeshi-san. Hun rykkede sig hurtigt væk fra manden. Hun vidste godt at det Takeshi-san lige havde sagt var ondt, men hun var alligevel utrolig glad. *Men har Takeshi-san set noget?* tænkte hun og følte sig flov. Hun havde jo engang sagt til ham at hun normalt klaret sig selv. Tifa så på den mand som før havde siddet ved siden af Takeshi-san og smilte undskyldede til ham.

Yuu satte sig ned der hvor Kimiko-chan havde siddet før, den perverse mand og Yuu så kun kort på hinanden før de begge så lige ud i luften frem for sig. Yuu virkede ligeglad med manden, men så mens han så fraværende lige ud i luften lagde han sin hånd på mandens lår, hans smil blev langsomt større og smørret. Han vidste hvad manden havde gjort, han mærkede hvor rasende han var da han klemte mandens lår hårdere, mens manden forsigtigt og lidt forvirret prøvede at fjerne Yuus hånd. Yuu kørte stille sin hånd længere op ”Eh” manden udbrød en lav overrasket ud, han var lidt rød i hovedet. Yuu tog sin hånd fra mandens lår og tog fat om bænkens ene kant i det lille mellemrum der var mellem Yuu og manden, men sin anden hånd tog Yuu fat om bænkens kant på den anden side af dem. Yuu så hånende op på manden og lænte sig langsomt ind mod manden ”lad nu vær lille dukkebarn” hviskede han i en hånende tone, han var rasende, manden så utrolig overrasket ud *Sig mig tror du jeg er døv og blind?* tænkte Yuu irriteret da han så manden reaktion. ”Hør nu” sagde manden i en undskyldende, men samtidigt meget panisk tone og løftede den hånd der var tættest på Yuu, sikkert for at ligge den på Yuu skulder men der nåede han ikke. Hurtigt tog Yuu hårdt fat om den arm manden havde taget op håndled, han pressede armen bagud mod dem der sad bagved dem. Yuu rejste sig halvt op, vendte sig krop rundt, så manden og Yuu var ansigt mod ansigt hvorefter han satte sig ned på manden, så han havde et ben på hver side af manden, Yuu sad på knæ på bænken ovenpå manden. Manden tog sin anden arm op ”hva?” udbrød han, men Yuu tog også hårdt fat om den og fik stort set manden ned og ligge. Det var tydeligt at manden ikke havde regnet med dette, og i denne kamp var det Yuu der havde mest styrke. Yuu smilte lidt hånende mens han sænkede sin krop lidt mod mandens, mens han pressede hårdt for at holde mandens arme nede og under kontrol ”Hvad er der galt?” spurgte han manden hånende, manden prøvede at genvinde kontrol men det kunne han ikke. ”Var det ikke det her du ville?... det er måske ikke det samme?” spurgte Yuu og så koldt på manden, der var kun en eneste følelse i hans blik, vrede. Manden hænder rystede fordi han prøvede så hårdt at presse Yuu væk, men Yuu var stærkere. Yuu var ligeglad med alle menneskerne der kiggede, og dem bagved der fik et første rækkes udsyn til det der skete. ”Hvad? Kan du ikke få den op når det er en dreng?” spurgte Yuu manden med et utrolig hånende smil da han havde lænte sig ned til mandens ansigt, Yuu slikkede manden kind. Manden var rød i hovedet, enten pga. anstrengelsen, ydmygelsen eller også var han ophidset, den sidste ting bragte Yuu sind endnu mere i kog. Yuu så mod manden læber og lænte sig forsigtigt ind mod dem, han så blidt på manden, som om han helt sikkert ville kysses ham, da Yuu ikke var særlig langt fra mandens læber gav han slip på mandens hænder, Yuu stak sin tunge lidt ud, som om han ville tunge kysse manden, manden gjorde ingenting med sine frie hænder. Yuu rettede sig lynhurtigt op ”Ulækre svin!” skreg han i et vris og pandede manden sådan en med en knytnæve at han gik ud som et lys. En fra båd personalet kom hurtigt hen til dem ”Hvad sker der her!?!” råbte han da han så den besvimede mand med Yuu siddende ovenpå sig. ”Ehm…” Yuu havde stadig sin knytnæve knytte, han så på Kimiko-chan og studerede hende lidt ”Han tog på mig” sagde Yuu højt og tydeligt mens han stadig så Kimiko-chan ind i øjnene ”Han tog mig på røven og sagde afskyelige ting… så jeg tog min hævn” sagde Yuu og så på ham fra båden og trak på skulderne. ”Du kan ikke bare rende rundt og tage hævn” sagde ham fra båden vredt. Yuu så på ham ”Hvem skulle jeg så få til at hjælpe mig… dig?” sagde han i en selvsikker hånende tone, det var dråben for manden der sagde at Yuu skulle stå af ved næste stop, Yuu trak på skulderne ”Du bestemmer” sagde Yuu, de skulle af ved næste stop alligevel. Manden blev løftet ned til personalet, Yuu satte sig ned igen da han ikke kunne se manden mere, han så på Kimiko-chan og spredte sine arme ”Se… mere plads” sagde Yuu glad, fordi manden var væk havde de nu mere plads.

Tifa så lidt på Takeshi-san. Han virkede vred. Hun så lidt trist mod jorden. Hvorfor følte hun det hele var hendes skyld? Hun så op da Takeshi-san rejste sig og hun så overrasket på ham. Hvad lavede han? Han havde set det og han gjorde noget ved det, for hendes skyld. Tifa fik tåre i øjne uden at ligge mærke til det. Tifa gjorde ikke noget for at standse det. *Hvordan kan Takeshi-san gøre sådan noget. Selv hvis jeg havde den samme styrke som Takeshi-san, ville jeg ikke have gjort noget* Tænkte hun lidt skamfuldt. Tifa lukkede øjne da Takeshi-san nærmede sig mandens mund. Hun ville ikke se det. I det samme hårdte hun knogler mod knogler og hun så igen på Takeshi-san. Han havde slået manden bevisløs. Tifa så op på Takeshi-san da han så på hende da en fra personalet kom ned. Tifa kunne ikke lade hver med at smile lidt over det kan sagde. Så vidt hun lige havde set så var det nu Takeshi-san der rørte ved ham, men hun var bare glad for at Takeshi-san ikke nævnte hende. Tifa så ikke på manden da han blev slæbt væk. Tifa synes han havde fortjent det, selvom hun ikke støttede vold. Manden ved siden af hende prøvede at rykke lidt væk fra hende. Tifa så på Takeshi-san da han satte sig ned igen. Hun smilte stort til ham. Hun havde lyst til at kaste sig omkring hans hals og bare takke ham. Men hun følte det var upassende. Hun havde stadig tåre i øjne. Hun tog stille fandt om hans hånd, den hånd han havde slået manden med og trykkede den mod hendes kind og lukkede kort øjne. En tåre løb ned af hendes kind og ned over hans hånd. Hun så igen på ham, stort smilende og med øjne fulde af respekt. "Tak Yuu-san" sagde hun lige så respetfuld. Hun var ligeglad med at Takeshi-san nok havde gjort det for tusind vis at andre før og sikret ville gøre det for andre her efter, men han havde gjort det for hende. Båden skulle til at ligge op til det næste stop. Tifa slap Takeshi-san hånd og tørede hurtigt sine tåre væk og tog solbrillerne foran øjne. Hun så på Takeshi-san og smilte stort til ham og steg så op af båden. Deres lære stod og ventede på dem. Hun ville nok sikre sig at de ret faktisk kom. En fra personalet kom hen til Takeshi-san for at sikre sig at Takeshi-san ret faktisk steg af. Haru-san stod også ved breden, men han så bare muggen ud og holdte øje med Takeshi-san. Der stod også en del piger og ventede på Takeshi-san.

Han så lidt på hendes smil *Er hun virkelig SÅ glad?* tænkte han, han havde aldrig selv tænkt på hvor ubehageligt og pinligt det måtte være for en pige der ikke kunne forsvare sig selv. Han var jo selv ligeglad med om han var omgivet af mennesker mens han blev befamlet og at de fandt ud af det ved at skældte manden ud og klappede ham en. Sådan noget var vist sket for ham engang da han var yngre i undergrundsbanen, men det kunne han ikke rigtig huske. Han så undrende på hende da hun tog hans hånd op til hendes kind, han blik blev blidt *hvorfor græder hun nu igen? … har jeg gjort noget forkert?* tænkte han og tørrede langsomt tåren af med sin anden hånd. Han blev overrasket over den respekt der var i hendes udstråling og ord, og det at hun kaldte ham Yuu-san, han tog lidt flov sin hånd til sig ”Jeg aner ikke hvad taler du om” sagde han, han lod som om det rente faktisk var ham der var blevet taget på, han havde ikke gjort hende en tjeneste. Han så den anden vej mens han tog sin hånd væk fra hendes kind og lagde den over sin egen mund og næse, så hun ikke skulle se hvor varm han var i kinderne. *Hvorfor har hun den effekt på mig?* tænkte han undrende, mens han rejste sig op for at komme af båden, han holdt stadig sin hånd for sit ansigt. Han så irriteret på manden fra båd personalet der kom hen til ham mens han steg af ”Ja ja! jeg går, jeg går” sagde Yuu i en irriteret tone, han havde fjernet hånden fra sit ansigt, han var ikke så rød i hovedet mere. Yuu skulede lidt til læren og så, så han Haru som bare så sur ud, Yuu sukkede lidt ”Hvad så sure citron?” sagde Yuu i en rolig tone til Haru, mens han tog sin kasket af og pressede den ned over Harus hoved ”Har ud savnet mig?” spurgte han i en drillende tone mens han rakte lidt tunge til Haru og tog sin ene hånd ned i lommen. ”Nahaj!” halv råbte Haru lidt som et mopset lille barn, men han smilte lige efter og begyndte at gå mens han snakkede om hvor kedeligt det havde været at vente på Yuu. Yuu smilte lidt over Harus sædvanlig hurtigt skiftende humør, men så sig hurtigt over skulderen på Kimiko-chan hvor han fik øjnekontakt med hende, han holdt den et lille stykke tid uden at havde gjorde noget, så gav han hende et lille smil *Jeg hyggede mig i dag… men vores tid alene er slut* tænkte han hvorefter han vendte sig om igen og gik efter Haru. Han gik forbi gruppen af piger der bombarderede ham med spørgsmål om det ene og det andet, men mest af alt om ham og Kimiko-chan, lige fra begyndelsen havde Yuu ikke tænkt sig at svare på et eneste af dem, han gik bare videre. Nogen af pigerne gik med Haru og Yuu mod byen hvor de måtte shoppe, mens en anden flok piger blev og ventede på Kimiko-chan, de havde noget en del spørgsmål til hende.

Tifa blev stående lidt ved bredden og så efter Takeshi-san da han gik. Hun løftede op i solbrillerne og så efter ham. Hun fik øjenkontakt med ham og stod bare stille på denne måde indtil han smilede og hun smilede venligt igen. *Jeg her virkelig hygget mig* tænkte hun og satte solbriller på plads igen. De ville nok aldrig kunne gå sammen på den måde som Takeshi-san og Haru-san gjorde nu. Ikke så længe at Haru-san var vild med hende. Hun så på pigerne som stod og ventede på hende. De så ikke surt på hende, bare nysgerigt. Hun smilede til dem og gik hen til dem. Heldigvis var det ikke alle fra klassen som var så tosset med Takeshi-san. "Du kunne altså godt have sat os ind i din plan." Sagde en af dem grinende. Tifa grinte lidt. "Hvad lavede i mens i var alene? Kyssede I?" og en helt masse spørgsmål fulgte efter. "Nej vi kyssede ikke. Vi satte os på caféen og fik også lidt at drikke." sagde hun roligt, og grinte over de fleste af deres spørgsmål. Alle hendes svar blev meget neutral og pigerne virkede til at acceptere det. "Vil du med og få lidt at drikke. Vi har rendt rundt i 20 min. nu." Spurgte de. "Hvis det er okay, vil jeg gå lidt rundt selv. Vil tage lidt billeder." sagde hun til dem og vinkede til dem og gik den modsatte vej. Hun gik og kiggede lidt på boderne. Hun ville gerne købe noget til Takeshi-san, som tak. Hun følte ikke hun havde gjort nok. Men hvad skulle hun købe? Hun havde ingen ide om hvad Takeshi-san kunne lide. Takeshi-san havde ret, de kendte slet ikke hinanden endnu.