Studietur til Kyoto

Hun så op på ham da han stoppede i døren. Flov over ham? Nej det var ikke det, slet ikke. Han var sej, alle piger var vilde efter ham, og hun ønskede at beskytte ham mod alt hvad alle sagde om ham. Men... Hun var flov over sig selv, hun var jomfru, aldrig været sammen med nogen fra skolen, og nu gik rygterne om hende. Hun ønskede ikke at det rygte Ayaka havde startet om hende skulle gå ud over Yuu. Og hun var bange, bange for hvilke andre rygter der blev startet om hende, om at hun var hans nye elsker. Hun så fast på ham. "Jeg er ikke flov over at blive set sammen med dig." sagde hun fast. "Jeg ønsker virkelig at alle skal vide at jeg holde af dig." sagde hun og så ned. "Jeg holder af dig som du er." sagde hun stille. "Jeg har lyst til at sige til alle at jeg skal på date med dig, og fortælle dem hvor lykkelig jeg er over det." sagde hun og så mod hans øjne igen. "Men det var ikke dig jeg blev flov over på badeværelset." sagde hun og rødmede igen. "Det var mere hvad pigerne ville tænke hvis de så os gå ud sammen. Ikke at jeg var sammen med dig, men at vi var dreng og pige på et badeværelset, de kunne have troet at vi... du ved." sagde hun og så lidt ned. Selvom hun gerne ville, følte hun alligevel at det var lidt pinligt at rygterne startede om at hun og Yuu havde gjort det på badeværelset. Hvordan kunne hun både bekymre sig over hvad andre tænkte, og alligevel være ligeglad når det drejede sig om at hun skulle på date med Yuu.

Han så hende ind i øjnene mens hun talte, han smilte stille mens hun talte og havde lyst til at kysse hende og da hun sagde at hun holdt af hende som han var, kunne han ikke lade vær. Han skubbede lidt til hende så de kom ud på gangen igen, han lukkede døren ind til sygeafdelingen tog hurtigt om hende og gav hende et lidenskabeligt kys, da deres læber skiltes lod han deres pander hvile mod hende ”Det gjorde mig virkelig glad at du sagde det” sagde han og smilte en lille smule, hun kendte ham stadig ikke helt, men hun holdt af det hun havde set indtil videre og det var en god ting, for hun havde set ham ond, sur og kold. Han gav slip på hende og lyttede videre til det hun havde at sige, han følte sig på en måde lettet over at det ikke var ham der var problemet. ”Hvem bryder sig om hvad andre siger…” sagde han og så hende i øjnene ”De må da tro hvad de vil.. det er ikke din skyld at de ikke har andet at gå op i end at sprede rygter om andre så de får det bedre med sig selv” sagde han stille og flyttede ikke sit blik fra hendes. Han smilte lidt større ”Og hvad så hvis de troede vi havde sex? Der er allerede et ryge om at du går efter rige fyre.. så jeg ville bare falde ind under det rygte..” sagde han og trak lidt ligegyldigt på skulderne, han havde ikke noget i mod hvis de troede at han havde været Tifas næste bytte, den ide faldt ham faktisk lidt sjov, eftersom Tifa var så uskyldig og kær. Han kørte sin hånd over hendes kind og åbnede døren ind til sygeafdelingen igen ”Du må prøve at ignorere rygterne Tifa… ellers vil det her aldrig fungere..” sagde han og gik ind, han smilte til Haru og satte sig på sengen.

Tifa blev overraske da Yuu tog om hende og kyssede hende lidenskabeligt. Hun lukkede øjne og kyssede han lidenskabeligt igen. Hvorfor kunne han altid ophidse hende lige meget hvilket humor hun var i? Hun trak vejret helt hurtigt da han slap hendes læber igen og så overrasket mod hans øjne. Hun så ned da hun havde talt færdigt og lyttede på hvad han sagde. Hun så uroligt på ham da han sagde at der allerede gik rygter om at hun kun var sammen med rige fyre. *Så det var det Ayaka sagde om mig? Hvordan kunne Yuu dog havde troet på det?* tænkte hun lidt trist, men hun vidste ikke sine følser. Hun så efter ham da han gik ind, og nikkede lidt, ja hun måtte lære at ignorere hvad andre tænkte. Hun gik stille ind efter dem og satte sig på stolen. Hendes kinder var røde efter kysset Yuu havde givet hende så hun bukkede hovedet lidt frem, så hendes hår dækkede hendes ansigt. Sygeplejsken kom ind. "Godt at se du er vågen. Har du fået drukket?" spurgte hun og gik hen mod Yuu.

Yuu så på sygeplejersken da hun kom ind, han nikkede ”Hende her har tvunget flere liter i mig” sagde han og pegede på Tifa. Sygeplejersken smilte lidt ”det var godt.. jeg må hellere lige tage din temperatur igen” sagde hun og kom over med et termometer, hun bøjede sig ned og gav ham termometeret i munden, hun blev stående lidt sådan og Yuu så undrende på hende. Hun lod sin hånd køre op i hans pand og lidt op i hans hår, hun så ham ind i øjnene ”Du er stadig lidt varm.. så det er bedst du bliver her lidt længere” sagde hun og tog termometeret ud ”Ja.. du har også stadig feber, men den er mindre end før” sagde hun stille. ”Nu skal du bare blive ved med at spise og drikke, og hvis du ønsker kan du tage dem her” sagde hun og tog nogle piller op af lommen og gav dem til Yuu. Yuu nikkede og fik med det samme skubbet en af de der honning bare som Haru havde købt i ansigtet ”Spis den!” vrissede Haru, ikke fordi han var sur, men Yuu skulle bare spise noget. Yuu tog den fra ham og begyndte at spise den.

Tifa smilte lidt bag sit hår, hun så op og rakte tunge til Yuu. Det var for hans eget bedste. Hendes kinder var stadig lidt røde. Tifa så roligt på Yuu mens sygeplejsken undersøgte ham. Tifa fniste lidt og gemte sin mund bag sin hånd. Haru var også bekymret for Yuu, og Tifa kunne godt lide at se den side af Haru. Tifa rejste sig og tog glasset med sig og fyldte det igen. Hun havde selv været skyld i at Yuu ikke havde fået slappet så meget af som han byrde. Han gik stille hen og satte glasset på bordet. Tifa så lidt på den bar Yuu spiste? Mon det overhovedet smagte godt?

Yuu smilte et lille smule da Tifa, lidt rød i hovedet, rakte tunge til ham. Yuu så lidt på glasset Tifa satte på bordet, og lagde mærke til at hun så på baren han var ved at spise, han smilte lidt. ”Haru.. bare gå ned og deltage i flere løb og kig på flere piger” sagde han til Haru der straks blev rød i hovedet, men han skyndte sig da at nikke, og løb så af sted, han var bekymret, men han vidste at hvis Yuu sagde han skulle gå, så skulle han også gå. Yuu tog fat ved Tifas krave og hev hende ned til sig, han placerede baren mellem hendes læber ”Det sammen gælder for dig… du må også glo på piger hvis du vil” sagde han med et drillende smil ”Lige nu skal jeg sove og jeg kan kun finde på alt muligt andet at lave hvis du er i sengen med mig.” sagde han og smilte frækt lidt til hende. Han lagde sig ned og under dynen ”Vi ses senere Tifa-chan” sagde han og holdt en hånd op, hvis ikke hun gik, ville han blive sur. Efter at have sovet et par timer vågnede Yuu af sig selv, han satte sig op i sengen og tog sig lidt til hovedet, han var alene. Han drak vandet Tifa havde sat på bordet og så mod vinduet, han kedet sig VIRKELIG. Han sukkede og rejste sig op, han tog sine ting og gik ned i omklædningsrummet igen. Yuu gik ud blandt eleverne og rodet sig lidt i håret, han havde det bedre, en del piger så efter ham selvom han selv følte at han lignede lort, det gjorde han selvfølgelig bare ikke, hans hår strittede bare lidt mere. Da en mand kaldte til drenge fodbold kunne Yuu ikke lade vær, det var hvad han havde brug for, så han meldte sig til. Haru sad et stykke derfra sammen med nogle piger fra klassen og Tifa, en folk piger gik fordi dem ”Skynd jer inden kampen er slut!” skyndede den ene af pigerne på de andre ”Ja ja… hvad er der så specielt ved den fyr vi skal se?” spurgte den ene af dem irriteret ”Han kan de sindssygeste tricks og så er han MEGA lækker” sagde hun i en glad tone og hev pigerne med sig. Haru så lidt efter dem, han rejste sig op, uden et ord, og gik efter pigerne. På banen spillede Yuu på det hold der førte, stort, han løb frem med bolden og stoppede hurtigt og kort op med bolden da en anden ville takle ham, da han var gledet forbi løb Yuu videre og sparkede til bolden så den kom og i luften hvorefter han hurtigt sparkede til den så den susede skruede gennem luften, han kombinerede fodbold og kampsport, han scorede igen et mål, hvortil han bare smilte lidt mens det store publikum jublede utrolig meget.

((Sig hvis det bliver for meget med ham:P))

Tifa så efter Haru-san da han løb, men blev forstyrret for hun kunne tænke noget, og var lige ved at vælte ned i Yuu da han trak i hende. Hun så mod hans øjne og smilte lidt. Nej hun kunne ikke blive ved med at blive her, hun hadet selv at sove når der var andre som bare stod og kiggede. Hun fik lidt røde kinder da han forklarede grund til at hun skulle gå. Hun smilte lidt, men blev stående nogen få sekunder, før hun stille gik ud, hun ville ikke forstyrre ham.
Tifa gik ned og hørte at der var hestespring for pigerne, så hun valgte at deltage. Tifa klarede sig fint, men var klart ikke den bedste. Tifa fandt Haru-san der efter sammen med nogen af pigerne fra klassen, og valgte at sætte sig hos dem. Tifa lavede ikke meget mere den dag. Tifa havde ikke set Yuu komme ud, hun regnede stadig med at han sov. Tifa så på Haru-san da han rejste sig og underede lidt. Hun havde godt hørt hvad pigerne havde sagt, men det kunne være hvilken som helst fyr. Hun rejste sig stille op og gik hen til banen og fik med det samme øje på Yuu uden på banen. *Din...* tænkte hun vredt. Han måtte ikke have sovet meget mere end et par timer og alligevel spillede han fodbold. Men hun måtte da indrømme at Yuu kunne noget med en bold. Tifa ville gerne have klappet af ham, hvis ikke tanken om at han ret faktisk presse sig selv så meget. *Hans feber kan umuligt være helt væk.* tænkte hun og vendte ryggen til banen og gik. Han havde lovet hende at tage den med ro til han var helt rask, og han kunne umuligt være helt rask. Hun følte sig vred over at han var ligeglad med hvad hun og enda Haru-san tænkte. "Hej, er du okay?" hørte Tifa en stemme. Tifa så op og så lige ind i en drengs ansigt, og han så faktisk bekymret ud. Tifa havde gået og holdt om sig selv og set trist ud. "Ja, jeg er okay." sagde hun og smilte lidt. "Du ser nu ellers lidt trist ud." forsatte han. Tifa smilte venligt. "Ja måske lidt." sagde hun og grinte lidt. Han smilte glad. "Jeg er Shin Tanaka." sagde han venligt. "Jeg er Tifa Kimiko." sagde Tifa venligt tilbage. Han var fra den anden skole. "Kimiko-chan." sagde han venligt. Tifa smilte glad. Han virkede rigtig flink. "Vil du med og have noget og drikke?" spurgte han og Tifa nikkede og gik roligt med ham, mens de forsatte med at snakke.

Da kampen var færdig løb Yuu over til Haru der ikke så særlig glad ud ”Hvad nu?” spurgte han med et suk ”Jeg har det fint… desuden er det virkelig kedeligt at ligge på sygeafdelingen” sagde han og sukkede lidt. Han gik over for at få noget at drikke, Haru fulgte lidt surt efter. Yuu tog en flaske vand og begyndte at drikke af den ”Take..!” udbrød Haru helt rød i hovedet bag Yuu, han vendte sig om og kiggede undrende på ham ”Jeg… jeg ved at du er van til at være under pres og… du passer altid på alle andre end dig selv…” Yuu studerede Harus ansigt, han havde svært ved at tale sådan her til Yuu. ”Så…. Så tag dog at passe på dig selv.. for der er altså nogen der er” Haru fik øje på noget bag Yuu og hans stemme døde lidt hen da han sagde det næste ”… bekymret for dig…” sagde han stille og så stadig på det bag ved Yuu. Yuu vendte sig om for at se hvad det var, da han fik øje på Tifa med en fyr ændrede hans ligegyldige blik og udtryk sig ikke. ”Og hvad så?” spurgte han undrende Haru ”Jamen… jeg troede i gik ud..” sagde han stille ”Hmmm.. det ved jeg snart ikke” sagde Yuu med et lille smil ”Vi har ikke været ude samen endnu og der har ikke rigtig været andet end problemer med Tifa-chan.. men alligevel er jeg tiltrukket på en mærkelig måde” sagde han stille og smilte lidt ”Tifa-chan kan snakke med hvem hun vil og gøre lige hvad hun vil med andre fyre… det kommer ikke mig ved” sagde han lidt koldt. Han vendte sig om og gik fordi Tifa og fyren, han ignorerede dem, men da Haru gik efter så han meget undrende på Tifa.

Tifa grinte. Shin havde fortalt en joke som hun havde fundet sjov. Tifa så op da Yuu gik forbi hende. Hun så efter ham, men hun følte sig stadig vred og såret over at han ikke forstod hvor meget hun endelig bekymrede sig for ham. Tifa mærkede et stik i sit hjerte da Yuu gik lige forbi, uden som så meget som at se på hende. Tifa fik øjenkontakt med Haru-san, og kunne se at han undrede sig. Tifas blik var forvirret og såret. Hvad skette der lige? "Kimiko-chan?" sagde Shin. Tifa så op på ham og smilte lidt, selvom det ikke var et ægte smil. "Det er ikke noget..." sagde hun og slog blikket ned. Shin så efter Yuu. "Er han din kæreste?" spurgte Shin og nikkede mod Yuu. Tifa tænkte lidt og rørte stille ved halskæden. Det var mærkeligt at have den på når de havde idræt. "Nej, det kan man ikke sige." sagde hun og så efter Yuu. Var han vred over at hun snakkede med en anden fyr? "I skal også være med til kulturfestivalen ikke?" spurgte Shin for at skifte emne. Tifa så på ham igen og nikkede. "Jo det skal vi." sagde hun stille. "Så... Skulle vi så ikke danse sammen?" spurgte Shin og smilte bekymret. Tifa slog igen blikket ned. Hvad skulle hun svare. "Du behøver ikke svare endnu." skyndte Shin at sige. Tifa smilte stille. "Jeg vil tænke over det." sagde hun glad. Men hun havde stadig en mærkelig fornemmelse.

Yuu gik forbi Tifa-chan og fyren, han var egentlig ikke sur.. var han? Han sukkede, nej det kunne han umuligt være, han var bare træt. Han tog en tår af vandet og stilte sig op af en mur, Haru kom efter og stilte sig siden af ham, Haru så undrende på Yuu, men Yuu så bare lige ud i luften. ”Sportsbegivenhederne er snart slut, er de ikke?” spurgte Yuu lidt ligegyldigt Haru, som nikkede, der blev stille og Yuu fandt ud af at han ikke kunne lade vær med at lade sit blik falde på Tifa og den fyr en gang i mellem. Han sukkede lidt *Det er ligegyldigt.. hun kan gøre hvad hun vil og det samme kan du* tænkte han og tog en tår mere af sin vand. Han skubbede sig væk fra muren og tog Harus hånd i sin, det var ikke almindeligt at der var så meget ligegyldig og pinlig stilhed mellem dem, så Haru havde det sikkert dårligt med at han havde råbt af ham, men Yuu ville ikke have at Haru følte sig ked af det på nogen måde. Hånd i hånd gik de hen hvor de skulle have af vide hvilke klasser de skulle i, Yuu satte vanden han havde gået med i sin frie hånd på jorden og tog sin frie arm om Haru, han lod deres pander og næser mødes og så Haru ind i øjnene ”Jeg har det fint… du skal ikke bekymre dig.. Men jeg er nu glad for at du gjorde” sagde han med et lille smil. Haru blev helt rød i kinderne ”Take..” sagde han stille og så ned, en del mennesker kiggede på dem, Yuu smilte og gav slip, hvis han gjorde sådan nogle ting offentligt med ham blev han bare flov, det var nu meget sødt, lidt lige som Tifa-chan. Selvom Yuu gav slip på Haru gav han ikke slip på hans hånd, han tog igen sin vand og drak af den. En lære fra skole kom snart op og råbte navne og klasser op, det var den klasse man skulle hjælpe. Yuu, Haru og Tifa-chan skulle ikke hjælpe den samme klasse, det var også lidt ligegyldigt for Yuu.

Tifa hyggede sig med Shin og hun følte sig afslappet sammen med ham. Tifa lod nogen gange blikket glide hen mod Yuu. Selvom hun stod her og havde det sjovt, så havde hun en følse af, at det ikke var rigtig, at hun meget hellere ville være sammen med Yuu. Men Tifa ville ikke overgive sig, Yuu havde gået i mod hans løfte til hende, og hun havde hellere aldrig sagt hun ikke ville snakke med andre. Men hvorfor kom Yuu ikke hen til hende? Sagde noget, gjorde noget? Tifa sukkede stille. Shin tog stille fat i hendes hage og løftede hendes hoved op. "Du virker altså ikke til at have det godt." sagde han og smilte lidt. Tifa smilte stille. Shin gik med Tifa hen for at høre hvilken klasse hun skulle hjælpe. Tifa fik øje på Yuu og Haru-san og så hvordan Yuu stod helt op af ham. Tifa så væk, hun havde ikke lyst til at se det. *Haru-san var altså ikke den eneste som bekymre sig for dig* tænkte hun vredt, men følte sig sviget. Haru-san kendte så meget mere til Yuu end hun gjorde. Shin smilte stort da Tifas navn blev råbt efterflugt af hvilken klasse hun skulle hjælpe. "Det er min klasse" sagde han glad. Tifa gav ham et kort smil. Hende og Yuu skulle ikke være i den samme klasse, det ville sige de ville være afskilt en hel dag. Tifa så hen mod Yuu igen, hun havde lyst til at tale til ham, men hun var stadig vred, så hun så væk fra ham igen.

Mens Yuu og Haru stadig stod ved muren mærkede Yuu en mærkelig følelse i brystet da han så at fyren tog fat i Tifas hage og fik hende til at se på ham, han fnyste lidt surt og så hurtigt den anden vej. Selvom han så væk kunne han ikke lade vær med at tænke over det og slippe den mærkelig følelse han fik, han havde lyst til at tæske fyren, han sukkede og rystede på hovedet, han tog sig til panden *Gør de her feber mig skør?* tænkte han og så på Tifa og fyren *Eller er det hende?* tænkte han og sukkede igen *Besværligt…*.
Da Yuu vendte sig om for at gå mod klassen nåede han lige se at Tifa så væk fra han, han stoppede og stod stille lidt mens han så på hende. Han halv grinte lidt *Besværlig* tænkte han igen, puttede sine hænder i lommerne og gik lige forbi hende mens han så lige ud. ”Ehm…” sagde en pige og stoppede skråt foran Tifa ”vær sød… vær sød at fortælle mig du har det bedre!” udbrød hun og så på Yuu. Han stoppede og vendte sig undrende om og så på pigen ”… kender jeg dig?” spurgte han undrende og stod stadig med hænderne i lommerne. ”Ehm…” pigen var rød i kinderne ”Jeg var en af pigerne der fandt dig.. du ved.. omme bag bygningen..” sagde hun stille ”jeg hentede sygeplejersken” sagde hun stille og så op på Yuu. Yuu så lidt på hende ”Virkelig? Mange tak” sagde han og gik over til hende, så de stod lidt foran Tifa og fyren, han gav hende et lille smil og rodet hende lidt i håret, han kunne ikke lade vær, hun var ikke så forfærdelig høj. Pigen blev bare mere rød i hovedet da Yuu spurgte hvad hun hed ”Emi Fuji” sagde hun stille og så ned i gulvet ”Emi Fuji.. jeg er Yuu Takeshi” gentog Yuu med et smil ”hvilken klasse går du i?” spurgte han og lyttede til hendes svar ”det er den samme klasse jeg skal være i” sagde han glad og grinte lidt ”Så har jeg jo hele dagen til at betale dig tilbage” sagde han og rakte hende hans hånd. Hun tog den og lod sig trække af sted, Yuu virkede som om han var glad for Emi, men inden i sukkede han *Noget for noget vel?* tænkte han træt og trak hende med op i klassen, han havde ikke tænkt på at Tifa-chan stod lige foran dem. I deres klasse skulle de lave en cafe, Yuu sukkede *Så det bliver altså ligesom at være på arbejde* tænkte han med et suk.

Lukkede øjne da Yuu gik forbi da han slet ikke så mod hende. Hvorfor blev han ved med at gå så tæt forbi når han ikke engang ville sige noget. Tifa åbnede øjne da hun hørte en pige stemme. Hun ville til at sige noget, da pigen henvendte sig til Yuu. Tifa stod som lamet da Yuu talte med pigen. Hun havde siddet ved ham, bekymret sig åbenlys, men hun kunne ikke få et tak. Hun havde lyst til at råbe efter ham da han gik væk med pigen i hånden, men holdte det i sig. Hvorfor? Hvorfor var han sådan mod hende? Shin tog stille hende hånd og trak hende stille med sig. "Du ser ud til at kunne lide ham." sagde Shin. "Jeg ved snart ikke mere. Han har ikke gjort andet end at ignore mig siden han kom fra sygeplejsken." sagde hun trist. Shin så smilende på hende og hun kunne ikke lade hver med at smile lidt. Shins klasse skulle lave et skuespil. Tifa og de andre fra hendes klasse skulle have mindre biroller og hjælpe med at sætte scene op, og få de sidste kostumer lavet færdig.

Efter et par times forberedelse sukkede Yuu og tog sig til rygge *Nøjagtig ligesom arbejde..* tænkte han og så lidt på Emi der glad smilte til ham, hun var nu meget sød, som et lille barn. Han smilte tilbage til hende ”Vil du med ned og hente vores kostumer?” spurgte hun ham glad, han nikkede, han havde brug for en pause fra at slæbe borde, lave skilte, lave mad, ordne bestik osv. De gik ned i lokalet hvor der blev lavet kostumer og fandt dem der var lavet til deres cafe ”Hvad er det her for nogle kostumer?” spurgte Yuu undrende da han så dem. Emi holdte et op ”vi skal være sådan nogle stuepiger.. det er en stuepige cafe” sagde hun med et smil. ”Men… du må vist hellere se om dit passer dig” sagde hun stille og holdte det frem for ham, det var et par sorte bukser, en hvid skjorte og en forklæde. Yuu smilte lidt, det var nøjagtigt det samme han havde på, på sit rigtige arbejde. ”Okay..” sagde Yuu og hev hurtigt sin trøje over sit hoved. Ami vendte sig hurtigt og flovt om ”Skal du ikke også prøve dit?” spurgte Yuu med et smil ”Jeg vil gerne se dig i det” sagde han venligt mens han tog sine shorts af.

Tifa fandt hurtigt ud af at de ikke kun lavede kostumer til deres egen forstilling. Tifa så op da hun hørte begynde at gispe. Tifa fik øje på Yuu og rødmede. "Nej det er for meget." sagde hun vredt og knyttede sine hændre. Hun vendte ryggen væk og klemte sine øjne hårdt i og kunne mærke at hun fik tåre i øjne. Hun tog fat i halskæden og havde lyst til at hive den af. Hun sukkede og holdt stille fast i den. Sidste gang hun havde givet den væk havde det været en fejl, det var ikke en fejl hun ville lave igen. Hun åbnede stille øjne. Sådan var Yuu, men det betød ikke at hun var glad for det. Tifa vendte sig om på hælen og skyndte sig hen til Yuu. "Hvad laver du?" spurgte hun vredt, og søgere for ikke at hæve stemmen. "Du kan ikke stå og klæde om midt i det hele."

Yuu vendte sig om og så undrende på Tifa, han havde egentlig ikke lagt mærke til hende da de var kommet ind. ”Og hvorfor kan jeg ikke det?” spurgte han lidt vredt og krydsede sine arme, han havde lyst til at sige at hun da ikke plejede at have noget i mod det, men han lod vær. Da han så hende ind i øjnene synes han kunne se lidt vand *Er hun ked af det?* tænkte han og sukkede ”Fint” sagde han i et suk og hev sine shorts op igen, han tog sin trøje på og så lidt irriteret på Tifa. Han havde lyst til at sige noget ondt, men han kunne ikke få sig til det, han tog sit kostume og gik hen og tog Emis hånd ”Lad os finde et andet mere privat sted hvor vi kan prøve vores tøj” sagde han og trak Emi med ud af rummet ”Eh.. ja..” nåede hun lige at sige. De gik et stykke tid før de fandt et tomt klasseværelse, hvor de gik ind og lukkede døren bag dem.

Tifa svarede ikke, hun så bare vredt efter ham. Hendes hjerte slog hurtigere da hun så Yuu gå sammen med pigen Emi. Var han lige frem ude på at såre hende? Tifa havde lyst til at løbe efter ham, råber ham op i ansigt at det kunne han ikke være bekendt, men hun blev stående. Hvorfor havde han inviteret hende ud når han tydeligvis ikke gad mere? "Kimiko?" lød Shins stemme. "Jeg skal lige på toliet." sagde Tifa uden at se sig tilbage. Hun gik ud fra rummet og begyndte at gå ned af gangen.

Da Emi og Yuu kom ind i det tomme klasseværelse og lukkede døren bag dem trak Yuu med det samme sin trøje over hovedet igen. Han gik lidt væk fra Emi og døren og smed sit tøj på et af bordene, han trak sine shorts af og stod med ryggen til Emi, der også begyndte at trække af sit tøj. Yuu stod stille lidt og stenede ud af vinduet, hvorefter han trak i sine bukser, de passede okay, ikke helt perfekt, men næsten. Han tog sin hvide skjorte på og vendte sig om, Emi var stort set kommet i sit kostume. Han smilte lidt til hende og begyndte at knappe sin skjorte, Emi så lidt rød i kinderne på ham, især hans tatovering. ”Ehm… kom her” sagde hun stille og lavede en håndgestus der betød han skulle komme over, Yuu så undrende på hende ”Du knapper den skævt” sagde hun stille, med et lille smil. Yuu så ned af sig selv og gik over til Emi, det var rigtigt nok. Han stilte sig lidt ret så hun kunne knappe den ordentligt for ham, han undrende sig lidt over at Emi blev ved med at trække ham med mod døren, til sidst stod hun presset op af den. Yuu så ned på Emi da hun knappede den sidste knap ”Tak Fuji-chan” sagde han med et lille smil, ”Yuu” sagde hun stille og kørte sine hænder op i nakken på ham, hun lænte sig ind mod ham. Yuu så overrasket ned på hende, han greb fat i dørens håndtag og tog fat i hendes ene arm med sin anden hånd, han åbnede hurtigt døren, så Emi mistede det hun lænte sig op af, han hev hendes ene arm af sig og gav hende et skub, ”Stop det der!” halvråbt Yuu mens han gjorde det. Emi landede på numsen lige ude på gangen, ikke så langt fra Tifa-chan, hun så overrasket op på Yuu med tårer i øjnene. Yuu så ned på hende, han havde vist skubbet hende lidt hårdt ”undskyld Fuji-chan…” sagde han stille ”det er bare fordi…” sagde han og tog sig til hovedet, han ville ikke sige det, han holdt det virkelig tilbage, men… ”Det er fordi jeg er forelsket i Tifa-chan!” halvråbt han fordi han havde holdt det tilbage. Han sukkede, det lettede på en måde at sige det ”Jeg er forelsket i en anden…” sagde han stille. Emi så undrende op på ham ”Hvem er Tifa-chan?” spurgte hun lavt ”Tifa-chan var den kønne pige der stod tæt på os da vi hilste på hinanden.. Hende med det lange brune hår der også talte til mig i lokalet hvor der bliver lavet kostumer…” sagde han stille. ”Eh…” sagde Emi og bed sig lidt flovt i underlæben, hun havde jo set at Tifa-chan stod ikke så langt derfra, men det havde Yuu ikke fordi han stadig stod inde i klasselokalet ”I virkede ellers ikke til at være særlig gode venner..” sagde hun stille. Yuu sukkede og lænte sig op af dørkarmen, så han stod med ryggen til Tifa ”Det er fordi hun driver mig til vanvid..” sagde han stille og krydsede sine arme. ”Jeg er ikke typen der bliver let jaloux.. men at se hende med den fyr.. hun virkede så glad..” sagde han og så ind i klasselokalet ”den dumme pige gør mig til en dum dreng… det gør mig skør” sagde han stille, men han kunne ikke lade vær med at smile. ”Undskyld… men jeg kan bare ikke være sammen med dig Fuji-chan” sagde han stille og gik hen til sit tøj igen. Emi rejste sig og smilte ”Det må være dejligt at have fundet den der driver en til vanvid og gør en skør på den måde” grinte hun lidt, hvorefter hun så på Tifa-chan. Hun gik ind i klassen og samlede sit almindelige tøj sammen ”Jeg finder et andet klasseværelse at klæde om i” sagde hun og smilte, Yuu nikkede. Emi gik ud fra klasselokalet og lukkede døren bag sig, hun så på Tifa-chan ”Nu er han alene” sagde hun i en glad tone og gik den anden vej ned af gangen.

Tifa gik i sine egne tanker. Hun ledte ikke efter et toliet, hun måtte bare væk fra alle andre. Tifa stoppede brat op da en dør blev åbnet foran hende, og pigen Emi kom faldene ud. Tifa stod som lamet da hun hørte Yuus stemme. "Det er fordi jeg er forelsket i Tifa-chan!” Tifa mærkede hendes hjerte stoppede et sekund og hun fik tåre i øjne. Han sagde det ret faktisk til en fremmed. Tifa smilte da han sagde til Emi at hun var den kønne pige. Nok havde mange sagt til hende at hun var smuk, men at høre det fra Yuu var meget bedre. Tifa så mod Emi og slog blikket ned. Yuu havde tydeligvis ikke set at Tifa var der. Så han var altså jaloux, selvom han ikke ville indrømme det, det var ikke kun hende. ”Det må være dejligt at have fundet den der driver en til vanvid og gør en skør på den måde” grinte Emi lidt. Tifa så igen på Emi og kunne ikke lade hver med at smile stort, sådan havde hun det også med Yuu. Tifa blev stående mens Emi gik ind i klassen igen. Tifa nikkede bare stille til Emi da hun sagde at nu var Yuu alene. Tifa bed sig i læben og så mod døren. Hvad skulle hun sige? Hvad skulle hun gøre? Hun gik stille hen til døren, og tog en dyb indånding og åbnede stille døren, gik ind og lukkede stille døren bag sig. "Pigen så glad ud." begyndte hun uden at se på Yuu. Hun sagde det på et lidt drillende måde, hun ville gerne løsne stemning i mellem dem. Hun så op på ham, og mærkede hvordan hendes hjerte slog et slag over. Hun fik tåre i øjne og løb hen og kastede sig om halsen på ham. "Undskyld" sagde hun hulkende. Hvordan kunne hun være vred når han lige havde sagt så meget godt om hende?

”Har du glemt noget?” spurgte Yuu da han hørte døren blev åbnet og lukke bag sig, han troede det var Emi, Yuu var ved at binde forklædet han skulle have rundt om livet. Han rettede sig lidt overrasket op og vendte sig, han så på Tifa ”Og hvad så?” sagde han lidt surt til hendes kommentar med at Emi havde set glad ud, Yuu misforstod hvad det var Tifa mente. Yuus blik ændrede sig fra det lidt kolde til et lidt overrasket og undrende da Tifa fik tåre i øjnene ”Tifa?” nåede han at sige spørgende og rakte en hånd mod hende før hun kastede sig rundt om halsen på ham. *Undskyld?* tænkte han undrende og mærkede det gjorde ondt at hun ligefrem hulkede ”Tifa-chan” sagde han roligt og blidt, han tog om hende og pressede hende ind til sig mens han lænte sig lidt op af det bord hans tøj lå på. ”Hvad undskylder du for Tifa-chan?” spurgte han stille, hans ene hånd var placeret bag på hendes ryg og den anden i hendes hår.

Tifa placere sine arme ved hans sider, under hans arme og holdt dem sådan at hendes hændre lå mod hans skulderblade. Tifa trykkede sig ind til ham, nød bare at være hos ham igen. "Undskyld" sagde hun igen. "Jeg ved endelig ikke helt hvorfor, føler bare jeg har gjort noget forkert over for dig. Jeg begyndte kun at snakke med Tanaka-san, fordi jeg var vred på dig." sagde hun stille og lage sit hoved mod Yuus skulder og hals. "Jeg er stadig lidt såret over at du brød dit løfte, jeg var virkelig bekymret for dig, og så spiller du fodbold lige som du kommer ned fra skole sygeplejsken." sagde hun stille og lukkede øjne. Det var godt at få det sagt. Hun kyssede stille hans hals. "Jeg havde ikke tænkt over at det ville gøre dig trist at jeg gik rundt sammen med ham." sagde hun stille og kyssede igen hans hals. "Men du gjorde altså også mig ked af det. Du blev ved med at gå forbi mig som om jeg var luft." sagde hun og mærkede at det gjorde ondt i bryst at sige det, og trykkede sig lidt tættere ind til ham. "Det må du ikke gøre igen." sagde hun med skælvende stemme og endnu en tåre løb ned af hendes kind.

Yuu blev lidt rød i kinderne da det gik op for ham at hun havde hørt hvad han havde sagt til Emi. ”Du skal altså ikke undskyld..” sagde han stille ”Du har ikke gjort noget forkert” sagde han og nussede hende lidt i håret og nød stille at hun trykkede sig ind til ham. Yuu blev lidt overrasket over at hun var sur og såret over at han havde spillet fodbold lige efter han var kommet ned fra sygeplejersken, han sukkede lidt men smilte så *Hun blev sådan fordi hun var bekymret…* tænkte han lidt glad, han nød at hun kyssede hans hals. ”Tifa… jeg er van til at lave en masse, passe på andre og have et meget stort ansvar… så at spille fodbold på det tidspunkt jeg gjorde så jeg egentlig ikke som at presse mig selv, jeg havde det sjovt, slappede af og tog den med ro.. ligesom du sagde jeg skulle gøre” sagde han stille, men vidste godt det ikke var nogen god undskyldning når Tifa ikke vidste hvad det var han talte om. Han sukkede lidt ”det er jeg ked af.. jeg bryder aldrig mit løfte igen” sagde han bestemt, han ville ikke gøre Tifa ked af det. Han blev lidt rød i kinderne da hun sagde det med at hun ikke have tænkt over at han ville blive trist af at hun gik rundt med ham fyren, han sukkede irriteret over sig selv ”Jeg blev ikke trist…” sagde han stille og tog sin ene hånd til sig for at rode sig i håret ”Jeg blev vel bare lidt jaloux..” han sukkede irriteret ”jeg er bare dum…” sagde han lidt sammenbidt ”Det er okay du går sammen med andre drenge… du er jo ikke min kæreste.. og selv hvis du var, skulle du jo stadig tale med andre drenge” sagde han stille og mærkede igen det dejlige kys på sin hals, han fik et smil på læberne. Han pressede Tifa væk fra sin hals, han pressede også hende ind til sig og trykkede deres pander mod hinanden, han så hende ind i øjnene, han studerede hende lidt og så en tåre løbe ned af hendes kind ”Undskyld Tifa-chan..” sagde han blidt og lagde sine hænder på hver af hendes kinder ”Jeg gør det aldrig igen.. det lover jeg” sagde han og kyssede hende lidenskabeligt, men blidt, på munden. ”Det lover jeg” gentog han bagefter og bukkede sig ned og gav hende et kys på halsen ”Så stop med at græde..” sagde han stille og rettede sig op igen og tørre blidt tåren af med sin ene hånd.

*Hvorfor bliver han ved med at sige det?* tænkte hun trist. Hun kunne ikke lide at han blev ved med at nævne at de ikke var kæreste. Hun åbnede øjne da han flyttede hendes hoved, og så ham lige ind i øjne. Hun lukkede øjne og mærkede at hele hendes krop blev varm da han kyssede hende lidenskabeligt. "Tak Yuu-san. Det er jeg glad for." sagde hun og skælvede lidt da han kyssede hendes hals. Hun nikkede og smilte lidt. Hvorfor græd hun altid foran Yuu? Det var så dumt. Hun så på ham og smilte stort. "Undskyld. Jeg skulle ikke være blevet sur over du spillet fodbold. Jeg synes bare, altså, jeg ved at jeg selv skal slappe af når jeg har det skidt." sagde hun stille. "Men hvordan har du det nu?" spurgte hun og kørte stille en finger ned over hans kind. Hun smilte lidt flovt og kyssede igen hans hals. Det var dejligt, hun kunne endda smage hans sved fra da de havde idræt. Hun nappede lidt, bare for at prøve.

Han smilte lidt over at hun blev glad og synes det var sødt at hun skælvede lidt da han kyssede hendes hals. ”Stop med at sige undskyld” sagde han og nussede hende i håret ”Du har ikke gjort noget forkert” sagde han stille. ”Jeg slappede af da jeg spillede fodbold…” sagde han, det var jo ikke helt sandt, men Yuu havde ikke selv set det som en stor anstrengelse at spille. Han smilte lidt ”Jeg har det bedre.. jeg tror bare jeg skal gå lidt tidligere i seng i aften” sagde han med et smil, han nød at hun rørte ved hans kind. Han lænte dit hoved lidt tilbage og på skrå da hun kyssede hans hals, da hun nappede lidt kunne han ikke lade vær med at lukke et lille stille støn ud ”Det føltes dejligt” hviskede han ved hendes øre. ”Pas nu på” sagde han stille og bed hende lidt i øreflippen.

Tifa smilte da hun hørte hans skøn. Hun havde ingen tidligere oplevelser, men hvordan man tilfredstilte en dreng, men hun kunne godt lide det her. Hun skælvede igen da han hviskede i hende øre. Tænkt at ord bare kunne på virke hende. Med bed sig i løben da Yuu bed hende i øreflippen for ikke at slippe et støn ud. Hvorfor endte det altid sådan her i mellem dem når de var alene? Tifa så op på ham og smilte lidt flovt. "Jeg kan ikke gøre for det, når jeg er i nærheden af dig, for jeg lyst til at muligt mærkeligt." sagde hun lidt flovt. Hun kunne også godt lide tanken om at Yuu fik lyst når hun gjorde noget ved ham, men hun måtte nok ikke overdrive, når hun ikke selv var klar til at tage det næste skridt. Hun lagde stille sine arme rundt om hans liv, og trykkede sig lidt ind til ham. Hun smilte lidt undskylde. "Jeg kan bare ikke lade dig være" sagde hun og grinte lidt flovt og kyssede ham lidenskabeligt.