Endnu en dag...

Ami så roligt på hans ryg. Hun havde ikke set hans ``problem´´. Hun så lidt trist ned. Der virkede ikke til at der var noget hun kunne gøre. ”Er det slet ikke noget jeg kan gøre?” spurgte hun stille og gik stille hen til ham igen og lænte sig op af hans ryg. ”At kysse, er ikke det eneste mig og Dachi gør.” sagde hun stille, selvom hun ikke var glad for at tale om det over for Sora-san. Hun kørte sine hænder rundt om hans mave. Hun knappede nogen knapper op og førte en hånd ind på Sora-sans mave.

”Jeg… jeg ved det ikke… du behøver ikke at gøre noget” sagde han stille og havde det elendigt, det var meningen han skulle gøre hende glad. Aki sukkede da hun lænte sig op af hans ryg, han mærkede hvordan det næsten stak en kniv i hjertet på ham da hun fortalte at hun havde mere med Dachi end at kysse. Aki så ned da hun begyndte at knappe nogen af hans knapper op, Akis hud trak sig lidt tilbage da hun rørte den. ”Hv.. hvorfor vil du så gerne røre ved mig?” spurgte han rød i kinderne, han knugede hegnet mellem sine fingre.

”Jeg ønsker at gøre noget.” sagde hun stille. Hun ønskede virkelig at hjælpe ham, hun vidste bare ikke hvordan. Ami aede stille Sora-san mave og sukkede stille tilfreds. ”Jeg kan lide at føle varmen fra en andens hud.” sagde hun stille. ”Jeg ved ikke, det er en slags følelse af kærlighed og varme.” sagde hun og trak stille på skulderne. Hun kørte stille sin op af brystet på ham.

Aki rynkede lidt ubehageligt på næsen, han havde ikke lyst til at hun skulle gøre noget, han ønskede at gøre noget for hende. Aki kunne mærke hvordan hans hjerte bankede meget hårdt da hun aede hans mave, da hun sagde at hun kunne lide at føle varmen fra en andens hud sukkede han stille. ”Hvis det er det du kan li… så må du føle al den kærlighed og varme du vil fra mig” sagde han og lagde sin hånd ovenpå sin trøje, så han lagde den ovenpå hendes hånd der derfor stoppede ved hans hjerte, hun ville kunne mærke varmen og hvordan hans hjerte bankede hårdt.

Ami smilte lidt da han sagde at hun måtte gøre det, og hun nød at mærke hans bankende hjerte mod sin hånd. Ami stivnede da døren bag dem blev åbnet. Hun hev hurtigt sin hånd ud. Det var et flok piger, ikke fra deres klasse, som var kommet op for at få luft inden næste time startede. De så kun kort på Ami og Sora-san, men det kunne ikke se noget galt i at to piger krammede. Amis hjerte hamrede hårdt, men hun vidste ikke hvorfor. De havde ikke gjort noget forkert, men hun var alligevel bange for at blive fanget. ”Skal vi gå ned?” spurgte Ami og smilte stort. Hun måtte lade hver med at være sig selvom omkring Sora-san, han havde ikke fortjent det.

Aki stivnede også da han hørte døren blive åbnet, han pressede hårdt sine øjne i. Aki hjerte hamrede mere nu, hvad hvis de havde opdaget dem? Ham? Men det virkede ikke sådan. Han skyndte sig at knappe sin trøje igen I skjul fra pigerne “Ja.. lad os det” sagde han og stod stille lidt, han tænkte på andre ting og gik så hen til hende. Han smilte stort og glad til hende, han var rød i hovedet pga. det de havde lavet, men det ville snart gå over.

Ami stod stille og så på Sora-san. *Hvad mon han tænker på?* hun kunne ikke forstille sig hvorfor han ellers skulle stå stille. *Hader ham mig?* tænkte hun stille, men smilte stort da Sora-san gjorde det. Hun gik stille ned af trappen. Hun havde dårlig samvittighed, hun ønskede alt hans opmærksomhed uden at ville give noget tilbage, uden at kunne. Ami gik ned i klassen og satte sig på sin plads igen.

Aki sukkede lidt stille og smilte for sig selv mens de gik tilbage til klassen, hans røde kinder forsvandt snart. Han studerede stille Ami-chan *hvad mon hun tænker på?* tænkte han nysgerrigt men så, så ligefrem igen, han kunne ikke få sig selv til at spørger. Han satte sig stille på sin plads og så lidt flov mod tavlen *Hvad ville der være sket hvis de piger ikke var kommet?* tænkte han lidt nervøst og skulede lidt til Ami-chan. Han sukkede dybt og prøvede at slappe af inden læren kom og timen gik i gang. Som altid sad han med ret ryg, samlede ben og fulgte med i timen mens han tog noter. Han skulle virkelig koncentrere sig for at følge med, ellers ville han se på Ami-chan. Da timen var slut kunne han ikke lade vær med at se på hende med lidt røde kinder, han kunne ikke lade vær. Han pakkede sine ting sammen og rejste sig, han svang sin taske over skulderen og så lidt på Ami-chan. Skulle han fortælle hende at han skulle arbejde i dag? Han sendte hende et lille smil, men gik så ud af klassen og hjem.

Ami satte sig på sit bord og så fast ud af vinduet. Hendes hjerte bankede, men det var ikke på den sædvanlige måde, som når hun tirrede sin bror eller var sammen med Dachi. Hun sukkede. Hun vidste ikke hvad hun ville have gjort hvis pigerne ikke var kommet. Hun lænte sig hen over bordet. Sora-san ville hade hende hvis hun havde gjort noget, det var hun sikre på. *Han vil hjælpe dig ja, men det betyder ikke at du skal udnytte det.* tænkte hun og sukkede igen. Hun bliv liggende hen over bordet under timen. Hun gad ikke følge med. Hun ville gerne vise Sora-san at hun kunne tage sig sammen, men hun havde ikke lyst lige nu. Ami løftede hovedet lidt da timen var slut. Hvad skulle hun gøre nu? Hun pakkede stille sine ting sammen. Hun så op på Sora-san da han rejste sig. *Han siger ikke noget* tænkte hun og blev siddende og ventede endelig på at han skulle sige noget, da han bare smilte og gik ud af klassen. Hun havde smilt tilbage til ham. Hun sukkede og rejste sig op da han var gået ud. Ami gik hjem og smed surt sin taske fra sig da hun kom hjem og skubbede sine sko af sig. Hun gik ind på sit værelse og smed sig på sin seng. Hvorfor havde Sora-san ikke sagt noget til hende. Hun sukkede og rejste sig op og gik hen til sit skrivebord. Hun havde glemt alt om det papir Sora-sans chef havde givet hende. Hun så på den og smilte. *Sora-san skal arbejde i dag* tænkte hun. Hun havde lyst til at se Sora-san, som dreng, ikke en pige uniform. Ami smed hurtigt sin uniform og trak i sit eget tøj. *Sora-san sagde at han kunne lide at arbejde. Så hvis jeg nu arbejde sammen med ham, kan det være han bliver glad for at være sammen med mig.* tænkte hun og smilte stort. Det var egoistisk, men det var hun ligeglad med lige nu. Hun proppede sin mobil i lommen og skyndte sig af sted mod Sora-sans arbejde.

Aki skulede lidt til Ami-chan da hun lagde sig over bordet, han brød sig ikke om at hun ikke fulgte med i timerne.
Da Aki var gået ud af klassen overvejede at han vende om og fortælle Ami-chan at han skulle arbejde, men havde på en måde ikke lyst. Han gik stille hjem og skiftede hurtigt tøj. Han havde som altid en hættetrøje på og et par solbriller. Han gik roligt på arbejde, og fik som altid et smil på læberne da ejeren hilste på ham. Han begyndte at rydde op i pladerne og betjente de få kunder der kom en gang i mellem.

Ami smilte da hun så butikken og åbnede stille døren. ”Hej Sora-san.” sagde hun og smilte stort til ham. Hun havde aldrig før faldte for drengede type, men det passede godt til Sora-san. Hun grinte og gik hen til ham. ”Nu gemmer du dig igen.” sagde hun og smilte glad til ham. Hun vidste ikke hvorfor, men hun blev mest glad når hun så Sora-san i drenge tøj. Ami smilte til chefen, og sagde hun gerne ville hjælpe til hvis hun kunne. Hun begyndte at hjælpe med at sætte cd’er op. Ami havde ikke tænkt over sin påklædning, men hun havde et par stramme jeans og en nedringede stroptrøje, som var for kort når hun strakte sig. I modsætning til Sora-san, kunne Ami godt lide at vise sin krop frem.

Aki så mod døren da Ami-chan kom ind. ”Hej…” sagde han med sit søde smil. ”Ehm… ja..” sagde han stile til at han igen gemte sig, det gjorde han jo stort set altid. Ejeren sagde at han var glad for Ami-chans hjælp. Han forsvandt bagved for at lave noget arbejde. Aki så op på Ami-chan og lagde hovedet lidt på skrå da han kunne se hendes mave, han blev rød i kinderne og gik over til hende. Han tog i hendes top og hev lidt ned i den, han gjorde det sådan set fordi der var nogle andre drenge i butikken der havde travlt med at se på hende. Det brød han sig ikke om, men det gik ikke op for ham hvorfor, han mente bare det var forkert.

Ami så sig underne over skulderen da Sora-san hev ned i hendes trøje. Det resultere bare i at hun viste mere bryst. ”Noget galt Sora-san?” spurgte hun og lage hovedet lidt på skrå. Hun kunne virkelig ikke lide at tale til et par solbriller. Hun så ikke noget galt i sin påklædning. Hun vidste at mange andre piger gik klædt som hende, endda med mindre tøj. Amis trøje blev kun for kort når hun strakte sig.

”Ja ehm…” prøvede han at startet ”.. de andre drenge ser på dig..” sagde han så lidt flovt. Og hans blik faldt mod hendes bryst, han stod sådan set bare og så på dem et stykke tid hvorefter han så flovt væk. ”Jeg… jeg kan ikke li når andre drenge ser på dig” sagde han så og fortsatte med sit arbejde.

Ami stod stille og så roligt på ham, og hun gjorde ikke noget for at dække sig til, da hun så at han kiggede på hendes bryst. Hun undrede sig dog lidt over, at han blev ved, men sagde ikke noget. Hun smilte lidt og så efter ham da han gik tilbage til arbejdet. *De andre drenge?* tænkte hun og så rundt i butikken og fik øje på en flok drenge. Drenge slog blikket ned da hun fik øje på dem, undtagen en. Hans blik mødtes hende, og han smilte til hende. Der gik et gys igennem hende, og hun besværede hans smil. At Sora-san havde sagt at de andre drenge kiggede på hende, gav hende bare mere lyst til at opholde deres blikke. *Jeg kan ikke li når andre drenge ser på dig..* genlød Sora-sans ord, og hun slog hurtigt blikket væk. Denne fyr kunne sikkert give hende den trøst hun så gerne ville have, men hun mente virkelig det hun havde sagt til Sora-san, hun ønskede at finde en anden måde at få trøst på. Men hun ønskede på en måde at drenge skulle blive ved med at kigge, for så bemærkede Sora-san hende måske også? Ami hev op i sin trøje igen, så hendes bryst ikke var så tydeligt. Hun vendte tilbage til arbejdet, og hun gjorde virkelig sit bedste, for at undgå drengenes blik. Hun rakte ikke så hårdt op, så hun igen ville vise så meget maveskin. Men drenge blev i butikken, og blev ved med at se mod Ami, men hun undgik bevist deres blik. Ubevist gjorde hun det, fordi hun vidste at så ville hun virke kostbar, og sådan tog drengen det også fra før. Han gik hen til Ami, og lænte sig roligt op ved siden af hende. ”Hey smukke.” sagde han. Ami så op på ham, og mødte hans blik, og hun så det tavse forslag, og lige der, ønskede hun det. ”Hej.” sagde hun smigrerne tilbage. Hendes dårlige hånd skøtte ind i noget, og hendes tanker blev klare igen. *Sora-san!* tænkte hun og slog hurtigt blikket væk fra drengen igen. ”Jeg må tilbage til arbejdet.” sagde hun uden at se på ham. Åh hvor ville hun gerne med ham, men Sora-sans ord gik igen igennem hendes hoved. Han tog ved hendes arm og trak hende ind til sig og plantede et kys på hendes hals. Der gik et gys igennem hende, og hun var lige ved at smelte i arme på ham. ”Desværre.” sagde hun fast og skyndte at skubbe lidt til ham. ”Jeg skal virkelig tilbage til arbejdet.” sagde hun igen, men han havde stadig ved hendes arm.

Aki så lidt irriteret mod drengene og skummede lidt indvendigt over at de ikke bare købte noget og gik. Efter noget tid begyndte han dog at slappe mere af og arbejdede videre. Men han blev med det samme vred igen da en af drengene gik over til Ami-chan. Aki studerede dem lidt, men han måtte se væk da drengen plantede et kys på hendes hals. Han rynkede vredt på næsen, men så kom han til at tænke på noget. Det var jo den slags ting Ami-chan kunne lide, den slags ting hun ville have. Han trådte hurtigt ind i baglokalet og stilte så op af væggen så han var ude af syne. Han pressede øjnene i *Hvorfor kan hun ikke bare gøre den slags ting med mig!* tænkte han og åbnede overrasket sine øjne over sine tanker, han smilte lidt sorgmodigt og så lidt trist ud *Hvad får dig til at tro at hun vil gøre den slags ting med sådan en som dig?* tænkte han og tog solbrillerne af mens han så op mod loftet.

Ami prøvede at hive sin arm til sig. Hun havde ikke set at Sora-san var gået ud bagved, men lige nu ønskede hun at han ville komme og få drengen til at gå. Hun kendte ikke reglerne for hvordan man skulle opføre sig, hun satte kun ting op. Han hev hende ind til sig igen. ”Jeg kender et sted. Bare tag en pause.” hviskede han indbydende, og Ami var lige ved at smelte igen da han kyssede hende under øret. ”NEJ!” råbte hun vredt og skubbede sig så hårdt væk fra ham at hun væltede bag over. ”Jeg vil ikke med dig!” sagde hun vredt og så op på ham. ”Jeg har allerede en jeg rigtig godt kan lide, så skrid!” sagde hun stadig vredt, og han så overrasket ned på hende, men så blev hans øjne vrede. Hun havde afvist ham, og ikke nok med det, så havde det været højlydt så alle kunne høre det. Han bukkede sig ned og tog hårdt ved hendes arm. ”Nu skal du med.” sagde han vredt og hev hende op og stå. Han ville ikke lade sig blive afvist på den måde. ”Sora-san!” skreg Ami mens fyren prøvede at hive hende med sig.

Det gav et sæt i Aki da han hørte Ami-chans råbte, hans hjerte begyndte at banke hurtigere og hans stod nærmest som forstenet da hun sagde at hun allerede havde en hun kunne lide. Men så smilte han lidt trist *Danchi* tænkte han, det var vel ham hun kunne lide. Han følte sig nu alligevel glad for at Ami-chan selv sagde fra. Aki reagerede med det samme da Ami-chan kaldte på ham, han skyndte hen til dem og nåede lige at fange dem da han var på vej ud af døren med Ami-chan. Han tog fat i Ami-chans anden arm og trak hende ind til sig. ”Vær venlig at forlade butikken… uden vores medarbejder” sagde han vredt og drengen gav faktisk slip, nok fordi han var blevet overrasket over at en anden medarbejder havde grebet ind. Aki så ned på Ami-chan han havde i sine arme ”er du okay?” spurgte han hende bekymret, man kunne også se bekymringen i hans blik fordi han ikke havde taget solbrillerne på igen. Drengen kom med et fnys ”og hvem skulle få mig til det?” spurgte han næsvis og løftede sin næve, da Aki så på ham var det allerede forsent. Han fik en knytnæve lige i hovedet og væltede bagover, han tog en stak plader med sig i faldet der væltede ned over ham. ”Hey! Hvad forgår der her!” råbte bestyreren mens han kom ud bagfra ”dig!” råbte han mens han faretruende kom ned mod drengen der valgte at løbe. Bestyreren skyndte sig ud af døren efter ham, selvom han aldrig ville kunne fange en ung dreng der løb. Aki satte sig op og havde en hånd mod sit øje.

Ami lænte sig hurtigt ind til Sora-san da han havde fået hevet hende fri. Hendes hjerte slog hurtigt, og hun var bare glad for at Sora-san var kommet for at hjælpe hende. Ami så op på Sora-san. Han havde ikke sine solbriller på. Hun var lige ved at få tåre i øjne da hun sagde hans bekymret blik, og hun fik lyst til at slå arme om hans hals og kysse ham, men hun nåede ikke noget før drengen talte igen. Ami kunne ikke holde et skrig tilbage da drengen slog Sora-san, og Sora-san væltede bagover. Hun vendte sig vredt mod drengen og knyttede sine næver. Nok var hun lille, men han skulle ikke slog Sora-san mens hun var her. Ami så efter drengen da han tog flugten, og hun vendte sig hurtigt mod Sora-san og begyndte at skubbe pladerne til siden. ”Sora-san” sagde hun bekymret da han satte sig op. Hun så bekymret på ham, og kastede sig så om halsen på ham. ”Tak.” sagde hun og trykkede sig ind til ham. Hun slap ham lidt og så på ham og så mod hans hånd. ”Undskyld.” sagde hun trist og kyssede ham blidt.

Aki sad nærmest i trance, hvad var der lige sket? Han havde aldrig prøvet at blive slået på denne måde før, så han sad sådan set lidt omtåget med en hånd for sit øje. Aki pressede Ami-chan væk fra sig da hun kyssede ham, han så ikke glad ud og han så ikke på hende. ”Bare lad mig være” sagde han så mens han rejste sig op og gik ud bag ved. Det var ikke fordi han var vred på Ami-chan, men fordi han fandt sig selv ynkelig. Han gik ud og satte sig der hvor han og Ami-chan havde holdt pause sidst de var på arbejde, han lagde sig hen over bordet og skjulte sit ansigt ved sine arme.

Ami så såret på ham da han sagde at hun skulle lade ham være. Hun sad stille og så efter ham, hvorefter hun samlede pladerne op fra gulvet. Sora-san var blevet slået på grund af hende, og det havde hun det dårligt med. *Hvorfor kom jeg også klædt sådan her?!* tænkte hun vredt for sig selv, hun vidste at det tiltræk deres øjne, men hun havde virkelig kun ønsket at tiltrække Sora-sans øjne, få ham til at forstå, at hun var en pige, og at det okay at han følte sig tiltrukket af hende. Ami stod lidt da hun havde fået samlet pladerne sammen, og gik så stille ud bagved. Hun stilte sig stille i døren og så på Sora-san. ”Du må godt slå mig hvis du er vred.” sagde hun stille. ”Jeg vil gøre alt, bare du ikke er vred på mig mere.” sagde hun og gik et lille skridt hen mod ham.

”Bare gå din vej” mumlede Aki mens hans ansigt stadig var skjult ”Jeg er ikke vred på dig… jeg er vred på mig selv” sagde han flovt og rettede sig lidt op. Hans blik var trist og han så stadig ikke på hende ”jeg er bare en ynkelig lille dreng der slet ikke kan måle sig med de mænd du kigger efter og ikke kan forsvare dig… jeg er svag” sagde han og man kunne se at han hadede sig selv. Hans blik begyndte at blive tomt som dengang han havde stået på kanten af skolens tag, men der var en bestemt ting han ikke selv havde bidt mærke i. Han omtalte kun sig selv som en dreng, han var blevet bevidst om at han rent faktisk var et hankøn.

Ami blev stående i døren og så på ham. Hun gik hen da han havde talt, og satte sig på hug og lage en hånd på hans knæ og så op på ham. Hun kunne ikke lide det blik han havde. ”Du er ikke ynkelig. Du er ikke svag. Det var meget modigt at du stilte dig op for at forsvare mig. Der er aldrig nogen som har stilte sig op for mig.” sagde hun ærligt. Hun sagde ikke noget til at han ikke var hendes type. Nej, det var han ikke, eller sådan havde det engang været, men hun kunne virkelig godt lide Sora-san, og hun ønskede kun at Sora-san skulle se efter hende. ”Jeg er så glad for at du kom da jeg kaldte. Hvis det havde været Da..” hun stoppede. ”Ingen andre ville være kommet hvis jeg havde råbt. De ville have ladt ham tage mig med, fordi det ville mene det var min egen skyld.” sagde hun og så stadig op på ham. Hun var nok stadig en smule forelsket i Daichi, det gjorde i hvert fald ondt at tænke på ham.

Han smilte bare sødt til hende da hun talte, men han tog ikke hendes ord for meget. ”Jeg tænkte ikke over det. Du er min ven… så selvfølgelig prøvede jeg at passe på dig” sagde han og smilte stille, han kunne ikke forstå hvad hun mente, han troede han havde gjort hvad en hver anden ville gøre. Aki tog sig lidt til sit ene øje der var begyndt at blive rødt. Han smilte ”er du for resten okay?” spurgte han så, han havde aldrig nået at få svar på det dengang.

Ami smilte lidt da han sagde at hun var hans ven. *Jeg vil så gerne være mere.* tænkte hun. Hun vidste at hun allerede udnyttet Sora-san. Hun havde sagt at det var almindeligt at kysse dem man kunne lide, bare ikke at det var dem man virkelig godt kunne lide man kyssede sådan som de gjorde. Hun nikkede til at hun var okay. ”Ja, han gjorde ikke andet en at tage fat.” sagde hun og så på sin arm. Den var lidt rød efter hans finger, men ikke andet. Hun løftede sig lidt op og lage sine hænder på hans kinder og så ham ind i øjne, og så på hans øje. ”Det bliver vist grimt.” sagde hun trist. Hun lænede sig helt op til ham og lod igen sine løber mødes med hans. Hun vidste ikke ellers hvordan hun skulle sige undskyld. Hun ville så gerne trøste ham, hun vidste bare ikke hvordan.