Endnu en dag...

Ami troede ikke på ham, han havde altid virker som om han hadet at røre ved hende. Ami smilte lidt til ham, da hun så han smilte. Hun havde lyst til at kysse ham. Han havde været så meget igennem, og hende selv havde været oppe og nede af humøret. Ami så lidt på Sora-san da han trak sig tilbage, og hun så det igen som en afvisning, selvom hun kunne se at han rødmede. Ami blev bare stille siddende på sengen. Hun vidste ikke hvad hun mere skulle sige til ham, hun ønskede bare at være ham nær. Ami så på Sora-sans bedstemor da hun kom ind og rejste sig stille op fra sengen og gik hen til vinduet og så ud. Det kom ikke hende ved hvad de snakkede om, men hun havde ikke lyst til at gå. Der gik et sæt igennem Ami da der blev sagt tvangsindlagt. Hendes mor var blevet tvangsindlagt. *Rejse?* tænkte hun lidt, og så ligegyldigt ud af vinduet. Det kunne være lige meget, Sora-san kunne tage hvor hen han ville, hun var ligeglad. Det var godt at Sora-san fik en ny start, og så godt kendte hun ham ikke, så det kunne være lige meget for hende. Hun rejste sig og så lidt på dem. Hun så Sora-sans tåre. Måske var det godt at Sora-san kom væk fra sin mor, men Ami var alligevel sur. Hun var vokset op med en som kom ind og ud af psykiatrisk hospital, og det havde aldrig hjulpet på hende. Ami gik stille ud af døren, følte ikke at der var behov for hende mere.

Aki så lidt overrasket på Ami-chan da hun gik ”Ah.. am..” begyndte han, men hans bedstemor lagde en hånd på hans skulder ”du har vel hendes mobiltelefon nummer ikke?” spurgte bedstemoren ham roligt. ”Ehm.. jo” sagde han stille og lidt flovt ”Så kan du kontakte hende igen når du kommer på plads.. i kan stadig se hinanden” forsikrede bedstemoren ham roligt. Aki så lidt rød i kinderne på døren ”Okay..” sagde han så stille. Dagen efter blev Aki flyttet til et psykiatrisk hospital i en anden by.
//Out//

//Out//