Endnu en nat på arbejde.. eller?

Aya så på Kei ”Så nemt er det ikke Kei” sagde hun med et lille suk. Hvad planet boede Kei på, troede han kræft bare var sådan noget der gik væk? ”For det første er operationen jeg skal have meget farlig.. Min kræft sidder i maven og en del af spiserøret” sagde hun stille ”De vil prøve at fjerne de dele hvor kræften sidder” sagde hun stille. ”Hvis jeg overlever operationen.. er der stadig en risiko for at de ikke har fået alt kræften med ud.. og så skal jeg også op på højkant igen” sagde hun stille.

Kei smilte undskyldende og lyttede. Den første gang Aya havde fortalt ham det, havde han ikke været helt opmærksom nok. ”Men hvis operation går godt, og de får alt kræfter, vil du få det bedre.” sagde han og smilte. Kei kunne ikke gøre for at han så på den positiv side af det, han kunne bare ikke klare at se på hvad der kunne gå galt. Om to dage kunne han miste Aya. Keis øjne flakkede lidt og han rejste sig op. ”Hvad kunne du tænke dig at spise til aftensmad?” spurgte han og smilte til Aya. Han ville gerne sidde og støtte hende, men hvad skulle han sige? Du kan dø! Ja det vidste de begge, og der var ingen grund til at køre rundt i det. ”Det skal nok gå.” sagde han og smilte til Aya og hun ville kunne se at han troede på det. Det var det eneste han kunne tro på.

Aya smilte lidt ”Ja.. hvis operationen går godt, de får kræften med ud skulle jeg begynde at få det bedre” sagde hun stille. Hun så lidt efter ham ”det ved jeg ikke… jeg er ikke rigtig sulten” sagde hun lidt træt. Aya smilte lidt ”selvfølgelig” sagde hun stille til at det nok skulle gå. Aya så ned på Keya ”Kei… hvad siger du til at vi får is lagkage til Keya’s 1 års fødselsdag.. hun kan så godt li is..” sagde hun med et lille smil, det hjalp lidt på hendes frygt at snakke om noget i fremtiden.
Dagen gik hurtigt for Aya, hun ville gerne have hygget noget mere med Kei og Keya, men hun var tit for træt til at lave det helt store. Den sidste nat inden operationen stod Aya i Kei’s dør ”Ehm Kei… jeg forstår godt hvis ikke du vil.. men jeg tænkte op.. om du ikke kan sove i min seng i nat.. sammen med mig?” spurgte hun.

Kei smilte stort. ”Selvfølgelig.” sagde han og smilte stort. ”Og hun skal vel også have spagetti med kødsauce.” sagde han og grinte lidt, glad for at de kunne tale om noget andet.
Kei gjorde hvad Aya ville dagen efter. Kei sad på sin seng, og var ved at gøre sig selv klar til at gå i seng. Han havde gjort Keya klar og puttede hende. Kei så op på Aya da hun stod i hans dør. Han så ud i luften. Han ville gerne sige at de kunne dele seng når operation var over, men hen truer ikke. Selvom Kei virkelig troede på at det nok skulle gå godt, var frygten for, at dette kunne være hans sidste chance der stadig. Kei nikkede og så op på Aya igen. ”Vil jeg gerne.” sagde han og smilte til hende, og rejste sig op.

Aya grinte lidt ”Jo selvfølgelig, god ide” sagde hun med et smil. Hun synes også det var dejligt at snakke om noget andet, og hvad kunne være bedre end deres lille datter.
Aya smilte lidt ”tak” sagde hun og gik ind på sit værelse. Hun kravlede op i sengen og lagde sig under dynen. Hun lå der lidt og så, så op på Kei ”vil det være… er det for mere hvis jeg beder dig om lige at..” sagde hun mens hun tog hans arm og lagde over hende. Hun så spørgende op på ham, men regnede med det var okay. Aya lukkede øjnene ”du dufter godt” var det sidste hun nåede at sige inden hun faldt hen.

Kei gik efter Aya ind på hendes værelse. Han havde skiftet til de bukser han sov i. Han havde synes det var mest behageligt, når han skulle stå op om natten for at tage sig af Keya. Kei lage sig under dynen med Aya. Han vidste ikke hvordan han skulle ligge. Han lod Aya tage sin arm. Kei smilte til hende, og puttede sig en smule mere ind til hende. Kei smilte da Aya sagde han duftede godt. Han trykkede hende tættere ind til sig og kyssede hendes nakke. Han lå længe, og bare lyttede til Ayas åndedræt. Han ville ønske han havde modet, modet til at indse hvad un betød for ham, men han truer ikke, han truer ikke gøre sig så åben og følsom igen, ikke før fremtiden så mere lys ud. Kei faldt i søvn med arme om Aya.

Aya smilte lidt da han puttede sig ind til hende, men hun registrerede ikke kysset i nakken. Aya sov faktisk utrolig godt den nat, hun var kun ude og kaste op en gang. Aya vågnede af at hun kunne høre Keya græde gennem babyalarmen. Aya stod op og hentede den lille pige, hun satte sig på sofaen og med hende og begyndte at tale, hun talte om alle mulige ting, lidt om sin egen barndom, men mest om hvordan hun havde mødt og haft det med Keya’s far og hvordan hun havde haft det da hun fandt ud af at hun var gravid. Aya havde ingen anelse om hvorfor hun sad og fortalte de ting til en der ikke forstod hende, men det var som om det bare var noget Aya skulle gøre. Derefter skrev hun et brev og kom det i en kommelut. Hun lagde den på sin egen kommode inden hun pakkede for at komme på hospitalet.

Kei vågnede op da Aya stod op for at kaste op. Kei vågende selv ved babyalarmen, men da Aya rejste sig, lod han hende gøre det, og blev liggende i sengen. Kei vågnede da Aya begyndte at pakke sin kuffert. Kei stod op, og gik ind og trak i tøj, før han kom tilbage og hjalp Aya. ”Så er det i dag.” sagde Kei og smilte lidt. Han ville gerne lyde glad, lade som om at det var en hvilken som helst dag, men det var svært, og han valgte bare at smile mere i stedet for at tale. Han hjalp Aya med at gøre sig færdig, og han gjorde Keya klar. Det ville ikke blive en sjov dag for hende, men han ville gerne blive på hospitalet mens Aya blev opereret. Han pakkede mad ned til hende, og en masse af hendes ynglings legetøj.

Aya smilte lidt ”Ja.. det er spændende” sagde hun stille. Aya studerede de ting Kei pakkede og hun kunne ikke lade vær med at smile, da det lod til at Kei kendte alle Keya’s ynglings legetøj. Hun gik hen til ham og tog om hans hals fra siden ”du er en god far” sagde hun og kyssede ham på kinden. Hun så ham lidt i øjnene og gav ham så et lille kys på læberne inden hun trak sig væk fra ham. Hun vidste hun ikke burde gøre det, men hvis det her var hendes sidste dag ville hun i hvert fald give Kei et lille kys. Aya gik hen og gjorde Keya klar i sin transport stol og ringede efter en taxa.
Da de kom op på hospitalet blev Aya sat ind på en stue og en lægen kom og gennemgik med dem hvad der skulle ske. Operationen ville tage ca. 4 timer. Aya gik med til at få operationen og de gjorde hende klar. Aya tog Keya med op i sengen og så længe på hende, det var for alvor synket ind at det her kunne være sidste gang hun så sin lille pige. Hun gav Keya et stort kys på panden og lægerne begyndte at køre af sted med hende. Aya greb Kei’s arm ”Jeg…. Pas på Keya…” sagde hun så, at sige jeg elsker dig havde været noget Aya ikke engang dengang Kei sagde det havde været i stand til at sige igen, så hun kunne heller ikke nu. Hun kyssede hårdt Kei's hånd og så ham op i øjnene, et kærligt og undskyldende blik. Lægerne kørte hende af sted på operationsstuen, og nu ville Kei ikke få hende at se igen lige foreløbig.

Kei lage stille armene om Aya da hun kom og tog om ham. Han smilte. ”Tak.” sagde han. Han mødte hendes blik, og gengældte hendes kys, og han fik lyst til at holde hårdere om hende, og kysse hende igen. Men ikke i dag. Aya skulle ikke tror han sagde det, eller gjorde noget, i frygt for at han aldrig ville se hende igen.
Kei lyttede med, mens lægerne forklarede. Kei så på Aya, mens hun sad med Keya, og han prøvede at lade hver med at tænke. Kei tog Keya fra Aya, da lægerne gjorde klar til at køre væk med hende. Han så ned på Aya, da hun greb hans arm, og han mødte hendes blik. ”Skal jeg nok.” sagde Kei hæst. Kei så hendes blik, og så kærligt tilbage på hende. *Du kan nå det endnu.* tænkte han, og mærkede hvordan hans hånd gled ud af hendes, da de kørte hende væk. *Du kan nå at sige det endnu* tænkte han og åbnede munden, men lukkede den igen, og så Aya blive kørt væk. Han kunne ikke. Han var for egoistisk, men han kunne ikke sige det, når det måske var sidste gang han så hende, for hvis han gjorde det, kunne han ikke slå de følelser til side igen. Kei blev på værelset, og legede og passede Keya, mens han ventede på at høre nyt.

Aya var glad for at Kei var så villig til at gøre hvad hun sagde lige nu, det var også det bedste han kunne gøre for hende lige nu.
Der gik 5 timer før Aya blev kørt tilbage på stuen, hun var i live. Lægen sagde at de regnede med at operationen var en succes, om de havde fået alt kræften med ud måtte senere tests vise, lige nu skulle Aya bare fokuserer på at komme sig ovenpå operationen. Efter en times tid vågnede Aya op, hun var lidt påvirket af medicinen og havde det lidt skidt, men ellers var hun som hun var før hun var blevet kørt ind på operationsstuen. Aya smilte da det passede med at hun kunne sove middagslur med Keya, så hun puttede med sin datter i hospital sengen.

Kei blev mere nervøs, jo nærmere han kom på de 4 timer, og mere nervøs da der gik længere tid. Kei blev meget lettet, da Aya blev kørt ind på stuen igen, og han nikkede til at lægerne endnu ikke vidste om kræften var væk. Kei smilte til Aya da hun vågnede. ”Godmorgen smukke.” sagde han og smilte til hende. Han lage Keya op til Aya, og lod dem sove sammen, mens han sad og så på de to kvinder der betød allermest for ham i verden.

Aya så træt op på Kei, men så smilte hun stille ”godmorgen” sagde hun stille, hun troede han sagde det fordi det var morgen, men hun var jo taget tideligt af sted om morgenen for at blive opereret, så det var vel oppe af eftermiddagen. Efter nogle timer vågnede Aya og Keya igen, Keya var i lidt dårligt humør, så Aya blev nød til at give hende til Kei, hun kunne ikke overskue at skulle passe Keya nu. Lægen kom ind og fortalte Aya hvordan det var gået og at hun snart skulle prøve at spise noget, hun skulle nok regne med at hun ville kaste op en del til at starte med. Han vendte sig mod Kei og fortalte at Aya’s lyst til at spise nok ville falde en del, men at Kei måtte sørger for at hun fik noget alligevel. Aya ville være klar til at tage hjem om en uges tid.

Kei sagde godmorgen, fordi Aya var vågnet op, han var lettet. Kei tog Keya, da hun var i dårligt humør, og han fandt noget hun kunne spise. Kei nikkede til at han nok skulle få Aya til at spise. Kei ville blive på hospitalet den næste uge. Lægerne kørte en ekstra seng ind som Kei kunne sove på. Keya virkede ikke altid lige tilfreds over at skulle tilbringe tiden på hospitalet, men Kei gik ture med hende, og sad og legede med hende på gulvet. Han havde ikke lyst til at forlade Ayas side i for lang tid. Hvis Aya sagde at Kei kunne gå hjem, sagde Kei at han gerne ville blive. Kei havde ikke lyst til at skulle være alene hjemme, det ville give ideer om hvordan det ville være, hvis Aya ikke var der mere.

Aya sagde til Kei at han bare kunne tage hjem, men smilte og nikkede da han sagde han gerne ville blive. Hun så dog helst at han tog hjem, så han og Keya kunne få en almindelig hverdag igen, men det lod ikke til at Kei havde lyst, så Aya holdte sin mund.
Aya så sig lidt omkring den dag hun skulle hjem. Hun havde pakket alle sine ting og var klar til at gå. Hun spurgte Kei om de ikke kunne tage en taxa, hun orkede ikke at tage den offentlige transport. Aya var glad for at være stoppet på kemoen, hun kunne mærke at mange af de symptomer var begyndt at gå væk, men til gengæld spiste hun ikke det helt store, hvilket gjorde hende svag.

Kei havde hjulpet med Aya med at pakke, og nikkede til at de kunne tage en taxa. Kei tog tingene og Keya med inden for. Kei havde lagt mærke til, at Aya ikke havde spist meget på hospitalet. Kei bad Aya om at fortælle ham hendes livretter. Hvis det var noget hun gerne ville have, kunne det være hun ville spise mere.

Aya så lidt undrende på Kei da han spurgte ind til hendes livretter, Aya fik et lidt ubehageligt ansigt, hun havde ikke lyst til at tænke om mad for tiden. ”Spaghetti med kødsovs” sagde Aya med et smil og nussede lidt for Keya som smilte, det var overhovedet ikke Aya’s livret, men hun vidste at datteren kunne li det.
Da de kom hjem pakkede Aya ud og gjorde sådan hun følte sig hjemme igen. Hun gik ud til Kei og gav ham et kys på kinden ”tak” sagde hun stille, uden ham ville hun ikke kunne have passet Keya eller klaret sig så godt igennem alt det her.

Kei smilte lidt, da Aya sagde hendes livret. Han havde godt set hendes udtryk, men han havde ikke talt meget med hende om det, og det var vigtigt de fik hende til at spise. Kei så på Aya, da hun havde kysset hans kind. Han smilte til hende. ”Så lidt.” sagde han.
Det næste stykke tid, ville Kei lave en masse forskelligt slags mad, alt sammen sundt, og noget han mente ville kunne komme nemt op igen, hvis Aya skulle få kvalme. Han sagde stadig ikke noget om sine følelser, selvom Aya ikke var på kemo mere, var det ikke sikkert at hun var helt rask endnu.

Aya satte virkelig pris på at Kei gik så meget op i madlavningen til hende. Til at starte med gik det ikke særlig godt med at holde det nede, men det begyndte så småt at gå bedre og bedre med at holde det nede. Aya klippede sit hår kort, hendes lange hår var blevet alt for slidt og tyndt til at det var pænt som langt mere. Aya gjorde for vane at give Kei et kys hver gang hun holdte et måltid nede. Aya begyndte også at få mere energi, hun legede mere med Keya og begyndte at lave en del af de huslige pligter igen. Hun begyndte og at gå med på ture med Kei og Keya.
Aya sad en dag i sofaen og læste et blad mens Kei og Keya legede på gulvet. Telefonen ringede og Aya tog den. Hun sad stille og lyttede lidt ”Ja.. okay…” sagde hun og så lidt bekymret ud, hun rejste sig og gik lidt rundt, hun stod med ryggen til Kei og Keya. ”.. Jamen.. betyder det..” prøvede Aya og lyttede stille. ”Jeg forstår.. tak fordi du ringede” sagde hun stille og lagde på. Hun stod lidt og så på telefonen, hun lagde den på spisebordet og stod der lidt. ”Jeg slog det..” sagde hun så lidt overrasket og vendte sig ”kræften er væk” sagde hun og smilte stort. Hun var lidt i chok og blev derfor bare stående

Kei blev mere og mere glad for at se at Aya fik det bedre. Da hun klippede sit hår, overvejede han at gøre det samme, men det blev ikke til noget, da Keya godt kunne li at lege med hans hår. Kei sagde ikke noget til de kys Aya gav ham, men han var glad for dem.
Kei så op på Aya, da hun tog telefonen. Der var stadig ikke nogen som kunne ringe til ham, derfor tog han ikke telefonen. Hans øjne fulgte hende, da hun begyndte at gå rundt, og han fik en bange anelse. Hvem kunne Aya tale med på den måde? Kei sad og så på hende, da hun havde lagt på, og han overvejede at spørger hvem det var, men lod hver, da han vidste Aya nok skulle sige noget. Kei sad først helt stille, da Aya talte. Det skulle lige synke ind. Kei rejste sig hurtigt op og gik hen og tog om Aya. ”Det er vidunderligt.” sagde Kei og smilte stort til Aya. Han truer ikke næste ikke tro på det. Aya var rask, Aya ville blive hos dem.

Aya smilte stort og tog om Kei da han kom hen til hende ”Ja” sagde hun glad, stadig overrasket men også lettet. ”Ja..” sagde Aya igen og gav slip på Kei ”hørte du det Keya” sagde hun og gik hen til deres lille pige, hun samlede hende op og holdte hende over sig. ”Mama bliver.. mama kommer til at se dig vokse op, din første skole dag.. den dag.. du skal giftes” sagde Aya og hendes stemme knækkede lidt. Aya tog Keya tæt ind til sig, den lille pige så undrende og lidt bekymret op på sin mor ”mama?” sagde hun lidt spørgende og lagde sine små hænder på sin mors kinder. ”Det er okay” sagde Aya lidt grinende og tørrede en af sine kinder ”mama græder ikke fordi hun er ked af det… mama er lykkelig” sagde hun stille og kyssede Keya ved panden.

Kei smilte og så efter Aya, da hun gik hen og samlede Keya op. Kei smilte, da han hørte Ayas stemme knække. Hun måtte have været lige så bange som ham, måske endda mere. Kei gik hen og tog stille om Aya igen og nussede Keya over håret. ”Mama har det godt nu.” sagde Kei og smilte til Keya og kyssede Ayas kind og tørrede den anden kind fri for tåre. ”Lad os fejre det. Hvis du er frisk nok, så lad os tage ud og spise.” sagde Kei og smilte til Aya, og slap hende stille igen.

Aya lukkede øjnene lidt da Kei viste hende lidt kærlighed, hun kunne godt li det. ”Ja.. det vil jeg gerne” sagde Aya kærligt og kyssede Keya en gang til. Hun tog Keya med ud og klædte hende lidt fint og sødt på, hun hoppede selv i en kjole og et par høje hæle. Aya så ned på Keya ”synes du mor skal prøve at kysse far i dag?” spurgte hun hende, Keya smilte over den pludselig opmærksomhed og Aya tog det som et ja. Aya gjorde lidt ekstra ud af sig selv og kom en sløjfe i Keya’s hår. Aya samlede hende op og gik ud til Kei ”Er vi ikke fine far?” spurgte hun og så ned på Keya.

Kei smilte, og gik ind på sit værelse. Han havde ikke købt nyt tøj siden han var kommet, da han ikke have set sig tid til det, eller lyst. Han passede Keya, Aya og huset, og han gik ikke ud. Kei fandt den pæneste skjorte han havde og et par mørkeblå cowboy busker. Efter at Kei var stoppet med at drikke, og han var begyndt at bevæge sig mere, via rengøring og pasning af Keya, var han kommet i lidt bedre form. Han havde også Lvet lidt øvelser på sit værelse om aften, når han ikke var for træt. Han kunne stadig blive rastløs om aften, og det var der han fik allermest lyst til at drikke, men han var en smule stolt over at han ikke var faldet i. Kei samlede sit hår i nakken. Kei gik ud, og fandt Keyas klapvogn, da han ikke vidste hvor de skulle hen, men det ville være nemmere for dem alle. Kei smilte og så på Keya, men hans blik vendte hurtigt tilbage til Aya. ”Jo, i er begge to meget smukke.” sagde han og smilte kærligt til Aya. ”Skal vi gå?” spurgte han, og gik hen og tog Keya og satte hende ned i vognen.

Aya smilte lidt da Kei sagde at hende og Keya var smukke, hun så ned på Keya der slet ikke virkede til at opfatte at hun lige havde fået en kompliment. Hun havde mere travlt med at prøve at få fat i sløjfen på hendes hoved. Aya smilte lidt ”Ja.. 2 sekunder” sagde hun, hun fandt en taske og pakkede lidt til ting Keya, og deres kamera. Aya gik siden af Kei og vognen, hun vidste ikke helt om hun skulle holde ham i hånden eller noget, så det virkede bedst bare at være ved hans side. Aya tog dem til en god restaurant, hvor der var en masse forskellige ting. Hun morerede sig meget over at Keya prøvede noget nyt som det lod til hun godt kunne li, men alligevel var den lille pige villig til at dele en lille klistret håndfuld med både sin mor og sin far.