Junior High - et nyt år

Ikuto begyndte hurtigt at kede sig. En lære skældte igen ud over at han gik med sine ringe i ørerne når han så tit havde fået af vide at han skulle tage dem ud inden han kom i skole. Ikuto så bare ligegyldigt på ham, og spurgte hvorfor pigerne så måtte have ringe i ørerne, hvilket læren ikke havde et godt svar på. Ikuto overvejede at gå, men nogen fra klassen spurgte om han ikke ville hænge lidt ud med dem efter skole. Ikuto havde endelig ikke lyst, han havde lyst til at se Haru igen, men han havde allerede vist for meget interesse for hende. Ikuto sagde ja, men lå hen over sit bord resten af timerne. Ikuto gik med nogen af drenge efter timerne var slut, ned mod byen. De vidste ikke hvad de ville lave, nogen snakkede om at tage i spille arkade, men de stoppede alle op da en tonedøv pige sang. Drenge grinte. ”Hvad, har ingen fortalt hende at hun har en stemme som et æsel?” grinte de. Ikuto grinte ikke, han var ligeglad, men han så mod højtaleren da en ny stemme lød, de andre stoppede straks med at grine og lyttede. Ikuto sagde ikke noget, gik bare ind af døren og hen for at få en rum. De andre fulgte efter. Ikuto var den som havde penge. De fik et rum og Ikuto efterlod dem der, sagde at han snart kom igen. Han begyndte stille at gå ned af gangene. Han vidste ikke hvorfor, men den stemme tiltrak ham.

Haruhi sang to numre, hvorefter hun satte sig på sofaen der inde mens hun spiste et æble hun havde. Hun kiggede lidt i bladede hvor der stod hvad man kunne få at spise og drikke, og bladet hvor sangene stod i. Hun spiste stille sit æble færdigt og sørgede for at alt så fint ud inden hun forlod værelset. Hun smed sit æbleskrog i en skraldespand. Hun rodet lidt med sin hestehale mens hun låste døren op og trådte ud på gangen. Haruhis hår var sat op, hun havde en hvis skjorte på og en sort nederdel, hun havde samtidigt et lille hvidt forklæde på. Hun gik ned hvor man tog i mod kunderne og havde så travlt med at rode med sit hår at hun ikke opdagede at hun gik forbi Senpai’en og han ville nok heller ikke opdage hende, for hun så ned i jorden mens hun rodet med sit hår. ”Haruhi? Gider du ikke lige tage dig af en flok kunder der sidder i rum 3?” spurgte en af de andre piger, Haruhi nikkede og fandt en blok/kuglepen frem, det virkede til der var kommet mere gang i den nu. Hun gik hen til rum 3’s dør og tog en dyb indånding, hun bankede stille på, ventede lidt og kom ind. ”Goddag” sagde Haruhi med et stort smil ”Har i snakket om, om i kunne tænke jer noget at spise eller drikke?” spurgte hun med et smil. Haruhi var lidt rød i kinderne fordi det var en masse ældre drenge der sad der, men selvom hun rødmede lidt så Haruhi ældre ud i sin uniform.

Ikuto lage ikke mærke til den arbejder der gik forbi ham.
Drenge fra Ikutos klasse så op da det bankede på og sagde kom ind. De var 4 og Ikuto var de 5. De smilte da hun kom ind. ”Hey søde, bliver du ikke lidt? Vi skal nok betale dig for din tid.” sagde en af dem, han havde sort hår og brune øjne, men udover det, var han meget køn. De vidste at Ikuto var ligeglad med at de brugte hans penge. De kunne ikke se på hende at hun kun gik i Juinor High. De tænkte at hun måske ville gå på første eller andet år på High School. Den samme tog ved hendes hånd for at trække hende ned og sidde ved dem.
Ikuto havde opgivet at finde stemmen, højtalerne havde også skiftet i mellem de forskellige sangere igen, og han hørte ikke længere stemme dukke op. Han vendte rundt og begyndte at gå tilbage mod rummet hvor de andre sad.

Hun blev lidt mere rød i kinderne da også denne dreng kaldte hende søde *Ligesom Senpai* tænkte Haruhi, Haruhi tænkte ikke rigtig over hvordan Senpai’en så ud. ”Ehm… jeg kan tage jeres bestillinger og så kan jeg komme tilbage og være lidt sammen med jer” prøvede Haruhi da drengen trak hende ned for at side, men hun måtte til sidst giver op og lod sig blive hivet ned. ”Ehm… hvad vil i så gerne have?” spurgte Haruhi og satte kuglepennen mod papiret, hun kunne jo tage deres bestilling mens hun sad ned og så kunne hun gå.

Drengen gav ikke op, selvom Haru gjorde modstand. Han smilte sejrrigt da hun satte sig. De var sikre på at hun ville gøre alt for at få ekstra drikke penge. Drengen lage en arm over hendes skulder, sikre på at hun ville falde for hans charme. ”Hmm, der er ikke noget jeg vil have lige nu, hvad med jer?” spurgte han de andre, de smilte og sagde nej, hun ville sikret smutte hvis de lod hende gå, så det galte om at holde på hende. De andre drenge vente sig mod bladet med de forskellige sange. De var endelig ikke så interesseret i at synge, men Ikuto have hevet dem ind og de kunne lige så godt udnytte det. Fyren med armen om Haru trykkede hende lidt tættere ind til sig. ”Hvad hedder du så?” spurgte han og vendte sig lidt mod hende og lage en hånd på hendes lår.

Haruhi prøvede at rykke sig lidt væk da drengen hun sad siden af lagde en arm over hendes skulder, hun blev også samtidigt rødere i kinderne, men fokusere på blokken i hendes hænder, klar til at tage bestillingen. Haruhi lagde slet ikke mærke til drengens charme. Hun så undrende op da der ikke var nogen af drengene der ville have noget ”Nå.. så må jeg hellere komme tilbage til disken” sagde hun i en glad tone og ville til at rejse sig op, men armen over hendes skulder holdte hende nede. Hun sad der stille og grublede over hvordan hun skulle komme væk herfra. Haruhi så flovt på drengen da han hev hende endnu tættere ind til sig, da han spurgte hvad hun hed pegede hun på sit navneskilte ”Haruhi” sagde hun med et smil. Hun så overrasket ned på hånden på hendes lår ”Ehm… ” sagde Haruhi flovt og skubbede både hånden fra hendes lår og skulder væk. Hun rejste sig og gik over til de drenge der var ved at kigge på sangen, hun anbefalet nogen og begyndte at gå mod døren.

Drengen så op på hende da hun skubbede hans hænder væk. Han rejste sig stille, prøvede at overtale hende til at blive.
Ikuto nåede tilbage til rummet. Han åbnede døren for at gå ind, da han stødte ind i nogen. Han så ned og fik øjne på pigen. Han lage hovedet lidt på skrå og tog ved hendes hage og tvang hende til at se op på ham. ”Hey, jeg så hende først.” sagde drengen fra før da han så Ikuto tage ved hendes hage. Ikuto så hen mod ham. ”Jeg er ikke interesseret, og for det andet, så går hun kun i Juinor High.” sagde han roligt og drengen rødmede, jo de lage and på piger, men de ville aldrig tvinge sig ind på nogen så meget yngre. ”Hvor ved du det fra?” spurgte han lidt vredt. Ikuto flyttede sig så Haru kunne komme ud og så på hende.

Haruhi prøvede at forklare at hun måtte videre til dem der gerne ville bestille noget og at de bare kunne bruge anlægget til at kalde på hende, men de forstod det vist ikke rigtig. Haruhi mærkede at der var noget der stødte ind i hende, hun lod personen tvinge hende til at se op på ham. ”Senpai?” spurgte hun lidt overrasket da hun så hvem det var. Hun lyttede stille efter hvad Senpai’en sagde, hun så på drengene der rødmede over deres opførsel, men hun smilte bare lidt rød i kinderne over det. Hun så op på Senpai’en da han flyttede sig, hun smilte taknemligt til ham og skyndte sig tilbage til disken.

Ikuto så efter hende da hun skyndte sig ud. ”Er du lun på hende?” spurgte de drillende. Ikuto gik ind og satte sig ned. Den eneste grund til at han gik her ind, var for at finde den stemme, han sang ikke. Drengene fandt nogen sange og lavede sjov med det. Ikuto tænkte på Haru. Hun havde rødmet igen, hun havde sendt ham et smil. Da drenge havde sunget lidt, blev de enige om at få noget at drikke og trykkede på anlægget. De spurgte ikke Ikuto om lov, de vidste de kunne gøre hvad de ville, han var ligeglad.

Haruhi var lige ved at tage i mod betaling da anlægget bippede og hun kunne se at det var rum 3, hun gjorde det færdigt det hun var ved hvorefter hun gik ned til dem med sin blok. Ligesom før bankede Haruhi stille på og åbnede døren ”Goddag igen” sagde hun med et stort sødt smil ”Hvad kunne i tænke jer?” spurgte hun dem med et smil og satte kuglepennen mod papiret.

Ikuto så op da døren blev åbnet og så på Haru igen. Hun virkede ældre, men stadig lige uskyldig. De forskellige drenge sagde hvad de ville have. Ikuto var den sidste der manglede. ”Hey.” sagde den en af dem og puffede til ham, han havde siddet og stirret på Haru. Ikuto så på ham som havde puffet til ham. Ikuto sagde hvad han ville have. Ingen af drenge prøvede at ligge and på Haru denne gang. ”Du må virkelig godt blive lidt, kvindeligt selskab er altid godt.” sagde drengen fra før. Han vidste han var gået meget hurtigt frem, og han var flov over at han havde lagt hånd på hende. Hvorfra Ikuto vidste hvor ung hun var, vidste de stadig ikke, men Ikuto var ikke kendt for at lyve, så de troede på ham.

Da Haruhi åbnede døren mødte hendes øjne Senpai’ens, der havde hentet hende, øjne og hun blev lidt rød i kinderne. Haruhi tog sit blik fra ham og tog bestillingerne fra de andre drenge, hun skrev dem ned på sin blok. Haruhi så på Senpai’en der manglede, hun blev rød i hovedet da hun så hvordan han sad og stirrede på hende. ”Er.. er der noget galt?” spurgte hun lidt flovt. Haruhi skrev med et lille lettet smil den sidste bestilling ned. Haruhi så op på Senåpai’en der talte, hun smilte sødt til ham ”Jeg ville gerne, men desværre har vi mange kunder lige nu.. men hvis i vil kan jeg se om der er en flok kvindelige kunder der vil gøre jer selvskab?” spurgte hun.

Drenge virkede interesseret, en flok piger ville være sjovt. ”Nej.” sagde Ikuto og de andre så op på ham, han sagde næsten aldrig nej. Ikuto gad ikke en flok piger. ”Kom nu, vi skal nok tage dem der vil have dig.” sagde de drillende. Ikuto var kendt som en player, men kun når han selv gad. Han sukkede ligegyldigt. ”Gør som det passer jer.” sagde han. Han var der kun for at fordrive tiden. Drenge så mod Haru igen og nikkede. ”Men kun hvis de er søde som dig.” sagde den samme fra før og smilte sødt til hende.

Haruhi så overrasket på Senpai’en da han ikke ville have at nogen piger skulle komme. Haruhi lyttede lidt til det drengene sagde, det virkede til at ``hendes´´ Senpai var populær med pigerne, hun smilte lidt flovt over det hun havde troet med at han kun have givet hende opmærksomhed på skolen, han måtte vel give en masse piger opmærksomhed. Haruhi smilte, men blev flov over drengens kommentar om at de skulle være søde som hende selv ”Ehm.. o.. okay..” sagde hun og bukkede lidt ”jeg kommer straks tilbage” sagde hun og gik ud, hun ville gerne have sagt tak for drengens kompliment men var for flov. Haruhi gik tilbage til disken for at se om der var nogle værelser med piger, det var der, hun gik ned og spurgte dem om de kunne have lyst til at være sammen med nogle drenge, de ville de gerne så Haruhi tog dem med ned til værelse 3. Hun gik tilbage til disken og lavede det de forskellige skulle have og drikke, hun kom ned til rum 3 igen og satte de forskellige drikke på bordet. ”Ellers andet?” spurgte hun med et smil.

Ikuto så efter Haru da hun gik ud, og greb så fat i armen på drengen som havde prøvet at flirte med hende. ”Lad hende hver.” sagde han vredt. ”Du er lun på hende.” sagde han drillede tilbage. ”Nej, hun er bare for ung til at en som dig skal jage hende.” sagde Ikuto vredt og slap ham igen og satte sig tilbage. Havde troede at Ikuto havde erfaringer med piger, men Ikuto havde aldrig været samme med en pige. Ikuto mod døren igen da der kom en hel flok piger ind. Der var hurtigt en der gik hen og satte sig ved siden af Ikuto. ”Hej.” sagde hun og smilte til ham. Ikuto ignorere hende, hvilket hun blev sur over. Ikuto rejste sig da Haru kom igen. Der var for mange mennesker for ham. Han tog sin pung og smed nogen sedler på bordet. ”Bare behold resten.” sagde han. ”Nej bliv lidt.” sagde pigen og tog ved hans hånd. Ikuto lænte sig ned til hende og lage en hånd på hendes kind, og hun rødmede straks. Ikuto smilte ligegyldigt og rettede sig op igen og gik hen til døren.

Haruhi så undrende på Senpai’en da han rejste sig og smed penge på bordet, hun studerede dem og så med det samme at der var for mange. Hun så undrende på ham da han lænte sig ned mod pigen der gerne ville have han blev, hun blev selv helt rød i over det han gjorde, hun troede sådan set han ville kysse hende. Haruhi så lidt efter Senpai’en da han gik, hun skyndte sig efter ham og kom foran ham. Hun skyndte sig at vende sig ved døren og bukkede for ham ”tak for besøget” sagde hun mens hun rettede sig op igen og sendte ham et stort sødt smil. Hun stoppede ham ved at tage fat i lidt af hans trøje ”ehm..” begyndte hun flovt ”Hvad hedder du Senpai?” spurgte hun og så flovt op på ham.

Ikuto gik forbi Haru og ud og så på hende da hun skyndte sig forbi ham. Han gav hende et nik da hun bukkede og smilte ligegyldigt til hende og gik videre for at gå ud. Han vendte sig lidt om da hun tog fat i hans trøje. Han smilte lidt. Hun havde endelig fået taget mod nok til at spørger ham. ”Du kan kalde mig Ikuto.” sagde han roligt og vente sig mod hende. Han sagde bevist ikke sit efternavn, for han havde en ide om at hun ville kalde ham det så. ”Og du hed Haruhi?” sagde han spørgerne.

Hun så op på ham og så sådan set overrasket ud over at han fortalte hende hans navn. Hun smilte utroligt glad ”Ehm…” begyndte hun så, Ikuto var jo som regel et fornavn ”Dit.. dit efternavn?” spurgte hun, ganske rigtigt, at kalde en dreng ved fornavn var der noget intime over som Haruhi ikke var van til. Hun så lidt flov op på ham og nikkede ”Haruhi Tsubaki” sagde hun med et smil ”mine venner kaldes mig bare Haru” sagde hun og smilte glad.

Han smilte lidt drillende da hun spurgte om hans efternavn. ”Ikuto er hvad du får.” sagde han roligt. Han lage hovedet lidt på skrå som om han overvejede hvad han skulle kalde hende. ”Hyggeligt at møde dig Haru.” sagde han og smilte igen ligegyldigt.

Haruhi blev rød i kinderne, han ville ikke give hende hans efternavn, han drillede hende vel lidt. Hun så overrasket op på ham da han brugte Haru, hun smilte utroligt glad, det betød vel at han så dem som venner. ”Det er også hyggeligt at møde dig.. Ik.. Ikuto-Senpai” sagde hun og så helt rød i hovedet væk fra ham.

Ikuto smilte igen og lænte sig lidt ned til hende da hun sagde hans navn med Senpai bagefter. Hun havde givet ham den reaktion han ønskede. Når hun en gang havde vænte sig til det, kunne han prøve at få hende til bare at sige Ikuto. *Hvorfor tænker jeg på det? Vil jeg blive ved med at følge hende?* tænkte han og tog ved hendes hage og fik hende til at se på ham. *Måske? Hun virker så lille og uskyldig. Ingen kat kan modstå en mus.* tænkte han og smilte lidt. Han vidste at alle så ham lidt som en kat, på grund af hans nysgerrighed og hans utrolige balance. ”Nå, jeg vil smutte.” sagde han og rettede sig op igen. Han vendte sig om for at gå videre.

Haruhi trak sig lidt tilbage da Ikuto-senpai lænte sig ned til hende, hun blev bare endnu rødere i hovedet. Haruhi så meget flovt op på ham da han tog hev hendes hage og fik hende til det ”Ah.. ehm Ikuto-senpai?” sagde hun lidt undrende da hun ikke vidste hvad han ville. Haruhi så flovt efter ham og anede ikke hvad der var sket, men Ikuto-senpai virkede glad. ”Tak for besøget” sagde Haruhi og bukkede lidt for Ikuto-senpai ”kom igen” sagde hun efter hun igen havde rettet sig op, hun smilte glad, det var sådan set noget de skulle sige.

Ikuto smilte ligegyldigt da hun sagde kom igen. ”Skal jeg overveje.” sagde han inden han gik ud. Han vidste ikke hvorfor, og var endelig ligeglad, men denne Haru interesserede ham. Ikuto så mod himlen. Han var bare glad for at det var stoppet med at regne. Ikuto gik rundt i nogen timer nogen mening eller mål. Først omkring aften vendte han tilbage. Han gik fordi stedet hvor Haru arbejde. Han stilte sig op af væggen og tændte en cigaret og stod stille og røg. Han gad ikke hjem endnu.

Haruhi så lidt efter Ikuto-senpai før hun igen skulle videre med at arbejde. Haruhi arbejdede hårdt indtil det blev aften, fordi Haruhi stadig var så ung måtte hun ikke arbejde alt for sent og hun var stadig for ung til at lukke. "Godt arbejde i dag Haruhi" sagde en af de ældre piger der arbejdede der mens Haruhi var ved at sætte sit hår op, hun var trukket i sin skoleuniform igen. "Tak i lige måde" sagde Haruhi glad, da hun var på vej ud kunne hun ikke lade vær med at tjekke hvor mange rum der var ledige, hvis der var mere end 3 kunne hun lige nå at synge en sang inden hun tog hjem. Med sin taske over skulderen gik Haruhi ind i et af rummene og låste efter sig. Hun startede apparaterne og begyndte at synge en kærlighedssang, en sang om en savnet kærlighed. Ligesom før skiftede højtaleren udenfor mellem rummene og da Haruhis sang kom ud af højtaleren stoppede flere af folkene på gaden. Haruhi sukkede tilfreds efter hendes sang var slut og slukkede apparaterne igen. Hun tog sin taske over skulderen igen og gik ud mens hun rodet lidt med sin telefon. Hun ringede stille til Ba-chan mens hun begyndte at gå hjem ad, hun havde ikke lagt mærke til Ikuto-senpai. Som altid gik hun lidt i sin egen verden. "Hej Ba-chan.. jeg er på vej hjem nu" sagde hun med et smil, hun havde lovet altid at ringe til Ba-chan når det blev så sent.

Ikuto lukkede øjne da stemmen kom igen. Han ville gerne finde ud af hvem det var, men der var ikke stort sandsynlighed for at han ville kunne finde hende som sang. Måske var der ikke så mange nu. *Hvem går og kommer igen flere timer efter?* tænkte han og tog et hiv mere. Ikuto så på Haru da hun kom ud og da hun gik lige forbi ham. *Lever den pige i sin egen verden?* tænkte han og tog et sidste hiv, og smed resten på jorden og trådte på den mens han pustede ud. Ikuto begyndte stille at gå efter Haru, men på god afstand, så folk troede han bare gik i samme retning. Som Haru var han stadig i skole uniform.