Velkommen til vores familie

Det gøs igennem Ryuu da Takeru hev hans shorts ned. Det var mærkeligt at ligge frit på den her måde, men samtidig var han tændt på hvad der var ved at ske. Ryuu smilte tilfreds og gispede stille da han mærkede Takerus tunge. Ryuu lå stille og lod Takeru om at gøre hvad han havde lyst til. Ryuu bemærkede dog at Takeru virkede mere rolig, hans bevægelser var langsomme og ikke bare tog Ryu så dybt han kunne så hurtigt som muligt. Ryuus åndedræt begyndte at blive hurtigere og han kiggede sig stille omkring, holdte øje med bevægelser omkring dem. Ryuu så på Takeru igen og stønnede stille over blikket han fik fra Takeru og kørte en hånd i Takerus hånd og greb stille fat i det. ”Fuck du er god” stønnede Ryuu tilfreds og hev lidt i Takerus hår.

Da Ryuu så ned på ham, åbnede Takeru demonstrativt sin mund, mens hans tunge legede med Ryuus lem, så Ryuu kunne se det. Takeru kom med en lille lyd over Ryuus kommentar og fortsatte så med at sutte lystigt. Et højt støn, der hverken kom fra Ryuu eller Takeru, fik Takeru til at stivne. Han lå stille et kort øjeblik, før han lod Ryuus lem glide ud af sin mund og satte sig op. Han så sig hurtigt lidt omkring, men der var ingen at se, men han kunne høre nogen. Takeru så nysgerrigt på Ryuu og sendte ham et kækt smil. Han rejste sig op og rakte hånden ned til Ryuu. Takeru ville finde dem og lure. Han vidste, at han selv lige havde frygtet at blive opdaget, men han kunne ikke ignorerer denne nysgerrighed. Han havde aldrig set to mænd sammen. Han gik af sted med Ryuu i hånden og kravlede op af en klit skråning og tittede over den, hvor han så to mænd, der lå på et håndklæde, den ene oven på den anden, de havde sex. Takeru studerede dem nøje og lyttede til deres støn. Han vidste ikke helt, hvordan han havde det over synet. Igen blev det bare klart for Takeru, at han tændte på Ryuu og ikke mænd generelt. Han lænte sig ind til Ryuu "Gør det der ved mig en dag" hviskede han smilende. Takeru studerede undersøgende Ryuu, nysgerrig på om han tændte på synet foran dem.

Ryuu stønnede over synet af Takeru. Ryuu ville aldrig kunne forklare hvorfor synet tændte ham så meget. Det gav et sæt igennem Ryuu da han hørte en fremmed stønnen og kiggede sig hurtigt omkring. Han havde ikke overset nogen, og han kunne stadig ikke se nogen i nærheden af dem. Ryuu var blevet en smule af slap af overraskelsen og satte sig mere op da Takeru gjorde det. Ryuu så lidt underne på Takeru, vidste ikke rigtig hvad han tænkte, men tog hans hånd og lod sig trække op. Ryuu hev sine badeshorts på plads og fulgte efter Takeru, forstod hvad Takeru ville. Ryuu vidste ikke hvad han tænkte om tanken at lure på andre, men han var ikke modstander af tanken, slet ikke når Takeru virkede så interesseret. Ryuu så på de to mænd, første gang han havde set to mænd sammen. Ryuu havde ikke undersøgt noget da han og Takeru begyndte at have sex, havde bare taget tingene som de kom. Ryuu så på Takeru da han hviskede og smilte stille til Takeru. Ryuu vidste det var forkert af ham, men han fik kvalme af at se de to andre mænd sammen. Ryuu vidste det var præcis det Takeru og han gjorde, der var intet anderledes, men intet ved synet af det tændte Ryuu. Ryuu havde set mænd holde i hånd og kysse hinanden nu, havde accepteret den del, men ikke noget han kiggede efter. ”Lad os komme væk før de opdager os.” hviskede Ryuu til Takeru.

Takeru nikkede "Ja.. jeg har set rigeligt" hviskede Takeru og kravlede ned af skråningen igen. Han gik roligt derfra, tilbage mod Emi. "Det er mærkeligt..." Sagde han så stille. "Selvom jeg nyder, at kunne røre ved dig offentligt og tænder på tanken om, at det var dig der tog mig på det der håndklæde.. har jeg svært ved at vænne mig til tanken om at andre mænd er sammen... Jeg mener... Selvfølgelig har jeg altid vidst at de fandtes... Men ud over dig siger mænd mig ikke rigtig noget" sagde han roligt og så lidt spørgende på Ryuu for at se, om han forstod hvad han lige havde sagt.

Ryuu følte sig lettet over at Takeru gik med til at de kunne gå. Ryuu kravlede stille ned af skråningen sammen med Takeru og fulgte ham tilbage mod Emi. Ryuu var glad for at Takeru ikke lage op til at de skulle fortsætte, Ryuu var ikke sikker på han kunne blive hård lige nu. Han skammede sig over at tænke på den måde omkring andre mænd, at det var forkert to mænd var sammen på den måde. Men samtidig var han sammen med Takeru på den måde. Ryuu så på Takeru da han talte og en spænding Ryuu ikke vidste han havde haft, forsvandt. Han var ikke den eneste som havde det mærkeligt med det. Ryuu nikkede da Takeru så på ham, han forstod hvad Takeru sagde. Ryuu slog blikket ned, han forstod hvad Takeru sagde, men havde det stadig mærkeligt med sine egne tanker. “Jeg… det føltes ikke rigtig at jeg tænker negativt om dem, når jeg selv ønsker at gøre det samme med dig. Men, jeg.. jeg fik det dårligt af synet. Hele min krop sagde det var forkert.” Sagde Ryuu stille og så på Takeru. “Jeg føler ingen trang til at gribe ind og stoppe dem, jeg har bare ikke lyst til at se på den, vil faktisk helst så langt væk fra det som muligt.” Sagde Ryuu og sukkede stille. “Jeg føler mig ikke utilpas når jeg ser andre mænd ved dig, men jeg føler en trang til at få dem væk fra dig.” Ryuu kløede sig lidt i nakken, prøvede at forstå sine følelser. “Som om de er ved at tage noget som tilhøre mig. Jeg har ikke samme følelse når jeg ser dig med Emi og skal ikke kunne sige med andre kvinder endnu.” Ryuu tog Takerus hånd og så på ham. “Jeg ved ikke hvad jeg føler, jeg ved bare at andre mænd har den modsatte virkning på mig. Du er den eneste jeg har lyst til at gøre de ting med.” Sagde Ryuu stille og så undersøgende på Takeru for at finde ud af om det han havde sagt gav menig.

Takeru lyttede tålmodigt til Ryuus ord, og smilte stille mere og mere. "Jeg har det lidt på samme måde" sagde han roligt med et forsikrende smil og gav Ryuus hånd et lille klem. "Jeg får det ikke som sådan dårligt... Men det føles forkert og det tænder mig ikke.. og jeg har ikke noget behov for at blive ved med at se på det... Men det gør mig nysgerrig... Så jeg opsøger det til at starte med.." fortalte Takeru stille. Det var ham, der havde trukket dem hen mod den stønnende lyd. "Jeg tror det er fordi, jeg ved så lidt om det... To mænd, der er sammen... Og jeg vil gerne udforske mulighederne for, hvad du kan gøre ved mig.. og hvad jeg kan gøre ved dig" sagde Takeru med et lille smil. "Andre mænd har heller ikke den effekt på mig... Det har jeg jo testes af.." sagde Takeru stille. Takeru sendte Ryuu et drillende smil "Men jeg er faktisk nysgerrig omkring, hvordan jeg ville reagere, hvis andre mænd viste dig interesse... Jeg mindes, at der var en kvinde, der var interesseret i dig, der gik mig lidt på..." Sagde Takeru lidt grinende.

Ryuu følte sig rolig over at Takeru gav ham ret. Ryuu forstod ikke helt den nysgerrighed Takeru havde, men Ryuu havde heller aldrig rigtig interesseret sig for sex. Han så ikke porno eller opsøgte sex, han tog sig af problemet når det opstod, det var hans tilgang. I High School havde han været seksuel aktiv, men mest fordi kvinderne kom til ham for at komme til Takeru. Det var først rigtig med Emi og Takeru hvor Ryuu drifter var steget, Takeru mere end Emi. “Der er ikke noget galt i at være nysgerrig, godt en af os er det. Det at være sammen med en anden mand, er jo ikke noget nogen af os har været udsat for. Jeg har bare ikke samme nysgerrighed.” Sagde Ryuu stille. Burde han være mere nysgerrig? Ryuu havde ikke en gang overvejet at forsøge at være sammen med en anden mand for at glemme Takeru, ikke undersøgt om det virkelig kun var Takeru som havde den virkning på ham. Ryuu så på Takerus drillende smil og smilte lidt igen. Ryuu nød virkelig den smil på Takerus læber. Ryuu prøvede at tænke tilbage, en kvinde? Ryuu tænkte ikke på Crystal mere, hun havde været arbejde og Ryuu havde altid tænkt hendes interesse var forretning og ikke oprigtig. Ryuu fokuserede på Takeru igen. “Så længe du er i nærheden, vil der ikke være nogen mænd som er interesseret i mig. Du tiltrækker dig alt opmærksomheden.” Sagde Ryuu og trak i Takeru og slap derefter hans hånd og lage sin arm om Takeru og holdte sin hånd på Takerus hofte. “Men jeg skal nok gøre det tydeligt for alle, at du er min.” Sagde Ryuu, hans stemme en smule dybere. “Men jeg kan godt lide tanken om at du også kan blive jaloux omkring mig. Gør mig faktisk glad.” Sagde Ryuu stille med et lille smil.

Takeru smilte roligt "Det er helt fint" sagde Takeru til at Ryuu ikke havde samme nysgerrighed som Takeru. Takeru smilte varmt til Ryuu "Du ved slet ikke, hvor tiltrækkende du er" sagde han flirtende. Takeru vidste at han så godt ud, men han mente ikke, at mænd nødvendigvis ville foretrækker ham frem for Ryuu. Takeru lod sig trække ind til Ryuu og lagde løst sine arme om ham. Takeru så lidt overrasket Ryuu ind i øjnene, og Ryuu ville kunne læse hans ansigt som en åben bog, Takeru havde kunne lide det Ryuu lige sagde. Tonen Ryuu havde brugt fik det til at gyse i Takeru. Takeru så lidt rød i kinderne væk "Jeg tror da, at jeg ville blive jaloux.." sagde han stille. Det var på en måde lidt pinligt, at indrømme, men det kunne han forestille sig, uden at han rigtig havde prøvet det endnu.

Ryuu smilte lidt da Takeru kaldte ham tiltrækkende. ”Måske, men jeg er ikke så udadvendt som dig. Du stråler af selvtillid, og her i morges, glæde og udadvendthed, klart folk gerne vil i kontakt med dig.” sagde Ryuu ærligt. ”Du aner ikke hvor tiltrækkende det er at se.” sagde Ryuu flirtende tilbage. Ryuu studerede Takerus ansigt lidt og smilte tilfreds over hvad han så. Kunne Takeru li tanken om at Ryuu var så besiddende? Ryuu havde troet Takeru ville finde det irriterende. Men meget var nyt med Takeru, Ryuu havde aldrig tænkt han ville blive den dominerende af de to. Ryuu kørte sin hånd op af Takerus hals og tog stille ved Takerus kæbe og fik Takeru til at se på ham. ”Håber ikke vi får grund til at finde ud af det, men håber alligevel at komme til at se den side af dig.” sagde Ryuu varmt, men hans stemme lidt dybere. Ryuu kørte sin tommelfinger over Takerus underlæbe og kiggede lidt på Takerus læber. Ryuu mødte Takerus øjne igen og smilte drillende og slap ham, for at tage Takerus hånd igen. ”Lad os komme tilbage til Emi og finde ud af hvad vi skal bruge dagen på.” sagde Ryuu varmt og trak lidt i Takeru.

"Udadvendt?" gentog Takeru spørgende. Han havde aldrig rigtig betragtet sig selv som udadvendt, han opsøgte ikke som sådan mennesker, medmindre han skulle bruge dem til noget, men han ville heller ikke kalde sig selv stille eller introvert. Han lyttede roligt til Ryuus ord og fik lidt røde kinder, han var glad for at Ryuu så ham på den måde. Takeru vendte sit ansigt mod Ryuu, da han tog i hans hage og så ham i øjnene. Det kildede velkendt i ham, da Ryuu talte i den dybe tone. Takerus hjerte slog hurtigere, da Ryuu strøg en tommelfinger over han læber. Alt i Takerus blik fortalte, hvad han gerne ville have, at Ryuu gjorde. *Kys mig* Takeru følte sig på en underlig måde snydt, da Ryuu slap ham og ville videre. Takeru sukkede lidt og gik med ham. *Han var mig i sin hule hånd* Takeru gik hånd i hånd tilbage til Emi.

Ryuu trak stille på skulderen. Han kunne ikke rigtig forklare, men der var noget over Takeru, noget Ryuu ikke havde. Takerus arbejde har altid gjort at han ikke kunne være åben overfor andre, men Ryuu havde følelsen af hvis Takeru ikke havde været en del af familien, så ville han være meget populær. Ryuu smilte tilfreds for sig selv over Takerus reaktion over ikke at blive kysset. Hele hans udstråling havde bedt om et kys, men Ryuu havde bevidst ikke givet ham det. Ryuu kunne se Emi længere fremme og hev han Takeru hen til sig og kyssede ham hurtigt og smilte drillende. “Lad os fokusere lidt på Emi nu, hun har savnet dig lige så meget som mig.” Sagde Ryuu med et varmt smil.

Takeru lod sig overrasket hive ind til Ryuu og mødte hurtigt hans læber. Han fulgte lidt med Ryuu, da han skilte deres læber. Takeru smilte varmt over Ryuus ord og nikkede. Han gik hen til Emi og lagde sig ned siden af hende. Emi smilte til de to mænd "nå, så der er I" sagde hun roligt. "Du virker til af være i bedre humør" sagde hun til Takeru, hvortil han roligt nikkede. Takeru lagde sig på siden og lagde en hånd på Emis mave, som han begyndte at nusse, mens han lå med lukkede øjne. Emi nød berøringen og den rolige stemning. Hun tog en dyb indånding. "Takeru?" sagde hun spørgende. "Mhm" Takeru kom med en bekræftende lyd, han havde hørt hende. "... Jeg hører, at du har fået en datter" sagde hun så roligt. Takerus tommel stoppede, han åbnede øjnene og så lidt overrasket på Emi. "Ja?" bekræftede han så lidt undrende. Han var ikke sikker på, hvor Emi vidste det fra, men det var ikke som sådan en hjemlig, men han kunne heller ikke forstå, hvordan hun bragte hans datter på banen. Emi studerede ham roligt "må jeg se hende?" spurgte hun. "Se hende?" gentog Takeru undrende. Emi grinte roligt lidt "ja.. billeder, hvis du har nogen" sagde hun så. Takeru lå stille lidt og han mærkede en underlig spænding i kroppen. "Ja... Jeg har masser på min telefon" sagde Takeru. Emi smilte "vis mig dem. Jeg vil gerne se dem nu og har fået nok tid i solen" sagde hun og satte sig op. "Vil du med?" spurgte hun Ryuu.

Ryuu smilte varmt tilbage til Takeru. Ryuu kunne mærke hvor forblændet han kunne blive af Takeru, sådan mindede sig selv om at huske på Emi. Ryuu smilte til Emi og lagde sig på den anden side af Takeru. Ryuu lå på ryggen med en arm under sit hoved og prøvede at nyde roen. Tankerne var lige i kanten af hans bevidsthed, men han kunne holde dem tilbage for nu. Ryuu lå stille da Emi talte til Takeru, men åbnede øjne da hun talte om Takerus datter. Selvfølgelig ville Ryuu vide at Takeru havde fået barn, Mimi var gravid da han stak af. Men Ryuu havde ikke talt med Takeru om det. Ryuu kunne ikke aflæse Takeru, var ikke sikker på hvad han følte om Emis spørgsmål om at se Takerus datter. Ryuu satte sig op og nikkede til Emi. Ryuu følte ikke det samme omkring Takerus datter som Emi nok gjorde, men Ryuu var alligevel nysgerrig. Det var Takerus afkom, og på de billeder de havde set, virkede hun allerede til at smelte Takerus hjerte.

Emi og Takeru rejste sig begge og samlede deres håndklæder op. Takeru kunne mærke en mærkelig uro i sit indre, mens de gik tilbage mod sommerhuset. Hvorfor ville Emi se hans datter? Han tænkte ikke, at Emi ville hende noget ondt, men han forstod ikke hvorfor Emi var interesseret i hende. Da de kom til sommerhuset gik Takeru ind på værelset, han havde haft sex med Ryuu i i går og fandt sin telefon i din taske. Han gik tilbage til Emi og Ryuu i stuen og holdte sin låste telefon frem mod dem. Der, på baggrunden af Takerus telefon, lå en lille pige med sort hår og Takerus brune øjne og så frem for sig med et lille smil. Emi tog let telefonen og studerede billedet med et spændt blik. "Du har hende som dit baggrundsbillede?" spurgte hun lidt overrasket. Takeru nikkede roligt "Hvad skulle jeg ellers have? Jeg kan jo ikke have et billede af jer" sagde Takeru og tog næsten lidt beskyttende telefonen tilbage fra Emi. Han så ned på den med et forelsket blik og smil. Emi studerede ham "Var du ikke skuffet over, at hun var en pig?" spurgte hun. Takeru så op på hende med et lille smil "En søn havde selvfølgelig været bedre... Jo hurtigere jeg får en, jo hurtigere kan jeg måske skilles fra Mimi og være sammen med... Jer" sagde Takeru til sidst langsomt, da det gik op for ham, at han aldrig havde delt den tanke med dem. "Men... Nu hvor jeg har hende.. ønsker jeg det ikke på nogen anden måde" sagde han kærligt og smilte til dem. Emi mærkede sit hjerte slå hurtigere over hans udtryk. "Flere.. vis mig flere" sagde hun opstemt og gik tæt til Takeru. Takeru så lidt undrende på hende. "Okay" sagde han så roligt med et lille smil og gik hen til sofaen og satte sig. Takeru begyndte at vise de mange billeder, han havde af datteren, primært hvor hun lå og sov, så på kameraet eller lå i hans arme. Et billede, hvor datteren lå på Takerus arm, mens han så helt fortabt og forelsket ned på hende, fik Emi til at stoppe med at bladre i billederne. "Jeg vil have en" sagde hun så uden at tage øjnene fra billedet. Takeru så lidt overrasket på hende, men smilte så varmt til hende. "Det kan du sagtens.. Snak med din bedstefar om en potentiel ægtemand og.." begyndte Takeru, men Emi afbrød ham. Takeru var selvfølgelig ikke vild med tanken om, at Emi fik en mand, det ville bare komplicerer deres forhold yderligere. Emi afbrød ham, da hun sagde: "Jeg vil have jeres. Takeru. Ryuu. Jeg vil have et barn med jer". Hun så skiftevis alvorligt på dem. Hun vidste selvfølgelig godt, at hun ikke kunne få et barn, der var begge mænds, men hun nød tanken om, at det var ligegyldigt, hvem af dem, der egentlig var faren. Takeru sad stille og så meget overasket på Emi.

Ryuu samlede sit håndklæde op og fulgte Emi og Takeru. Ryuu så lidt på Takeru, kunne fornemme der var noget med ham, men sagde ikke noget til det. Ryuu var nysgerrig på Takerus barn, men han vidste at han og Takeru aldrig ville kunne få børn sammen og Ryuu tænkte slet ikke over muligheden for at han selv kunne få børn. Ganske vist havde han og Takeru talt om at det var tid til at Ryuu fik en kone og Ryuu havde håbet han ville få en søn omkring Takeru, sådan at hans søn kunne blive til hjælpe for Takerus. Ryuu stod ved siden af Emi og så på telefonen da Takeru rakte den frem. Ryuu lod dog Emi om at tage telefonen. Ryuu smilte lidt over billedet, kunne nærmest mærke den kærlighed Takeru havde for sin datter, trods at Takeru ikke brød sig om Mimi. Ryuu så lidt overrasket på Takeru, da han indrømmede at han ville have et billed af Emi og Ryuu på sin baggrund. Ryuu var også overrasket over Takerus udtalelse om at en søn betød at han kunne skilles fra Mimi og være sammen med dem. Ryuu gik med Takeru og Emi hen til sofaen, lod Emi være den som så mest. Datteren var sød og Ryuu kunne li tanken om at det var Takerus datter, men mere gjorde det ikke for ham. Ryuu så på Emi da hun sagde at hun ville have en. Ryuu havde ikke tænkt at Emi var kommet til det punkt hvor hun ville være mor. Ryuu kunne mærke en klump samle sig i hans bryst, da Takeru talte om at Emis bedstefar sikkert kunne finde en mand til Emi. Det var logisk, og Ryuu ville ikke kunne blive ved Emis side for evigt. Ryuu så overrasket på Emi da hun sagde hun ville have deres, Takerus og Ryuus barn. Et barn med Emi? Og ikke bare med Emi, men også med Takeru. Ryuu kunne mærke der ikke var noget han ønskede mere. Ryuu lage en hånd på Emis kind og trak hende ind til et kærligt kys. “Der er ikke noget jeg hellere vil.” Sagde Ryuu og så alvorligt på Emi, så hun forstod at han mente det. “Men jeg kan ikke se hvordan det praktisk skal kunne lade sig gøre.” Sagde Ryuu stille. “Kan ikke forestille mig at din bedstefar vil acceptere at du pludselig bliver gravid uden for ægteskab. Takeru kan du ikke blive gift med og jeg er ikke sikker på din bedstefar vil acceptere mig.” Sagde Ryuu stille. Ryuu tænkte ikke på det praktiske i hvordan barnet kunne både være hans og Takerus. Vi de bare sørgede for at have sex med Emi samtidig mens de forsøgte at gøre hende gravid, ville de aldrig vide hvem faren i virkeligheden var.

Emi lod sig trække ind til et kærligt kys med Ryuu og lyste op i et smil, da han sagde, at der ikke var andet, han heller ville. Emi lyttede til Ryuus ord, elskede at han tænkte højt. Hun nikkede medgivende og så, så lidt usikkert på Takeru. Takeru havde siddet helt stille, nærmest lamslået over at Emi virkelig havde ment sin udtalelse. Han så nu på Ryuu og Emi med et surt udtryk. "Er I fuldstændige sindsyge?" spurgte han så lidt vredt og rejste sig fra sofaen. "Skal jeg minde jer om, at ingen af os er ledere endnu og derfor ikke bare kan gøre hvad der passer os uden at det får konsekvenser" sagde han hårdt. "Lad mig gætte.. O har ikke engang lov til at være her lige nu, vel? Jeg har i hvert fald ikke" sagde han opgivende. "Lad os sige, at du bliver gravid... Din bedstefar sender dig enten væk eller lader dig beholde det i skam.. eller han ville sikkert gifte dig til en latterlig idiot, der ikke fortjener dig, og fortælle alle, at barnet er hans.. men tro mig, det sekund det barn er født, får han det DNA testet.. og jeg gætter på, at de mænd du omgiver dig med, der i blandt Ryuu og jeg, ville stå øverst på hans liste over mænd, der skulle testes. Er det Ryuus, bliver han dræbt, er det mit... Ja så har vi et helt andet problem" sagde Takeru frustreret. Emi så lidt surt op på ham, men hun vidste, at det var rigtigt. Takeru sukkede og prøvede at ligge en dæmper på sin vrede. "Jeg... Jeg vil også gerne have et barn, som jeg kan kalde vores" sagde han roligt og mere kærligt. Da han sagde vores, så han både på Ryuu og Emi. "Men... Vi bliver nødt til at være praktiske omkring det... Vent lidt... Måske skulle vi arbejde på, at Ryuu.. kunne blive... Din mand?" prøvede Takeru forsigtigt at foreslår. Sidst han havde bragt det på banen, havde både Emi og Ryuu reageret negativt.

Ryuu kunne mærke nervøsitet over Takerus udbrud, men vreden rørte også på sig. Hvad var der galt i at de ønskede barn sammen med Takeru. Men Ryuu forstod Takerus ord. Emi og Takeru var magtfulde, men de var stadig under overvågning. Ryuu havde samme bekymringer som Takeru. Blev Emi gravid uden for ægteskab, ville det være som med hendes mor, og Ryuu tvivlede at Emis bedstefar ville igennem det igen. Især hvis det blev mistænkt at han var faren til barnet. Ryuu så på Takeru, var glad for at han indrømmede at han også ønskede et barn de kunne kalde deres. Ryuu slog blikket lidt ned og så så mod Emi. Ryuu havde tænkt det samme, at blive Emis mand. Men hvordan skulle Emis bedstefar nogensinde acceptere ham? Ryuu så undersøgende på Emi og tog hendes ene hånd i sin. “Er det noget du vil?” Spurgte Ryuu stille. “Jeg ved…” Ryuu stoppede sig selv og trak vejret dybt. Han burde ikke tale negativt om sig selv. “Jeg har lang vej endnu, til at blive en værdi mand for dig. Det er hvad jeg tænker. Men jeg ønsker at stå ved din side, ønsker at give dig et godt liv, gøre mit bedste for at din hverdag bliver nemmere. Jeg vil gerne giftes med dig.” Sagde Ryuu og så kærligt på Emi. “Men jeg burde hellere spørger dig, om du vil giftes med mig? Jeg kan ikke give dig andet end et løfte om, at jeg vil forbedre mig, blive en mand som er dig værdi, en mand som du kan regne med.” Sagde Ryuu stille.

Emi havde ikke nået at sige noget til Takerus forslag, før Ryuu tog hendes hånd og så hun op på ham. Hun sad stille med sin hånd i hans og lyttede til ham med et lidt ømt udtryk. Emi kunne mærke, at hendes hjerte slog hurtigere over hans ord. Emi så hurtigt og spørgende på Takeru, som sendte hende et kærligt smil og et lille nok, hvorefter Emi faldt Ryuu om halsen og lod deres læber mødes i et kærligt kys. ”Ja” sagde hun så med et glad smil, da hun skilte dem ad. ”Lad os finde ud af, hvordan du kan blive min mand” sagde hun kærligt. Hun smilte lykkeligt til Takeru, der smilte glad tilbage, der var ingen jalousi at spore mellem de tre. Emi så tilbage på Ryuu ”Men.. hvordan vil du have det, hvis vi bliver gift, jeg bliver gravid og det skulle vise sig at være Takerus?” spurgte hun roligt og så, så på Takeru ”Og hvordan vil du have det jeg skulle føde et barn, der viser sig at være dit, og det er en dreng?” spurgte hun og kunne læse på Takerus ansigt, at det straks var et svære spørgsmål.

Ryuu holdte stille om Emi og gengældte hendes kys. Ryuu smilte lykkeligt over Emis svar og nikkede til at de skulle finde ud af hvordan han kunne blive Emis mand. Ryuu kunne ikke forestille sig at det ville blive nemt. Ryuu så på Takeru og smilte lykkeligt til ham. Ryuu følte sig stadig ikke værdi til at være Emis mand, men han følte bedre han kunne være ærlig nu, i forhold til sidste gang Takeru havde stilt samme spørgsmål. Ryuu så på Emi igen og tænkte over hendes spørgsmål. Ryuu så på Takeru og kunne se at han tænkte over det. “Jeg vil ikke have et problem med det.” Sagde Ryuu og så roligt på Takeru og så tilbage på Emi. “Det ville være et barn mellem de to mennesker jeg elsker. Jeg kan ikke selv få børn med Takeru, men jeg vil kunne være med til at opdrage et barn af Takerus. Jeg betvivler jeg nogensinde vil kunne få et forhold til din datter.” Sagde Ryuu og så mod Takeru. “Men hvis der er brug for det, vil jeg beskytte hende. Men et barn mellem jer, jeg ville gøre alt for det barn, jeg ville elske det, som havde det været vores.” Sagde Ryuu og smilte kærligt til Emi igen. “Men jeg kan godt forstå hvis du har det anderledes, især hvis det er en søn.” Sagde Ryuu og så på Takeru igen.

Takeru sad helt stille og lyttede til Ryuus ord. Takeru gik hastigt hen til Ryuu og gav ham et hårdt kys, mens han holdte ved Ryuus nakke. Kysset var fyldt med kærlighed. Han smilte, da han skilte deres læber. "Emi skal også bruge en mandelig arving... Jeg er ung... Jeg skal nok kunne få en søn med Mimi" sagde Takeru kærligt og trak sig fra Ryuu. Takerus blik faldt på Emi, der sad og smilte lykkeligt op til ham, da vi vidste hvad det betød. "Lad os arbejde på at gøre Ryuu værdi i din bedstefars øjne.. så I kan blive gift og vi kan komme en baby i din mave" sagde han kærligt. Emi skød op og kastede sig i Takerus arme og kyssede ham lykkeligt.

Ryuu blev overrasket over Takerus pludselige bevægelse. Ryuu følte ikke frygt for Takeru, men overvejede alligevel kort om han havde sagt noget forkert. Alt tvivl forsvandt dog da Takerus læber ramte Ryuus og Ryuu lænte sig ind mod kysset, følte det gyse igennem sin krop over den styrke der var i kysset. Ryuu så op på Takeru da han skilte kysset igen og smilte varmt til ham. Ryuu mærkede dog en klump samlede sig i maven, da Takeru nævnte at der skulle arbejdes på at få Ryuu til at være værdi. Var det muligt? Ryuu smilte lykkeligt over den glæde Emi udstrålede. *Jeg vil gøre mit bedste* Ryuu rejste sig op og tog om dem begge. “Lige meget hvis barnet er, håber jeg også du vil betragte det som vores.” Sagde Ryuu og smilte varmt til Takeru. Ryuu så på Emi igen og kyssede hende kærligt. Ryuu havde aldrig troet at han ville ønske et barn så meget, men i det sekund Emi nævnte det, kunne han mærke at der ikke var andet han ønskede højere.

Takeru tog også let om både Ryuu og Emi, da han kom op til dem. Takeru smilte, mens Emi og Ryuu kyssede. Da de skilte deres læber, lænte Takeru sig ned til Emi og kyssede hende, hvorefter han kyssede Ryuu. "Vores barn" sagde han bekræftende og kærligt. Emi strålte af glæde. Hun havde aldrig rigtigt overvejet, at få et barn med de her mænd, men da hun så Takerus datter, tændtes et behov i hende. "Det kan godt tage noget tid... Men gør hvad I kan hjemme hos jer.. og så gør jeg, hvad jeg kan hjemme ved mig" sagde han roligt. De måtte regne ud, hvordan de kunne gøre, når de kom hjem. Emi nikkede bekræftende.

Ryuu smilte glad over Takerus svar. Det var et anderledes forslag Emi var kommet med, og logisk gav det måske hellere ikke mening. Barnet ville aldrig kunne være deres alle tre, ikke biologisk. Men tanken varmede Ryuu, tanken om at mentalt ville barnet, børnene måske, være deres. Ryuu nikkede til at det kunne komme til at tage noget tid. *Fordi jeg lige nu er værdiløs* Ryuu holdte sine tanker for sig selv og prøvede at ryste dem af sig. Ganske vist var han værdiløs for mange, men han måtte prøve at stole på at han ikke var for Takeru og Emi. Ganske vist kunne det være at Emi bare brugte Ryuu til at få barn med Takeru. Takeru var allerede gift, og derfor kunne Emi ikke blive gift eller få børn med ham. Men igennem Ryuu kunne hun have et forhold med ham. Ryuu skubbede hurtigt tanken af sig. Det var ikke den følelse han havde om Emi, og han ville ikke lade sin egen usikkerhed tilsmudse hendes navn. Ingen skulle tale eller tænke dårligt om Emi, ikke en gang Ryuu selv. Ryuu lænte sig ned og kyssede Emis hals og nappede den stille. “Jeg elsker dig.” Sagde Ryuu kærligt mod Emis hals. “Du stopper aldrig med at overraske mig og få mig til at elske dig endnu mere.”

Emi tiltede hovedet lidt på skrå, så Ryuu bedre kunne komme til hendes hals. Hun kom med et tilfreds suk, da Ryuu nappede hendes hals, og smilte lykkeligt, mens hendes blik faldt på Takeru. Han fik øjenkontakt med hende og smilte varmt. Uden at nogen af dem behøvede at sige noget, var det som om, at Takeru forstod Emis blik, der virkede kærligt. Han lænte sig ned til hende og gav hende et fyldigt kys på kinden. Takeru trak sig fra dem og smilte forsikrende til Ryuu, inden han gik mod et af værelserne, hvor han lukkede døren efter sig. Emi så lidt efter ham, hvorefter hun vendte sig mod Ryuu og tog hans hænder i hendes. De havde lige aftalt, at de skulle giftes, når det blev muligt. Det havde hun aldrig forestillet sig Men det at Ryuu havde spurgt, ikke bare afvist det som sidst, havde fyldt hende med glæde. ”Og jeg elsker dig” sagde hun selvsikkert og kærligt, mens hun så ham alvorligt op i øjnene. Det var første gang, hun havde sagt det til nogen af dem.

Ryuu løftede hovedet lidt og så på Takeru da han trak sig væk fra dem. Det havde ikke været Ryuus mening at holde Takeru uden for, men smilte roligt ved synet af Takerus smil. Ryuu så på Emi igen og gav hendes hænder et stille klem og smilte til hende. Det var mærkeligt at tænke på, at Emi var hans fremtidige kone. Et sted ville Ryuu gerne have gjort det mere rigtig, selvom han ikke vidste hvad rigtig var. Men Ryuu var glad for han havde spurgt og ikke bare sagt ja til Takerus forslag. Ryuus øjne blev lidt større, da Emi sagde hun elskede ham, men så så forelsket på hende og lænte sig ned og kyssede hende kærligt og tog om hende og trykkede hende tæt ind til sig. Ryuu slap stille Emis læber, men holdte hende tæt ind til sig. “Du gør mig lykkelig.” Sagde Ryuu kærligt. “Havde jeg ikke troet var en følelse jeg skulle opleve. Men du bliver ved med at overraske mig og bringer mig endnu mere lykke.” Sagde Ryuu kærligt og kyssede Emi igen.