Ikki & Erin

Erin studerede roligt Ikki reaktion på kjolen. *Ville han tage den på?* Erin mærkede en kildende eksplosion af begejstring, da Ikki tog kjolen på. Hun nægtede næsten at tro, at han bare tog den på. Hvor meget magt et løfte om et kys fra hende, kunne give hende. Hun så efter ikke. Hvis han havde underbukser på, ville hun sige, at han skulle tage dem af og fortsætte med at gøre rent. Hun tog en dyb indånding. Hun måtte slappe lidt af. Hej. Kunne mærke en ukendt følelse sprede sig i sin krop. Hun havde lyst til at være led, hun havde lyst til at holde ham nede og få ham til at tigge hende at stoppe.. Men... Erin lukkede øjnene lidt. *Slap af. Slap af. Det her er ikke dig....* Eller var det? Erin havde altid afskyet vold, aldrig forstået folk, der havde behov for at tale dårligt om andre, men jer stod hun med en lang liste af ufattelige ting i hovedet, som hun kunne udsætte Ikki for. Hun åbnede øjnene og gik ud til Ikki. Hun hældte et glas vin op til sig selv, satte sig demonstrativt på en stol ved spisebordet og betragtede Ikki, mens han gjorde rent. Hun sagde ofte, at han havde overset et sted i sin afstøvning, og sagde at han skulle støve af længere nede, så han måtte bukke sig og hun kunne se under hans kjole. Pludselig ville Ikki høre et lille klir. Erin havde, tydeligvis med vilje, været sit glas med vin. Glasset lå stadig på bordet, og var ikke gået i stykker, men vinen flød nu på bordpladen og ned på gulvet. "Ups.." sagde Erin ikke særlig oprigtigt. "Tør det op" sagde Erin hårdt.

Ikki stoppede op, da Erin bad ham om også at tage sine underbukser af. Han tænkte længere over dette end det at tage kjolen på, men gjorde alligevel som Mistress bad ham om. Ikki kunne tydeligt mærke varmen i sine kinder. Men det var ikke kun en følelse af skam i hans mave, som fik dem til at blusse op. Ikki kunne mærke han var begyndt at blive vred. Det var ikke meningen, det her skulle være sjovt. Skamfuldt, ja, ydmygende, ja. Men ikke vrede. Ikki forstod ikke at vreden opstod, fordi han ville prøve at dække for noget af den skam han følte, han kunne bare ikke li fornemmelsen. Den samme stemme som før meldte sig på banen, men vred nu. Ikki havde magten til at stoppe det her når han ville, og alligevel følte han ikke det var muligt for ham. Hver gang Mistress talte, og kommenterede at han havde overset et sted, var det en blandet følelse af skam og vrede som væltede op, men han gjorde som hun sagde. Ikki vidste ikke tegn på vrede, han tøvede når hun især bag om at støve af et sted som ville resultere i at han skulle bukke sig, men gjorde ellers som hun sagde. Han rystede svagt, men det var lige så meget på grund af den skam han følte. *Slap af… Det her er ikke Erins skyld.* Det var Ikki selv som havde lagt op til det, og Erin var som han, ved at udforske hvor langt det her kunne gå. *Jeg skal bare vende mig om og sige Kiwi* Ikki kunne mærke sin hals blive tør ved tanken. *Hvorfor?? Erin tog pænt i mod det før* Men følelsen, da Erin havde undskyldt over at han havde grædt. Denne skam, nu mens han gjorde rent, kunne han klare, men den skam, da Erin sagde undskyld. Alt havde føltes forkert, og Ikki frygtede hvad der ville ske hvis han sagde stop nu. Ville hun undskylde igen? Det gav et sæt igennem Ikki da han hørte et klir bag sig og han vælte sig forskrækket om og så på bordet, glasset og vinen. Han havde været så dybt i sine egne tanker. “Jeg…” Ikki så mod Erin og gik i stå, bed sig i læben og klamrede støvkosten i sin hånd. Ikki havde mærket den velkendte kildren i hans rygrad, over Erins hårdere ord. Ikki så på Erin, på Mistress. Han mistede sig selv igen, hans tanker, hans vrede, og hans krop slappede mere af. Det var Mistress, hvordan kunne han overhovedet tænke ikke at ville adlyde hende. Han hungrede efter at hun roste ham, anerkendte ham, rørte ved ham. Ikki frygtede pludselig at Mistress ville kysse ham, for så ville alt dette slutte. “Ja Mistress.” lød det hæst fra Ikki, og han gik hurtigt ud i køkkenet for at finde en klud, og vendte tilbage til Mistress. Ikki tænkte ikke rigtig, men satte sig på knæ ved Mistress og begyndte at tørrer vinen fra gulvet først.

Erin studerede roligt Ikki undervejs, hun opfangede hans røven, men reagerede ikke på den. Hun stolte på, at han ville sige kiwi, hvis der var noget, der gik over hans grænse. Da han havde sat sig på knæ foran hende, pressede Erin sin fod lidt mod Ikkis hage og fik ham til at se på på hende. "Hvem har sagt, at du skulle bruge en klud." spurgte hun køligt. Hun havde tænkt, at han skulle slikke vinen op fra gulvet.

Ikki sugede et overrasket åndedræt gennem næsen, da han mærkede Mistress fod mod sin hage. Ikki kæmpede ikke mod, nød fornemmelsen af Mistress' fod og så op. Han så forvirret op på hende, da hun talte. “Jeg… Hvorda…” Ikki havde aldrig oplevet hans hjerne så sløv for, og samtidig prøve at danne tanker og ord. Hvis Mistress ikke ville have han bruge en klud, hvordan så? Han kunne lægge sig, men så ville det tøj Mistress have givet ham blive beskidt. Ikki så ned på vinen igen da Mistress flyttede sin fod, men var bevidst om dens nærhed. Hvis han tøvede længe nok, ville hun så sætte sin fod på ham igen? Ikki havde altid været fascineret af lange ben, men han havde ikke oplevet at blive tændt af fødder før. Ikki sank højlydt den klump som havde samlet sig i hans hals, og trak sit vandrende blik væk fra Mistress’ fod igen og tilbage på vinen. Ikki bevægede sin tunge i munden, som ville han lege med den piercing, han engang havde haft, savnede den kort. Lysten til at slikke Mistress’ fod var overvældende. Mon hun ville lade ham gøre det? Han kunne undskylde med at der var vin på hendes fod. Ikki blik var mod gulvet, men hans øjne flakkede lidt, før han lod sine arme sænke ham mod gulvet. Det var en pludselig indskydelse og varmen brændte i hans kinder, som han rakte sin tunge ud og smagte på vinen. Hvis der ikke kom nogen indvendinger fra Mistress, ville Ikki fortsætte med at slikke vinen op fra gulvet.

Erin lagde køligt hovedet en smule på skrå med et kold blik fæstnet mod ham, da han var ved at spørge hvordan. *Skal jeg sige det? Kan han mon regne ud, hvad jeg havde tænkt? Var det for meget?* Erin ventede lidt på en reaktion fra Ikki. Erin spærrede øjnene op og en mærkelig, ophidsende følelse af fryd skød igennem hende. *Rolig. Få styr på dig selv* Hun sad roligt og studerede Ikki lidt. ”Det er fint” sagde Erin køligt, som signal til at han kunne stoppe. ”Vil du have din belønning nu?” spurgte hun afmålt og talte om kysset.

Ikki tænkte ikke på andet end Mistress’ fod mens han slikkede vinen op fra gulvet. Han smagte det ikke en gang eller bemærkede om han overhovedet fik noget med. Ikki rettede sig op og satte sig tilbage på sine ben og kiggede på Mistress da hun sagde det var nok. Ikki kunne ikke skjule nogen af de følelser som væltede rundt i ham. Han kunne få sit kys, han havde tilfredsstillet Mistress til at han kunne få sin belønning. Men var det en test? Ville han virke svag, hvis han sagde ja? Ville han stoppe? *JA!* en stemme skreg i ham og Ikki nikkede stille. “Ja tak, Mistress.” Sagde Ikki lavt og så op på hans Mistress. Han følte sig rå og træt. Følelsen var ikke direkte ubehagelig, men det var begyndt at føles som et mærke i ens t-shirt, som blev ved med at gnide mod det samme sted i nakken. Hvilket ikke var mærkeligt, de havde været i gang det meste af dagen. Ikki havde ikke tal på hvor mange gange han var kommet, eller hvor mange gange han havde overgivet sig til Mistress.

Erin studerede roligt Ikki, og sendte ham et lille smil, da han sagde ja. Hun lænte sig frem, greb han lidt i kraven med sin ene hånd og hev ham let op mod sig. Hun kyssede han lystigt, men ikke lidenskabeligt. Hun var ikke ude på at atrte noget op igen. Hun kyssede ham længe, gjorde langsomt kysset mere kærligt. Hun skilte deres læber og så ham i øjnene. "Måske vi skulle holde pause for i dag?" Spurgte hun roligt.

Ikki fuldt lydigt med, da Mistress hev ham op. Ikki sad stadig på sine knæ, stolede ikke på at hans ben ville kunne bære ham lige nu. Ikki mødte hendes læber og kunne ikke holde et klynke støn tilbage. Han havde aldrig oplevet et bedre kys. Ikkis hænder fløj nyttesløst i mellem dem, usikker på hvor han skulle placere dem, om han måtte placere dem nogen steder. Men som kysset varede ved og ændrede karakter, slappede Ikkis krop mere af og hans hænder faldte ned og lå stille på Erins lår. Kysset føltes som et reb han kunne klamre sig til, bruge som en guide til at vende tilbage til sig selv. Hvordan den underdanige side af ham stille blev pakket ned og tilbage i den den af hans bevidst hvor den hørte til.
Ikki fulgte efter Erin da hun trak sig tilbage, ville ikke afslutte deres kys. Ikki holdt sit ansigt stille og så søgende ind hendes øjne. “Ja Misstr…” Ikki lukkede øjne og rystede svagt på hovedet og smilte grinende. “Ja, tror jeg er en god ide.” sagde Ikki med et grin og sukkede tilfreds og lod sig synke ned og lage sit halvt ovenpå Erins ben og lukkede øjne. Han havde det godt, men hans hjerne føltes stadig omtåget. Han burde rejse sig, få skiftet til sit eget tøj igen og være smilende og fuld af energi. Men han havde ikke lyst til andet end at være her, i nærheden af Erins varme og bare eksitere lidt. “Tillykke.” sagde Ikki med et grin, stadig på Erins ben og med lukket øjne. “Du har med stor effekt trætte Duracell-kaninen." Ikki løftede sit ansigt igen og så grineren, men træt, op på Erin. Ikki åbnede munden for at sige noget, men skiftede mening og løftede sig i stedet op igen, og mødte Erins læber og kyssede hende kærligt. Han havde overvejet at spørge om endnu et kys. Men det var Erin som var overfor ham, ikke Mistress. Han skulle ikke spørger eller tigge om lov. Ikki holdte kysset længe, og trak sig stille tilbage. “Vil du have noget i mod, hvis vi går i seng? Jeg ved ikke hvor længe jeg kan holde mig vågen, og kunne godt bruge lidt nussetid.” sagde Ikki og smilte kærligt til Erin. De havde nusset før, så Ikki så ikke noget problem i at spørge om det.

Erin smilte under Ikkis læber, da han kyssede hende igen.
Erin strøg Ikki lidt over håret, da han lagde sig hoved på hende ben. Hun havde været hård ved ham. De havde vist begge været ude et sted, hvor de ikke helt kunne bunde. På en og samme tid, var hun tilfreds, men skuffet, og hun vidste ikke hvorfor. Erin blev revet ud af dine tanker, da Ikki sagde tillykke. Hun så undrende ned på ham, men sendte ham et overbærende lille smil, da han sagde, at hun havde trættet Duracell-kaninen. Hun mærkede, at den skuffede følelse voksede i hende. Erin stirrede lidt frem for sig og blev lidt overrasket, da Ikki kyssede hende. Men hun kyssede ham hurtigt igen. Hun smilte kærligt til ham. "Ja.. jo. Lad os gå i seng" sagde hun kærligt og rejste sig fra stolen. Hun gik ud i køkkenet, fandt en klud og tørre hurtigt det sidste af vinen op fra gulvet. Hun gik ind på sit værelse og kravlede op i sin seng.

Ikkis hjerne var stadig en tåge. Han var ikke bevidst nok til at lægge mærke til Erins små signaler. Det eneste der skete i hans hoved, var at han ville tilbage. Tilbage til den Ikki alle kendte, den Ikki som smilte, grinte og ikke lod sig påvirke negativt. Ikki smilte over Erins kærlige smil, og kom selv op og stå. Et eller andet var galt. Hans hjerte hamrede i hans bryst og han havde ærligt svært ved at stå lige nu. Men han kunne ikke lade Erin se det. Ikki håbede bare at Erin ikke have opdaget at han var blevet vred. Ikki lod Erin om at gøre rent, og gik tilbage til hendes værelse. Ikki trak kjolen over sit hoved, og så på den i sine hænder. En knude af vrede samlede sig i hans mave igen. “Fuck.” Det her var ikke meningen. Ikki vidste at vrede kunne dække over mange ting, noget han havde arbejdet med længe. Men han troede han generelt havde styr på sig selv. Lige nu kunne han hellere ikke regne ud hvorfor han blev så vred. Det var ham som havde startet det. Ikki lod kjolen falde til gulvet og tog sine underbukser på igen. Ikki gik hen til sengen og kravlede op i den. Han var bare træt. Det var forståeligt, han var kommet flere gange end han nogensinde kunne huske og været under Mistress magt. Ikki lå på siden med lukket øjne, men åbnede dem og smilte da Erin kom ind. Det var ikke hendes skyld. Han havde allerede bedt hende om så meget, han kunne ikke brokke sig nu. Det ville bare resultere i at hun blev hurtigere træt af ham. Erin havde virket til at nyde det. Han burde sige noget, noget sjovt som ville få hende til at grine. Ikki lagde sig i stedet ind til Erin og lage sit hoved ved hendes bryst. Ikki var mester i at se alt fra den positive side, så hvorfor kunne han ikke sige noget nu? Han var så træt. Måske han burde tage hjem. Nej, Erin kunne tage det på den forkerte måde. “Det var noget af en omgang.” sagde Ikki med et grin, det var åbenbart nemmere at tale når han ikke så på hende. Ikki havde læst, at kommunikation var vigtigt i et Dom/Sub forhold. Men var det her et forhold? De legede jo bare, mere alvorligt var det ikke.

Erin tog om Ikki, da han lagde sig ind til hendes bryst. Hun hvilte sin hage mod toppen af hans hoved, og nussede ham i nakken med sin ene hånd, mens hun holdte om hans krop med den anden. Hun forsøgte at nyde bare at ligge her, prøvede at nyde det, men kunne ikke. Hendes tanker rasede. Det var som om, at der var noget galt. Var hun skuffet? Var hun vred? Var hun bange? Erin prøvede at mærke efter, men lige nu følte hun sig, af en eller anden grund lidt tom. Erin sagde først ikke noget, da Ikki sagde, at der havde været noget af en omgang. "Ikki" sagde Erin efter lidt stilhed. "Jeg tror... Jeg tror, at vi skal holde en pause fra alle de her... Mistress aktiviteter..." sagde hun roligt. Hun trak sig fra ham for at se ham i øjnene. "Jeg... Jeg har brug for at føle mere kontrol... Føle mig mere sikker i, hvad jeg gør ved dig.. og måske også at have talt med dig om hvad jeg kan og ikke kan gøre.. uden at fjerne det spontane, der kan opstå i en situation" forklarede hun roligt og bed sig lidt i underlæben. Hun så spørgende på ham for at se, om hun havde formuleret sig klart.

Ikki lukkede stille øjne, nød Erins nussende hånd, at hun holdt om ham. Ikki nød virkelig den kontast der var mellem det hårdere ved Mistress, og nærmest den kærlighed der kom fra Erin efterfølgende. Det her var fint, det her var godt. Ikki kunne holde alt ud, hvis det betød han kunne ligge her. Ikki fokusrede på Erins hånd, pakkede stille sine tanker væk, tilbage hvor alt det andet lå gemt. Ikki reagerede ikke på at Erin i første omgang ikke svarede. Han var også ved at døse hen, hans krop havde aldrig føltes så tung før, og hans hoved så træt. Alt var fint, Erin virkede tilfreds, det var nok. “Hmm.” lød det træt fra Ikki da Erin sagde hans navn, alt var fint. Alt Ikkis træthed forsvandt da Erin talte videre og det gav et ufrivilligt sæt i ham. Hvad havde han gjort forkert? Havde han bedt om et kys for hurtigt? Og hun ville se på ham, han kunne ikke tale når hun så på ham. Ikki så dog op på Erin da hun trak sig tilbage, prøvede virkelig at lytte til hende. Men hans tanker kørte rundt, han var for meget, han havde bedt om for meget og Erin var blevet træt af ham. Ikki var udemærket klar over de ikke var i et forhold, det kunne han acceptere. Men det her var en rekord i at gøre en person træt af ham. Ikki stirrede blank på Erin. Vent, hvad havde hun sagt? Ikki havde ikke hørt efter, siden Erik sagde hun ville holde en pause. Men hun forventede et svar fra ham, han var nød til at sige noget, og han kunne ikke dele hans paniske tanker med hende. “Ja klart.” Sagde Ikki og satte et smil på. “Vi kan gøre lige hvad du har lyst til.” Sagde Ikki og smilte varmt til Erin. Bedste løsning var altid at gå med hvad andre ville have. Ikki mærkede trætheden tynge ham, han vidste han ikke tænkte klart lige nu, men hvis Erin ville tale, så… “Kan vi tage det op i morgen?” Sagde Ikki og slog blikket lidt ned, mærkede sit hjerte hamre hårdt i hans bryst. “Mit hoved, er ikke helt hvor jeg gerne vil have det lige nu.” Sagde Ikki med et grin og smilte træt til Erin, håbede ikke det var for meget, håbede det var okay.

Erin blinkede en smule vantro med øjnene, da Ikki sagde, at de kunne gøre lig hvad hun havde lyst til. Var han stadig for underdanig? Stadig i det headspace? Hun studerede ham lidt. Nej - han virkede som sig selv, men noget nagede hende.Der var jo netop hendes pointe, at de ikke bare skulle gøre, som hun havde lyst til. Hun skilte sine læber for at protesterer, men stoppede da Ikki spurgte, om de ikke kunne tage det op i morgen. Nu var det Erins krop, der lavede et lille, ufrivilligt sæt. Hun trak sig lidt tilbage, væk fra ham. "Jo" sagde hun roligt, kæmpede for at holde skuffelsen ude af sin stemme. "Godnat" sagde hun roligt og vendte sig med ryggen til ham. Der gik længe før Erin faldt i søvn, tankerne rasede i hendes hoved.
Dagen efter lå Erin ikke i sengen, da Ikki vågnede. Hun havde lavet morgenmad til ham, men sagde så, at Kazha havde spurgt, om de kunne mødes for at arbejde på deres design projekter, så han skulle skynde sig ud af døren.

Ikki så lidt undrende på Erin efter hendes reaktion, og at hun rykkede væk fra ham. Havde han sagt noget forkert? Ikki så på Erins ryg. Han burde gøre noget, sige noget. Men han kunne ikke tænke, jo mere han prøvede at tænke, jo mere føltes hans hjerne som grød. Han var udkørt. “Godnat.” sagde Ikki, prøvede at lyde glad, men kom mest af alt ud som træt. Ikki lagde sig ned, kiggede på Erins ryg, men søvnen overtog ham hurtigt.

Ikki vågnede forvirret op og satte sig op i sengen og så sig omkring. Han følte det som om han var blevet kørt ned. Hans krop var øm, og hans hoved føltes som en tåge. “Åååh.” Ikki gned træt sit ansigt, glad for at Erin ikke lå i sengen med ham. Erin og han skulle tale sammen, var de nød til efter igår. Men han var virkelig ikke op for det lige nu. Ikki svang benene ud af sengen, og bed tænderne sammen over fornemmelsen fra sin bagdel. Ikki var ikke helt sikker på om han direkte fortrød hvad han havde ladt Erin gøre, men han var hellere ikke sikker på han var helt tilfreds med det. Alt fra igår føltes forkert lige nu. Ikki trak i tøj og gik ud til Erin. Hun havde lavet morgenmad, men han var egentlig ikke sulten. Han tog dog imod maden, men så overrasket på Erin, da hun nærmest smed ham ud af døren. “Ja selvfølgelig.” sagde Ikki med et smil for at skjule sin overraskelse. “Det var…” Ikki sank, men prøvede hurtigt at skjule sin tøven, og smilte stort. “..spændende igår. Håber ikke der går for længe før du får tid til at se mig igen.” sagde Ikki med et stort smil, som han ikke selv følte. “Jeg tror bare jeg vil smutte. Har glemt jeg skal mødes med nogen kammerater her snart.” sagde Ikki og gik hen for at tage sine sko på, og komme ud af døren. Det var en løgn, men han havde brug for at komme ud af døren, væk og hjem.

Erin sendte bare et lidt usikkert smil, som svar på at aftenen før havde været spændende og at han håbede, at der ikke gik længe før, hun fik tid til at se ham igen. ”Helt okay” sagde Erin roligt til, at Ikki skulle ud af døren og mødes med en kammerat. Det strittede i kroppen på hende. Alt føltes forkert. Det her øjeblik føltes falskt. Hun fulgte Ikki hen til døren og åbnede den for ham. Hvis hun tog initiativet, gav hun ham et kort farvel kys.

I det sekund hun lukkede døren bag Ikki, oplevede hun at hun åndede tungt ud, og slap en spænding, hun ikke vidste, at hun havde holdt på. Hun stod og kiggede på døren lidt. Hvor var det gået galt? Alt havde været godt i går… indtil det lige pludselig ikke var. Hun sukkede tungt, drejede om på hælen og begyndte at rykke køkkenet op. Hun havde egentlig ikke en aftalt med Kazha, men havde tydeligvis en del ting, at tænke over.

Hvis Ikki forsøgte at kontakte Erin i den efterfølgende uge, ville han ikke få noget svar. En eftermiddag en uge efter de sidst, havde set hinanden, ringede Erin pludselig til Ikki. Hun sad utålmodigt i sin sofa, og havde taget tilløb til denne samtale flere gange. Hendes hjerte hamrede nervøst i hendes bryst. Hun bed sig lidt i underlæben, mens hun ventede på, at han tog telefonen. Hun var nervøs på en positiv måde. Hvis han tog telefonen, ville der først være stille i den anden ende. Hun anede ikke, hvorfor hun var blevet overrasket over, at han overhovedet tog telefonen, og hvorfor hans stemme havde en effekt på hende. ”Ikki” sagde Erin så pludselig og han ville kende tonen i hendes stemme – hun ville have ham. ”Det er Erin” sagde hun, som om han ikke allerede ville vide det. Hun rømmede sig lidt. ”Hvad laver du?” spurgte hun konverserende. ”Jeg vil gerne se” sagde hun tændt. ”Vi bliver nød til at snakke” tilføjede hun så i en lidt mere alvorlig tone. ”Skal jeg komme hjem dig?” spurgte hun.