Endnu en dag...

Ami lænte sig over bordet i klassen. Timerne var ikke engang begyndt endnu, men hun kedet sig allerede. Hun havde haft en dum dag her til morgen. Hendes åndsvage stedbror havde hvis fået en god karakter i en eller anden prøve eller noget, og hendes far havde været så stolt. Ami sukkede. "Hvad er der Ami-chan?" spurgte en af hendes veninder. Ami sukkede igen, hendes venner hjalp hellere ikke idag, ingen vidste at hun hadet sin bror, de synes alle han var så super lækker. "Ikke noget." sukkede hun. "Det er bare en dum dag i dag" forsatte hun og gemte sit ansigt bag sine arme som lå på bordet. Pigerne trak på skulderne og lod Ami surmule i fred.

Aki stod stille ved døren og ventede, hans mor havde insisteret at følge med ham til skole i dag. Aki studerede hans spejlbillede i en rude, han var virkelig pæn som pige, men stadig væk, han kunne ikke li at han skulle lyve i endnu tre år. Han studerede hans nye uniform lidt, den klædte ham, hans brune paryk hår var redt tilbage ((ligesom billedet)) og han havde make-up på som altid. Da han kunne høre sin mor komme stilte han sig med ret ryg, samlede ben og med tasken i begge hænder foran sit skød. Hun kom hurtigt gående forbi ham mens hun talte i telefon, hun knipsede, han skulle følge efter så det gjorde han ud i bilen. Aki fattede ikke hvorfor hans mor ville med, sikkert for at sikre sig at han kom i skole som en pige. Akis mor sad og snakkede i telefon det meste af turen mens Aki sad og kiggede ud af bilruden, han kunne opkaldet havde noget med arbejde at gøre. Da hun endelige lagde på så Aki på hende, hans mor tog solbrillerne af med et suk ”Sidder en pige virkelig sådan?” spurgte hun koldt og så på Aki, som hurtigt rettede sig op og samlede sine ben ”Det var bedre…” sagde hun tilfreds og så ud mod skolen da bilen stoppede ”Skal jeg minde dig om hvad der sker hvis folk finder ud af at jeg har en søn og ikke en datter?” spurgte hans mor koldt uden at se på ham ”Nej frue” sagde han stille hvorefter hans mor smilte triumferende ”Godt.. se så at gå ind med dig” sagde hun bestemt og så igen ikke på ham. Aki skyndte sig ud af bilen og lukkede stille døren efter sig, han gik langsomt mod skolen mens han holdte tasken med begge hænder nede ved sit skød foran sig. Han smilte lidt flovt til alle drengene der så efter hende, da han var tæt på indgangen fandt han et papir frem, der stod hans skab og hvilken klasse han skulle gå i, han var ikke helt glad for at han begyndte lidt senere end alle andre. Han satte sine sko ind i sit skab og tog sine skole sko ud og på. Igen lagde han mærke til, ligesom i mellemskole, hvor meget opmærksomhed han fik fra drengene, han smilte bare venligt til dem. Han stoppede udenfor sit klasseværelse og ventede på læren, han vidste han skulle præsenteres, men vidste ikke hvordan. Da læren kom smilte han til Aki og gav ham hånden ”Du må være den nye elev?” sagde han med et smil og præsenterede sig selv, det samme gjorde Aki. ”Lad os gå ind og præsentere sig for klassen” sagde læren og gik ind, han bad klassen om at falde til ro hvorefter han gik hen til kateteret, Aki fulgte lidt nervøst efter. ”Vi har en ny elev i vores klasse fra i dag af” sagde læren med et smil og lavede en håndgestus mod Aki der stod siden af kateteret. Aki så lidt ud over klassen og smilte ”Goddag alle sammen.. Mit navn er Aki Kohaku” sagde han med et smil og bukkede lidt for dem ”Jeg håber vi kan passe på hinanden fra nu af” sagde han sødt mens han rettede sig op igen. Læren smilte til ham ”Der er en ledig plads siden af Natsumi-chan” sagde han og pegede hvorefter Aki gik derned, satte sin taske ved siden af bordet hvorefter han satte sig. Han så lidt på pigen, lagde hovedet på skrå og smilte sødt til hende. Han rettede sit blik mod tavlen igen, han måtte helt sikkert snakke med pigen efter timen.

Ami rettede sig op da læren kom ind. Hun fik altid skæld ud for at hænge. Ami så lidt på den nye elev og rødmede. *Det er løj det her* tænkte hun flovt og så ud af vinduet. Hvor var hun dum, en nye elev var en pige, enda en køn en, men trodsalt en pige, og Ami havde også Dachi fra 2.C. Ami så op mod tavlen igen da læren sagde hendes navn. Ami så roligt på pigen og smilte venligt. Hun virkede nu sød nok, selvom hun var nervøs. *Hvordan kan en pige virke så sød?* tænkte Ami og fandt sine bøger frem. Ami så lidt på Kohaku-chan under timen. Ami kunne godt lige langt hår, altså rigtig langt hår, Amis hår var ikke så langt som hun ønskede det, men hendes far kunne bedst lide kort håret piger. Timen virkede til at gå hurtigere end normalt, men det var sikret fordi at det meste af Amis opmærksomhed var omkring den nye pige. Timen endte og Amis veninde kom hen. "Vil du med ud og have noget luft?" spurgte hun og pegede hen mod de andre pige som var på vej ud. "Nej, gider ikke idag" sagde hun og strake sig. "Fint." sagde veninden og vinkede til Ami og gik ud. Ami så på Kohaku-chan igen og smilte venligt. "Jeg kan godt lide dit hår" Sagde hun venligt.

Aki åndende lidt lette op da pigen siden af ham også smilte venligt til ham, han havde været ude for at piger ikke kunne li ham før. Aki fulgte med i undervisningen, han klarede sig som regel godt nok i skolen, Aki så ikke rigtigt mere på Natsumi-chan end han gjorde på alle andre i timen, der var også en del, især drenge, der så på ham. Han fandt noget papir og blyanter frem og skrev lidt ned mens timen begyndte, han sad hele tiden med ret ryg og helt samlede ben. Aki så lidt på Natsumi-chans veninder og så på Natsumi-chan da hun talte til hende ”Ehm.. mange tak” sagde han med et stort smil til der hun sagde om hans hår *det er godt nok en paryk.. men alligevel skal man sige tak når man får en kompliment* tænkte han og smilte ”For at være ærlig vil jeg hellere have kort hår som dig” sagde han venligt og smilte til hende, det var jo rigtigt nok, han ville hellere have sit eget korte hår. Der begyndte at komme en del drenge over til Aki, nogen spurgte efter hans telefonnummer, hvilket de fik, han skrev altid Aki i parentes bagefter hvis det var nogen han havde mødt som hende. Han smilte sødt til dem alle samme og talte fint med dem, de fleste af dem undskyldte sig fordi de ville ned og have noget at spise eller noget, det var også fint, de skulle lige lære hinanden at kende først. ”Natsum-chan?...jeg kan virkelig godt lide dine øjne” sagde han med et sødt smil, han mente det, mest fordi han altid havde fået af vide at hans egne øjne ikke var noget ved, selvom de havde en sjælden farve. ”Er du fuldblod japaner eller?” spurgte han med et smil, det var nu bare af nysgerrighed og for at holde en samtale gående.

Ami tog stille fat i en lok af sit hår og kørte det om en finger, om smilte lidt flovt. Ami så lidt surt på drenge og have lyst til at bede dem om at smutte, men da hun så at Kohaku-chan ikke have noget i mod det, sagde hun ikke noget. ami så lidt undersøgede på Kohaku-chan mens hun talte med drenge. Hun sad så ret og pænt, Ami kunne slet ikke holde til at side sådan i længere tid med Kohaku-chan havde siddet sådan under hele timen. Ami så og lænte sig op af sin arm da Kohaku-chan igen talte til hende. Hun smilte venligt. "Tak. Dine øjne er nu også meget kønne nu hvor jeg ligger mærke til dem." sagde hun og rettede sig op. "Ja. Det siger min far i hvert fald. Kendte ikke rigtig min mor." sagde hun stille og trak på skulderne. Ikke mange vidste at hendes mor havde begået selvmord, da hun ikke gad høre folk tale om hvor synd det for hende. "Hvad med dig?" spurgte hun og så lidt på Kohaku-chan. Hun kunne på en måde se at Kohaku-chan ikke var ren, hendes hud var ligesom for lys, men hendes hår passede fint nok til en japaner.

Han smilte lidt til hende da hun smilte flovt, Natsumi-cahn virkede nu meget sød. Han smilte over komplimenten han fik tilbage om sine øjne ”Virkelig?” sagde han glad og lagde sine hænder på kinderne ”Du gør mig helt flov” grinte han lidt. Han smile forsvandt lidt da hun sagde det med at hun ikke rigtig kendte sin mor ”Det var en skam” sagde han, men kunne ikke lade vær med at tænke på hvordan det ville være hvis ikke han havde haft sin mor, han vidste godt det var ondt, men han kunne ikke lade vær. Han træk lidt på skuldrene til Natsumi-chans spørgsmål om han var fuldblods japaner ”Halv japansk og halv europære” sagde han med et lille grin ”For at være ærlig ved jeg ikke hvor i Europa min far kom fra” sagde han og sukkede lidt, hans mor havde aldrig ville fortælle ham det, selv hans mormor var i tvivl om hvor hans far kom fra, men de mente det var Mellem – eller Nordeuropa pga. hans lyse hud. Han så sig ud i klassen ”Er der nogle søde fyre her på skolen?” spurgte han, han skulle jo spørger selvom han virkelig var ligeglad.

Amis blik blev fjernt da Kohaku-chan sagde det var en skam at Ami ikke kendte sin mor. "Det betyder nu ikke noget. Så alligevel aldrig noget til hende." sagde hun lidt surt. Hun blikkede lidt og så smilende på Kohaku-chan. Hvad gik der af hende? Hun kunne ikke tale sådan, ingen måtte vide at hun ret faktisk var glad for at hende mor var død. "Det lyder da rigtig spændende." sagde hun smilende. Hun lage hovedet lidt på skrå og tænkte lidt. "Der er Dachi fra 2.C" sagde hun drømmende. "Men han er min. Eller sådan næsten." sagde hun og trak på skulderne. Dachi og hende var ikke rigtig kæreste, de var bare sammen nogen gange. "Men ellers er der min ån... Jeg mener min bror. Alle pigerne sige han er så sød." sagde hun først lidt surt, men skiftede hurtigt til venligt igen. Nej hun kunne ikke lide sin bror, men det behøvede andre ikke at vide. "Men drenge på vores alder er som regl åndsvage. Deres homoner kommer helt oppe og køre når de ser en køn pige som dig. Men du skal også passe på nogen af pigerne, der er nemlig nogen pigere her, som er til andre piger." sagde Ami hviskende. Ami så lidt på hende. Hun håbede virkelig ikke Kohaku-chan var den slags pige, hun virkede rigtig sød, og Ami kunne allerede se hende som en god ven. Ami rettede sig op igen og sad som Kohaku-chan, men måtte opgive. "Hvordan kan du side sådan der? Jeg bliver træt, bare af at se på det." sagde hun og lænte sig op af bordet.

”Hmmm ja.. så er det måske bedre” sagde han stille og blev faktisk lidt overrasket over det han sagde, måske fordi han selv mente at hans mor lige så godt kunne være død. ”Eh… jeg mener..” sagde han lidt grinende ”Jeg mente det ikke på den måde” sagde han og rodet sig lidt forsigtigt i håret. Han trak på skulderne over at det var spændende, han havde lyst til at sige at hans far var stukket af, men det var jo ligegyldigt. ”Dachi?… sødt navn” sagde hun, lagde hovedet på skrå og sendte hende et stort og sødt smil, det var sådan ser bare for at være venlig, han lagde godt mærke til den drømmende måde hun sagde det på, han grinte lidt ”Slap du bare af.. jeg skal nok lade din kæreste være” sagde han og blinkede til hende ”Din bror? Hvis han er så sød som Natsumi-chan passer det vel hvad pigerne siger” sagde han med et smil, han undrende sig over hendes, til at starte med, sure humør, men valgte ikke at sige noget til det, måske er hendes forhold til hendes bror ikke så godt? Han kunne ikke lade vær med at smile over at hun mente drenge på deres alder var åndssvage og det med pigerne ”Virkelig?” spurgte han med et stort smil ”Jeg skal nok passe på” sagde han og så lige frem for sig igen, han smilte lidt. Han så undrende på hende da hun spurgte om den måde hun sad på ”Åh.. min mor var tidligere model.. så jeg er nærmest blevet trænet i sådan nogle ting..Det går hun meget op i” sagde han og trak på skulderne, han sagde det ikke for at prale.

Ami grinte lidt over at Kohaku-chan ikke mente det. Hun havde ment det. Ami smilte lidt, selvom hun ikke mente det. Hun hadet sin bror, synes han var en pral røv og altid i vejen, men det kunne hun ikke sige. Hun rynkede bryne lidt. "Er det ikke hårdt at sidde sådan? Så hvorfor sidder du ikke lidt afslapet, din mor er her jo ikke nu." sagde Ami og trakt på skulderne. "Min far behøver hellere ikke at vide alt hvad jeg lave." sagde hun og grinte lidt. Ami var lige glad med at Kohaku-chans mor var model, ikke havde været. "Men endelig, du kan bare kalde mig Ami, eller Ami-chan, det bestemmer du selv. Jeg synes Natsumi-chan lyder så formelt." sagde hun og grinte lidt. *Jo, Kohaku-chan kan helt klart blive en god ven* tænkte Ami glad. Hun følte sig også mærkeligt tiltrykket af Kohaku-chan. Ami så mod hendes øjne. Det var helt klart hendes øjne som tiltræk Ami, der var noget andet ved dem.

Han rynkede bryn ”Nej… egentlig ikke” sagde han stille, han sad normalt ikke helt sådan når han var sig selv. ”Det er vel bare blevet en vane” sagde han i lidt af et grin og blev siddende som han gjorde. Han nikkede lidt ”Okay Ami-chan” sagde han stille og smilte til hende ”Du må også gerne kalde mig Aki eller Aki-chan” sagde han med et smil. ”Sååh… fortæl mig om ham fyre fra 2.C” sagde han og blinkede til hende, det var bare tøse snak.

Ami smilte, glad for at hun også måtte kalde Aki ved fornavn. "Dachi er virkelig vidunderlig, men vi er nu ikke kærester, vi hygger bare en gang i mellem." sagde hun smilende. "Hvad med dig? Havde du en kæreste før du kom her til?" spurgte hun. Hun havde ikke rigtig lyst til at tale om Dachi, hun havde hørt lidt rygter om at han var sammen med en anden pige fra hans egen klasse.

Aki smilte lidt over Ami-chans kommentar om Dachi ”Virkelig? Ham må jeg vist hellere måde en dag” sagde han med et smil, han sukkede og rystede lidt på hovedet over at de bare hyggede sig. *Hvad mener hun nøjagtigt med det? Dachi lyder som en skørtejæger* tænkte han og så lidt ind i tavlen. ”Eh…” han blev lidt rød i hovedet ”Nej jeg havde ikke en kæreste før jeg kom her til” sagde han stille og rejste sig hurtigt op ”Hvad med at du præsentere mig for din Dachi?” spurgte han med et stort smil, det var nu bare for at lede emnet væk fra sig selv og drenge.

Ami kunne ikke gøre for at hendes blik blev hårdt. Hun rejste sig vredt og greb hårdt fat i Akis arm. "Du holder dig fra ham." sagde hun vredt. "Lige meget hvad du høre, er Dachi min." sagde hun vredt stilte sig mellem borde og rykkede lidt i Akis arm, måske lidt for hårdt. Hvorfor blev hun så vred? Var hun såret over hvad hun havde hørt om Dachi? Bange for at hvis Dachi så denne nye, kønne pige, at han ville droppe hende, og begynde at være sammen med Aki?

Aki blev utrolig overrasket da Ami greb fat i hendes arm, overraskelse var malet i hans øjne og ansigt ”Ehm…” hans blik blev trist ”jeg ville jo bare møde min nye vens drømmefyr” sagde han stille og hev sin arm til sig da hun hev hårdere i den, Aki studerede den lidt der hvor hun havde holdt fast, han ville sikkert få et blåt mærke. Han satte sig hurtigt ned på stolen igen med et trist blik ”Jeg er ikke interesseret i din Dachi” sagde han stille mens han så den anden vej. *Hvad var det lige?!? Er piger virkelig sådan?!?* tænkte han undrende, han vidste det jo ikke. ”Jeg ville jo bare…” sagde han stille, men vidste ikke hvorfor han blev ved med at prøve at forklare sig, han blev stille, det lignede ham ikke bare at give en den kolde skulder.

Ami satte sig tungt ned og gemte sit ansigt bag sine hændre. "Undskyld" Mumlede hun. Hun kunne mærke hun fik tåre i øjne. "Det var ikke min mening. Men Dachi..." sagde hun, hendes stemme rystede. "Jeg er bare bange for at Dachi vil vælge dig frem for mig." sagde hun stadig med rystede stemme. "Jeg har ikke selv set Dachi i noget tid nu." sagde hun stille og fjernede sin hændre, men hun rettede ikke sit hoved op. "Jeg ønsker virkelig at være din ven. Du virker til at være en rigtig sød person." sagde hun og smilte lidt.

Han så lidt på hende da hun sagde undskyld, det var tydeligt at hun var ked af det, så han ville tilgive hende. ”Ami-chan..” sagde han stille og sukkede ”Jeg kan lige så godt sige det nu.. Du behøver ikke at være bekymret for at jeg stjæler nogen fra dig.. især ikke Dachi..” sagde han og smilte lidt. Da han hørte at hun heller ikke selv havde set Dachi et stykke tid rejste han sig hurtigt op og tog hendes hånd og trak hende op af stolen ”Så lad os besøge ham sammen” sagde han med et smil ”Tak tak. Jeg synes også du er sød” sagde han glad da han trak hende med ud af døren og mod anden års gangen. Da de kom til 2.C, stoppede han først ”Hvem er det?” hviskede han og kiggede ind i klassen.

Ami gik forstækket efter Aki da hun trak afsted med hende. Hvorfor føltes det så godt at Aki tog hendes hånd. Hun rystede på hovedet, hvor var hun mærkelig. Ami stod stille i døren og så sig omkring. Det var ikke tit hun kom til Dachis klasse, han besøgte som regl hende. Ami fik hurtigt øje på Dachi, han sad sammen med en pige fra hans klasse. Ami slog blikket ned, hun kunne ikke være jaloux. Dachi så op og skyndte sig hen til dem. "Ami. Hvad laver du her?" spugte han og så op på Aki. Han smilte charmerne. "Hey, hvem er din ven?" spurgte han. Amis hjerte slog hurtigere, Dachi var en rigtig sej fyr, så hun var heldig at han overhovedet gad være sammen med hende. "Dette er Aki Kohaku. Hun er lige begyndt i min klasse." sagde Ami stille. Hun havde stadig fat i Akis hånd, og hun trykkede den stille uden at tænke over det.

Aki så nysgerrig ind i klassen og så godt at Ami slog blikket ned *Skørtejæger* tænkte Aki med et suk *Stakkels Ami* tænkte han. Aki stod stille da Dachi kom over, han trykkede stille Amis hånd tilbage, han studerede Dachis charmerende smil ”Hej.. Rart at møde dig” sagde han til Daichi med et sødt smil og lagde hovedet på skrå. ”Som Ami-chan sagde er jeg ny og jeg bad hende derfor at vise mig rundt så jeg kunne se hvor alle klasserne var” sagde han med et sødt og stort smil, det var for at svare på hvad Ami lavede her.

Dachi smilede til Aki. "Ja så er det vel i orden." sagde han. "Ja, så vi må også se at komme videre." sagde hun og trak lidt og Aki for at komme væk. "Fint. Vi ses senere." sagde han kærligt. Det kunne godt lyde som om han sagde det til Ami, og Ami tog i mod det som om han sagde det til hende, men han så på Aki og smilede. Ami trak hurtigt Aki med sig. Hun var forelsket i Dachi, men havde ikke fortalt ham noget, og derfor lod hun ham gjorde som han ville, for hun elskede ham virkelig. "Nå, var han så ikke kær?" sagde hun og så smilende op på Aki.

*Ja så er det vel i orden? Hvad er det for noget at sige?* tænkte han og kunne mærke han blev irriteret over Dachi og den måde han talte på. Aki lod Ami trække ham med sig, han smilte stort til Dachi ”Helt sikkert” sagde han i en glad tone til at de ses senere *Som om…* tænkte han irriteret mens han gik med Ami ”Næ…” sagde han ligeud ”Jeg kan ikke li Dachi” sagde han og trak på skuldrene, han var ærlig, hvis han var helt sig selv ville han sige at Dachi var et røvhul, men det kunne han ikke få sig til, fordi det lod til at Aki virkelig kunne li ham. Da de kom tilbage til klassen satte Aki sig på sin plads ”Men for Ami-chan skal jeg nok være venlig overfor Dachi-san og være venner med ham” sagde han og kørte en hånd gennem sit hår og smilte stort til Ami. Den næste time gik i gang og Aki fulgte igen med, mens han sad med rank ryg.

Ami havde lyst til at råbe at Aki, at hun ikke skulle tale sådan om Dachi, men hun kunne ikke få en lyd ud. Hun satte sig ned på sin plads. "Kan vi ikke bare lade hver med at tale om Dachi." sagde hun stille. Ami flugte ikke rigtig med i timen. Hun sad og lavede krydsepuller på sit papir. Hun tog stille fat i en lok af sit hår. Dachi havde aldrig sagt at hun havde pæne øjne.

Aki nikkede til at de nok skulle lade vær med at tale om Dachi *Hvis jeg var vild med en.. ville jeg nærmest ikke tale om andet?.. ville jeg ikke?* tænkte han med et suk i timen. Han skulede lidt til Ami-chan, hun virkede distraheret, da timen var slut vidste Aki ikke helt hvad han skulle sige til Ami ”Vil du med ned og have frokost?” spurgte han hende sødt mens han rejste sig op.

Ami så op på Aki da hun talte og smilte. "Jo, lad os det." sagde hun glad. Hun ville helst være glad når hun var samen med Aki. Ami var aldrig trist foran andre. "Helt ærligt, så er Dachi en dejlig fyr, han vil bare ikke indrømme over hans kammerater, at han er sammen med en fra første." sagde hun og smilte glad. Hun begyndte stille af gå.

Aki blev glad for at Ami ville gå med ham ned og spise frokost ”mmm det er derfor” sagde han stille mens de gik ned mod kantinen, han føjede hende bare. Han gik ned og stilte sig i kø og tog salat, vand og en sandwich. Han stoppede og ventede på Ami da han havde betalt ”Ehm.. er det okay jeg sidder sammen med dig og dine veninder?” spurgte han lidt flovt, der var en del drenge der gloede på ham. Han sukkede lidt og kørte en hånd gennem sit lange brune hår og smilte charmerende til nogen af de drenge han havde set i Dachis klasse.

Ami smilte glad til Aki og tog selv en sandwich, men holdte sig fra salaten og tog en sodavand. Ami betalte og smilte glad til Aki. "Selvfølgelig må du det." sagde hun og førte Aki mod det bord hvor hun normalt sad. Ami så på Aki da hun smilede charmerne. "Som en ven må jeg hellere sige der her til dig, hvis du bliver ved sådan der, vil alle piger tro du er en player og holde sig fra dig." sagde hun lidt surt, hun blev selv vred over det. "Ingen gider sådan en pige" sagde hun og så alvorligt på Aki. Hun satte sig stille ned, og pigerne rykkede lidt så Aki kunne side ved siden af Ami. Pigerne begyndte straks at spørg Aki om hvor hun havde levet før, og alt muligt andet pige snak.