Så er det nu

Chiyo og Yuu virkede som det perfekte par for alle der var omkring dem. Yuu og Chiyo skiftede begge skole så de kom til at gå på en for finere folk, men savnede selvfølgelig begge to den gamle skole og de venner de havde haft der, for ikke at tale om Tifa og Niwa. Chiyo og Yuu opførte sig nøjagtigt som Yuus far ønskede det, det var kun når de var alene at de kunne være dem selv. Yuu overtog samtidigt med at han gik i skole, en del arbejde i hans fars virksomhed. Overfor alle andre end Chiyo blev han kold, afvisende overfor almindelige mennesker og meget voksen agtigt.
De kyssede kun rigtigt på deres bryllups dag, ellers var der ingen intimitet mellem dem, andet end nogen gange at sove i den samme seng. Sådan var det første år. Men det hele faldt fra hinanden da Chiyo modtog en tegning, en tegning hun kunne huske hun havde bedt Niwa om at tegne. Den dag var den eneste dag Yuus far tillod at Yuu tog en ferien faren ikke havde planlagt for Chiyo brød sammen, de lød hele dagen og natten og holdte hinanden i sengen.
Yuu blev færdig i skole med topkarakterer og begyndte derefter at arbejde endnu mere. Chiyo og Yuu så hinanden mindre og mindre, og Yuus far begyndte faktisk at påvirke Yuu rigtigt. Yuu var næsten altid træt, men lod ingen se det. Han besøgte sin mor så ofte han kunne, men i de første år var der ikke meget forbedring. Han begyndte at give Chiyo sin kreditkort for så kunne hun tage ud at shoppe når han ikke kom hjem. Det var sjovt nok for Chiyo i starten, men det blev hurtigt kedeligt, og hun begyndte rent faktisk at længes efter at se sin mand. Men de så stadig hinanden til events for Takeshi inc.
2 år og starten af tredje år af Chiyo og Yuus ægteskab skændes de en del når de endelig så hinanden. Den facade de måtte sætte op sled så meget på den begge to at de blev nød til at lade deres frustrationer gå ud over nogen, og siden de kun kunne være sig selv overfor hinanden var der ikke andet valg. Chiyo blev også selv færdig i skole med top karektere. Selvom de skændes meget kom Chiyo og Yuu stdaig tættere og tættere på hinanden når de endelig var dem selv, de forelskede sig aldrig, men fandt ud af at de holdt meget af hinanden. Hvilket prægede den sidste den af det tredje år i ægteskab og resten af tiden. De var gode venner, var kærlige overfor hinanden og virkede igen som det perfekte par. Yuu og Chiyo blev gladere og gladere, måske fordi de også vidste at de kom nærmere og nærmere deres skilsmisse.
Udseendes mæssigt blev Yuu bare højere og højere og hans skandinaviske træk blev tydeligere. Han blev til en mand der kunne gøre selv Chiyos kinder røde, selvom hun ikke var forelsket i ham. Hans hår og resten af hans krop, og tøj var dog som hans far ville have det.
Chiyo blev en smule højere, hendes bryster en smule større og hendes hår længere. Ellers blev hendes kindben tydeligere og hendes hår længere. Men ud over at være blevet mere voksen af udseende kunne man sagtens kende hende.

Niwa fandt ud af, at det faktisk ikke var så slemt at vokse op hos sin farfar. Hans farfar havde været igennem det sammen som ham selv, og nu hvor han var blevet ældre, kunne han se hvilket pres det var. Niwa måtte stadig træne hårdt hver dag, men fik mere fritid, og fik derfor lov at begynde til kursus i at tegne og male, og han følte sig mere fri. Niwa mødtes ikke med Dark, han kunne stadig ikke komme sig over hvad der var sket i mellem dem. Men han blev ved med at tænke på Chiyo-kun. Han gik i byen med nogen drenge fra hans klasse, og mødte andre piger, men han blev aldrig kærester med nogen, men han blev bedre til at omgås piger, hvilket han var glad for. Det år da Niwa sendte tegningen til Chiyo-kun var han meget usikker på, om han skulle gøre det, han havde ikke snakket med hende, siden han havde flyttet. Niwa afsluttede stolen med top karakterer og begyndte på universitet. Han havde fået nogle få billeder udstillet. Niwa var vokset en del og var nu blevet 188 høj, hans muskel var blevet tydligere.
Tifa gik i den anden retning end hvad hun havde været. Hun fik lavet flere huller i ørerne, og hang mere ud med Haru-san og gruppen. Hun klarede sig stadig godt i skolen, men uden fra skolen, lavede hun ballade med gruppen. Haru-san var blevet Jjang, og hun hjalp ham så godt hun kunne. Hun forelskede sig aldrig i Haru-san, men han blev en nær ven. Hun fik andre kærester, og hun kyssede med dem, men hun fandt aldrig nogen, som hun havde lyst til skulle røre ved hende som Yuu havde gjort. Tankerne om Yuu blev også ved med at dukke op, og fik aldrig et rigtig forhold med nogen. Hun gik ud af skolen med middel karakterer, men kom alligevel ind på et universitet inden for sprog. Hun underviste nogen aftener andre på aftenskole i engelsk, og hun havde bestemt sig for at være engelsk lære. Hendes forældre havde spurgt om hun ikke ville tilbage til den, men hun havde ikke lyst til at rejse fra hvor hun var. Tifa forandrede sig ikke meget. Hendes hår blev længere, og hun fik et hårdere og koldere udtryk i øjne. Der udover går hun stadig med Yuus smykke.

Chiyo var taget på en af hendes mange shopping ture, men anderledes ved denne her var at Yuu rent faktisk var taget med. De havde gået og små hygget sig, spist frokost sammen osv. men det var lidt svært at være sig selv, for selvfølgelig var der en der fulgte dem rundt hvor end de gik i offentligheden. Yuu havde taget en forlænget frokost pause for at være lidt sammen med Chiyo. Yuu slog et smut forbi en af virksomhedens kunder der lå i centeret, men han kunne hurtigt se at Chiyo kedede sig, så han sendte hende ned på etagen nedenunder så hun bare kunne shoppe videre. Han lovede hende at komme snart og sendte manden der fulgte dem med Chiyo, han ville ikke have der skete hende noget. Chiyo tog elevatoren ned og gik videre rundt og kiggede, hun købte et par poser mere til samlingen, mere ud af kedsomhed end nødvendighed. Ved et butiksvindue så hun noget der virkede bekendt, men hun troede næsten ikke rigtigt på at det kunne være ham. Hun kneb øjnene sammen og gik tættere på personen der stod med ryggen til hende, hun studerede håret, det kunne næsten kun være ham. Hendes hjertebanken tog til da hun endelig tog sig sammen til at sige det navn hun ikke havde sagt, kun tænkt, i flere år. ”Niwa-san?” spurgte hun manden der stod med ryggen til.
Da mødet med kunden var slut gik Yuu selv ud i det fyldte shopping center for at tage elevatoren ned til Chiyo. Elevatoren blev fyldt på den etage hvor han stod, hvor han stod bagerst i elevatoren. Han stod med ryggen til folkene og ansigtet mod en af væggene, så han lagde ikke mærke til folkene i elevatoren. På næste etage blev elevatoren tomt, på nær ham og en anden person, men Yuu havde for travlt med at tjekke e-mails på sin telefon til at ligge mærke til hvem det var. Da elevator dørene lukkede og elevatoren begyndte at køre ned mod etagen hvor Chiyo befandt sig. Men pludselig stoppede elevatoren med et ordentlig ryk, hvilket gjorde at Yuu mistede balancen og faldt bagover. Han nåede dog at tage af med hånden ved den modsatte væg hvor personen stod. ”Undsk…” begyndte han lige indtil han så ind i øjnene på den person han havde prøvet at undgå i over 3 år, Tifa. Han rettede sig lynhurtigt op og selvom han blik et kort øjeblik havde været overrasket, virkede det nu som om han rent faktisk så på en fremmed. ”Undskyld hvis jeg forskrækkede dig” gennemførte han toneløst, han kendte ikke denne person.
Chiyo så op i loftet da lysene i centeret gik ud ”strømsvigt” sagde hun lidt undrende, men tænkte ikke over at Yuu kunne være fanget i en elevator.

Niwa var blevet tvunget med i centret af nogen af sine venner. Efter han var rejst, havde han følt at han havde fundet sig selv. Han havde stadig ikke helt tilgivet hans fader, men måske en dag. Nogen af dem han gik med var taget i videobutikken og nogen piger var gået ud for at kigge på tøj. Han selv stoppede op foran en butik og kiggede ind gennem vinduet, men det var ikke vigtigt hvad han kiggede på. Han undrede sig lidt da nogen sagde hans navn, og han vendte sig lidt langsomt om. Han havde ikke hørt den stemme længe. Han smilte lidt, da han rent faktisk så ned på kvinden der stod overfor ham. ”Chiyo-san.” sagde han og kunne ikke lade hver med at smile. Han havde været lidt bange for at møde hende igen, bange for at han ville opføre sig som den gang for så mange år siden nu. ”Det er godt at se dig igen, det er ved at være noget tid.” sagde han. Han kunne mærke hans hjerte slå hurtigt, men han rødmede ikke eller stammede.
Tifa var gået i centret. Hun skulle møde på aftenskolen senere, men hun gad ikke tage hjem i mellem tiden, så hun havde valgt at bruge tiden i centret. Hendes hår sad i en hestehale og hun havde en hvid skjort, et par jeans og en sort jakke på. Hun havde sat sine solbriller i håret da hun var gået ind i centret. Tifa sukkede kort da hun gik ind i elevatoren, den var fuld. Hun fik mast sig ind bag alle de andre og stod og lænte sig op af væggen. Hun fandt sin mobil frem og forsatte med at skrive med Haru-san. Han forstod ikke hun gad undervise om aften. Hun smilte bare lidt. Hun havde selv måtte hjælpe Haru-san med at lære engelsk, så han skulle ikke klage. Tifa nød lidt, da stort set alle forlod elevatoren, undtagen end fyr. Hun så kort op på ham, men lage ellers ikke mærke til ham, og forsatte med at skrive. Heldigt for Tifa at hun allerede stod lænte op af en af væggene da elevatoren stoppede med et ryk. Hun lukkede øjne, da hun så manden falde mod hende, men hun åbnede dem med det samme, i det hun hørte lyden af hans stemme, og hun så lige ind i de øjne, hun havde savnet og hadet i så mange år. Hun havde stadig hans halskæde på, men den var heldigvis under skjorten. Tifas hjerte bankede hurtigt. ”Yu..” begyndte hun og lukkede sin mund i, og gik bare hen og begyndte at trykke på knappen efter hjælp. Det blik. Sådan skulle han ikke se på hende, som om hun ikke kunne genkende ham. Hun mærkede hvordan vreden voksede, og hun til sidst begyndte at hamre på knappen, før hun vredt vendte sig i mod ham. ”Hvor vover du at lade som ingen ting!” skreg hun. ”DU skred, forsvandt fra jordens overfalde, og så vover du at se på mig som om du ikke kender mig!” skreg hun videre.
Niwa så selv op da Chiyo-san sagde strømsvigt. ”Ja det ser sådan ud.” sagde han og så ned på hende igen. ”Har du travlt, eller kunne vi sætte os et sted og snakke?” spurgte han og smilte. Han havde ikke bemærket den mand som fulgte hende.

Chiyo smilte da Niwa kunne genkende hende, hun studerede ham tydeligt, han var virkelig blevet voksen. ”Ja, det er længe siden..” sagde hun med et roligt smil og bukkede så for ham ”tak for opmærksomheden ved vores bryllup” sagde hun pligtopfyldende. Hun rettede sig op igen og kunne ikke lade vær med at studerede hans ansigt. Hun kom med et lille grin ”Tænk at jeg efter alle de år havde troet at du stadig ville være den lille Nini-chan” sagde hun og smilte stort men undskyldende til ham. ”Men..” sagde hun og rakte hånden ud mod ham og strøg ham let ved hårgrænsen ”i det mindste har du stadig det dejlige hår” sagde hun med et lidt kærligt smil. Hun kunne ikke lade vær, navnet Niwa var ikke kommet ud af hendes mund i årevis, men hun havde tænkt det stort set hverdag og havde ofte brugt den fritid hun havde alene i det store hus til at fantasere om hvordan Niwa var kommet til at se ud. Manden bag Chiyo rømmede sig ”Ms. Takeshi” sagde han dømmende, og hun trak hurtigt sin hånd tilbage, det var ikke passede at hun rørte en anden mand sådan. Hun smilte lidt undskyldende til Niwa, et smil hun aldrig rigtig plejede at bruge, men nu brugte meget. Chiyo vendte sig mod elevatoren ”Hmmm… Jeg har vist tid nok.. Jeg venter sådan set bare på Yuu” sagde hun med et smil og fandt sin telefon frem, hun skrev hurtigt til Yuu at hun var på en cafe der lå lige siden af med en gammel ven. ”Lad os gå derind” forslog hun, og ligesom den gamle Chiyo ventede hun ikke på at den anden blev enig i valget, hun gik derhen. Hun satte sig ved et bord, med sine poser siden af sig, der var egentlig kun plads til at Niwa satte sig overfor. Manden der fulgte Chiyo satte sig roligt ved et bord siden af. ”Så.. Niwa-san.. hvad har du lavet i alle disse år?” spurgte hun ham roligt, som om dette var et helt almindeligt møde.
”Frøken..” sagde Yuu roligt og tog sig lidt til panden, han havde fået hovedpine, efter at have undgået hende i over 3 år skulle han lige møde hende i en ¤&%/%/ing elevator! ”Vær sød at sænke deres stemme” sagde han så toneløst som muligt. På det andet håndled var et ur, han så hurtigt på det for at distraherer sig selv. Han så på sin telefon, for at kunne skrive eller ringe efter hjælp, bare for at opdage at skærmen var gået i stykker da han falde. Yuu gik selv over og trykkede lidt panisk flere gange på knappen, som om det ville hjælpe noget. Han havde ikke mistet fatningen i offentligheden siden kontrakten blev underskrevet, men da han trådte tæt på knappen, og derfor tættere på Tifa var det som om hendes duft ramte ham, noget blev tændt i ham. Hun lukkede øjnene og lænte sig op af en væg, han havde stadig de flasker med parfume og den halskæde han havde købt dengang, men de var låst væk i en kasse. Han havde lyst til at komme ud herfra, han stod nu i den situation han havde frygtet i flere år, uden nogen mulighed for at flygte og han var ved at miste fatningen.

Det gjorde ondt på Niwa da hun sagde bryllup. Han kunne stadig huske det, han havde faktisk malet et billede af hende, mens hun havde smilt så lykkeligt, men uden gommen. Niwa grinte lidt. ”Jeg har ikke hørt det kælenavn i mange år.” sagde han og kløede sig i nakken, en nervøs vane han ikke var kommet af med. Niwa stivnede lidt da Chiyo-san rakte ud med ham, men han blev stående og smilte til hende. Han havde lyst til at tage sine arme om hende, men hun var gift, og det gjorde man ikke ved en gift kvinde. ”Hvordan skulle jeg kunne ændre det, du sagde jo det kunne li det.” sagde han stille og smilte kærligt til hende. Niwa så mod manden, og blev igen smertefuldt mindet om, at hun var en anden mands kone. Niwa smilte til at hun havde tid, han havde ikke lyst til at hun gik så hurtigt efter at han lige have mødt hende igen. Niwa smilte lidt, da hun bestemte og allerede var på vej af sted, selvom han ikke have svaret endnu. Niwa gik roligt efter hende. Niwa satte sig roligt over for hende, han ville ønske de kunne snakke lidt mere privat, men had skulle han sige. Han havde forstillet sig i nogle år, hvordan det selv ville være at være gift med hende, men han havde prøvet at ligge de tanker fra sig. Niwa så på hende, da hun begyndte samtalen, som om de bare var gamle venner der så hinanden igen. ”Jeg har levet hos min farfar. Min fader og jeg er ikke helt på talefod endnu, men jeg er begyndt at se mine søskende igen. Junko er ved at være en stor pige. Jeg har fået øvet mig i at male noget mere, jeg har endda fået nogle få malerier udskilt.” sagde Niwa og smilte glad. ”Men lige nu går jeg på universitet, jeg kan ikke stole på at mine malerier vil blive en stor succes” sagde han og smilte venligt. ”Hvad med dig selv? Hvordan er det at være…” Niwa tøvede kort. ”Gift? Er du lykkelig hos ham?” spurgte han og smilte venligt.
Tifa så rasende på ham. ”Frøken!” skreg hun. Hun fattede ikke at han bare kunne lade som han ikke kendte hende. Hun ville til at skrige videre, men hun holdte mund da han bad hende om at sænke stemmen. Hun så lidt på ham. Han virkede utilpas. Hun bakkede lidt væk da han kom hen i mod hende for at trykke på knappen. ”Har jeg ligesom gjort.” sagde hun vredt. Hun så på ham da han lænte sig op af en af væggene. ”Hvordan kunne du bare finde på at forsvinde? Du skal ikke tro jeg ikke kan genkende sig, selvom du har ændret frisure og tøj. Du er Yuu Takeshi, den første fyr som jeg kyssede, den første fyr jeg forelskede mig i!” sagde hun vredt, men hun råbte ikke mere. ”Hvordan tror du jeg har haft det? Du forsvandt efter vores første date, og jeg hørte ikke en lyd fra dig. Du forsvandt også bare fra Haru-san, det har heller ikke været nemt for ham.” sagde hun vredt.

Chiyo smilte lidt over at han ikke havde hørt det kælenavn i flere år, hvorfor skulle han også det? Det passede slet ikke på ham mere, hvilket egentlig gjorde hende lidt ked af det og bange. ”Så går jeg ud fra at du ikke er blevet gode venner med Mouse igen?” sagde hun med et lille smil. Hun smilte lidt stort til ham da han kløede sig i nakken, det var som om hun genkendte den vane. Chiyo grinte lidt da hun havde taget hånden til sig igen ”Så du har beholdt det for min skyld, jeg er smigret” sagde hun lidt drillende, men manden bag hende rømmede sig igen. Som Ms. Takeshi havde hun en magtfuld stilling og rygterne om en mulig affære skulle på ingen måde få lov til at blive skabt. Chiyo sukkede lidt med et undskyldende smil. Chiyo lænte sig lidt frem på sin stol mens Niwa talte, hun var interesseret i det han sagde, hun havde længe ønsket at ide hvad han havde gået og lavet. Chiyo smilte stille, hun var glad for at han havde fundet et hjem efter han var flyttet væk fra hende, hun huskede stadig hvordan hun havde prøvet at lukke af for det hele, men dagene efter at Niwa flyttede væk og hun flyttede ind til Yuu havde været forfærdelige. Chiyo grinte lidt da han nævnte Junko, hun kunne sagtens huske hende. ”Hende kan jeg godt huske. Hun var så sød. Men alle skal vel blive voksne før eller siden. Tvillingerne er også ved at blive store” sagde hun med et lille sorgmodigt smil. Hun så ikke sin familie så meget som hun ville. Hun smilte stort da han talte om sine malerier og havde lyst til at sige at hun rent faktisk godt vidste at han havde fået udstillet nogle billeder, hun havde set dem sammen med Yuu, da kunstudstillinger sagtens var noget de kunne tillade sig at deltage i. Hun havde faktisk også købt et af hans billeder hun ikke kunne stå for, men hun kunne ikke få sig selv til at fortælle det, desuden stod det billede hun havde købt og den tegning han havde lavet i en kasse der var låst væk. ”Det er jeg glad for at høre” sagde hun bare med et glad smil for at han var kommet i gang med sin maler karriere. ”Universitetet? Hvad læser du?” spurgte hun spændt, hun havde selv overvejet universitet, men blev holdt tilbage af Yuus far, han mente ikke det var nødvendigt at Chiyo gik på universitet, og lige nu mente han faktisk det samme om Yuu. ”Hvordan det er?” spurgte Chiyo og rettede sig lidt op. Hun skulede lidt til manden der fulgte hende, hvorefter hun fik et lidt falsk smil på læberne ”Jeg er meget lykkelig sammen med Yuu” sagde hun, hendes øjne var kærlige, men smilte tydeligt falskt. ”At være gift med ham er… sjovt” sagde Chiyo og smilte stille til ham. ”Vi har set en masse ting sammen og… der er endda tale om børn” sagde Chiyo som om hun var spændt. *Hvad må Niwa ikke tro jeg har lavet med Yuu* tænkte hun lidt trist, men hun ville ikke lade Niwa se det.
Yuu pressede øjnene i da Tifa skreg, hans hovedpine blev værre, men han ignorerede hende stadig, han prøvede at sætte sin facade op igen. ”Det ved jeg” vrissede han lidt da hun sagde at hun havde trykke på knappen flere gang, men hvad skulle han ellers gøre? Han måtte ud herfra. Han tog en dyb indånding, han var selvfølgelig ikke overrasket over at hun kunne genkende ham, han var blevet højere og hans træk bare tydeligere, ellers var det kun tøj og hår der var ændret. ”Du ved ingenting” sagde han stille og vendte sig om, hans øjne og hele hans holdning var afvisende og kolde. ”Forelskelse går over.. Vi var aldrig kærester. Desuden er jeg en gift mand nu, så du burde se at komme videre” sagde han hårdt. At såre hende var den eneste mulighed, hun skulle aldrig have lyst til at tale med ham igen, det var bedste for hende. "Haru overlever" sagde han ligeglad.

Niwas øjne blev lidt fjerne. ”Nej, jeg har ikke talt med ham længe. Jeg er ikke rigtig kommet mig over… du ved.” sagde han og trak på skulderne. Niwa ville gerne sige, at han havde beholdt det, fordi det mindede ham om hende, om hvordan hun havde sagt hvordan hun havde kunne li det. Men hun var gift, og han ville på ingen måde ødelægge noget for hende. Niwa grinte lidt da hun nævnte tvillingerne. ”For at være helt ærlig, kunne jeg ikke se forskel på dem dengang. Gad vide hvor langt jeg egentlig kom i deres leg.” sagde Niwa tænksomt. ”Åh, historie er mit hovedfag, så har jeg en undskyldning for at se på gamle kunst og få nogen ideer.” sagde han. ”Men ved jeg skal bruge det til, ved jeg ikke endnu, måske arbejde på noget kontor når jeg engang er færdig.” sagde Niwa og smilte. Niwa så lidt trist på Chiyo-san da hun begyndte at snakke om sit ægteskab. Det var mere af pligt, han havde ikke rigtig lyst til at vide det. Men han så hendes falske smil, selvom han ikke have set hende i mange år. Noget passede ikke. ”Børn.” sagde Niwa lavt, og et kort sekund kunne man se smerten i ham, men han gemte det væk bag et falsk smil. ”Lyder som en god ide, tror du vil være god som mor.” sagde han og smilte. *Det er meget almindelig at de vil have børn. De har været gift i 3 år nu.* tænkte han. ”Hey Daisuke-kun.” var der nogen der råbte højt. Niwa så op og smilte til nogen af hans veninder. De havde ikke set at Niwa var sammen med nogen, og kom hen i mod ham. Nogen stoppede op da de så Chiyo, men en forsatte hen og lage armene om Niwa. ”Hvem er din veninde?” spurgte hun. ”Det her er Chiyo… Takeshi.” sagde han lidt tøvende men smilte. ”Chiyo, det her er Shoko Mihara, vi går på sammen universitet.” sagde han og Shoko bukkede venligt. ”Vi har da kendt hinanden før det.” grinte Shoko, de havde mødt hinanden på en fælles date, og Niwa havde snakket godt med ham, men de havde aldrig snakket om at blive kærester. ”Chiyo er en gamle ven, så jeg bliver her nok lidt endnu.” sagde Niwa til Shoko. ”Okay Daisuke-kun, vi skrives bare ved senere. Hyggeligt af møde dig Takeshi-chan.” sagde hun og vinkede til Niwa og bukkede kort for Chiyo og gik tilbage til de andre piger og de gik ud igen.

Tifa så vredt på ham, men hendes blik blev såret da han sagde han var en gift mand nu. Hun havde ikke ville indrømme det, ikke over for sig selv eller nogen andre, men hun havde aldrig kunne få et ordentligt forhold op at køre, fordi hun havde en ide om at Yuu ville komme tilbage efter hende. Der begyndte at løbe nogen tåre og hun tørrede dem hurtigt og vredt væk. Hun ville ikke græde over for ham, og hun havde ikke grædt i lang tid nu. ”Ja måske overlever Haru, men hvem sagde jeg gjorde?” spurgte hun og gemte sig ansigt væk under en arm. ”Jeg var ikke bare forelsket i dig, jeg var begyndt at føle mere for dig, men jeg nåede jo aldrig at fortælle dig det.” sagde hun vredt igen og så vredt mod ham. Hvorfor sagde hun alt det her til ham? Hun havde holdt det så længe for sig selv. Hun vendte vredt ansigt fra ham. Hun havde stadig sin mobil i hånden, men hun var så vred, at hun ikke tænkte over at ringe efter hjælp.

Chiyo nikkede forstående, hun havde heller ikke rigtig selv kunne holde kontakten med Mouse, da hun blev gift blev alt vendt op og ned, det havde været svært nok for hende at holde kontakten med et par af hendes veninder fra skolen. Chiyo grinte lidt ”Momo er den med brunt hår og Chika hende med det sorte” sagde hun med et smil. ”Deres leg..” sagde Chiyo og trak på skulderne som om hun ikke helt kunne huske det. ”Smart” sagde Chiyo til at han læste historie så han kunne komme tættere på kunst, så havde han også andre muligheder end hvis han var gået på kunstskole. ”Det ville være en skam” sagde hun stille til at han sikkert ville ende på et kontor. Chiyos smil falmede da hun kunne se smerten i ham, men Chiyo grinte bare lidt da han sagde at han troede hun ville blive en god mor. Hun prøvede at sætte et smil op, for hvordan skulle hun tolke den smerte hun lige havde set? ”Tak” sagde hun stille til med den gode mor. Chiyo så på pigen der råbte hans navn, hun lagde mærke til at hun brugte hans fornavn. Chiyos blik fulgte pigen der kom over og faldt med det samme på hendes arme da hun lagde dem om Niwa, hun kunne ikke lade vær med at være en smule jaloux, selvom hun vidste at hun ingen ret havde til at være det. Chiyo smilte til pigen og holdte hendes blik ved hende, selv da Niwa tøvede med hendes navn. Chiyo nikkede ”Rart at møde dig Mihara-san” sagde hun med et smil, hun var blevet så van til at hilse høfligt på folk hun ikke kunne lide at det var rutine. Det var som om Chiyos hår i nakken rejste sig, denne pige havde været der i de år hun ikke havde. *Daisuke-kun* tænkte Chiyo og brændte nærmest ”I lige måde” sagde hun alligevel med et venligt smil, men havde lyst til at kaste noget efter hende for at have tilføjet –chan til Chiyos navn. ”Sød pige..” sagde Chiyo, men det kom ud en smule sammenbidt, og hun havde krydsede sine arme og så en anden vej. *Stop med at være jaloux!* tænkte hun og kom med et lille suk. Hun smilte igen roligt til ham ”Er det en du er interesseret i? Eller du har måske en anden i tankerne?” spurgte hun om pigen og smilte lidt.
”Stop med at græde.. Du ved jeg hader det” sagde han stille. ”Du lader da til at have klaret dig fint” sagde han til at hun havde overlevet. Yuu sukkede og så lidt trist på Tifas ryg, han rakte hånden ud mod hende, men kunne ikke få sig selv til at røre ved hende. ”Jeg.. Jeg elskede dig meget højt..” sagde han roligt ”men det var ikke nok.. jeg var nød til at gå” sagde han stille. Hvad skulle han sige? Han kunne intet fortælle og selv når tiden kom til at han kunne fortælle alt ville hun aldrig tilgive ham alligevel. Han havde for længest fundet fred med den slags liv han ville leve efter det her var slut, og Tifa var ikke i det, faktisk var der slet ingen andre end hans mor i det.

Niwa smilte lidt, der var nok ikke nogen grund til at han fik det af vide, han mødte dem højt sandsynlig ikke igen. Niwa grinte lidt. ”Måske, ville gerne være begyndt på noget med kunst, men min farfar tænkte det var en dårlig ide, men han lader mig gå til kunstkursus om aften.” sagde han og kløede sig lidt i nakken igen. Han grinte lidt da hun sagde det ville være en skam. ”Jeg håber da jeg kan leve af min kunst, så derfor tænkte jeg kontor, så vil jeg bedre for tid til at lave på den.” sagde han og grinte lidt. Niwa var stadig usikker på sin fremtid, om hans fader ville hive ham tilbage og blive ejer af dojo’en. Niwa smilte da hun sagde tak. Han havde stadig en drøm om at blive manden i hendes liv, især nu hvor han så hende igen. Han havde troet han havde lagt den drøm fra sig, så han var blevet overrasket over at det ville gøre så ondt at høre. Han ønskede stadig at være manden i hendes liv. Niwa så kort efter Shoko-san, hun var en god ven. Niwa så på Chiyo da hun lød sammenbidt. *Er hun jaloux?* tænkte han, men nægtede at tro det. Hun var gift, og hun sagde selv at hun var glad hos denne Yuu. Niwa smilte lidt flovt, og kløede sig igen i nakken. ”Øhm nej, Shoko-san er bare en god veninde.” sagde han og grinte lidt flovt. ”Jeg har på en måde en anden i tankerne, men det er umuligt.” sagde han og så hende ind i øjne. Han grinte flovt og kløede sig i nakken igen. ”Men skidt med det, jeg er bare glad for at sidder her med dig nu.” sagde han og smilte venligt.

Tifas hjerte slå hårdt da han sagde det han også havde sagt for så lang tid siden. Hun vendte sig lidt mod ham. Hvad var der sket? Hvorfor gik han den gang. ”Yuu, hvorfor gik du, jeg forstår det ikke? Hvis det havde noget med mig at gøre, ville jeg have forstået det. Men jeg tror det ikke helt. Så ville du ikke have stoppet med at kontakte Haru, og droppet ud af skolen. Jeg var så bange for at der var sket dig noget.” sagde hun og gik hen i mod ham.

Chiyo smilte ”det var godt” sagde hun roligt, det lod til at Niwas farfar ikke var helt så streng som Niwas far. Hun smilte kærligt da han igen kløede sig i nakken, hun kunne se en smule af sine søde lille Niwa-kun. ”Det er godt du har tænkt over det” sagde hun roligt, hun havde ikke selv tænkt på det helt store, det var mere som om alle planer var sat på standby da hun blev gift med Yuu, hun skulle ikke andet end at være en god kone. Chiyo blev lidt sur over at han endelig reagerede nogenlunde som han plejede da han talte om Mihara-san, hun krydsede sine arme igen. ”Det er godt at du har fået nogle gode venner” sagde Chiyo mens hun så væk. Hun så lidt overrasket på ham da han sagde at han på en måde havde en anden i tankerne ”virkelig?” spurgte hun med et smil, selvom det gjorde lidt ondt, var det vel kun almindeligt at han var kommet videre. ”Hvorfor?” spurgte hun lidt undrende, hun så ham roligt ind i øjnene. Hun smilte kærligt til ham og hendes blik var på samme måde ”Hvis der er en du er interesseret i burde du så ikke tage chancen?” spurgte hun ”jeg ønsker at se dig lykkelig Niwa” sagde hun så, hun huskede stadig de ord han havde sagt den dag hun fortalte ham at hun var blevet forlovet. Hun smilte ”Jeg er også glad for at jeg mødte dig igen.. Niwa-kun” sagde hun kærligt, bare for at blive mindet om igen, af manden, at hun bevægede sig ud på tynd is.
”Jeg kan ikke svare på nogen af dine spørgsmål.. faktisk burde jeg slet ikke tale med dig” sagde han og så væk, han prøvede at virke kold igen. Men det var som om han bare ikke kunne nu hvor de var alene og han ikke havde Chiyo til at støtte sig. ”Det at jeg forsvandt, havde ikke noget med dig og Haru at gøre” sagde han roligt.

Niwa blev lidt forvirret over hvordan Chiyo opførte sig. Niwa smilte lidt. Han var ikke sikker på at hun forstod hvad han sagde, det var også kun godt nok. ”Hvorfor? Jo, hun er allerede i et forhold, og hun virker lykkelig der, og jeg ønsker ikke at ødelægge det for hende.” sagde han og smilte lidt. Han smilte kærligt da hun sagde hun ønskede at se ham lykkelig. Niwa så kærligt ind i hendes øjne. ”Chiyo-kun…” sagde han stille, men blev revet ud af manden ved siden af dem og smilte lidt trist. ”Hvad for du ellers hverdagen til at gå med?” spurgte han, for at komme til at tale om noget andet.
Tifa kunne mærke hun var mere rolig igen. Selvom hun følte sig såret og vred over hvordan Yuu bare havde forsvundet, havde hun altid haft en følelse af at han havde en grund. Og hun var begyndt at elske ham da han forsvandt. ”Yuu, hvad skete der? Der er ikke nogen der kan opdage noget her inde.” sagde hun og gik hen til ham og lage en hånd på hans skulder. Hun kunne mærke at hun gerne ville ind i Yuus liv igen, virkelig forstå ham.

”Hmmm det er jeg ked af at høre” sagde hun stille til hans kærlighedssituation, hun vidste at Niwa sikkert ikke var den slags mand der gik efter en der allerede var bundet i et ægteskab og var lykkelig. Chiyo smilte kærligt da han også brugte –kun på hendes navn. ”Jeg.. jeg laver faktisk ikke andet end at være Yuus kone” sagde hun med et smil. Den gamle Chiyo ville aldrig have nøjes med det, men det gjorde denne Chiyo. ”Men jeg træner selvfølgelig stadig en gang i mellem sammen med min far” sagde hun med et smil.
Yuu så på Tifa da hun kom og lagde en hånd på hans skulder ”Jeg..” begyndte han, men blev afbrudt da elevatoren gav et ryk og den begyndte at køre ned igen, strømen var tilbage. Yuu skubbede Tifas hånd fra hans skulder ”denne samtale er slut. Og jeg tror det vil være fordelagtigt for os begge hvis vi lader som om den aldrig er sket.” sagde han kort. Da elevator dørene åbnede, forsvandt Yuu endnu engang hurtigt ud af Tifas liv, han begyndte at lede efter Chiyo. Da han så hende sidde på en cafe kunne han ikke lade vær med at kalde hendes navn, han havde brug for hende. Det gav et sæt i Chiyo da hun hørte Yuu kalde hendes navn, hun havde efterhånden lært at kende hans stemme fra enhver andens, den rigtige Yuu. Hun så hurtigt ud af caféen og fik øje på ham, hun vinkede mens han kom mod hende i hurtigt gang. ”Vi tager hjem. NU” sagde han lidt hårdt og greb hende arm og rev hende op fra stolen. ”Jamen Yuu hvad er der galt?” nåede hun at spørger, men Yuu svarede ikke, han hev hende bare mod caféens udgang. ”Men min poser” sagde hun, men intet ændrede Yuus adfærd. Hun nåede lige at vinkede kort til Niwa inden Yuu fik hevet hende væk fra caféen. Manden der havde været med Chiyo samlede hendes poser sammen og skyndte sig hurtigt efter Yuu og Chiyo. De skyndte sig ud i bilen og der tog Yuu bare om Chiyo og ville ikke give slip. Chiyo kunne ikke gøre andet end at holde om ham og stryge ham over håret, hun savnede allerede Niwa men forstod at det var her hun måtte blive lidt endnu.

Niwa smilte lidt. ”Det går nok, jeg skal bare lære at give slip.” sagde han og sukkede. Niwa så lidt på hende. Selvom det var mange år siden, virkede det her ikke som den Chiyo han kendte. Hun ville aldrig nøjes, der var derfor han havde holdt så meget af hende.
Tifa smilte lidt da han så ind i hendes øjne. Hun mistede balancen lidt da elevatoren satte i gang igen. Hun så forvirret på ham da han skubbede hendes hånd af sig. Hvordan var det han talte? ”Jamme Yuu…” prøvede hun, men han forsvandt bare ud af elevatoren og hun blev stående tilbage og så døren blive lukket foran hende. Hun havde aldrig rigtig kendt Yuu, så hvorfor betød det så meget for hende? Tifa så på sin mobil i og trykkede Harus nummer ind. ”Kan vi mødes?” sagde hun da han tog den.
Niwa rakte sin hånd frem og ville ligge den på Chiyos. ”Chiyo-kun, er du virkelig…” begyndte han, men blev afbrudt da nogen råbte hendes navn og hans stoppede før den rørte hendes. Han så op på manden der kom ind. Han kunne forstå hvorfor Chiyo havde valgt denne mand, han så godt ud, selv Niwa kunne indrømme det. Niwa rejste sig op da manden tog hårdt ved Chiyo og hev hende op. Men han kunne ikke sige noget til det. Niwa kunne ikke andet end og stå og se mens Chiyo blev hevet ud af cafeen. Måske han skulle prøve at kontakte hende, selvom det var mange år siden. Niwa så på poserne. Måske var det dumt, men han kunne ikke lade hver. Han tog sin pung op og fandt sit universitets kort frem og lod det falde i en pose uden manden så det. Han var ikke sikker på at Chiyo havde det samme nummer fra den gang, så han vidste ikke hvordan han skulle kontakte hende.

”Det kan være svært” sagde Chiyo til at han bare skulle lære at give slip.
Lige så snart de kom hjem gik Yuu og Chiyo i seng, det havde været lige som den gang Chiyo havde modtaget den tegning fra Niwa, Yuu havde bare brug for at ligge sig ind til en der forstod ham. Chiyo strøg stille hans hår, han var faldet i søvn i hendes arme efter at have lagt der i hendes arme og snakket i flere timer. Chiyo ville sætte sig op, men som altid når han sov holdte han hende tæt i et jerngreb. Hun smilte lidt og kyssede ham ved panden, hun valgte at blive liggende indtil alarmen de havde sat gik af. Yuu åbnede stille sine øjne, og vågnede. ”Jeg…” begyndte han ”det er fint.. jeg tror jeg bliver her.. hils hende” sagde hun og strøg kærligt en hånd gennem hans hår. Yuu rejste sig, rettede lidt på sit tøj og hår, før han gik ud af døren for at besøge sin mor. Chiyo så efter ham, de var vel lidt i samme situation, de elskede hinanden men var forelskede i nogle andre. Hun gik stille ud af døren bare for at opdage alle sine poser, hun tog dem med ind på værelset og begyndte at ligge dem i skabet. Hun gik over til en dør og fandt den nøgle frem hun havde i en kæde om halsen, hun låste døren op, og her stod kasserne. Hun smed noget af tøjet ovenpå sin kasse, de var til når de blev skilt. Hun lukkede og låste skabet igen, og gemte nøglen hun sin trøje igen. Hun begyndte at folde de komme poser sammen, hun så overrasket ned på gulvet da der kom en plastik agtig lyd. Hun så kun kort på studiekortet før hun nærmest løb ud af rummet og ned af gangen, hun vidste der var en telefonbog i en skuffe under en af telefonerne. Hun begyndte hurtigt at bladre i den, det ville ikke være svært at finde Niwas oplysninger. Det hun havde gang i var noget hun havde tænkt på at gøre mange gange, men altid havde overbevist sig selvom ville gøre mere skade end gavn, for så ville hun vide hvor han var. Hun tog røret op og tøvede så lidt. *Det kommer til at gøre ondt* tænkte hun stille, men begyndte så at trykke nummeret alligevel. Da den begyndte at ringe havde hun det som om hendes hjerte ville springe hendes bryst.

Niwa vidste godt at det kunne være svært, havde det allerede været i 3 år. Niwa valgte at tage hjem. Han havde ikke lyst til at mødes med Shuko eller nogen andre lige nu. Han smilte lidt for sig selv. Han havde set og endda talt med Chiyo. Måske havde det været dumt at smide sit kort i hendes poser, men han ønskede ikke at det skulle stoppe her, han ønskede at blive ved med at snakke med hende.
”Jeg er hjemme.” råbte han da han gik indenfor. ”Velkommen hjem.” blev der sagt igen. Niwa smilte til sin farmor. Niwa gik ind på sit værelse og lage sine lektier frem, men i stedet fandt han et nyt lærred frem. Han skiftede sit maler tøj. Han stilte sig roligt og begyndte at male. Lige nu var det af fri fantasi, men ellers malede han gerne landskaber. Han var også god til personer, men han malede helst Chiyo som han huskede hende. Han havde flere til at stå. Han kunne ikke få sig til at vise dem til nogen eller sælge dem.
Niwa havde malet i noget tid da telefonen ringede. Niwa lage tingende fra sig og gik ud af sit værelse. ”Jeg tager den.” sagde Niwa og tog den stille. ”Du har ringet til Niwa huset. Daisuke her.” sagde han roligt.

Tifa var gået ud elevatoren da den var kørt en etage længere ned. Haru havde accepteret af mødes med hende, og Tifa havde ringet til aftenskolen og sagt at hun ikke kunne komme alligevel. Lige nu kunne hun ikke tænke på at undervise andre. ”Hey Tifa.” sagde Haru. Han sad over en motorcykel. ”Hey, flyt dig.” sagde Tifa og tog i mod den hjelm der blev rakt til hende. Det var hendes motorcykel, men hun lod Haru bruge den. Tifa satte sig forrest og kørte af sted. Hun havde ikke bestemt sig for endnu om hun skulle fortælle Haru at hun havde mødt Yuu.

Det var som om Chiyo blev overrasket over at det rent faktisk var Niwa der tog telefonen, men hvad havde hun regnet med, det var jo ham hun ringede til. Hun gik pludselig lyst til at knalde røret på, men sank og prøvede at tage sig sammen. ”Ehm.. Niwa.. det er Chiyo” fik hun så frem. ”Jeg har fundet dit studiekort i en af mine poser… du må have tabt det” sagde hun, men som hun sagde det var det som om det gik op for hende hvor usandsynligt det egentligt var.
Yuu sad stille i bilen med tonede ruder, til trods for at han selv havde kørekort havde han altid en chauffør. Han sad stille og så ligegyldigt ud af vinduet, indtil han så en motorcykel. Han rettede sig op i sædet og studerede den nærmere, han genkendte tøjet som Tifa, men personen bagved… *Haru?* tænkte han lidt undrende, men bilen drejede af et sted hvor motorcyklen fortsatte lige ud. Han sukkede stille og fortsatte mod sin mor, hun var stadig på det samme psykiatriske hospital.

Niwa stod lidt, og undrede sig over at personen i den anden ende ikke sagde noget. Niwa kunne mærke hans hjerte hamrede hurtigt da han hørte Chiyos stemme. Han fortrød lidt at han smed sit studiekort i en af hendes poser. Hvad måtte hun ikke tænke? ”Øhm virkelig?” prøvede han at sige som om han ikke vidste at han havde mistet det. ”Mange tak fordi du ringer.” sagde han og lød oprigtig glad. ”Jeg mener, fordi du har fundet mit kort, det ville ikke være godt hvis jeg mistede det.” sagde han hurtigt og slog sig for panden. Nu opførte han sig som et barn igen, noget han troede han havde lagt bag sig. Han kløede sig i nakken. ”Du kan… bare sende det med posten… Eller vi kunne mødes igen.” sagde han og håbede lidt. ”Jeg synes det var hyggeligt i dag. Jeg mente virkelig hvad jeg sagde den gang, jeg ønsker stadig at være din ven.” sagde han. Måske kunne han ikke være andet, men bare han måtte være en lille del af hendes liv var det nok.

Chiyo smilte lidt ”Det var da så lidt” sagde hun og kiggede på kortet, så kunne hun se hans ansigt og høre hans stemme. Hun fik lidt røde kinder over at han lød så glad for at hun havde ringet. ”Nej, det ville det nok ikke” grinte hun lidt, da denne Niwa mindede hende om den lidt klodsede Niwa hun havde kendt. Men hendes smil falmede da han sagde hun kunne sende det med posten, men så smilte hun. ”Jeg vil mødes” sagde hun bestemt og glad, det var ikke et forslag. ”Jeg vil gerne se dig igen..” sagde hun stille til at det var hyggeligt i dag ”jeg vil have dig som ven” sagde hun stille og hendes hjerte bankede voldsomt. ”Skal vi sige i morgen? Vi kunne jo mødes på universitet.. måske kunne du og dine venner vise mig rundt hvis ikke du vil være alene med mig” sagde hun, og lige så snar ordene havde forladt hendes mund vidste hun ikke hvorfor hun havde sagt det. Måske fordi hun ikke stolte på sig selv hvis hun skulle være alene med Niwa?

Niwa kunne mærke hans hjerte hamrede hårdt og hans smilte stort, da hun sagde hun ville mødes. Niwa lænte sig op af væggen. Han ønskede lidt at han kunne sige at han savnede hende, han havde lyst til at tale med hende i timevis, og allermest ville han ønske at han havde kunne have kontakte hende tidligere. Niwa smilte først da hun sagde i morgen, men smilet forsvandt lidt da hun sagde at han og hans venner kunne vise hende rundt. Ville hun ikke være alene med ham? Men det ville lyde forkert hvis han ville. ”Jeg… har ikke noget i mod at være alene med dig.” sagde han stille. ”Men jeg er sikker på mine venner vil vise dig rundt, især Shuko.” sagde han og smilte. Han tænkte ikke på Shuko som en kæreste, gjorde han faktisk ikke med andre end Chiyo.

Chiyo smilte lidt undskyldende selvom han ikke kunne se det, han havde jo heller aldrig rigtig haft et problem med at være alene med hende før. Det var nok mere for hendes egen skyld, altså at hun ikke stole på sig selv hvis de var alene. ”Det lyder godt” nåede hun at sige ”Ahh ja.. Mihara-san…” sagde Chiyo og havde lyst til at slå sig selv i hovedet, hende havde hun ikke lige tænkt på. ”Det lyder hyggeligt” sagde hun med et smil ”Så… skal vi sige i morgen ved 12 tiden foran universitetet?” spurgte hun med et smil. Da de havde aftalt hvornår og hvor, sagde hun vi ses, og lagde på. Hun silte sig op af væggen med sommerfugle i maven.

Niwa smilte. ”Ja lad os det.” sagde han. Han havde lyst til at snakke videre med hende, men aftale bare det og tid med hende. Han sagde vi ses og lage stille på. Han smilte stort og lænte sig videre op af væggen. Han havde sommerfugle i maven. ”Du ser glad ud Daisuke.” sagde hans farmor. Niwa smilte bare stort og gik ind på sit værelse. Han gik hen og så på nogen af sine gamle malerier, og stødte på det, hvor Chiyo var i sin brudekjole. ”Hvad har jeg gang i?” sagde han lavt og sukkede. Han var så glad, som om han skulle på en date med Chiyo. ”Hun er gift, og hun vil aldrig være sammen med dig.” sagde han stille og sukkede igen. Men han kunne alligevel ikke lade hver med at glæde sig.

Chiyo fik ikke lavet særlig meget andet den dag, end at tænke over hvad hun skulle have på og hvad hun skulle sige dagen efter. Men samtidigt ventede hun også på at Yuu kom hjem. Det var utrolig sent, og de snakkede til langt ud på natten, de mindede hinanden om at det ikke varede længe nu. Der var et 2 måneder tilbage før Yuus 20 års fødselsdag, dagen efter ville deres skilsmisse papirer blive godkendt og stemplet, det hele ville være slut. De holdte hinanden igen om natten.
Morgen efter tog Yuu tidligt af sted som altid, han arbejde som regel alle dage, selv i weekenden. Chiyo sendte ham og faren af sted som altid, og var alene i huset sammen med Yuus stedmor, stedsøster og et par tjenestefolk. Men stedmoren og stedsøsteren havde aldrig lagt meget mærke til Chiyo når de var alene hjemme. Chiyo gik i bad og gjorde sig klar til at mødes med Niwa og hans venner. Hun blev kørt som altid og sat af lige foran skolen. Hun studerede den lidt og sukkede, hun ville egentlig selv gerne gå her. Chiyo vinkede da hun genkendte Niwa i forsamlingen.

Niwa trænede med sin farfar om aften, som skældte ham ud for ikke at være fokuseret. Men lige nu var Niwa ligeglad. Da han var færdig med træning begyndte han at tænke over hvad han skulle have på. Han valgte et par jeans, som sad lidt løse på ham, og en t-shirt med tryk på. Han spiste med sine bedsteforældre og gik så i seng.
Morgen efter stod han op så han plejede. Han vaskede sig og trak i tøjet han havde valgt dagen før. Han brugte noget tid på at sætte sit hår, men kom i tanke om hvordan Chiyo altid rodet i det, så han ladede en rodet frisure. Niwa sad uroligt i de første timer, og Shuko bemærkede det. ”Venter du på din kæreste?” sagde hun drillende i deres første pause, hun havde bemærket at Niwa havde gjort mere ud af sig selv. ”Nej. Nej det er slet ikke sår’n. Du husker vel Chiyo fra i går?” sagde han og fortalte nogen af sine venner om at Chiyo ville komme forbi, fordi hun gerne ville se skolen. De ville alle gerne vise hende rundt. Niwa, Shuko, to drenge og 2 andre piger gik med Niwa ud og ventede på Chiyo. Niwa var den højeste i flokken, men ikke med meget. Niwa vinkede tilbage til Chiyo da han så hende. ”Hej Chiyo-san.” sagde han og smilte venligt til hende og gik hen mod hende. De andre præsentere sig for hende og smilte venligt til hende.

Chiyo lagde med det samme mærke til hvordan han så ud, Chiyo havde prøvet ikke at tage alt for dyre mærker på, men det var lidt svært, eftersom det næsten var alt hun ejede efterhånden. Hun havde taget et par tøjtaljede sorte bukser og en top på med en sort kort læderjakke ovenover, det fremhævede hendes figur uden at det så for dyrt ud. Hendes lange hår var sat op i en hestehale vha. et spænde med nogle grønne smaragder i, det stod jo til hendes øjne havde Yuu sagt. Hun havde lyst til at sige at Niwa så godt ud, men kunne ikke få sig til det. Hun nikkede til Niwa som et hej og hun hilste pænt på hans venner. ”Mihara-san. Godt at se dig igen” sagde Chiyo men et smil, da hun hilste på pigen fra i går. Chiyo så på Niwa og kunne mærke både hvor god og hvor dårlig en ide det havde været at sige at det her skulle være med hans venner, hun vidste ikke hvad hun skulle sige, men så kom hun heller ikke til at sige noget hun ville fortryde. En af Niwas veninder brød stilheden ”Har jeg ikke set dig før?” spurgte pigen, Chiyo studerede hendes nøje ”det tror jeg ikke.. måske arbejder en af dine familiemedlemmer for min mands families firma?” spurgte hun, og så skulle veneflokken vide hvem hendes mand var. ”Wow.. du må have røve fuld af penge” udbrød en af drengene, Chiyo grinte bare lidt af det. ”Hvilken ring gav han dig?” spurgte pigerne og Chiyo viste sin finger frem, på hendes ringefinger sad en meget flot forlovelsesring og derefter vielsesring. Den gang hun lige havde fået dem viste hun dem frem hele tiden, men nu var hun blevet så van til at de var der at hun ikke havde vist dem længe, eller sådan føltes det i hvert fald. De begyndte at gå rundt for at vise Chiyo skolen, men en af dem spurgte snart hvorfor hun ville se skolen. ”Børn er kommet på tale hjemme i huset.. Og så er det her måske et alternativ” sagde hun med et smil. Yuus far var begyndt at tale om børn, han havde ikke nævnt en universitets uddannelse, men Chiyo så det som en undskyldning til ikke at få børn. Der var jo kun 2 måneder tilbage.