Hvem er jeg?

Hina rystede på hovedet. ”Jeg kommer nok til at bruge det meste af tiden i din lejlighed, og så håber jeg da at min hukommelse snart komme igen. Der hvor jeg bor, må jeg have masse af tøj. Regner jeg da med.” sagde hun og trak på skulderne. Hun gik ved siden af ham, da det virkede til at de skulle hen og købe mad ind. Hun lage mærke til alle menneskerne som stod i en stor grubbe. Hun stoppede op, da Shou greb fat i hende, og trak hende den væk fra dem. ”Shou?” sagde hun lidt forvirret. Hun forstod ikke helt hvorfor Shou trak sit hat længere ned eller tog fat i hende.
Nao stod og hoppede for at se over hoveder på de andre piger. Men det så ikke ud til at Shou var der. Han var skuffet. Han havde hørt at Star Shine ville komme her i dag, og han havde endda taget tidligt at sted for at være først. Men der var mange piger som var fans af Star Shine, som var komme tidligere end ham. Nao maste sig ud af gruppen igen. Han kunne godt li de andre i gruppen, men han var fan af Shou, og han havde håbet på at få hans autograf i dag. . Det her ville have været hans første chance for at mødes med Shou. Han havde været til koncert med Star Shine, men det var noget helt andet, at skulle stå foran ham og få hans autograf. Nao havde en hvid løs skjorte på, med flagerne ærmer, og som havde snøre i ryggen som var bundet lidt ind. Den gik ham til midt på låret og inden under havde han et par hvide bukser på. Han havde en skuldertaske over den ene skulder. ”Shou?” hørte Nao en stemme sige, og han så en pige i en stor t-shirt og shorts, blive trukket væk af en fyr i lang jakke, hat og solbriller, så Nao ikke kunne se hvem det var. Men han kunne alligevel ikke lade hver med at følge efter dem.

”Hm” svarede Shou kort til det med at hun skulle bruge det meste af sin tid i hans lejlighed, havde han forbudt hende at gå udenfor? Og at hun snart forlod ham. ”Jeg er sulten.. De giver altid gratis smagsprøver ved boderne ved denne tid” forklarede Shou til hvorfor han så gerne ville videre. Shou nød altid at være på madmarkedet, det mindede ham lidt om produkterne hjemme på gården. Han smilte til en gammel kvinde, han snakkede sjældent med hende, men de genkendte hinanden. Han tog en pind fra hendes bod og holdt den mod Hina ”smag” sagde han lidt glad. Shou havde ikke tænkt over at han skulle sige til Hina at hun ikke skulle kalde ham Shou, han var ikke van til at have andre med ud, og Shou var også et forholdsvis normalt navn.

Shou havde om morgen sagt at hun ikke måtte gå ud, derfor regnede hun med at det også kom til at gælde andre dage. Hina nikkede til at der blev givet smagsprøver ud. Hina smil blev større og varmere mens de gik rundt. Hun stoppede op, da Shou holdte noget op foran hendes mund. Hun så op på Shou, og kunne ikke lade hver med at smile lidt. Shou så glad ud. Hun lænte sig frem, og lod Shpu holde pinden, mens hun selv tog hvad der var på den i munden og spiste det. ”Godt.” sagde hun og smilte glad. Hun så lidt på ham og lage hovedet på skrå. ”Hvorfor har du solbriller på inden for?” spurgte hun nysgerrigt.
Nao havde fulgt efter dem ind i forretningen. Han vidste godt Shou var et meget almindeligt navn. Det var højt sandsynlig bare et tilfælde at der var en anden fyr her, der hed Shou, mens Star Shine var her, men han havde alligevel ikke kunne lade hver med at følge efter.

Shou kunne ikke lade vær med at smile lidt over Hinas udtryk, han nikkede til at maden var god. Han så ned på hende da hun spurgte til solbrillerne, han smilte lidt ”vi leger gemmeleg med nogen” sagde han så, han kunne ikke lade vær med at udnytte Hinas lidt naive natur lige nu.

Hina kunne ikke lade hver med at smile som et barn. ”For hvem?” spurgte hun og så sig omkring, for at se om hun kunne få øje på nogen de kunne gemme sig fra.

Shou holdte sig for munden, men kunne ikke holde et grin tilbage, hvor var hun sød. Han smilte og strøg hende over håret. ”Det er en hemmelighed” hviskede han så efter at have lænt sig lidt ind mod hende.

Hina så op på ham, da han strøg hende over håret. Hun havde hørt ham grine, men tog ikke noget i det. Hun så lidt skuffet på ham da han hviskede det var en hemmelighed. Hvordan skulle hun vide hvem hun skulle gemme sig for så? Hun greb fat i hans jakke. ”Hvorfor vil du ikke fortælle?!” spurgte hun lidt surt. Hun ville også være med i legen.

Shou så lidt overrasket med på Hina ”Hina” sagde han meget fast ”hvad sker der med kæledyr der ter sig hysterisk overfor deres herre?” spurgte han, hun måtte kende svaret, de blev straffet. Han sukkede lidt opgivende, Hina var ikke som andre piger der ville smelte hvis han hviskede til dem. Han gik bag om Hina og rettede hendes blik, ved at tage om hendes hage, mod menneskerne, sine fans. ”Dem derude” hviskede han så ”det er dem vi gemmer os fra” sagde han med et lille smil.

Hina så straks undskyldende på ham, og holdte op med at hive i ham, og slap også sit greb i hans jakke. Hina havde slået blikket mod gulvet. Hun så op igen, da Shou stilte sig bag hende og tog ved hendes hage. Denne gang mærkede hun at hun fik kuldegysning ned af ryggen da Shou hviskede i hendes øre. Hun kunne mærke at hun rødmede lidt. Hun så sig lidt over skulderen på Shou. ”Hvorfor?” spurgte hun stille.

”Hvorfor ikke?” spurgte Shou med et drillende smil og rettede sig op igen. ”Er det ikke meget sjovere at være forklædt mens man er ude og handle?” spurgte han med et smil.

Hina så først spørgerne på ham, men kunne så ikke lade hver med at grine. ”Jo.” sagde hun med et stort smil. Hina fandt de ting hun gerne ville have at Shou købte. Hun var god til at finde tilbuddene, men at tingende alligevel var i god kvalitet. Hun mærkede og snuste til flere af tingende.

Shou fulgte stille efter Hina og betalte for alt hvad hun ville have, hun måtte købe hvad hun ville. Han smilte roligt, hun gjorde som hans familie gjorde med deres produkter. Der gik et sæt igennem Shou da nogen skreg hans navn, han vendte sig lynhurtigt mod fansene, men det lod bare til at de skreg efter ham, og ikke havde set ham. ”Undskyld unge mand” sagde en af de handlende ”de skal lige skrive under på bonnen” sagde den gamle mand og rakte dem mod Shou sammen med en kuglepen. Shou så lidt mistroisk på den, men det var vel almindeligt engang i mellem når man betalte med dankort, han skrev roligt under og gav den tilbage til manden. ”Skal vi gå hjem eller er der et andet sted du vil hen?” spurgte Shou Hina.

Hina så på Shou, da der gik et sæt igennem ham. Hina troede et sekund, at dem de gemte sig for, havde set Shou, men det virkede ikke til det. Hina rystede lidt på hovedet. ”Nej der er ikke mere jeg vil se.” sagde hun og smilte.
Nao de havde gået lidt rundt i nærheden af dem, dog uden at være inde for hørevidde, havde set hvordan manden med jakke, hatten og solbrillerne havde vendt sig om, da gruppen af fans havde råbt Shous navn. Mon han virkelig havde været heldig, kunne dette være Shou? Nao havde bare ikke hørt eller læst nogen steder at Shou skulle være sammen med en kvinde for tiden. Da de gik væk fra disken skyndte Nao sig der hen. ”Jeg kunne vel ikke få lov til at se det han lige skrev på?” spurgte Nao og så sødt på manden. Manden faldt for Naos charme og vidste ham bonen Shou havde skrevet på. Selvom Nao ikke have fået skrevet en autograf, havde han flere ting med Shous autograf på, og han kunne genkende hans underskrift. Han var lige ved at råbe op, men styrede sig. ”Jeg kunne vel ikke få den her?” spurgte Nao og så sødt på ham. Manden tøvede lidt, og prøvede at sige at han skulle bruge den til regnskab. Nao vidste det var egoistisk, men det var jo bare et lille stykke papir. ”Be om.” sagde han stadig sødt. Endnu fik Nao lov til at beholde bonen og takkede mange gange. Manden forstod ikke helt hvad Nao ville med bonen, han vidste ikke selv at han lige have haft et samler objekt i hænderne. Nao skyndte sig at finde manden og pigen fra før. Selvom Shou var kendt, synes Nao alligevel at han skulle have privatliv, eller det have han da tænkt, til nu hvor han var i nærheden af ham.

Shou så lidt overrasket på Hina, hun var da nem at have med at gøre hvis ikke hun ville andet. ”Er du sikker? Vi kan lave hvad som helst?” spurgte han. Men hvis hun lod til ikke at ville mere, ville han tage hendes hånd og tage hende med til en bod der solgte nogle varme sandwich, han spurgte Hina hvad hun ville have, og købte en til hende og en til sig selv. Han holdte den lidt drillende frem mod Hina ”Kan du være en god pige?” spurgte han lidt drillende, hun skulle svare før hun fik noget at spise.

Hina rystede bare lidt på hovedet. Hun vidste ikke helt hvad andet de skulle lave. Hun gik roligt efter ham da han tog hendes hånd. Hun kunne mærke duften fra de sandwich de kom hen til, og hun mærkede at hun blev sulten. Hun fortalte hvad hun ville have, og ville til at tage den, da Shou spurgte om hun kunne være en god pige. Hun lage hovedet lidt på skrå, men smilte så og nikkede. ”Jeg skal nok være en god pige.” sagde hun og smilte stort.

Shou smilte og grinte lidt over Hinas villighed overfor ham, men hun var vel også et kæledyr og han var hende herre. ”God pige” sagde Shou og gav hende maden mens han klappede hende på hovedet. Han tog sin egen og tog en bid af den, han studerede stille Hina bag solbrillerne, hun var nu meget nuttet.

Hina smilte og tog i mod maden. Hun prøvede at opføre sig som et dyr som gjorde alt hvad dens herre siger, og hun fandt det faktisk nemt, selvom der var noget i hende, der sagde det var forkert. Hina begyndte at spise, og smilte lidt. Det her var bedre end det mad han havde givet hende aften før.
Nao var fulgt efter dem. Han forstod ikke helt det forhold kvinden og Shou måtte have. Han holdte sig langt nok væk, til at de ikke ville bemærke ham, men han ville dog ikke kunne høre hvad de snakkede om. Selvom han var sikker på at det her var Shou Ichinose fra Star Shine, vidste han ikke om han bare skulle gå hen til ham, især fordi det så ud som om Shou havde gjort så meget for at holde sig anonym. Han burde nok lagde ham være i fred, men han kunne ikke lade hver med at følge efter.

Shou studerede stille Hina, han smilte da hun lod til at kunne lide maden. Han begyndte stille at gå, Hina virkede så lille og nyttet i forhold til ham selv, gad vide hvor gammel hun var? Sikkert yngre end ham selv, 16-17 måske? Han tænkte stille på hvad der mon nu ville ske hvis hun missede så meget skole. Shou lagde ikke mærke til at nogen fulgte efter dem, han var vel blevet for van til at han ikke kunne gå ude i offentligheden uden sikkerhedsvagter. Han tog solbrillerne af da de var kommet langt nok væk fra centeret, han fik ondt i øjnene af at have dem på for længe, han sætte dem på Hina i stedet, han grinte lidt da de var lidt for store til hende, igen fandt han hende lille og nuttet. Han endte med at tage hatten af også og give Hina den på, igen var den for stor til hende. Han kunne ikke lade vær, han havde pludselig fået lyst til at klæde hende lidt ud.

Hina gik ved siden af Shou mens hun spiste. Hun synes det var dejligt at være uden for. Hvad mon hun lavede til hverdag? Hun havde en følelse af, at hun ikke normalt tillod sig at bruge en hel dag på stort set ingen ting. Men hun nød det nu. Hina så op på Shou da han gav hende hans solbriller på. Hun kunne godt li når Shou grinte og hun kunne ikke lade hver med at smile stort til ham. Hun rettede sig på hatten da han også gav hende den på. Hina grinte lidt igen. ”Hvordan ser jeg ud?” spurgte hun grinende og smilte varmt til ham. Hina stoppede op, da en gammel dame foran dem, tabte nogen af sine varer, og en pige kom løbene forbi dem, og begyndte at hjælpe med at samle varerne sammen. Hina vidste ikke helt hvad hun skulle gøre, selvom hun gerne ville hjælpe.
Nao var sikker da han så Shou tage sin hat af. Han kunne ikke fatte han var så heldig at se Shou. Men hvad så nu? Han ville ikke opføre sig som en tosset fan og løbe hen til ham og begynde at råbe. Men han kunne vel heller ikke bare gå hen til ham. *Hold op. Shou er som alle andre mennesker.* tænkte Nao fast til sig selv, men han kunne alligevel ikke få sig selv til at gå hen og tale til ham. Shou var hans idol. Nao så på Shou og pige igen, og kom så til se forbi dem. En gammel dame som var lidt foran dem, tabte sin ene pose med varer. Nao løb frem og forbi Shou og pigen. ”Nu skal jeg hjælpe.” sagde han med et smil og begyndte at hjælpe damen med at samle sine vare sammen igen.

Shou grinte igen ”Som en sød lille pige der prøver sin fars tøj” sagde han og smilte lidt kærligt til hende. Shou stoppede da en gammel dame tabte nogle varer, Shou skyndte sig hen for at hjælpe med at samle tingene op, det lå i hans natur. ”Er de okay frue?” spurgte Shou charmerende, sådan var han blevet opdraget. Den gamle dame takkede Shou og pigen for hjælpen. Shou holdte sin hånd bagud, hvor pigen og Hina stod, men han så sig ikke tilbage. Han regnede med at Hina tog hans hånd, men gjorde det ikke klar at det var Hina der skulle gøre det.

Hina grinte lidt, da Shou sagde hun lignede en pige der prøvede sin fars tøj. Hina stod lidt flovt og så på mens Shou og pigen hjalp den gammel dame. Hun ville bare komme i vejen hvis hun prøvede at hjælpe nu. Hina så lidt på Shous hånd da han rakte den bagud, og hun var ikke helt sikker på hvad han ville, og hun nåede heller ikke noget før pigen tog den.
Der løb et gys igennem Nao, da han hørte Shous stemme. Han var så tæt på, at Nao kunne røre ved ham. Nao vinkede efter damen da hun takkede ham og Shou. Nao reagere uden at tænke, da Shou rakte sin hånd bag ud, og tog hans hånd. Han kunne nok havde gættet at det var til pigen ved siden af ham. Han smilte lidt og fik lidt røde kinder over at stå og holde Shou i hånden.

Da en hånd tog hans tænkte Shou ikke over hvis det var, han tog bare ordentligt om den og begyndte at gå, han trak personen med sig. Shou gik rakt og beslutsomt, han løftede poserne lidt op ”Hvad kunne du tænke dig til aftensmad?” spurgte han personen han gik med. Han så på personen hvis hånd han holdte, der var ikke øjnkontakt særlig længe før Shou flåede sin hånd til sig. Han så bagud og så Hina, han sukkede ”Hina! Lad nu vær med at stå der som en idiot og kom nu med” sagde han og rakte sin hånd mod hende. Han bukkede for pigen da Hina var kommet over til ham ”beklager misforståelsen” sagde han og hev Hina med sig. Han håbede ikke at pigen var en fan.

Hina lage hovedet lidt på skrå, da Shou begyndte at gå med pigen. Hun kom med et lille sæt da Shou kaldte efter hende, og hun skyndte sig efter ham og tog hans hånd. Hun så sig tilbage efter pigen, som stod og så lidt forvirret ud.
Nao kunne ikke lade hver med at smile, da Shou tog bedre om hans hånd og begyndte at gå. Han vidste det var dumt at tænke, at Shou vidste det var hans hånd, men han kunne alligevel ikke lade hver. Han så på hans ryg da Shou talte, og blev hevet ud af sin fantasi. Han talte med pigen fra før. Nao tog stille sin hånd til sig, da Shou hev sin hånd til sig. Han stod lidt og så forvirret efter dem, men tog så en beslutning og løb hen foran Shou. Han havde hevet en blok op fra sin taske sammen med en kuglepen. ”Jeg er Nao Kinoshita. Jeg er din største fan. Jeg har sendt dig nogen fan breve, men dem modtager du sikkert mange af.” sagde Nao og bukkede for Shou. ”Jeg kunne vel ikke få lov til at få din autograf?” spurgte Nao da han havde rettet sig op igen og rakte blokken og kuglepennen frem mod Shou.

Shou stoppede og mærkede med det samme ubehag. Han så ned på pigen og hans ubehag var tydelig. Shou havde til at starte med svaret på alle fanbreve han havde fået, men ja, da deres popularitet steg havde han simpelthen ikke tid til at svare på dem, og han vidste ærligtalt ikke hvad der blev af dem nu. ”Min største fan? Sjovt, det siger alle de andre piger også.. Men hvis du virkelig var min største fan ville du vel vide at jeg ikke har givet autografer i flere måneder” sagde han lidt koldt. Shou var stoppet med at give autografer efter han så at de blev solgt på nettet. Shou tog ikke i mod kuglepen og blok.

Nao lod sig ikke kure af Shous kolde attitude. ”Jeg er ikke som andre. Jeg er virkelig din største fan. Jeg ved godt du ikke har givet autografer længe, men det ville blive min største skat hvis jeg fik den. Du er mit idol.” sagde Nao og holdte stadig blokken frem. ”Jeg har læst alt hvad jeg kan om dig, men jeg ønsker at lære mere omkring dig. Jeg ved jeg aldrig kan blive som dig, men jeg gør mit bedste for at kæmpe for mine drømme, præcis som du har gjort.” sagde Nao fast.
Hina så op på Shou. Hun forstod ikke helt hvad der skete, men hvad var der galt i at give pigen hans autograf? Hun virkede så vild efter at få den. ”Shou.” sagde hun stille, bange for at gøre sin herre sur.