Dark & Kazha

Kazha kom med en lille, dæmpet lyd, da Dark gjorde deres kys dybere. Dark ville kunne mærke, at Kazha smilte under hans læber, da Dark åbnede hendes bukser. Kazha hud sitrede lidt, da Dark rørte den. Han skilte deres læber. "Åh Beau.. hvad er det du gør ved mig" spurgte Kazha retorisk med et lille smil og en tændt stemme. Kazha lænte sig langsomt ind mod Darks læber, da en ringetone fik ham til at spærre øjnene op. Hvis Dark så mod Kazhas øjne, ville de gå fra at være afslappede og tændte til lettere paniske. Han trak sig i et ryk væk fra Dark og spejdede hen mod et ur på væggen. "Ah.." Kazhas vejrtrækning var nu hastigere af andre grunde end ophidselse. "Det er vist bedst, hvis vi fortsætter der her en anden dag" sagde Kazha og satte et smil på, mens han trak sig helt væk fra Dark.

Dark smilte tilfreds da Kazha skilte deres læber af. Det her var sjovt. Hvad skulle hans næste træk være? Hvordan ville han kunne få Kazha til at bede ham om at sætte sig på knæ for sig? Dark smilte stadig, så mod Kazhas læber, gjorde sig til at kysse videre, indtil Kazha stivende. Dark så op på Kazhas ansigt, og så bekymret mod ham. Hvad skete der? Dark kendte alt for godt til overskyggende frygt, havde set den alt for mange gange hos de andre fosterbørn. Dark flyttede sine hænder, lige før at Kazha rykkede sig væk fra ham. Der var ingen grund til at skabe mere panik ved at holde fast på ham. Men hvad nu? De kendte knap hinanden, de kunne vel knap kalde sig venner endnu. Nok mest af alt fuck-buddies, selvom Dark havde åbnet sig op for Kazha. Kazha havde da også været åben overfor Dark, men Dark havde på fornemmelsen af Kazha holdte sine kort tæt til kroppen. Dark havde lyst til at række ud, og ubevidst var hans hånd ved at række ud efter Kazha, men stoppede da Kazha trak sig endnu længere væk fra Dark. Kazha måtte vide hvordan han havde set ud, der var intet skjult over det. “Selvfølgelig.” sagde Dark med et roligt smil og lod sin hånd falde. Dark gik hen til sit tøj og tog sine bukser på. “Ikke fair at efterlader en mand tændt.” sagde Dark og sendte et drillende smil til Kazha. Nok bedst at ignorere hvad han havde set. Dark trak i sit tøj, og derefter sit køretøj, sørgede for at hans bevægelser fik ham tættere på Kazha. “Du må sige til når jeg skal komme forbi igen. Når du har haft tid til at sy tøjet til.” sagde Dark mens han spændte sin sko. Dark rettede sig op, og rakte hurtigt ud og førte en hånd i Kazhas nakke og trak ham mod sig og lod deres pander mødes. Dark havde lukkede øjne og stod stille et øjeblik. “Lad der ikke gå for længe.” sagde Dark lavt og åbnede øjne og så ind i Kazhas øjne. “Jo længere der gå, jo flere renter kommer der på min belønning.” sagde Dark med et drillende smil og gav slip på Kazha og trak sig stille tilbage. Dark tog sin hjelm og gik roligt mod døren.

Kazha følte sig med det samme en smule lettere inden i, da Dark accepterede, at han satte en stopper for det de havde gang i. Men den insisterende ringetone i baggrunden gjorde, at hans sind og også hans krop ikke helt kunne slippe en vis følelse af uro. Kazhas blik var naglet til jorden, men det gik ikke op for ham, før Dark kom med sin kommentar om, at det ikke var fair, at efterlade en mand tændt. Da Kazha først så op på Dark, var hans blik lidt overrasket og hans mine en smule alvorlig, men da han så Darks drillende smil, sank hans skulder med det samme, og Kazha smilte tilbage til Dark. Kazha så lidt væk fra Dark, mens han klædte sig op. Han var irriteret over sin reaktion. Han vidste hvorfor den kom, men det irriterede ham alligevel grænseløst. Han så hen mod sin mobiltelefon, der gang på gang gik i gang med at ringe. Kazha så fra telefonen til Dark, da han sagde, at han måtte ringe, når han var kommet længere med tøjet. "Selvfølglig" sagde Kazhs venligt, men fraværende og så mod telefonen igen. Det kløede i ham for at tage dem, hans hjerte hamrede panisk, men hvorfor? Kazha med sine tænder sammen. Han vidste, at han havde et problem, et evigt paradoks, han før eller siden måtte bearbejde. Der gik et sæt i Kazha, da Dark tog i hans nakke, og rev ham ud af sin trance lignende stirren på sin telefon. Han så i stedet lidt overrasket Dark ind i øjnene. Kazha sø Dark dybt i øjnene, og pludselig var det som om, han ikke kunne høre den insisterende ringetone. Selvom Dark talte om hans 'belønning', var det som om, at der var mere i hans gestus, noget dybere. Det gik i hvert fald Kazhs til at fokusere på Dark. Kazha var langsomt ved at læne sig ind mod Dark, da Dark trak sig tilbage. Kazha så mod Dark ryg, om med et vidste han bare, at Dark ikke måtte gå lige nu. Kazha gik hen til døren og pressede roligt en hånd mode den siden af Darks krop, så han ikke kunne åbne det. "Vent... Jeg.." Kazha kunne næsten ikke genkende sin stemme. Han havde pludselig brug for Dark, og det var tydeligt i hans stemme. Han skar inden i tænder over, at et opkald kunne have denne effekt på ham. Men han havde været her før.. flere gange før... Denne gang var det bare Dark, der var her. "Lad mig betale lidt tilbage nu" sagde Kazha og kyssede Dark lidenskabeligt. Han strøg en hånd ude foran på Darks kørebukser.

Dark bemærkede hvor ufokuseret Kazha var på ham. Han svarede, men det virkede mest som om det var auto høflighed. Den konstante ringende irriterede også Dark, men han havde på fornemmelsen at Kazha ventede på at han gik, før han ville tage den. Dark var ikke i tvivl om hvor Kazhas frygt opstod fra. Hvem end der var i den anden ende af den telefon, var skyld i dette. Dark vidste han ikke burde blande sig, det var ikke hans plads. Men han havde haft en pludselig indskydelse i at få Kazhas tanker et andet sted hen, og han havde lært at fysisk kontakt hjalp på de fleste. Dark stoppede op og så på Kazha da han stoppede han fra at åbne døren. Dark vidste ikke hvordan han skulle tolke den stemme, om det var godt eller skidt. dark kunne ikke holde en overrasket lyd tilbage da Kazha kyssede ham, han havde ikke regnet med et pludselige kys. Måske var det hvad Kazha havde brug for, at blive distraheret, men… Dark lagde hurtigt en hånd på Kazhas skulder og skubbede ham væk. “Hey, nej.” sagde Dark fast og så alvorligt på Kazha. “Ikke før jeg ved hvad der sker her.” Dark nikkede i retningen af telefonen. “Jeg behøver ikke vide detaljer, men jeg er ikke sammen med en i din tilstand. Hvis du har brug for det, så se mig i øjne og sig du har brug for en distraktion, ellers kan jeg blive og vi snakker.” sagde Dark, hans stemme blid og rolig, og flyttede sin hånd fra Kazhas skulder, til hans nakke og førte deres pander sammen igen og så roligt ind i Kazhas øjne. “Er du i fare? Har du brug for at komme et andet sikkert sted hen? Jeg kan tage dig lige derhen du vil.”

Kazha så overrasket på Dark, da han blidt skubbede ham væk. Kazha stoppede med det samme sin hånd. Kazha blinkede lidt uforstående med øjnene. *Vil han vide hvad der foregår?* Hvorfor var Kazhs overrasket over, at Dark ville vid det? Kazha opførte sig mærkeligt, og Dark var en god fyr. Ordet 'tilstand' gav genlyd i Kazha hoved. Kazha stod lidt fraværende og vendte ordet i hovedet. *Tilstand? Reagerede jeg så kraftigt?* Kazha blev revet ud af sin tankegang, da Dark igen tog i hans nakke og lod deres pander mødes. Kazha så lettere overrasket Dark i øjnene, men Kazhas øjne blev hurtigt varme og kærlige. Kazha slappede af i kroppen, slap en spænding, han ikke engang vidste, af han havde. Han smilte kærligt. "Jeg er ikke i fare, Beau. Alt er sikkert her" sagde Kazha roligt og og rettede trak sig lidt fra Dark, og kiggede kort rundt i lejligheden. Det har var hans sikre base. Intet kunne skade ham her. Kazha så hen mod telefonen, der blev ved med at ringe. Han smilte varmt til Dark, fik hen til telefonen, løftede den og så kort på displayet før han tog imod opkaldet og løftede telefonen op til øret. "Qui, Mama" sagde Kazhs roligt, mens han så mod Dark. Før hans mor overhovedet nåede at sige noget, flyttede Kazha telefonen lidt væk fra sit øre, og Dark ville kunne høre en kvinde, der åbenlyst vredt råbte på fransk i telefonen. Kazha smilte lidt undskyldende til Dark. "Jeg er okay, Beau.. min mor og jeg... Det er kompliceret.. " sagde Kazha stille, mens hans mor fortsat tordnende i telefonen. "Jeg er okay... Lad fortsætte en anden dag" sagde Kazha stille med et lille forsikrede smil.