Endnu en nat på arbejde.. eller?

Amaya sukkede og så på sin stak af bøger, hun manglede stadig to, men dem var der hverken tid eller penge til at købe lige nu. Hun vendte tilbage til den rapport hun var ved at skrive, men stoppede hurtigt, hun var træt i hovedet. Hun lagde kuglepennen på papirblokken, satte sig op og tændte for fjernsynet. Hun lænte sig lidt ind til sit sofabord og tog sin pakke med smøger, hun bandte lidt indeni, der var kun en tilbage. Hun tog den ud af pakken og smed den tomme pakke tilbage på bordet, hun så på tv skærmen, nyhederne begyndte, imens tog hun sin lighter fra bordet, hun tændte cigaretten mens det første nyhedsindslag kom på skærmen. "Om en uge skal landets nye premierminister vælges..." Amaya smilte lidt mens hun pustede et sug fra cigaretten, en tyk røg, op i luften. *Jeg får travlt* tænkte hun, hun gik ikke så meget op i politik, men hun vidste at nogen af diplomaterne på hver side skulle have "Lettet trykket". Næste indslag var om bande krigen mellem gangster grupper, her gældte det samme. Hun ville få meget travlt, de skulle også have "lettet trykket", komme af med stress og frustrationer. Amaya lænte sig tilbage med et smil på læberne da nyhederne skiftede til noget Finans * Det bliver hårdt men profitabelt de næste par uger* hun pustede ud igen. Da nyhederne var færdige rejste hun sig og slukkede tv’et, hun tog sine sko og jakke på, fandt sin taske og sikrede sig hendes ting var deri. Hun slukkede lyset inden hun gik ud og låste døren bag sig. Hun gik ned til den nærmeste tog station og steg på, hun skulle kun et par stop for at komme til den bar hvor hun arbejde som værtinde. Amaya stod og holdte ved en strop fra taget, en del mænd kiggede på hende, men Amaya stod bare rank og så udtryksløst og koldt ligeud i luften, hun gav ingen af dem opmærksomhed. Hun steg af et par stationer senere og gik resten af den kort vej der var til hendes arbejde. Hun gik ind af bagindgangen og klædte om, hun kom ud i en stram sort kjole (den hun havde på, på det billede jeg sendte til dig i går, hvis du kan huske den;))) og sorte højhælede, nu var hun Eve. ”Jamen er det ikke selveste Eve” sagde en af de andre værtinder højt, Eve ignorerede hende og gik forbi hende mens hun rodet lidt med sit hår, hun sagde det på den måde fordi Eve sjældent var der. Hun gik hen til baren, der var ikke rigtig kommet nogen kunder endnu, de var næsten lige åbnet ”Giv mig en martini Hoyo” sagde hun uden rigtig at kigge på hvem der stod i baren, Hoyo var den bartender der som regel stod i baren når Eve var her. ”Hvad er der galt Eve? Er du blevet gammel?” spurgte den samme pige som før hånende Eve. Eve så ligeglad på hende og så, så op på bartenderen, hendes kolde blå øjne hvilte lidt på ham. Hun lagde så lidt undrende hovedet på skrå, hun havde aldrig set personen før, enten var han ny eller også havde de ikke arbejdet sammen før. Hun pegede på sit ansigt ”E-V-E” stavede hun for ham, værtinderne skulle sige i baren hvis de selv bestilte noget til dem selv i baren, så kunne det blive skrevet ned. Hvis de tjente godt blev det de selv bestilte i baren ikke trukket fra deres løn, hvis de klarede sig dårligt gjorde det, men det skulle Eve ikke bekymre sig om, hun var populær, især blandt de høje herre. Den anden kvinde fnyste lidt "Du arbejder faktisk så meget at du ikke kender bartenderen.. tsk tsk" sagde hun og gik som om hun var fornærmet, hun kunne ikke lide Eve fordi hun tjente meget bedre end hende, Eve så lidt efter hende, men så, så på bartenderen igen, hun ventede på sin drink.

Kei sad ved sit sofabord og gloede ind i skærmen på sit tv. Han så nyhederne, selvom han ikke lyttede meget. Han havde en smøg i mundvigen som stille forsvandt ind. Han så op da han hørte nogen som gangster og mafiaer. Så ville der komme mange i baren, de hyggede sig med pigerne og drak sig selv under bordet. Kei tog smøgen ud af munden og slukkede den i sit askebæger. Han slukkede for tv’et og rejste sig og skubbede sin pung ned i baglommen. Han tog sin pakke med cigaretter, han bankede en ud og tog den i munden, før han skubbede pakken i den anden baglomme. Han tog lighteren og tændte cigaretten og lage lighteren i lommen. Han tog sine nøgler og gik ud og låste efter sig. Han havde ikke langt til baren hvor han arbejdede. Han gik ned til stationen, tog et sidst hiv af smøgen og smed den på jorden og trådte på den. Han steg ombord på toget. Nogen kvinder, ældre end ham selv så på ham. Kei smilte bare venligt til dem. Næsten ingen af hans smil var ægte, men alle virkede til at kunne lide dem. Kei steg ud og gik ned til baren. Der var kun kommet nogle få piger, og en anden bartender. Kei klædte om til sine mørkebusker og hvid skjorte. Han gik hen bag baren og begyndte at stille klar da en af pigerne talte til ham. Han så op på hende, men hun kiggede ikke en gang i mod ham, havde han også gættet, da hun ikke kaldte ham ved hans navn. Kei fandt glas frem, og begyndte at lave en Martini. Han havde ikke set hende før, men hun virkede langt fra som om hun var ny. Kei så op og mødte hendes øjne, og så lige ind i dem uden at vige fra dem. Kei nikkede og skrev hendes navn ned på et stykke papir. Han kendte godt reglerne, sådan var det også for bartenderne selv. Hvis de fik hældt en masse på folk blev deres regning slettet, ellers blev det trukket fra lønnen, hvilket Kei endelig var ligeglad med, han havde ikke der her arbejde for penges skyld. Kei så op på den anden pige. Han havde før arbejdet sammen med hende, og han vidste at hun næsten altid fik trykket sin regning fra sin løn. Kei stilte Martini på bordet overfor Eve. ”Her.” sagde han roligt og hældte derefter en op til sig selv. Kei så roligt på hende og tog en tår. Hun var populær, det havde han lige hørt fra hende den anden. Hun var sikret sammen med de rigtigere, måske hun vidste noget Kei kunne bruge. Keis smøger lå under disken så han kunne tage dem når han ville. ”Ryger du?” spurgte han og tog pakken og bankede en op og rakte pakken, med smøgen stikkene op, mod hende så hun kunne tage den, hvis hun ville.

Eve så ned på Martinien, nu måtte hun se om han lavede en lige så godt som Hoyo, hun tog den og tog en tår, det gjorde han, så han var nok ikke ny. Hun så væk fra ham og følte sig på en måde lidt tilfreds over at han havde en god Martini, men hun viste det ikke på nogen måder. Eve så mod indgangen, hun vidste nogen af de høje herre ville komme i dag, det var bare at vente på dem. Hun så på bartenderen da han rakte smøgerne mod hende, hun fik et lille smil på læberne og tog en smøg uden at sige noget, hun var selv lige løbet tør, så det passede perfekt. Hun havde ikke rigtig haft tid til at købe nogen inden hun skulle være her, men når hun tænker tilbage kunne hun vel godt have nået det, der var ikke rigtig nogen kunder endnu. Hun placerede smøgen mellem sine læber og læner sig lidt ind over baren så han kan tænde den for hende, hun læner sig også frem så han kan se lidt mere af hendes kavalergang, det skadede ikke at være på bartendernes gode side, selvom de ikke var de vigtigste. Hun så ham lige op i øjnene og venter på han tænder den.

Kei var god til at lave drinks, og de kvinder som kom i baren, gik næsten alle til ham. Ikke på grund af hans drinks, men pågrund af hans udseende. Han lignede en amerikaner, det kunne de lide. Kei bankede en ny smøg op da hun havde taget den. Han gemte pakken under disken igen og tog sin lighter. Kei så på hende da hun lænte sig lidt over disken. Han smilte, og lod blikket køre ned til hendes kavalergang. Jo hun var godt udrustet. Kei kiggede på hendes ansigt igen, og tændte lighteren og førte den hen til smøgen i hendes mund og tændte den. Der efter tændte han sin egen. Han tog et lang hiv og slap røgen ud af næsen. Han var ikke bange for hendes øjne, og så bare roligt mod dem.

Eve så godt at hans blik gled ned af, men hun sagde ikke noget til det, sådan var mænd, og det var jo også meningen han skulle se det. Efter han havde tændt hendes smøg tog hun et dybt sug og sukkede det stille ud, det føltes på en og samme tid dejligt og meningsløst. Hun studerede nu bartenderens udseende, han havde blond hår, men ikke på samme måde som hende selv, han lignede en der kom fra udlandet. Da hun mødte hans øjne igen kunne hun ikke skjule sin meget lille overraskelse, de fleste slog hurtigt deres blik væk fra hendes. Hun smilte lidt selvsikkert til ham ”Hvor længe har du arbejdet her?” spurgte hun og virkede faktisk som om hun var nysgerrig, det var hun ikke, men hun måtte ligesom slå lidt over i denne slags personlighed. ”Eve!” udbrød en bekendt stemme så, Eve så i retningen og så en af hendes fast kunder, en højst stående mafia boss, en høj og bredskulder mand, med sort hår. ”Zahia-sama” sagde hun og smilte glad, hun slukkede hurtigt smøgen i et askebæger og drak sin Martini, Zahia-sama kunne ikke lide at hun røg, især ikke når han kunne lugte det på hendes ånde. Hun satte glasset på baren og så op på bartenderen inden hun glad gik over til Zahia-sama der stod med udstrakte arme. Hun tog om ham og de gav hinanden et knus, et knus man giver en man holder meget af, men ikke har set længe. Sådan var denne kunde altid i klubben, han virkede som et familiemedlem, men i soveværelset var det noget andet, første gang med ham havde det mindet hende så meget om præsten at hun havde brækket sig så snart Zahia-sama var gået. Hun gav ham et kys på kinden og første ham over og sidde, hun satte sig kort tæt ind til ham og lagde en hånd på hans lår, hun grinte af alle hans vittigheder, lige meget hvor åndsvage de var. Et par andre piger sad der også og snakkede med dem, de opførte sig sådan set som Eve, bortset fra de ikke sad helt så tæt på og ikke rørte ved ham. Eve fandt en cigar frem til ham, placerede den i hans mund og tændte den for ham, så rejste hun sig og gik op til baren igen ”en dobbelt whisky med is” sagde hun og ventede på den, der var begyndt at komme flere kunder. ”Eve!!” hørte hun Zahia-sama kalde på en familiær måde, hun vendte sig mod ham ”bestil nu også noget til dig selv lille skat!” råbte han og vendte tilbage til sin samtale med nogen af de andre piger, Eve smilte til ham og sendte et lille nik. Hun vendte sig om og hendes ansigtsudtryk ændrede sig, hun fandte det dybt åndsvagt at de andre piger var der, Zahia-sama havde bedt om hende og derfor var det hende der ville få fordel af alt det overskud Zahia-sama gav, men det var vel okay at han havde noget at snakke med når hun ikke lige var der. ”Et glad champagne” sagde hun og så op på bartenderen og sendte ham et lumskt lille smil, Zahia-sama var ligeglad med hvad Eve bestilte, så hun kunne lige så godt bestille noget af det dyre.

Kei smilte lidt da han så hendes overraskelse , den var ikke stor med den var der. *Jeg har set livet forsvinde ud af den eneste person som har været der for mig, der skal noget mere til at skræmme mig* tænkte han og tog et hiv mere. Kei trak på skulderne. ”Længe.” sagde han. Han kunne endelig ikke huske det, dagene var gledet sammen. ”Hvad med dig?” spurgte han. Det var ikke hvad han var nysgerrig omkring, men han måtte ind på livet af hende. Kei så op da hun kaldte på hende. Han så på manden og kunne ikke lide hvad han så, men man kunne ikke se det på ham. Han lage sin smøg i askebægeret og tog en tår mere af sin drink. Han tog Eves glas da hun havde drukket ud. Han så lidt efter hende da hun gik sammen med Zahia-sama. Han var en af dem Kei gerne ville vide mere om. Kei begyndte at få mere og mere travlt. De fleste typer var fra mafiaer og Kei faldte hurtigt i snak med nogen, og udvalgte nogen få som han sikrede sig blev ved baren så han kunne tale med dem. Keis øjne faldte flere gange hen på det bord hvor Eve sad. Kei så på Eve da hun kom op til baren igen. Kei have sad lige grint af en larm vittighed en af dem han havde holdt tilbage. Han så på Eve og begyndte at hælde hendes drinks op. Han så på hendes udtryk da vendte sig igen, og grinte lidt. ”Gribe, intet andet.” sagde han, da han kunne gætte sig til hvad der var galt. En hel flok piger sad om Zahia-sama, men han virkede kun til at have øje for Eve. Kei gengældte hendes smil, og fandt et champagneglas frem og hældte champagne op. Det var den bedste de havde.

Eve kunne på en måde lide bartenderens attitude, han havde i hvert fald mere mellem benene end de fleste andre mænd i denne by. Hun sagde ikke noget til at han havde været her længe ”alt for længe” svarede hun med et lille smil, til hvor længe hun havde været der.
Hun så op på ham da han grinte, men hendes udtryk ændrede sig ikke ”Er vi ikke alle det…” sagde hun og så ned på Zahia-sams drink, hun tog champagne glasset og gik tilbage til Zahia-sama. Der gik flere timer hvor der kom høj snak fra bordet, en samme grine, en masse drinks blev skrevet på Zahia-samas regning, især på grund af Eve, der sagde at de piger der sang karaoke lød noget hæse og ryste hans glas lidt hver gang det var tomt så han bad om noget mere. Zahia-sama var godt fuld da han endnu engang bad hende om at hente en whisky med is, han havde ikke drukket det samme hele aften/natten, men det her var det han drak mest. Eve stilte sig op til baren og bad om drinken igen, hun var også selv blevet temmelig fuld af alt den champagne hun havde drukket, altid den dyreste. En anden mafia boss, Rehia-sama, havde sluttet sig til dem, de to mænd styrede til sammen hele det norlige Japan, men de var del af den samme familie, og var begge to ``glade for´´ Eve, de vidste bare ikke hun havde sex med dem begge to, ikke på samme tid, hvis de vidste dette ville de nok ikke være helt glade. Det var ulempen ved de højere stående mænd, de kunne ofte finde på at mene at en værtinde var deres alene, selvom de ikke ønskede dem som, kone eller kæreste. ”Og giv mig 10 små kopper sake” sagde hun og smilte lidt til ham, det skulle selvfølgelig også være det dyreste, de to herre elskede drikke lege, og hvis Eve startede en, ville de blive ved med at bestille det samme igen og igen, indtil den ene af de ikke kunne mere.

Kei smilte bare. Jo alle var vel gribe. Kei havde travlt hele aften. Der kom mange, og han fik flere og flere oplysninger, selvom de fleste allerede var noget han vidste. Kei vidste ikke hvorfor, men overbeviste at det var fordi at Zahia-sama sad ved bordet, at han blev ved at se der her. Kei ville ønske at han sad ved baren så han selv kunne tale med ham, men det var ikke muligt. Kei kunne mærke hvordan det kilede i hans finger da Rehia-sama også sluttede sig til bordet. De to største i området. Kei så en del til Eve hele aften, det var altid ham som betjente hende. Kei nikkede til at hun ville have 10 små kopper sake. ”Jeg kommer ned med dem.” sagde han og fandt et serveringsfad og stilte de 10 sake kopper og begyndte at fulde dem op. Han havde givet Eve hendes drinks. Kei ville ikke kunne være ved bordet længe, men måske overhøre noget fuldesnak. Når sådan to mødtes ville de automatisk begynde at prale. Kei tog fadet og gik ned mod Eves bord. Han tog de ti kopper af fadet og stilte dem på bordet. Han havde ret i at de ville prale, men det var ikke noget han kunne bruge til noget. Han så kort på Eve og gik tilbage til baren.

Eve nikkede til at han kom ned til dem og tog sine drinks med ned til bordet og snakkede videre. ”Så de herre” sagde Eve i en glad tone og klappede sine hænder sammen, hun var også fuld, hun sad i mellem de to magtfulde mænd og fik med det samme deres opmærksomhed. ”Det er tid til et lille drikke spil” sagde hun og tog en kop til hver af mændene, de var med det samme med på den ”En.. to… tre… start” grinte Eve lidt og de to mænd gik straks i gang. De sendte Eve op efter noget mere ”Hey…” sagde hun bare da hun kom op til baren, hun pegede ned på bordet, hun undrende sig lidt men Zahia – og Rehia –sama havde bedt om at det var bartenderen fra før der serverede.

Kei så op da Eve igen kom op til baren. De havde hurtigt fået drukket deres sake. Han smilte og nikkede. Han fyldte 10 mere op og gik ned til bordet. Mænd så op på ham, mens han stilte de nye på bordet. Han samlede de gamle op. ”Du ligner en vi en gang kendte.” sagde den ene snøvlende. Kei så på ham og smilte. ”Kan være muligt.” sagde Kei og smilte. ”Hvad er dit navn knægt?” spurgte Rehia-sama. Kei smilte roligt. ”Kei Takumi er mit navn.” sagde han og smilte. Kei vidste ikke at havde samme navn som sin far, men i disse kredse nævnte han aldrig sit fornavn. Zahia-sama nikkede og grinte fuldt. ”Hvad hed din far?” Spurgte Zahia-sama. Kei lage spørge hovedet på skrå som om han ikke vidste hvad de ville med det. ”Jeg ved det desværre ikke. Jeg har igennem mit liv, lidt af flere hukommelsestab, og min familie er fundet fra mine minder.” sagde han og smilte venligt. Det var hans bedste historie, selvom nogen ville mene at det var meget ærligt at sige.

Eve fulgte med i samtale de havde med bartenderen, som åbenbart hed Kei, hun havde ikke selv spurgt. Mændene så lidt mistroiske på hinanden ”Jeg kan lide dig knægt” grinte Zahia-sama så højt og hev Kei ned og sidde mellem Rehia-sama og Eve, Zahia-sama var en af dem der gerne ville have Eve for sig selv, Rehia-sama var mere åben med at Eve lavede ting med andre, for hans ``udstyr´´ virkede ikke rigtig mere, så han kunne lide at se på. Eve så lidt på Kei, det var tydeligt at det var fordi han skulle blive tæt på dem, og han ville ikke få lov til at undskylde sig med at han skulle stå i baren, de ville give ham flere penge end han ville tjene i baren for at blive, og det ville bestyreren nok ikke lade jam sige nej til. ”Dans for os piger!” råbte Zahia-sama, hvilket de fleste piger begyndte at gøre, de to mænd begyndte igen deres drikke spil, men ville nu have Kei med. Zahia-sama stoppede efter et par kopper ”Hvad skal vi gøre af Toniaz?” spurgte han, det var en de havde slået ihjel ”Fjiu” svarede Rehia-sama, det var navnet på en flod ”Nej.” sagde Eve kort og kontant ”i bruger den for tit… der er en byggeplads nær Fjiu… den ejes af Ren-firmaet” sagde Eve roligt mens hun så ned i sit glas, Ren-firmaet var under denne del af mafiaens kontrol og de kunne bruge den til at støbe noget ned i cement uden nogen ville stille spørgsmål. De to mænd så lidt på hinanden og smilte så ”For Eve!” skåle de og tømte de resterende glas, Zahia-sama lænte sig ind og hvilte sig hoved mod Eves skulder mens han så mod hendes bryst. ”Hvordan skulle det hele køre rundt ude dig Eve?” spurgte han og klappede hende på låret, Eve smilte bare. Hun gav dem tit råd, de tale tit over sig og hun havde en del informationer, som hun bare ikke brugt til noget, Eve var ikke idiot, hun gemte dem til hvis hun nogensinde skulle få brug for dem.. ”Men hvad var det nu han hed… Ham knægten ligner.. Si… bo… hmmm.. Eve hjælp mig lige..” begyndte Rehia-sama, det var tydeligt for Eve at han prøvede at prikke lidt til Kei, men der var ikke så meget hun kunne gøre ved det. Hun tænkte sig grundigt om ” Subiboro” sagde hun så hurtigt og kort, Eve havde søgeret for at huske hvad de havde fortalt hende når det kom til disse ting, hun skrev dem altid ned i en bog derhjemme som hun havde godt gemt. ”Jaaaa ham!” grinte Zahia-sama ”Ham kan jeg godt huske…” sagde han og lagde en arm om Eve, det var tydeligt at han ikke kunne lide Eves skulder rørte ved Keis. ”Åhhh slap af Zahia..” grinte Rehia-sama og skubbede lidt til Keis skulder så han blev trykket mere mod Eve ”de ser da søde ud sammen… de ligner begge to smukke amerikanere” grinte han lidt og tog lidt ved Keis hage, han havde en forkærlighed for udlændinge, især dem med blond hår. Zahia-sama rynkede lidt surt på næsen, Eve kunne godt fornemme hvor det her ville gå hen ”Rehia-samas øjne er helt røde” hviskede hun til Zahia-sama, det var som regel tegn på at han havde fået nok, Zahia-sama nikkede og sukkede lidt, han var også selv træt, ellers ville han aldrig være gået på grund af det. ”Jeg betaler denne her gang” sagde han og rejste sig, han hev Rehia-sama op og stå ”gå ud og få fat i vognen” sagde han og sendte Rehia-sama afsted. Han vendte sig mod Kei og åbnede Keis hånd, i den lagde han en masse penge, han havde vist ikke helt selv styr på hvor meget, men det var meget mere end hvad Kei ville have tjent i baren. Han klappede ham lidt på kinden ”Vi ses knægt…” sagde han og smilte så lidt ”gå nu ikke for langt væk” sagde han og blinkede, det betød sådan set at han ikke skulle forsvinde fordi de gerne ville se ham igen. Zahia-sama vendte sig mod Eve og smilte stort, han gav hende et knus igen, Eve klemte også ham lidt, han tog i hendes hage og fik hende til at se på ham ”Jeg skal bruge dig helt for mig selv her en af dagene” sagde han, det betød altid en ``date´´ hvor de skulle lave lige hvad han ville, det endte som regel med sex. Han kyssede hende på kinden og stoppede samtidigt nogle penge sedler ned ved hendes bryst, Eve smilte og nikkede til ham, hun bukkede lidt da han forlod dem. Hun så efter ham mens han ordnede sin regning med bestyreren, han gjorde det kun engang i mellem, men betale altid før eller siden. Da han var helt ud af døren tog Eve pengene op fra sit bryst, han satte dem altid der. Hun sukkede lidt, hun var træt og fuld og orkede slet ikke at tænke på den rapport der ventede der hjemme. Hun gik op til baren og lagde pengene på den, der var mange, faktisk rigtigt mange, hun regnede hurtigt bestyrerens andel og tog den fra, resten var hendes eget. Hun så op på Kei da han kom tilbage bag baren ”Så er det snart slut” smilte hun lidt træt og fuld ”… pis” sagde hun og tog sig til hovedet, hun havde gjort det her længe, men blev næsten aldrig så fuld med en kunde, men Zahia-sama blev ved med at hælde drinks på hende. Hun bestilte noget at drikke der som regel hjalp en med at komme over tømmermænd, hun så mod bestyreren, men fik tegn til at hun ikke måtte tage hjem endnu. *Dumme svin…* tænkte hun og sukkede, den eneste grund til hun ikke bare gik og gjorde hvad der passede sig her, var at hun havde brug for jobbet, for pengene. Og det her var ikke så slemt, hvis en virkelig kunne lide hende kunne han godt finde på at give gaver. Hun så på Kei "kan du virkelig ikke huske noget?" spurgte hun ham.

Kei smilte da de sagde de kunne lide ham. Det var svært at komme ind på livet af mafiaen, det var mistænksomme over for alt, men snakkede alligevel over sig når de var fulde. Kei gjorde lidt modstand da Zahia-sama begyndte at hive i ham, men lod sig til sidst hive ned, og glemt ned i mellem Eve og Rehia-sama. Kei smilte lidt til Eve. Jo hun var en smuk pige, og han ville skam ikke have noget i mod at være sammen med hende, men hellere ikke mere end det. Kei så på pigerne da de begyndte at danse. Det var ikke tit han selv havde tid til at slappe af, så han nød det faktisk, især fordi han var i det rigtige selskab. ”Jeg tror virkelig ikke…” begyndte han med Rehia-sama skubbede en kop ind i hans hånd. Kei kunne ikke vise at han havde lyst til at blive her, så trak opgivende på skulder, med et smil på læben og drak koppen i en tår. Kei havde i sit liv drukket meget, og han kunne holde til meget. Kei var i gang med en kop da Zahia-sama begyndte at tale. Så de snakkede virkelig som sådan noget. Kei skjulte et smil bag koppen og drak det sidste. Kei så lidt på Eve da hun talte. Så hun vidste allerede noget. Han måtte virkelige prøve at få nogen oplysninger ud af hende. Kei smilte og så at kopperne var blevet tømt. Han var ved at løfte sig lidt op, da Rehia-sama begyndte at tale. Kei blev siddende, og kunne mærke hvordan hans hjerte begyndte at slå hurtigere, men det var ikke noget man kunne se på ham. ”Subiboro” sagde Eve hurtigt og kort. *Mit navn.* tænkte Kei. Kei havde haft svært ved at finde ud af noget om sin familie, det eneste han havde at lede efter var hans rigtige efternavn. *Godt jeg ikke brugte mit fornavn.* tænkte han og så lidt på dem. Kei mærkede Zahia-samas finger snitte hans arm. Kei havde slet ikke lagt mærke til hvor tæt han endelig sad på Eve. Kei lod sig blive skubbet ind til Eve. Han kunne mærke hendes varme gennem sin trøje. Kei kunne godt lide følelsen, lige ind til at Rehia-sama tog ved hans hage. Kei kunne virkelig ikke lide kontant med mænd på den måde, men han smilte bare stille. Hvis han spillede med, kunne han måske være sammen med dem en anden gang. Kei var kun glad da Zahia-sama hev Rehia-sama op. Kei rejste sig stille op da Rehia-sama var på vej ud. Kei lukkede sin hånd omkring de penge han fik stukket i hånden. Pengen betød ikke så meget for ham. Ham og Hotaka havde levet et fattigt liv, og Kei havde gjort det samme da han var på flugt alene. Nu levede ham under beskyttelse af hans plejeforældre, og de gav ham hvad han ville have. Kei sendt ham et venligt og kærligt smil. ”Mange tak.” sagde han venligt, og lukkede stille det ene øje da han blev klappet på kinden. ”Det lover jeg.” sagde han og proppede penge i lommen og vendte sig mod bordet og begyndte at samle glassene sammen. Kei så kun kort op på Eve og Zahia-sama før han så ned i bordet igen. Han havde lyst til at springe på Zahia-sama. Han var en del af hans families død, det var Kei sikre på, men det var for risikabelt her. Kei gik ud til baren med fadet og gik om bag baren og stilte fadet bag disken. Han tog penge op af lommen og lage dem i en skål under disken. Bestyreren måtte godt få dem alle for hans skyld. Kei så på Eve og smilte til hende. Han kunne se på hende at hun var blevet fuld. Kei gav Eve det hun bestilte og tog selv noget. Hvis han stoppede nu, ville han ikke klare sig gennem natten. Kei så kort mod bestyrelsen, og smilte lidt da han kunne se at der blev gjort tegn til Eve at hun ikke måtte gå. Hun måtte være god. Kei så på Eve igen. De fleste havde fået drinks, og var så fulde at der gik lidt tid før de skulle have noget igen. Nogen var også væltet om på gulvet, men det blev hurtigt smidt ud. ”Nej ingenting. Jeg var 11 da jeg blev fundet. Jeg kunne ikke huske noget fra før det. Lægen snakkede hvis om at det sker når et barn bliver udsat for meget stress.” sagde han og trak så skulderne. Kei vidste ikke at det rent faktisk var sket for ham en gang i sit liv, den gang hvor han havde glemt sin mor.

Eve studerede lidt Kei, hendes blik var venligt og kærligt, det lignede slet ikke det kolde blik hun som regel have, men sådan kunne hun jo ikke være overfor kunderne, hun smilte lidt da han drak, det eneste disse mænd nogensinde ville komme til at se var den facade hun havde sat op. Da Rehia-sama skubbede Kei tættere på Eve lagde hun automatisk en hånd på hans lår, det var bare af vane, de fleste af hendes kunder kunne godt have hun lagde lidt op til noget, selvom det nødvendigvis ikke ville komme til at ske.
Da Eve fik det hun bestilte drak hun stille af det, det var ikke den bedste drik i verden, men den hjalp. Eve studerede stille nogen af flaskerne der stod i baren, hvis ikke hun måtte tage hjem blev hun nød til snart at drikke noget mere, ellers ville hun ikke klare sig meget længere. ”Du er heldig” sagde Eve koldt til at han ikke kunne huske noget, hun tømte sit glas og rejste sig. ”Jeg har brug for en Bloody Mary” sagde hun til ham og rettede lidt på sit hår, hun havde set en af dem det stort set altid bad om hende komme ind. En mand af stort betydning i hovedstaden, også indenfor mafiaen, hun var lettet over at han var kommet efter Zahia-sama og Rehia-sama. Hun tog drinken og gik glad i mod ham ”Goddag” sagde hun og bukkede lidt, man brugte ikke hans navn, det var strengt forbud. Hun rakte ham drinken og han tog den, hans ansigt var koldt, han sagde sjældent noget, han var sådan set hendes ynglings kunde, for han var den kunde hun bedst kunne være sig selv med og ikke behøvede at spille skuespil med. De gik hen og satte sig, hun tændte også hans cigar hvorefter hun rejste sig og hentede nogen aviser til ham. Hun satte sig stille igen, hun satte sig så han kunne se meget af hendes lår, hun havde over tid lært hvad de forskellige kunder kunne lide, hun sad stille og studerede ham, uden at se utilfreds ud, mens han langsomt begyndte at læse lidt i nogen af aviserne, han havde altid samme rutine, og tjekkede især aktierne. ”Hvad synes du om min situation med Zahia?” spurgte han, Eve ændrede attitude, hun smilte ikke længere, hendes blik var ærligt og koldt, hun var sig selv igen. ”Det er farligt… du bliver nød til at passe på.. Zahia kommer tit her og de to klubber nede på Hiju” sagde hun koldt og alvorligt, Hiju var en gade. ”Du må hellere holde lav profil et stykke tid, lad dem af dine håndlagere som du kan stole på, hvis der da er nogen, udføre dine forretninger rundt om i landet” sagde hun alvorligt, Eve var den af værtinderne der havde flest kriminelle kunder, så hun havde en del styr på det og hørte en del. Kunden rejste sig, han havde ikke set på hende en eneste gang mens hun talte. Eve rejste sig også og gik hen til baren, kunden gik hen til bestyrere og stod og talte, han kom derefter tilbage og satte sig siden af hende i baren. ”Hvad mere?” spurgte han mens han stadig røg og læste avis, han rakte sin hånd op uden at se på Kei, det betød sådan set at han skulle have en ny Bloody Mary, selvom han ikke rigtig havde drukket noget af den der stod nede på bordet. ”Tja..” sagde Eve koldt og lavede samme bevægelse til Kei, hun skulle også have noget, det var lige meget hvad. ”Der er stridigheder mellem banerne i syd… hvis du vil udvide dit område ville dette være et idealt tidspunkt at gøre det mod syd.. men mod nord… Zahia og Rehia er på krigsstien, men de er ikke bange for dig… ikke så meget som du er for dem..” sagde hun koldt og så lidt ude. Kunden så op fra sin avis, og smilte så lidt, det gjorde han sjældent. Han tog en stor slurk af sin drik og lagde avisen på bordet, han viste interesse for Eve ”Og hvad hvis jeg absoult vil ud for at møde en bestemt kvinde?” spurgte han og lænte sig lidt frem i stolen, han afventede hendes svar. ”Hvis du så gerne vil se mig er du velkomme til at bruge bagindgangen” sagde hun koldt og så stadig ikke på ham, kunden smilte tilfredst, han kunne lide Eves attitude, hun havde bare gået ud fra at det var hende, og det kunne han lide. ”Lad os gå” sagde han og lagde sin cigar i askebægret, han rejste sig, og Eve forstod hvad han havde talt med bestyreren om før, hun var blevet lånt ud til en ``date´´. Eve nikkede og tog en slurk af sin drink hvorefter hun rejste sig, så kort på Kei ”vi ses” sagde hun og blinkede til ham, hun var stadig fuld, det var nok også derfor hendes øjne afslørede en smule usikkerhed overfor Kei, hendes blik lignede en der ville redes. Hun gik kort om bagved og hentede sin taske, hvorefter hun mødte kunden udenfor og satte sig ind i hans vogn og kørte væk.
Nogle timer senere kom hun ud fra en hotel, kunden var taget afsted for lidt over en time siden, men havde sagt at hun bare kunne bruge værelset så længe hun ville. Eve var ikke rigtig interesseret i at blive der længe, hun vidste bare at hun skulle vente så de ikke blev set sammen. Eve gik træt tilbage på arbejde, det var ved at være fyre aften, men hun ville sikkert få skældud hvis ikke hun kom tilbage med pengene. Hun kom ind af fordøren og gik over til bestyreren, og de afregnede, men Eve blev stadig bedt om at blive, for det var en stor flok unge herre der havde spurgt efter hende, og de havde ventet. Eve så mod flokken, det var typiske unge japanere, der tit forvekslede det her sted med en strip klub, hun sukkede og gik hen til dem, de kunne tydeligvis godt lide at hun lignede en udlænding, det var sikkert derfor de havde bedt om hende. Hun satte sig mellem dem og smilte sødt, en ny rolle, hun bestilte drinks til dem hos Kei, og vendte tilbage til bordet hvor de fleste af de så ud som om de havde lyst til at springe på hende. Men hun vidste at alle disse kunder sikkert lige havde råd til at have hende som selvskab på denne måde, og ikke mere.

Kei lage godt mærke til at hendes blik var mere kærligt mod ham, men han bed ikke mere mærke i det. Kei slå kort blikket ned på Eves hånd som lå på hans lår, men han så hurtigt op igen. Det gjorde ham endelig ikke noget.
Kei smilte kort og trak på skulderne. Ja det var måske sandt, han ville i hvert helst have glemt Hotaka. Kei nikkede og begyndte at lave en Bloody Mary. Kei havde med at drikke de sammen han lavede, og lavede en ekstra til sig selv. Han stilte den på bordet over for Eve og så efter hende da hun gik. Hun var virkelig en for sig selv. Kei vendte blik væk fra hende da der sad en anden pige ved bordet. Ikke en der arbejdet der, men hun ventede sikret på nogen. Kei smilte beroligerne til hende og gik hen til hende. Keis smil var ikke ægte, men pigen virkede til at kunne lide det, og de faldte lidt i snak. Der var alligevel ikke andre Kei kunne bruge lige nu, det fleste var for fulde til at man kunne forstå dem. Kei så op igen da Eve kom hen til disken, og han gik stille hen mod hende. Han havde fundet ud af hvor han kunne få flest oplysninger, men andre ville tro han gjorde det for penge. Kei lavede en ny Bloody Mary til manden, da han havde set hvem der havde fået den sidste. Han stilte den på bordet ved siden af ham og lavede en Lonely Hearts til Eve. Han vidste ikke hvorfor han gjorde det, det var bare hvad hans hænder fandt frem og lavede. Kei kunne endelig ikke bruge noget af det de sagde til noget, men det gav ham en fornemmelse af, hvor tæt Eve var på sine kunder. Han stilte Eves drinks ved hende. Kei kunne godt lide hendes måde at være på, han kunne se hvordan hun kunne sno mænd om sin lillefinger. Kei smilte til hende. ”vi ses.” sagde han og så efter hende. Der havde været noget i hendes blik. Han fik lyst til at følge efter hende, men han kunne ikke gå nu, og det var også for dumt at følge efter en, som gjorde det her hver eneste dag. Hun måtte lege med ham, det kunne ikke være andet.
Kei så op da Eve kom igen. Der var gået nogen timer, og Kei havde endelig ikke haft tid til at tænke på hende, der havde været mange kunder. Kei lavede drinks til dem da Eve bestilte. Han tjente en del ved at gøre som hun sagde. Han var endelig ikke interesseret i at servere, de havde i hvert fald ikke nogen oplysninger han kunne bruge. Kei gik ned med de drinks han havde lavet. Kunne han lige så godt, de var nogen af de sidste kunder. Kei så lidt på drenge, og rynkede brynde lidt. Han var ikke sikre på at de overhovedet var gamle nok til at drikke alkohol, men det måtte de selv om.

Eve kunne lide drinken Kei lavede til hende, han virkede virkelig til at være god til det han gjorde. Men mens hun sad der med kunden, lagde hun ikke meget mærke til ham, det var jo ikke det hendes job gik ud på.
Da Eve kom tilbage og sad sammen med drengene, måtte hun virkelig kæmpe for ikke at gabe, hun havde været i skole inden hun tog på arbejde og skrevet på sin rapport, men hun skulle heldigvis ikke i skole denne dag. Hun smilte venligt til drengene der tydeligvis havde misforstået ideen med denne klub en smule, Eve rynkede lidt på næsen mens alle drengene nærmest prøvede at have en hånd på hendes lår samtidigt. Hun sukkede lidt da en af drengene begyndte at køre sin hånd op under hendes kjole, hun fjernede den, men en anden gjorde snart efter det samme. Eve rejste sig hurtigt ”Husk at betale når i går” sagde hun holdt, hun begyndte at gå derfra, hun vidste godt det var uhøfligt, men sådan en opførsel ville hun ikke finde sig i fra sådan nogen som dem. Hun gjorde tegn til en af vagterne, han skulle holde øje med dem. Eve gik op til bestyreren og gjorde hendes ``regnskab´´ op, Eve fik lov til at gå. Eve gik tilbage til Kei ”Luk Eve” sagde hun kort ”Godmorgen” sagde hun og vendte om, det med at hun sagde han skulle lukke, betød at der ikke måtte blive skrevet mere på hendes regning, dette var meget vigtigt at gøre, ellers kunne nogen af de andre piger finde på at skrive deres drinks på ens regning. At sige godmorgen var hendes måde at sige godnat, jeg tager hjem nu og sover. Eve gik ud bagved og klædte tilbage til sit almindelige tøj, hun tog sin taske og begyndte at gå mod togstationen.

Kei var ved at ryde op i baren. Han skulle blive til de sidste gik, men han kunne lige så godt gøre noget af arbejdet nu. Kei skulle i skole i dag, men først sidst på dagen. Han havde også tænkt sig at tage på skolen alligevel, så han kunne bruge dens bibliotek. Kei skulle rigtig havde været i skole i dag, men hans lære var på kursus, så hans timer var blevet aflyst, derfor havde han taget denne vagt. Kei så op på Eve da hun kom hen til ham. Han nikkede. Han forstod godt det hun sagde. Der havde været nogen få mens Eve havde været væk, og prøvet at smide det på hendes regning, men Kei var ikke så nem at narre. Kei smilte lidt da hun sagde godmorgen. ”Morgen” sagde han og så efter hende. Kei var ved at få stilt de sidste flasker væk, da den anden bartender kom hen. ”Du kan tage hjem nu Kei, du går jo stadig i skole.” sagde han og smilte lidt til Kei. Kei nikkede og smilte tilbage til ham. ”Rigtig nok, har også en opgave jeg skal have lavet færdig.” sagde Kei, og gik ud bagved. Eve var allerede gået, men det var også fint. Kei klædte op, og så lidt på sin halskæden. Der var en stor medaljon som Kei tog i sin hånd. Han knugede den lidt og lukkede sine øjne. Han havde haft den på hele aften, han havde den altid på. *Jeg hæver hvad de har gjort ved os, Hotaka.* tænkte han stille. Kei gik ud og begyndte at gå mod stationen. Der var sent, eller det hed nok tidligt.

Da hun kom til stationen var hendes tog ikke kommet endnu, hun sukkede lidt, men så havde hun da tid til at gå ind og købe nogle nye smøger. Da hun kom ud fra kiosken nede ved stationen efter hun havde købt en pakke smøger, skubbede hun en op og placerede den mellem sine læber, hun tændte den og tog det første hiv. Hun lukkede øjne og pustede ud, det havde været en lidt hård aften, men det ville sikkert blive for hårdere i de næste par uger, og hun skulle arbejde hårdt for at et par bestemte kunder ikke kom samtidigt, hun måtte hellere holde møde om det med bestyrere på et tidspunkt. Hun sukkere, mere arbejde… Hun skulede lidt til siden og fik øje på Kei, hun rette sig lidt op og så koldt på ham, hun skjule det overhovedet ikke. ”Kei…” sagde hun koldt, og helt uden høflighed, hun sukkede og skubbede en smøg mere op fra hendes pakke og rakte pakken mod ham, hun skyldte ham jo en, hun hadede at skylde. Der ville gå et godt stykke tid til at det næste tog ville komme, hun havde ikke noget problem med at være lidt mere sammen med Kei, men han skulle ikke ligge noget i det.

Kei havde gået i sine egne tanker. Hans fødder kendte vejen. Keis medaljon hang ude på tøjet. Kei så op da han hørte nogen sige sit navn. ”Eve.” sagde han kort tilbage. Han var træt, og lige nu gad han ikke sætte sin venlighed op. Det kostede ham energi hver dag at skulle virke så glad og høflig. Kei gned sine øjne lidt. Kei var ikke stolt af det, men når det virkelig havde været en hård eller lang dag, havde han det med at krybe sammen i et hjørne, i panik over om han mon var blevet opdaget, eller om de snart fandt ham. Kei tog smøgen og satte den mellem sine læber, men tændte den ikke. Han så lidt på hende. ”Hvad laver du, udover at arbejde på baren?” spurgte han roligt.

Amaya så lidt på Kei, hendes øjne gled kort ned på en medaljon der hang om hans hals, men det interesserede hende sådan set ikke, så hun så hurtigt væk igen. Amaya så koldt op på ham da han spurgte ham hvad hun ellers lavede ”hvad rager det dig” sagde hun koldt og vendte sig mod ham, for ikke at virke helt kold, mens hun stadig lød sådan. Men han skulle snart finde ud af hvad hun ellers lavede. ”Bang Bang!” lød det virkelig høj bag dem, Amaya flåede sin krop rundt og havde allrede hånden nede i sin taske og en finger rundt om aftrækkeren på hendes pistol, da hun så en pige stå bag hende med et stort sin og sin hånd formet som en pistol. Pigen begyndte at grine, mens Amaya slappede af i sin krop igen og gav slip på pistolen, der stadig var skjult i hendes taske. ”I… I skulle se jeres ansigter!” grinte pigen højt, det var en Amaya havde mødt på universitetet, en der også læste til lære, men Amaya fandt hende irriterende, og hende energi mindede hende for meget om hendes Oppas. ”Ja… meget sjovt” sagde Amaya, tydeligvis sur, Amaya var altid klar til at forsvare sig selv hvis hun hørte skud eller noget af den slags, det skulle hun også være når hun boede i den slags kvarter hun boede i. ”Amay…” var alt pigen nåede at sige før Amaya hårdt havde smækket en hånd over hendes mund ”Lad vær med at sige det” sagde hun i et vris og var nu virkelig sur. Pigen så lidt undrende på hende da hun fjernede sin hånd igen, men smilte så stort, ligesom hendes Oppa ville have gjort. Pigen studerede Kei ”Ah.. er det din kæreste?” spurgte hun og gik over og tog Kei i hånden, som altid var hun alt for familiær fra starten af, men det virkede bare ikke som om Amaya kunne vriste hende af sig, ligesom dengang med Oppa, men hun ville bare ikke have hende tæt på. ”Nej” svarede Amaya koldt og tog et hiv mere af sin cigaret ”din ven?” spurgte hun så ”Nej..” svarede Amaya koldt. Pigen holdte en lille pause ”Din familie?” spurgte hun så ”Han er intet til mig..” svarede hun så meget koldt og vendte ryggen til dem, den pige drænede bare så meget energi, energi som Amaya ikke havde lige nu. ”Så…” sagde pigen og studerede Kei ”Så jeg kan godt gå efter ham?” spurgte hun glad og pegede på sig selv. Amaya trak på skulderne ”gør hvad du vil… jeg er fuldstændig ligeglad” sagde Amaya koldt. Pigen smilte glad til Kei og ville til at sige noget da det blev meddelt at toget der kørte i den anden retning snart nok på den anden side ”Det er mit tog..” sagde hun så og begyndte at gå, hun vinkede til Amaya og Amaya troede endelig det var slut. Men lige inden hun skulle ned af trapperne vendte hun sig om og råbte alt hvad hun kunne ”Vi ses i skolen i morgen Aya!!!!” skreg hun og forsvandt ned af trapperne. Amaya rynkede på næsen og skar tænder, hun var simpelt hen for dum! Hun havde jo ikke ment at hun ikke skulle kalde hende Amaya, men Aya i stedet! Hun skulle jo slet ikke brug nogen af hendes navne! Amaya sukkede og tog et hiv mere ”Nå… hvad laver du så når du ikke er i baren?” spurgte hun og vendte sig mod ham, nu vidste han jo nok hvad hun lavede, måske.

Kei trak på skulderne da hun spurgte hvad det ragede ham. ”Det var bare for at starte en samtale, ikke andet.” sagde han. ”Bang bang.” lød det. Keis øjne blev store, hans åndedræt hurtigere og hans hjerte begyndte at slå hurtigere, og han tog uvilkårligt et halvt skridt tilbage. Kei vidste hvad det var, det var et tegn på at hans krop var ved at gå i panik, men det kunne ikke ses på ham, udover at hans pupiller var en smule større. Kei lage hovedet lidt på skrå da han fik set ordentligt på pigen. Hans hjerte begyndte at slappe af igen og hans åndedræt blev stille normalt igen. Kei stak sine hænder i lommen og så roligt på dem. Han lagde lidt underne hovedet på skrå, da pigen var ved at sige et navn han ikke kendte. Han så lidt på Eve og smilte lidt. Det ville ikke være mærkeligt at have en kunster navn, var der mange som hende der havde. Kei så på pigen da hun kom hen til ham, og hev hans hånd op af sin lomme. Kei så roligt på Eve mens pigen blev ved med at spørger. Næ de var intet til hinanden, de havde først lige mødt hinanden for nogen timer siden. Kei rynkede brynene lidt. Man kunne da ikke spørger en anden om lov, og slet ikke når det handlede om ham. Kei ville til at sige noget til hende, samtidig med at hun ville sige noget, men det blev begge afbrudt da der blev meldt at et tog var kommet ind. Han så efter pigen. Kei havde ikke rigtig nogen type som han gik efter. Jo han havde været sammen med piger, men aldrig bygget et forhold sammen med en. Det krævede tillid, og det havde Kei ikke til nogen. Kei smilte lidt. Noget sagde ham at denne pige ikke vidste hvad Eve lavede om natten. Men det var tydeligt at Eve ikke var hendes rigtige navn. Kei så på Eve igen da hun talte. Han havde stadig smøgen til at hænge i mundvigen. Nogen gange kunne han gå rundt sådan en hel dag uden at tænke over det. ”Går i skole.” sagde han og trak på skulderne. ”Mine plejerforældres ide.”

Amaya sukkede, hun vidste ikke om hun gad se Kei uden for arbejdet, det var vigtigt at have et godt forhold til bartenderne, men hun gad ikke lade som om hun er noget hun ikke er, når hun ikke var på arbejde. Amaya studerede stille Kei og kunne ikke lade vær med at smile over at han bare lod smøgen hænge i mundvigen ”Sig mig… venter du på at jeg tænder den der? Eller er du bare træt?” spurgte hun lidt drillende, hun var stadig fuld og træt. ”Hvis du skal i skole skulle det så ikke være din egen ide?” spurgte hun og så ham op i øjnene, hendes blik var stadig koldt, men det blev varmere af at hun stadig var lidt fuld. Amaya så sig over skulderen da hun hørte den skingrende lyd af at et tog der bremsede på skinnerne. Amaya skoddede sin smøg og så op på Kei, hun tog drillende smøgen ud af hans mund, hun lod deres læber mødes og kørte sin frie hånd op i hans blonde strittende guld hår, kysset var lidenskabeligt og ophidsende, Amaya vidste hvad hun gjorde. ”Hver bartender får det første gratis” sagde hun og tog hans smøg i sin mund ”Vi ses i aften” sagde hun og vendte sig, det var hendes tog der var kommet, hun havde taget smøgen tilbage for at provokere ham, for det havde nemlig provokeret hende på en måde at den bare hang der i hans mundvig. Hun sendte ham et vink over skulderen mens hun fandt sit tog kort og kørte det igennem maskinen så hun kunne komme hen til toget. Hun steg på og så efter ham da dørene lukkede, Kei var vel okay, han så i hvert fald sød ud, men for Amaya var forhold ikke længere noget hun tænkte på, de eneste mænd hun var sammen med var hendes kunder, og sådan havde det været længe. Amaya stod nu selv med smøgen i mundvigen resten af sin togtur, inden hun steg af på hendes station. Hun strakte sig lidt mens hun ligeglad gik forbi nogle drenge der var ved at lave graffiti ved stationen, de så efter hende, men hun lagde ikke mærke til det. Hun sukkede og tændte smøgen hun havde taget fra Kei, hun skyldte ham vel stadig en. *Mon han kommer i aften?* tænkte hun, men slog hurtigt tanken hen, det kunne vel være lige meget om han kom eller ej. I aften var der en meget magtfuld person der havde lejet hele klubben og alle pigerne til et stort selvskab, Amaya vidste faktisk ikke hvem det var, bare at han også var inde for mafiaen, men hun havde ikke hørt noget fra nogen af sine faste kunder, så hun kunne ikke forestille sig at det var en af dem, men måske kom nogen af dem som gæster. Hun vidste ikke om Kei kom, fordi hun ikke vidste om alle bartenderne også var blevet kaldt ind, hun sukkede da hun låste sig selv ind i sin lejlighed, hun havde nok lige tid til at sove og lave et par ting, før hun skulle på arbejde igen, hun måtte nok hellere bade på arbejdet og gøre sig klar osv.

Kei trak på skulderne over, hvorfor smøgen bare hang der. Det mindede ham vel på en måde om hans brors fløjte. Kei spillede stort set på den hver dag. ”Jeg har ikke noget i mod. Kan lide at læse, og de vil gerne have jeg får en uddannelse. Jeg ved ikke selv hvad jeg gider.” sagde han kort. Når det ikke galt hans fortid, var han hudløs ærlig. Kei havde ikke noget i mod Eves kolde øjne, men han kunne også godt lide skæret af det varme. Kei så på toget. Han kunne godt tage med det, men det ville være en omvej. Kei skulle til at protester da Eve tog smøgen ud af hans mund, men nåde ikke noget, før hun lod deres læber mødes. Kei stod stille og modtog det. Kei var ved at løfte sine arme da hun afsluttet kysset. Det var det bedste han havde fået længe, og han kunne ikke lade hver med smile smørret. ”Trist det kun er et gratis.” sagde han og smilte drillende til hende. Kei så lidt underne på hende da hun sagde ses. Han havde ikke vagt i aften, men kunne være han skulle overveje det. Kei stak sine hænder i lommerne igen og så efter Eve mens hun gik ind i toget, og han så efter toget da det kørte. Eve så godt ud, ingen onde ord om hendes krop. Kei ville ikke have noget i mod at være sammen med hende, men det ville nok ikke ske, medmindre han ville betale for det. Kei gik hen til kiosken og købte sig en pakke smøger. Han var selv løbet tør i løbet af aften, han røg meget når han var i baren. Kei kunne ikke lade hver med at smile lidt. Eve havde nu den smøg han havde stået med i munden, et indirekte kys. Kei vidste ikke hvorfor han tænkte over det. Jo Eve var en spænende pige, men det var der så mange der var. Men Kei kunne ikke glemme det blik hun havde sendt ham da hun tog af sted med den kunde. Keis tog kom og han steg ombord. Kei sov noget af turen hjem. Kei steg ud af toget og gik det sidste stykke hjem. Hans plejeforældre havde været meget bestemt over hvor han skulle bo, så der var ingen på gaden. Kei låste sig ind og sparkede sine sko af. Han smed sin trøje og sine bukser og smed sig på sin seng. De fleste studierne sov på futon, men sengen var endnu en ide fra hans plejeforældre. ”Når man læser skal man sove godt.” sagde de altid. De vidste ikke at Kei arbejdede, og de ville sikret forbyde det hvis de vidste hvad det var. Keis lejlighed, bestod af to værelser. Et lille soveværelse hvor hans seng stod, en stue, et køkken og et lille badeværelse. Kei åbnede sin natbordsskuffe og fandt fløjten frem. Han lage sig på ryggen og begyndte at spille sin vuggevise. Den fik ham stadig til at slappe så meget af, også selv om han selv spillede den. Kei kunne mærke han var ved at falde i søvn, og satte sit vækkeur. Han lukkede øjne og faldte i søvn med fløjten hvilende på brystet.
Kei vågnede ved lyden af hvad han først troet var hans vækkeur, men det var hans mobil der ringende. Kei faldt ud af sengen og hev sine bukser til sig og hev sin mobil frem og tog den. ”Ja?” mumlede han. ”Kei, godt, jeg har prøvet at ringe et par gange nu.” det var en af de andre bartender. ”Hvad vil du?” mumlede Kei stadig. ”Jo, jeg har vagt i aften, men jeg er blevet forhindret… Kan du? Jeg har spurgt alle andre.” sagde han. Kei gabte. De fleste sagde ikke nej til en aften i baren, så skulle det virkelig være noget vigtigt. ”Jo, jeg kan godt.” mumlede Kei stadig. ”Fedt, jeg skylder dig en.” sagde han. Kei lage på, og blev liggende lidt på gulvet, men kort efter ringede hans vækkeur. Kei rejste sig og så på fløjten der lå på sengen. Han samlede den op og lage den tilbage i skuffen. Kei gik ud og tog noget mad og gjorde sig klar til at tage i skole.

Amaya sagde ikke noget til hvorfor han læste, alle havde vel deres grund og hun kunne vel være ligeglad. ”Sådan er det” sagde hun og trak på skulderne til at det kun var et der var gratis ”resten koster” tilføjede hun, det var ligegyldigt hvem det var, bare der var penge i det.
Da Amaya kom hjem låste hun hurtigt døren dag hende, den havde tre forskellige låse, hun smed sine sko og gik ind, hendes lejlighed havde en stue og køkken ud i et, et soveværelse og et badeværelse. Amaya smed tasken på sofabordet og smed sig selv på sofaen, hun faldt hurtigt i søvn. Amaya vågnede ved nogle høje brag, hun satte sig med det samme op og tog sin pistol op af tasken, der var ingen tvivl om at det var skud, hun sad stille og lyttede, men der var ikke mere at høre derefter. Hun så lidt ud af vinduet, der var heller intet at se, så hun gik ud på sit badeværelse, men tog alligevel pistolen med der ud. Hun tog sit tøj og smed det i sin vasketøjskurv, nu hun alligevel var oppe. Da hun var færdig trak hun i en sort gennemsigtig g-streng, det par tæt siddende jeans der var flænsede og en stram sort top der viste hendes kavalergang. Hun fandt et par bøger frem og smed dem i en taske, hun ville op på biblioteket for at lave på sin rapport. Hun trak i et par højhælede sko og smed en tynd jakke over skulderne, hun gik ud og låste døren, hun så mod en gyde ikke så langt fra hendes lejlighed, man kunne se politik afspærringen og de blinkede røde og blå lys, det gjalt om at komme væk inden de begyndte at stille spørgsmål, så hun skyndte sig ned i undergrunden og tog med sit tog mod stationen. Der var en del mænd der kiggede på hende i toget, men som altid så hun dem ikke.

Kei steg ombor på toget. Kei have sin taske over den ene skulder. Han var bare glad for at han ikke skulle have skole uniform på. Han et par mørke cowboy bukser på og en hvid skjorte. Kei steg ud af toget. De tog kun 5 min i tog at komme til skolen. Kei gik det sidste hen til skolen. Nogen piger så efter ham da han gik ind på skolens område. Kei smilte kort til dem og så på sin mobil. Der var stadig noget tid til hans time. Kei gik mod biblioteket og satte sig ved en computer. Kei havde stort set læste alle de bøger han kunne bruge til noget her, så han søgte på alt hvad han kunne på nettet. Han havde endda hakket sig ind på politiets server, så han kunne læse gamle artikler.

Amaya kørte med toget ca. 15 minutter for at komme til skole, hun steg af og gik resten af vejen, der var ikke langt fra stationen. Amaya gik direkte på biblioteket, hun stoppede kort op da hun så Kei sidde ved en computer, hun lod sit blik køre ned af ham, han så nu godt ud, meget godt ud for det ikke skulle være løgn, men hun kunne ikke tillade at han lærte hende så forfærdelig meget bedre at kende. Så hun valgte at gå en anden vej, så hun ikke gik mod ham, hun gik ind mellem reolerne og fandt nogle bøger hun vidste hun skulle bruge til sin rapport, hun satte sig ned ved et bord og begyndte at læse i dem. Hun sad med fødderne oppe på en anden stol og hvile sin ene albue mod bordpladen. Pigen fra før, altså hende nede fra stationen kom op bag Kei og faldt ham om halsen bagfra ”Hej igen flotte fyr” sagde hun i en glad tone og studerede computerskærmen ”Hvad laver du?” spurgte hun hurtigt mens hun stadig holdte om ham ”Har du set Aya?” spurgte hun så, det var tydeligvis en pige der snakkede meget.