Livet som universitets elev

Misaki stod stille i toget og så ud af vinduet. Der var proppet, hvilket ikke var ualmindeligt. Det var en morgen som så mange andre. Han havde gået på universitet i nogen måneder nu, og han var ved at vende sig til det, selvom der var mange lektier når man gik på sproglig linje. Det havde mest været hans forældres ide, da hans far selv var lære. Men Misaki havde ikke lige frem modsat sig ideen. Han havde flere gange i High School hjulpet sine klasse kammerater og Fuko med eksemerne, han havde også været tutor i en periode, og han kunne da også godt lide det, men han kunne bedre lide at arbejde med muskler, og han var god til det. Misaki så op da toget standsede og gik ud med et dusin andre mennesker. Han håbede virkelig at han kunne få overtalt hans forældre til at lade ham flytte tættere på universitet. Han så på sit ur. ”Pis” mumlede han og begyndte at løbe. Han var for sent på den og måtte se at skynde sig hvis han ikke skulle komme for sent til sin første lektion.

Raiden stod lænet op af en pæl i toget, morgentoget var proppet som altid. Han skulle mødes med professoren, men havde ikke særlig meget lyst til det, da stemningen mellem dem havde været lidt underlig på det sidste. Han klemte sig som en af de første ud af toget. Han havde et par almindelige bukser, en hvid skjorte, sin sorte vest og havde sine briller på. Han havde læst inden han var gået ud af døren, og var for doven til at tage dem af, han så fint nok med dem på. Hans taske bar han over skulderen.
Han gik roligt mod universitetet, indtil han var på campus og han hørte en bekendt kvindestemme kalde hans navn ”Arata!”. Han stoppede brat og vendte sig lynhurtigt om, bare for at mærke et hårdt stød mod sin brystkasse der fik ham til at tage et halvt skridt tilbage. Han så lidt forskrækket ned på personen der var løbet ind i ham, det var en mand. Han stirrede lidt ind i den fremmedes grønne øjne, og undrede sig tydligvis, det var ikke denne person der havde kaldet hans navn. Han så over hovedet på den fremmede mand og det gav med det samme et lille ryk i hans krop. Han tog hurtigt rundt om personen der havde stødt ind i ham og pressede ham ind mod sig med den ene arm, den anden rakte han op for at gribe noget. Han greb kruset, men låget faldt af og cola blev hældt ned over Raiden og den fremmede. Raiden rynkede på næsen med lukkede øjne, det meste havde ramt Raiden og det var ubehageligt at mærke colaen løbe ned af brystet. Han åbnede sine øjne og løsnede grebet om den fremmede, han rettede igen blikket mod kvinden der havde kastet kruset mod ham.
Hun havde langt flot bølget hår, store bryster og lange ben, en kvinde, kvinden der havde haft en affære med Raiden. ”Hvordan kunne du forlade mig på den måde Arata!” nærmest skreg kvinden, mens tårerne trillede ned af kinderne på hende. Raiden så stille på hende mens hun fortsatte med at råbe af ham, at hun havde elsket ham og stadig gjorde det, og hvordan han så kunne få sig til at forlade hende. Han stod stille med den fremmede foran sig, som sikkert ikke kunne få sig til at gå, da de efterhånden havde tritrukket sig en del opmærksomhed. Da hun virkede til at være færdig sagde Raiden endelig noget ”Jeg har aldrig løjet for dig, jeg sagde altid at det vi havde, ikke ville vare for evigt eller at jeg elskede dig, gjorde jeg vel?” spurgte han roligt. Kvinden stod stille og snøftede lidt, hun vidste jo at det passede. ”Jeg hader dig Arata” råbte hun og skyndte sig vred og såret derfra, hun havde konfronteret ham i håb om at han ville komme tilbage til hende, men det ville han ikke. Var vel også derfor han havde givet hende hans mellemnavn, han vidste han ikke ville forelske sig.
Raiden så stille efter kvinden og så, så ned på den fremmede igen, han smilte lidt ”det må du undskylde” sagde han, han vidste ærligt talt ikke hvad han ellers skulle sige. Han så på den fremmede tøj ”Jeg håber ikke det pletter for meget” sagde han og åbnede sin taske, han fandt sin fodboldtrøje frem og rakte den frem mod den fremmede ”værsgo” sagde han med et lille smil. Raiden ville gerne forsøge at gøre det lidt godt igen, selvom det vel egentlig ikke var hans skyld. Universitets uret begyndte at slå og det fik med det samme Raidens opmærksomhed ”Jeg er sent på den” sagde han mens han lyner sin taske igen. ”Bare aflever den på kontor 2888 når du er færdig med den” sagde Raiden mens han bakkede væk fra den fremmede, han skulle have mødt professoren for ca. 2 minutter siden, og der var et stykke til kontor 2888, professorens kontor. Raiden skyndte sig videre mod professorens kontor. Bag på trøjen han havde efterladt hos den fremmede stod der ``Orochi. Nr: 8´´, den var blå med hvid tekst og lugtede af Raiden.

(Gud hvor blev det langt og dårligt :p)

Misaki havde ikke problemer med at løbe, han havde trods alt gået til fodbold, men det var ved at være noget tid siden. Han så op, og smilte lidt da han kunne se at han næsten var der, og han kunne stadig nå det. Han så sig tilbage da nogen råbte op, han vidste ikke hvorfor, det var ikke engang hans navn, det var nok den måde navnet blev råbt op. Misaki stødte forskrækket ind i noget, eller nogen. Han så op og lige ind i øjne på manden. Han blev stående og så op i dem, nok mest fordi manden så så underne på ham. ”Und…” begyndte han, men så at manden så væk, og mærkede et ryk i mandens krop, hvorefter han blev trykket ind til ham. Misaki lukkede øjne da han mærkede noget blev løb ned over ham. Han fik det i håret, lidt ned i ansigtet og sine skulder. Han rystede lidt på hovedet og kunne lugte cola’en.
Misaki så op, og så på kvinden som kom hen i mod dem. Hvorfor skulle han lige støde ind i den person, som kvinden åbenbart var så vred på. Men hun var en smuk kvinde. Selvom Misaki var til mænd, vidste han godt hvornår en kvinde var smuk. Misaki så sig lidt omkring, og så hvor meget opmærksomhed de tiltræk. Han så lidt ned af sig selv. Hans hvide hættetrøje var blevet våd, og typisk ham, havde han selvfølgelig ikke en trøje indenunder. Misaki ville gerne trøste kvinden, men han ville ikke blande sig. Det lød lidt som om de havde slået op. Misaki så lidt op på manden, Arata, da han talte. Tænk at kunne tale så roligt og afslappet når kvinden var så oprevet.
Misaki så efter kvinden da hun gik. Han så op på manden igen da han talte. ”Det gør ikke noget. Undskyld jeg stødte ind i dig.” sagde han og smilte roligt. Han så igen på sin trøje. ”Det går nok.” sagde han og kørte en hånd igennem sit hår. Han så lidt underne på trøjen, men tog imod den uden at tænke. ”Nej virkelig, det er okay.” sagde Misaki og så op på manden. Manden var højere end ham selv. De fleste han havde gået i klasse med, havde næsten altid den samme højde om ham. Klokken fik med det samme Misakis opmærksomhed og han så på sit eget ur. Nu kom han da helt sikkert forsent. Han så op på Arata igen og ville til at række trøjen igen, men Arata var allerede ved at bakke tilbage. ”Vent.” prøvede Misaki, men sukkede opgivende. Nå, han måtte bare aflevere den senere. *Kontor 2888* tænkte han og skyndte sig af sted. Når han nu havde en tør trøje, og en som ikke lugtede af cola, kunne han lige så godt få skiftet. Han skyndte sig ind på et toliet, og gik ind i en af båsen. Selvom de fleste timer var begyndt, kunne der stadig dukke nogen op. Han smed sin taske på toiletsædet, og trak sin trøje over hovedet. Han så på trøjen han havde fået. *En fodboldtrøje?* tænkte han og så på ryggen. ”Orochi?” sagde han stille. Han trak på skulderne og trak den over hovedet. Han tog ved kanten af trøjen, og trak den lidt op til næsen og snuste ind. Han lånte stort set aldrig tøj af andre mænd, og slet ikke trøje som var blevet brugt. *Nej ikke der her nu* tænkte han og rystede på hovedet og proppede sin trøje ned i sin taske og tog den på skulderen igen og skyndte sig ud og til time.
Misaki listede sig stille ind. Heldigvis med universitet var, at lærer aldrig pegede en ud midt i timen fordi man kom forsent. ”Hey, Misaki-chan. Jeg vidste ikke dit mellem navn var Orochi.” sagde en af Misakis klasse kammerater. ”Nej, jeg lånte den af en.” sagde Misaki. ”Nå ja, du var i en masse optøjer her til morgen.” grinte en af de andre. Misaki grinte også lidt. Det havde ikke ligefrem været behageligt, men der var ikke nået at gøre ved det. Hvis han var heldig kunne han få vasket sin trøje i deres pause, så han kunne få afleveret trøjen hurtigt tilbage.

(Mit er da ikke bedre :p)

Raiden fandt vej til professorens kontor, det var efterhånden ikke svært at finde for ham, han havde jo været der så mange gange. Han skyndte sig ind ”Du er sent på den” sagde professoren fra sin stol. ”Jeg ved det. Undskyld” sagde Raiden kort og smed sin taske ved siden af sit eget skrivebord. ”Og du ser herrens ud” sagde professoren roligt og rejste sig fra sin stol. ”Jeg ved det” sagde Raiden fraværende, professoren kom over til ham og strøg en hånd gennem hans lidt klistrede hår, Raidens skjorte var plettet og stadig fugtigt fra cola’en. Raiden så på professoren og et af de øjeblikke han ikke brød sig om, dem han fandt mærkelige opstod, professoren så meget kærligt på ham. Raiden smilte lidt og lænte sig ind, de kyssede kort. Men blev afbrudt af at det bankede på, ”Vi fortsætter det her i pausen” hviskede professoren, hvorefter de skilte sig og professoren tog i mod en af sine elever der havde brug for hjælp til en opgave. Raiden gik ud og vaskede sig lidt, hvorefter han gik i gang med at arbejde.
”Jeg ville virkelig ønske du ville skifte tøj, så du ikke få det klistrede stas på papirerne” sagde professoren med et suk og begyndte at knappe Raidens skjorte op da det var blevet pause. ”Jeg har ikke noget skiftetøj med” sagde Raiden lidt irriteret, da han var midt i at læse et nogle vigtige papirer, han viftede professoren lidt væk, men uden held. Professoren lænte sig ned og kyssede Raidens bryst.

Misaki havde lidt problemer med at koncentrere sig om at tage noter, for hver gang han lænte sig frem for at skrive noget ned, blev duftet fra trøjen kraftigere. *Han må have løbet i den her.* tænkte han og lukkede kort øjne. *Stop det* tænkte han fast og kørte en hånd igennem sit hår. Det var stadig klisteret.
Misaki tog sin taske da pausen startede og skyndte sig ned i køknerne. Han spurgte dem om han ikke kunne låne deres vask og tørretumle. Han vaskede den hurtigt i hånden og smed den i tørretumleren. *Kom nu. Kom nu* tænkte han og så på sit ur. Han ville ønske at han også kunne nå at vaske trøjen han havde lånt, men det lignede en træningstrøje, så måske han skulle til træning senere. *Måske jeg selv skulle finde et fodboldhold jeg kunne starte på. Det var nu meget sjovt.* tænkte han da han tog trøjen ud af maskinen. Den var stadig en smule fugtig, men det måtte gå, pausen var snart slut, og han skulle selv nå tilbage til sin time. Misaki gik ud på toilet og skiftede hurtigt tilbage. Han foldede hurtigt trøjen sammen, og lage den ned i sin taske. Det ville se forkert ud hvis han gik med den i armene. Han låste sig hurtigt ud, og gik mod kontoret 2888. Det tog ham lidt tid at finde det, han besøgte aldrig nogen læreres kontoer. ”A, der.” sagde han lavt da han fandt det. Han gik hen til døren og løftede arme for at banke på, og lige sekundet før ham ramte døren, hørte han lyde der inde fra, men kunne ikke stoppe sin hånd fra at ramme i et bank.

Raiden satte sig på professorens skrivebord og så op i loftet med et lille smil mens professoren slikkede hans hals ”cola” sagde professoren og så undrende på Raiden, men Raiden orkede ikke at skulle forklare hvad der var sket, så han pressede professorens hoved ned mod sit bryst igen. Raiden strøg en hånd gennem professorens hår mens professoren begyndte at spænde Raidens bukser op. Raiden bed sig selv lidt i underlæben og kom med et lille støn da professoren kyssede ham lige ved buksernes start. Der gik et sæt igennem begge mændene da det pludselig bankede på, og professoren fløj nærmest op. I sin panik tog professoren ved Raidens skulder og fik skubbet ham ned på gulvet, så han havnede ved siden af skrivebordet, ude af syne. Professoren lagde bare ikke mærke til at Raiden fik taget en kaffekop og en stak bøger med sig i faldet. ”Kom ind” råbte professoren efter hurtigt at have rettet på sit hår.
”Orochi-san?” sagde professoren lidt undrende da den unge elev spurgte efter ham. Raiden havde sat sig op og tog hårdt ved skrivebordets kante ”Det må så være mig” sagde Raiden lidt surt mens han hev sig selv op, han forstod at professoren havde panikket, men helt ærligt. Raidens bukser var lynet ned og han skjorte stod delvist åbent, professoren blev lidt rød i kinderne. Men da deres blikke mødtes var det tydeligt at Raiden var lidt sur, han havde spildt kaffe ud over Raiden og et par bøger. Raiden lynte hurtigt sine bukser igen ”Vi ses i morgen” sagde han til professoren og tog sin taske mens han gik mod den fremmede, han tog den fremmede med ud, mens professoren prøvede at undskylde, men Raiden reagerede ikke. Han lukkede døren bag dem og sukkede ”Goddag igen” sagde han roligt til den fremmede mens han knappede sin skjorte ”har ikke brug for min trøje mere?” spurgte han lidt overrasket.

Misaki fortrød kort at han havde banket på, for der lød pludselig en masse tumult inde fra rummet. Han åbnede stille døren, da der blev sagt kom ind. ”Goddag. Jeg leder efter en Orochi-san, han sagde jeg kunne finde ham her.” sagde Misaki roligt, og så sig lidt om i rummet. Misaki så hen mod stemmen, og blev en smule rød i hovedet. Havde han stoppet dem i noget? Misaki kunne ikke lade hver med at se op på professoren. Var han virkelig til den slags? Misaki vidste ikke helt hvad ben han skulle stå på, og gik med ud, uden at sige noget. Han vidste selvfølgelig godt at der fandtes andre som ham, som fortrak nogen fra sit eget køn, men rent faktisk at se nogen, eller fange nogen i det, det var ikke noget han lige havde forstillet sig. Misaki blinkede lidt da der blev talt til ham. ”Jo… Jeg mener nej… jeg mener…” han vidste ikke helt hvad han skulle sige. Det overraskede ham mere end hvad han lige havde troet. ”Jeg tænkte bare… Det lignede en træningstrøje…” begyndte han, da klokken ringede. ”Undskyld, jeg er nød til at løbe.” sagde han og bukkede hurtigt og vendte ryggen til Orochi-san og skyndte sig ned af gangen. Han var en smule forvirret, derfor havde han glemt alt om at aflevere trøjen igen.

Raiden så lidt undrende på den fremmede da det virkede til at han ikke kunne bestemme sig for om han skulle bruge den mere. "Det er min fodboldtrøje" svarede Raiden, han var egentlig glad for at den fremmede var kommet tilbage med den så tidligt, da han nu bar dækket af både kaffe og cola, og fordi han skulle bruge den til dagens træning. Raiden så noget undrende efter den fremmede der pludselig virkede til at have fået meget travlt. Han kunne ikke lade vær med at smile over den lidt nuttede reaktion.
Professoren kom ud og undskyldte igen over for Raiden, han var stadig lidt sur, men livet var for kort til at surmule.
Raiden valgte at blive og arbejde noget mere, men han gik bare ned på arkiverne så han kunne blive fri for at gå op af professoren.

Misaki følte sig dum. Hvad to mennesker lavede, kom ikke ham ved, men han ville nok være blevet lige så flov hvis det havde været en mand og kvinde. Han opdagede først at han stadig havde trøjen da han åbnede sin taske for at tage en bog op. *Pis!* tænkte han. Han havde ikke meget lyst til at tage tilbage til kontoret. Men han måtte se at få den afleveret, han kunne i hvert fald ikke beholde den. *Senere* tænkte han. I løbet af timen, blev billedet af Orohci-san ved med at dukke op. Han havde aldrig set nogen sådan før, og det fik ham til at blive varm i ansigtet.
Misaki sukkede dybt da timen sluttede. Han synes ikke han havde fået meget ud af den. Misaki så mod deres professor. Han var en ældre herre, og Misaki kunne se ham fumlede med nogle kort, som var blevet brugt i timen. Misaki gik ned til ham. ”Skal jeg ikke tage dem?” spurgte Misaki og smilte venligt til ham og tog i mod kortene. ”Mange tak Umeda-chan. De skal ned i arkiverne.” sagde han smilende til Misaki. Misaki smilte tilbage og gik ned i arkiverne med kortene.
Misaki fumlede noget med kortene da han åbnede døren, så han larmede en del. ”Han kunne godt ha gået med.” mumlede Misaki lidt surt for sig selv, da han tabte nogen af kortene på gulvet og måtte stå med en fod mod døren for at holde den åben mens han samlede dem op igen.

Raiden havde slået sig ked ved en af de få skrivebordet der befandt sig på arkiverne. Han havde arbejdet med en del bøger og var fuldstændig opslugt af den næste, da en del larm ødelagde hans koncentration. Han rejste sig og gik mod døren da han så den fremmede fra før stå i døren. "Øhhh brug for hjælp?" spurgte Raiden med et smil over den måde den fremmede stod på. Han bukkede sig ned og samlede de tabte kort op. "Kortene høre til hernede" sagde han og begyndte at gå. "Hardu bestemt dig for om du stadig skal bruge min trøje nu?" spurgte Raidens sig lidt over skulderen.

Det gav et sæt i Misaki da han hørte nogen tale. Han havde ikke troet der var nogen her ned. ”Øhm, ja tak.” sagde han da han rettede sig op og så det var Orochi-san fra før. ”Mange tak.” sagde han da Orochi-san samlede de sidste kort op, og han fulgte stille efter ham. Billederne fra før var dukket op igen. Måske dukkede de op, fordi han aldrig har haft mistanke til en anden fyr, om at han også kunne være som ham. ”Øh, ja undskyld. Tiden løb fra mig.” Sagde Misaki og så mod jorden. Han havde heldigvis sin taske med sig. Misaki lage kortene på plads, og åbnede sin taske og tog trøjen op. ”Mange tak for lån.” sagde Misaki og rakte trøjen i mod ham.

Raiden lagde de kort han gik med på plads og så stille på den fremmede. Da han så at han begyndte at ridse i sin taske efter trøjen begyndte Raiden at knappe sin skjorte op. Han åbnede sin skjorte "Det var så lidt" sagde han og rakte ud efter skjorten. I samme øjeblik gik døren op og professorens stemme lød "Orochi-San?". Raiden skyndte at holde den fremmede for munden og lavede shhhh bevægelsen. Raiden brød sig ikke om hvordan professoren bar blevet mere og mere kærlig og hele tiden opsøgte ham. Raiden greb dem femmeres hånd og satte i løb. Da de kom til et godt gemmested pressede Raiden den fremmed mod sit bryst, han tænkte ikke over det, de skulle bare gemme sig. Den fremmede ville tydeligt kunne høre Raidens hjerte slå. Professoren prøvede igen at kalde Raidens efternavn, han prøvede enda med fornavnet, men Raidens reagerer ikke. Det er først da døren går igen at Raiden slapper af. "Vi undgik ham" sagde Raiden lettet, men kom så i tanke om at den fremmede jo egentlig ikke havde noget med det hele at gøre. Han grinet lidt " det er anden gang i dag jeg hiver dig med ind i mine problemer.. Undskyld" siger han og giver slip på den fremmede. "Og tak" sagde han og tog i mod sin trøje. Han begyndte at gå tilbage mod sit skrivebord mens han tog skjorten af og skiftede til fodbold trøjen.

Misaki så væk fra Orochi-san. *Hvorfor påvirker det mig sår’n, jeg har da set andre klæde om* tænkte han lidt forvirret for sig selv. Misaki så mod lyden af stemmen. Han havde ikke lyst til at stå i mellem de to, og skulle til at undskylde sig, men før han nåede nu, blev han holdt for munden. Han så mod Orochi-san igen, og uden egentlig at kæmpe i mod, lod han sig hive med. Misaki stod med arme oppe i mellem deres kroppe, han havde stadig Orochi-san trøje i sine hændre, da Orochi-san pressede ham ind til ham. Orochi-sans duft og varme, blev så tydelig for Misaki, og han mærkede hvordan han blev varm i ansigtet og kroppen. Han ville gerne skubbe sig væk, men hans arme føltes for svage. Misaki stod helt stille, og håbede at hans snart ville blive sluppet, men et sted i ham, ønskede han at blive stående. Han havde aldrig prøvet at stå så tæt op af en fyr før, udover den nat hvor han fandt ud af at han var til fyre. ”Det…” Misaki rømmede sig. Alt hvad der havde gjort Misaki bevist om at han var til mænd, var det samme, som han oplevede nu. Lugten og følelsen af en fyr, og han havde ikke prøvet noget siden den nat. ”Det er helt i orden.” sagde han mere roligt og gik et skridt tilbage og rakte Orochi-san trøjen uden at se på ham igen. Misaki gik stille efter ham, så han kunne komme ud igen. Hans hjerte slå hårdt og han havde fået lyst til at røre ved sig selv. Misakis øjne gik stille op af Orochi-sans ryg, og så på mærket på fodbold trøjen. ”Hvor.. Hvor går du til fodbold henne?” spurgte han. Misaki følte sig lidt dum over at spørger, måske troede Orochi-san så at han var interesseret i at se ham spille. ”Jeg har nemlig selv spillet engang, jeg overvejede at genoptage det igen.” forklarede Misaki hurtigt.

Raiden hev fodboldtrøjen ned over hovedet og så sig tilbage over skulderen ”Hos en fodboldklub ikke så langt fra Mist High School” sagde han og vendte sig mod Misaki, han smilte. ”Vi er en lille klub, men vi træner stort set alle aldersgrupper” fortalte han, og man kunne se at han kunne lide at tale om det. ”Jeg er en ud af tre kaptajner og trænerer for teenage gruppen” fortalte han, og selv om han stod ved bordet med hans ting, så han kun på Misaki. ”Vi er måske ikke det bedste hold, men vi har det sjovt og spiler stadig en del kampe på andre lokale klubber” fortalte han. ”Vi kan altid bruge nogle flere spillere på holdet” sagde Raiden med et stort smil. ”Vi har træning i dag, du kan da kigge forbi og prøve at spille med?” forslog Raiden.

Misaki stod stille og så på ham mens han talte, og han kunne ikke lade hver med at smile lidt. Han kunne både se og høre på Orochi-san, at han virkelig holdt af sit hold. ”Jeg skal se på det.” sagde Misaki og trak på skulderne. Han kunne ikke huske om det var i dag han havde sit møde med doktor Kamijō. Han følte ikke selv at han havde behov for at se ham, men hans forældre mente at han burde, efter alt hvad han havde oplevet i sin barndom, som de sagde. ”Men det kunne være sjovt at genoptage det igen, så vidt jeg husker, var jeg ikke helt dårlig.” sagde Misaki og smilte stort. Han så på sit ur. ”Jeg er nød til at løbe igen, min time starter snart, og det hjælper ikke at kommer for sent en tredje gang.” sagde han. Han følte sig lidt mere rolig, når de snakkede om hverdags ting. Han nikkede kort til Orochi-san og skyndte sig mod døren.

”Fint” sagde Raiden med et smil, selvfølgelig kunne han altid prøve at finde nye medlemmer, men han gad ikke til at tvinge nogen. ”En erfaren spiller er altid velkommen” sagde Raiden og smilte til Misaki. Raiden så lidt efter Misaki, han virkede altid til at skulle til timer *Sådan er det vel at være studerende* tænkte han med et smil, en følelse han ikke havde kendt til længe. Raiden begyndte at pakke sine ting sammen og sætte bøgerne på plads igen, han orkede ikke mere arbejde i dag. Så han tog sin taske og gik mod fodboldklubben, efter gåturen låste han sig ind i klubben og gik i bad. Han nød følelsen af at hans hår og krop ikke længere var klisteret. Efter det trak han i sine joggingbukser og fodboldtrøjen igen, hvorefter han begyndte at gennemgå listen over hvem der kom i dag. Hvem der kom til træning hvornår var meget forskelligt når det kom til teengage gruppen, da nogen på nogle dage skulle arbejde efter skole, eller havde ekstra undervisning. Han smilte lidt da der var sat ring om et navn øverst på listen, Raiden huskede denne person der selv var kommet til ham og flovt havde spurgt om han måtte starte til træning. Raiden smilte lidt ”Aki” læste han for sig selv og fortsatte ned af listen.

Misaki var glad for at han ikke kom forsent til endnu en time. Han havde flere timer sammen med flere af sine klasse kammerater, og de vidste hvor punktlig han normalt var. Misaki tjekkede sin kalender, da timen startede. Han skulle ikke møde doktor Kamijō i dag. Han skrev altid et K ved dagen hvis han skulle. Hvis han skrev hele navnet eller Doktor, blev folk nysgerrige, men ikke med et enkel K. Men selvom han ikke skulle, var han i tvivl. Ville det virke dumt, hvis han ikke kom. Han studerede selvfølgelig, så han kunne altid undskylde med at han havde travlt. Men på en måde savnede han, at lave noget andet end studie. Han bevægede sig ikke så meget mere som han havde gjort en gang. Misaki blev enig med sig selv, at bestemme sig efter sine timer.
Misaki sukkede da timerne endelig var slut. Hans dag i dag var ikke lang, og klokken var ikke særlig mange endnu. *Skulle man mon* tænkte han. Han kunne da altid se på det, hvis han følte han ikke fik tid, kunne han stoppe igen, og hvis han begyndte, kunne han havde endnu et grundlag for at flytte tættere på byen. Misaki havde bestemt sig, og gik mod Mist High School.
Da Misaki ankom, så det ud til, at der allerede var et hold i gang. Han så sig lidt omkring, og fik hurtigt øje på Orochi. Han var heller ikke svær at ligge mærke til, men Misaki slog alligevel kort øjnede ned. Efter hans hættetrøje var tørret helt, var den blevet en smule misfarvet af cola’en og en smule kaffe, efter at han havde stået tæt op af Orochi. Orochis duft hang også i hans tøj, ikke meget, men han havde bemærket det. Misaki så op igen, og gik roligt rundt om banden. Han så ud på spiller. Nogen af dem så ud til at være en del år yngre end ham selv. Hans øjne faldt på en spiller, da han havde lyst hår og så meget lille og spinkel ud end de andre.

Raiden var så fokuseret at han ikke opdagede den fremmede til at starte med, han holdte især øje med den nye Aki. Men efter noget tid lagde han mærke til ham, og forsvandt et kort øjeblik ind i klubhuset. Aki forsøgte at spille så godt ham kunne, men han havde aldrig rigtig gået til noget sport. De andre spillere tog godt i mod ham, forsøgte at lære ham hvordan man skulle gøre, men det var tydligt at de var van til mere nærkontakt med andre mennesker end han var.
Raiden kom op på siden af den fremmede og rodet ham i håret med en trøje ”Du kom” sagde han glad ”vil du være med?” spurgte han.

Misaki stod stille og så på kampen. Det var længe siden han havde været ved en, og endnu længer siden at han bare havde set på. Drengen han havde bemærket før, virkede nu og usikker på hvordan det skulle gøres. Misaki kunne godt li fodbold, fordi han fik lov til at løbe, men han fungerede også godt som målmand. Der havde han det også godt, for der slap han for al nærkontakten.
Misaki så lidt forskrækket op, da nogen rodet ham i håret. Han smilte roligt til Orochi-san. ”Jo kunne være sjovt, selvom det er noget tid siden.” sagde han og tog trøjen. Han havde bare et problem. De fleste fyre ville nok bare have skiftet midt i det hele, det var jo trods alt kun en trøje, men Misaki kunne godt huske hvordan andre havde set på hans brændemærke, hvilket altid gjorde ham dårlig tilpas. ”Må jeg smide mine ting der inde?” spurgte Misaki og pegede på det der måtte være klubhuset. Han ventede egentlig ikke på svar, og var allerede på vej der hen. Han gik hurtigt ind, og smed sine ting på gulvet. Han ville helst ikke have at nogen kom ind før han var færdig med at skifte. Han trak hurtigt sin hættetrøje over hovedet, og trak trøjen på. Misaki sukkede lidt. Det ville være nemmer hvis han ikke følte sig så flov over sit ar, men han havde stadig svært ved selv at se på det. Han gik roligt ud igen og hen til Orochi-san, og ventede på at få af vide hvilken plads han skulle have.

Raiden smilte over at den fremmede gerne ville være med, måske var det på tide at han fik hans navn, men som altid var Raiden god til at virke som om han var nogen nær, men samtidigt slet ikke være det. ”Selvfølgelig” svarede Raiden selvom den fremmede allerede var på vej mod klubhuset, han havde rettet sit blik mod banen igen.
Da den fremmede kom ud igen ville han se en anden mand stå tæt op siden af Raiden, de så mod banen og snakkede meget, grinte, virkede tætte. Raiden hørte den fremmedes fodtrin mod gruset og så sig over skulderen, han smilte kort ”Har du lyst til at spille angriber?” spurgte Raiden. Den anden mand så sig lidt uinteresseret over sin skulder på en fremmede, han hår var sort, han var tydeligvis ældre end Raiden og hans ansigt så ikke ligefrem venligt ud.

Misaki lage hovedet lidt på skrå og så på manden ved siden af Orochi-san. Misaki nikkede da han blev spurgt om han ville spille angriber. Efter at havde fået lidt afstand til Orochi igen, følte han sig mere rolig. *Det var nok bare efter hvad jeg så, at det påvirkede mig sår’n* tænkte han og løb ud på banen til de andre. Han kendte ingen som var der, han havde heller ikke gået på Mist High School da han var yngre, han havde gået på en skole tættere på hvor hans forældre boede. Men han fandt hurtigt en rytme med de andre spiller, men han var ikke i så god en form mere som han havde været. Han bemærkede også igen den lys håret. De var på samme hold, og som de andre, prøvede han at hjælpe ham lidt.

Raiden stod resten af træningstiden siden af manden, men holdte stadig øje med banen mens han snakkede. En af de andre trænere var ude på banen og hjalp, mens den tredje var dommer. Raidens blik fulgte mest både den fremmede og Aki. Raiden pustede i den fløjte han havde om halsen ”Det er nok for i dag, smut i bare ind i bad” råbte han og gik ind på banen, manden fra før var væk. Han gik hen til spillerne der samlede sig om ham ”Hvorfor var Chizas træner her?” spurgte en af drengene lidt surt. Raiden grinte lidt ”De vil gerne have en kamp med os næste uge, hvad siger i til det?” spurgte Raiden drengene, der med det samme blev spændte. Chiza klubbens hold var deres rivaler. Raiden åbnede munden for at kalde den fremmede til sig, men først her kom rigtigt i tanke om at han ikke kendte hans navn. Han løb stille op til ham og rodet ham i håret ”Godt spillet.. Og tak fordi du tog den med ro mod den nye” sagde han med et kærligt smil, han kunne godt lide folk der tog hensyn til andre. ”Vi er vel egentlig aldrig blevet ordentligt præsenteret, er vi vel?” spurgte Raiden, selvom han godt kendte svaret. ”Mit navn er Raiden.. det er sådan set alt du behøver at vide” sagde han med et smil, han fortræk at blive kaldt ved fornavn af sit hold, men der var stadig mange af drengene der ikke kunne få sig til at bruge det, fordi han var så meget ældre. Raiden ventede at få et navn igen.
Kort efter kom Aki hen til dem ”Ehm… Orochi-sama?” sagde han lidt nervøst ”er.. er det okay hvis jeg tager hjem og bader?” spurgte han lidt flovt, han så ned i græsset. Raiden studerede ham lidt ”Selvfølgelig Aki” sagde han roligt, han havde set mange gange at Aki ikke havde det helt godt med at være andre nær. ”Ehm.. Sora..” sagde Aki lidt flovt, ”Aki” gentog Raiden lidt stædigt. Aki så endelig op på Raiden og kom så med et lille smil, psykologen havde snakket om at han skulle blive glad for navnet Aki igen, og det lød ikke så slemt når det kom ud af Orochi-samas mund. Aki så på Misaki ”Tak for en god kamp og tak fordi du passede sådan på mig” sagde han med et sødt smil og bukkede for Misaki.

Misaki morede sig egentlig ved at spille igen, også selvom alle omkring ham var yngre. Han havde lært en del flere tricks i de her drenge kunne, men han lod hver med at bruge dem, det var ikke fair, og slet ikke i en trænings kamp. Misaki så op da der blev blæst i fløjten. Han stod lidt og legede med bolden, da de andre løb hen til Orochi. Misaki ville helt sikkert gerne spille igen, men om det passede i hans tidsplan, var han usikker på.
Misaki smilte lidt og skubbede til Orochis hånd væk efter han havde rodet ham i håret. ”Jeg er altså ikke et barn.” sagde Misaki og smilte roligt og kørte en hånd igennem sit hår. ”Det var så lidt, ingen grund til at være hård ved dem som er ved at lære det.” sagde han roligt. ”Jeg er Misaki Shiro Umeda, men kald mig endelig bare Misaki.” sagde han. ”Håber du vil tage dig godt af mig, Raiden.” sagde han og smilte venligt. Misaki så på den lys håret, da han kom hen til dem. Misaki havde selv ventet på at de fleste drenge ville smutte, så han kunne skifte igen. Han ville aldrig selv kunne få sig til at spørger om som drengen her. Han ville bare undskylde sig med at han havde fået travlt. Misaki smilte lidt. ”Du spiller godt, så selv tak for en god kamp.” sagde han og smilte venligt igen og bukkede selv. Drengen Aki var nu meget sød, selvom han virkede meget nervøs. Han følte også, at han kunne forstå Aki lidt, ikke at ville for fysisk tæt på andre, eller at lade dem se sin krop, han havde det selv sådan. ”Jeg er Misaki Shiro Umeda, jeg håber at vi kan komme til at spille sammen igen en gang.” sagde han og smilte venligt.

”Du er da ikke så gammel” sagde Raiden med et smil, han havde ingen anelse om hvor gammel Misaki var, men han kunne umuligt være lige så gammel som han selv. ”Misaki” gentog Raiden med et smil. ”Selvfølgelig” sagde Raiden til at han om han ville tage sig godt af ham, og gav ham et klap ved skulderen. Aki blev rød i kinderne og kom med et lille nik, mens han så ned i jorden, der var ikke mange der havde rost ham for noget før. ”Aki Nori-Sora Kohaku” sagde Aki og bukkede igen, ”det håber jeg også” sagde han stille. ”Så du kommer igen?” spurgte Raiden. Aki stod og vred sine hænder lidt ”Ehm.. må jeg spørger hvor i bor?” spurgte Aki og tvang lige så stille sit blik op, Aki havde stadig langt igen før han var færdig hos sin psykolog. Men over de sidste uger havde han gjort store fremskridt, så hans psykolog havde forslået at han kom ud og bo et sted for sig selv, hvor nogle af dem han så op til boede nær.

Misaki kunne bedre lide at blive klappet på skulderen, end rodet i håret som et barn. Misaki smilte venligt til Aki, da han også håbede at de kunne spille sammen igen. ”Jeg skal have fundet ud af det først, men kunne være godt at genoptage.” sagde han til Raiden. Misaki så på Aki da han talte igen. ”Jeg lever der hjemme, men jeg er ved at se om jeg ikke kan få lokket mine forældre til at lade flytte hjemmefra.” sagde Misaki og smilte venligt til Aki.